Aften luft? xD

Gæst

Tessie var sikker på at hun ville rødme nu hvis hun kunne. Hun smilte tilbage til John, en smule genert over at være så tæt på ham. "Island er skønt. Speielt i bjergene. Og på vulkanerne" Sagde hun stille og genert. Trygheds fornemelsen var vokset, og hun var sikker på at der ikke kunne ske hende noget nå John var hos hende. "Canada lyder ikke som noget for mig. Jeg kan bedst li natur områder og ligne." Hun lænte sig en smule frem mod John både bevidst og ubevidst på samme tid.

Gæst

John lyttede til hvad hun sagde, han smilte sin engelsmil. Han ville sikkert være rød i hele hovedet hvis han var menneske, og nu kunne han dog godt li at være vampyr. Man kunne lade være med at vist at man var flov også videre. Bare man kunne hold sit ansigtsudtryk rolig, skulle det nok gå. Det havde han da lærte med tiden. ”Island lyder helt klart som et sted jeg vil overvejr når jeg flytter igen,” sagde han smilende, men var dog lidt usikkert på hvordan hun tag ’når jeg flytter igen’. Han vidste jo ikke selv hvornår dét var. ”Canada er hellere ikke et sted for vampyrer,” sagde han smilende.

Gæst

" Hmm.. Hvad bor du i? Lejlighed? Hus? Palæ? Bor du sammen med nogen?" Tessie håbede ikke at John kunne høre nervøsiteten i hendes stemme. Hun smilte blidt til ham, og det fik hende til at ligne en ganske normal pige, ikke noget vampyr halløj. Hun tænkte ikke nærmere over det John sagde, ikke andet end at hun med glæde ville rejse med ham hen hvor end det skulle være. Hun slap hans ene hånd for at placere hendes egen på hans skulder. Hun vidste ikke om synes det var akavet eller passende, men hun var glad for at hun gjorde det

Gæst

John kiggede smilende på hende, da hun stillede mange spørgsmål om hvor han boede og det. Han smilte bare mere, men lade ikke rigtig mærke til at hun var noget nervøs. ”Mig? Nej, jeg bor ikke i et palæ, eller lejelighed. Men det fin lille hus i udkant af Forks,” sagde han smilende med et let undertone. Han kiggede mod huset, eller det hvor det var, hvis man nu gik nogle kilometer. ”Nej, bor alene,” sagde han smilende og tilføjede lige: ”Endnu.” Han smilte lidt mere, det kunne vist ikke gå særlig langt tid fær at han boede sammen med en bestem person.

Gæst

"Det lyder som et hyggeligt sted" Svarede Tessie, en smule mere rolig nu han smilte. "Hvad mener du helt bestemt når du siger 'endnu'?" spurgte Tessie, både fordi hun var nysgerrig og fordi hun ville være sikker på hun ikke misforstod. Hans duft fyldte på ny hendes krop, og det fik hende til at føle at hun var levende igen. Hun kunne godt li det. Hun følte sig så normal når hunvar ved ham. Hun plejede at føle sig som et misfoster når hun var alene eller når hun jagede, fordi hun så inderligt ønskede menneske livet tilbage igen. Og han var den eneste de fik hende til at føle en smule liv

Gæst

Han smilte til hende, hans smil var roligt og kært til hende. ”Ja, det ville det også være hvis det ikke var så tomt,” sagde han smilende, med en roligt undertone. Huset var ikke tom på den måde, men det var næsten ikke nogen idet. For hvad skulle han lave? Han havde jo ingen til at snakke med, eller noget. ”Jeg ved ikke hvornår en flytter ind,” sagde han smilende med et let og lidt drillende undertone. Han ville nok mere ha sagt: Jeg ved jo ikke hvornår du flytter ind’, men noget havde holdt han fra at sige det til hende. Han smilte til hende, hun gjorde ham helt varm ind i.

Gæst

"Og hvem skulle den nogen være hvis jeg må ha' den frihed at spørger?" Spurgte Tessie. Hun smilte til ham, og nyd deres små drillerier. Hun ville med glæde flytte fra hendes egen lille lejlighed midt i byen da det var for lidt plads og for trist et liv til en pige som hende. Hun lagde hovedet på skrå igen for at afvente svar på hendes spørgsmål. Varmen og trygheden fra ham var noget hun kunne li, og hun ville helst undvære det så lidt som muligt fra nu af

Gæst

John smilte mere til hende. Ja, hvem var det mon? Han klukkede stille for sig selv. Han satte sig lidt mere op, og kiggede på hende. Han legede let med hendes finger imens han kigge på hende. ”Ja, hvem mon det kan være?” spurgte han med en drillende undertone. ”Du kan vel gætte det?” Han kiggede smilende på hende, og lænede sig lidt mod hende, men ikke for meget. Han snusede lidt mere til luften, hendes duft gjorde han tryk nu.

Gæst

Tessie lo blidt over hans drillende svar. Hun nød den leg han havde gang i med deres fingre. " Mon det kunne være lille heldige mig?" svarede hun med en sød stemme. Hun smilte til ham, varmt og kærligt med et håb om at svaret på hendes spørgsmål var ja. Hans duft og nærvær fyldte hendes tanker, og følelsen af at han holdte hendes hånd kunne ikke være bedre. Hendes øjne lyste op af glæde og velbehag over udviklingen af denne her aften

Gæst

John smilte til hende og lo med hende da hun selv lo. Han kunne godt li at være sammen med hende, han var meget mere sig selv sammen med hende. ”Jo, den person er lille dig,” sagde han smilende, med et drillende undertone, han havde den kun på for ikke at lyde for alvorlig. Han legede videre med hendes finger, han kiggede kort på deres finger med en kært smil hen over læber. Han lagde den anden hånd som han havde fri, da hun havde sluppet den, om livet på hende. Han trak hende op at stå, han stod selv op. Han smilte roligt til hende.

Gæst

Tessie var endnu engang glad for at hun var vampyr. Hvis hun havde været menneske ville hendes hjerte ha' slået psyko hurtigt, og hendes ansigt havde være blod rødt. Hun så ind i hans øjne, med det smil der nåede hendes øjne. Hun lagde den arm hun havde fri om hans hals og følte sig pludselig som den heldigste pige i verden. Hun følte at hun havde fundet det sted i hele verden hvor hun hørte til, det rigtige sted. "Heldige lille mig" Hviskede hun. endes ord var en hvisken fordi hun simpelthen var for betaget af ham til at kunne tale højere

Gæst

John smilte til hende, hans smil være kærligt og glad, da han så at hun selv var glad. Hans brunrøde øjne lyste let op sammen med hans hud. Han kiggede hende smilende ind i hendes øjne. Han kiggede kort rundt, men hans øjne fladt ind på hendes igen. Han kunne ikke rigtig holde sine øjne væk fra hendes. Han trak hende lidt tættere på sig, det var nemmere da de nu stod op, på grenen. Han kunne ikke finde noget han hellere ville lige nu. Han hørte hendes hvisken. Han smilte lidt mere over det, men hans smil var dog lidt drillende. Han lænede sig lidt mere mod hende, nervøst og forsigtig. Han blinkede kort med øjnene.

Gæst

Tessie havde det som om verden gik i stå. For hende var der kun ham og hende nu, og intet andet. Hun smilte stille til ham, forlegen og genert over den lille afstand der var mellem dem. Hun var spændt på det næste træk han valgte, og var åben for næsten alt. Tanken om at flytte hen til ham gjorde hende glad, og fyldte hende med ubetinget glæde. Hun lænede sig en smule mod ham også, og ventede spændt på det næste der skete

Gæst

John legede lidt med jeres finger, han kiggede kort ned på dem. Han smilte stille og roligt. Han vidste ikke om tør at gøre det næste skridt. Han tøvede lidt, han vidste jo ikke hvordan hun vil tag noget. Men han troede lidt på at hun vil tag det roligt, eller blive glad for det. Han trak hende tættere på sig, han kunne mærke hendes ’varm’ eller det var jo mere kulde. Men for han var hun jo dejlige at rør ved. Han bukkede sig lidt ned, og pressede blidt sine læber mod hendes :3

Gæst

Tessie holdt op med at trække vejret, godt nok ubevidst, da hans læber ramte hendes. Hun gengældte kysset. Endnu en gang var hun glad for at hun var kommet herud i aften. Hun havde lukket øjnene for at nyde kysset mere, og fordi andet ville virke så akavet. Nu var hun helt sikker på aldrig at glemme den her aften. Hans sag var noget af det sødeste hun nogensinde, og hans duft havde alrig været tydeligere. Nu kunne det ikke blive bedre

Gæst

John trak ikke vejret mere, men han lage nu hellere ikke mærke til at han var stoppet med at trække vejret. Ingen ting kunne blive bedre nu, eller han kunne ikke se hvad det kunne være bedre end den her aften med hende. Hun var jo helt igennem dejlig. Han legede videre med deres finger, mens han trak hendes ind til sig med den anden hånd. Man kunne vist godt sige at han havde fundet sin anden halvdele nu. Han snusede lidt, og fangede hendes duft

Gæst

Tessie havde ikke noget imod at stå så tæt på ham. Hun ville med glæde smelte sammen med ham hvsi det var det der skulle til. Hun gav forsigtigt slip på kysset igen og åbnede øjnene. Hun så smilende på ham, og hun havde det som om hun kunne sprænges af glæde. "så.. hvordan ser det ud for os to?" Spurgte hun stille. Hun mente om de stadig var venner, eller om det her skulle fortsætte med at udhvikle sig sådan som det gjorde nu. Hun følte sig levende igen, og det var en dejlig følelse

Gæst

John smilte bag kysset, han havde aldrig troet at han skulle stå med en pige så tæt på sig og så endda kysse hende. Han kunne hoppede op og ned som en lille dreng som havde få en gave fra sin mor eller far. Han åbnede stille øjnene, da hun slap hans læber. Han var på en måde flov over det, også føls det bare vildt godt. Han lagde hovedet let på skrå og kiggede på hende. ”Hmm.. Hvordan vil du?” spurgte han smilende med en kærlig undertone. Han kiggede hende ind i øjnene med et smil hen over læberne.

Gæst

Tessie smilte til ham. Hun kunne mærke han var lige så glad som hun selv. "Mig? Jeg vil være sammen med dig. Og du?" svarede og spurgte Tes. Hun følte sig beskyttet og tryg hos ham, og vidste at han ville passe på hende. Hun kunne godt li at være så tæt på ham. Hans søde ånde fandt vej til hende når han talte, og hans egen specielle duft fyldte hendes vejrtrækninger hele tiden. Hun havde aldrig smilt så meget sammen med en Han-vampyr før. Hun kunne li det, og hun kunne li ham

Gæst

John smilte mere over hendes svar, og han kunne li hvad hun svarede ham. Han smilte glad over det. ”Mig? Jeg tror jeg vil elske dig fra nu, og til?” Han tænkte sig kort over det sidst. Han trak kort på skulderne. ”Så længe du ikke vil ha mig mere Tes,” sagde han smilende med en blid undertone. Lige nu kunne han ikke se et liv uden hende. Han kunne holde om hende nu og til.. Ja, så længe han måtte vel? Han legede videre med hendes finger, mens han nussede hendes ryg blidt. Han snusede lidt for at få hendes duft indtil sig.

Gæst

"det blir længe" Svarede Tes ham og smilte lykkeligt. "For jeg vil aldig af med dig igen, Casanova." Hun grinte blidt over hans kælenavn. Hun sap forsigtigt hans hånd og lagde begge sine arme om ham i et kram for at mærke at han virkelig var hendes nu. Følelsen i hendes mave var følelsen af at hun havde gjort noget rigtigt, truffet et rigtigt valg. Hun tog en dyb indånding da hendes ansigt var lige ud fa hans hals og nød den trygge duft. Fra nu af var det duften af kærlighed og tryghed. Fra nu af var han den person hun kunne komme til når hun havde brug for trøst og tryghed. Tanken gjorde hende varm

Gæst

”Oh nej!” sagde han med en drillende undertone , med et kæmpe smil over hans læberne. ”NU kommer jeg jo aldrig af mig dig!” sagde han med en drillende undertone, og et drillende smil hen over læberne. Han lavede kun sjov, for han var det helt fint. Han holdte hende tæt til ham. Nu var hun hans, kun hans. Han klukkede stille ind i hendes øre. ”Men det er helt fint med mig, og jeg komme vil til at hører navnet Casanova meget mere ikke?” hviskede han smilende i hendes øre. Han smilte, hans smil var kært og roligt. Han kiggede over hende skulder. Hvad var meningen med at de var i et træ?

Gæst

" Så meget at du blir træt af det" Svarede Tes grinene. Hun så på ham igen og smilte så lykken stod ud af hende. Tænk hun havde en der holdte af hende, en der elskede hende, og en der passede på hende. Alle de år hun havde været på Island havde hun aldrig oplevet noget ligne. "Skal vi se at finde ned fra det her træ, eller vil du blive her oppe resten af vores dage?" Spurgte hun drillende. Hun havde stadig armene løst om hans hals for at beholde den dejlige kropskontakt med ham. hun ville aldrig leve uden ham igen. Nu kunne intet skille dem ad

Gæst

Han grinte. ”Det er jeg ikke sikker på, jeg tro nu ikke at jeg bliver træt af sig smukke,” sagde han smilende med en kærligt undertone. Han kunne ikke forestille sig dem fra hinanden mere, de hørte bare sammen. Det vidste han nu, hvis de ikke var kommet her i aften, så kunne de vel kigge efter hinanden de næsten 100, måske flere år. Han nikkede stille. ”Jeps, det må vi hellere,” sagde han smilende. Han slap hende stille, for at kunne komme nemmere ned. Han vidste ikke om han bare skulle tag hende op, også hoppe ned. Det ville sikkert se meget sjovt ud?

Gæst

" så kom da!" sagde Tessie mens hun lo. Hun trak sine arme til sig og hoppede elegant ned fra træet. Hun landede perfekt på benene og så op på John. Hun ginte blidt, en latter der var så klar som krystalglas og så fin som silke. " Kom nu, natten er ung, vi har en masse tid før solen står op igen" sagde hun muntert. Hun havde aldrig følt sig så glad efter vampyr-livet var begyndt. Hun kunne knap huske at hun havde været så glad, og fuld af energi, som menneske. Hun havde endda næsten været lykkelig konstant på island

Gæst

John klukkede stille og kiggede på hende, mens hun hoppede ned. Han smilte let til hende. "Ung? Jeg ved nu ikke helt om hvor ung natten er mere. Jeg mener da at den er nogle år gammel," sagde han smilende med en drillende undertone. Han vidste selvfølgelig godt hvad hun mente. Han bukkede sig ned og tog fat i grenen, hvos de havde stået. Han svingede sig ned fra træet med et smil. Han landede elegant foran hende med et smil. Han tog hende i hænder. Han trak hende tættere på sig med et smil. Han snusede stille til luften, før han kyssede hende kort på læberne.

Gæst

Tes lo blidt over ham. hun smilte sødt til ham, glad for hans omsorg over for hende. "Den her nat er ung. Jeg tror natten er som os. Ung hver dag, uden på ihvertfald, men inden i er vi gamle, ældre end noget andet levende væsen. Kan du se hvad jeg mener?" Tessie smilte blidt efter hun havde talt. Hun tænkte tit over tingene, det var en ting hendes far engang havde lært hende. Hun lagde forsigtigt sine hænder på hans bryst for at føle sig bedre tilpas hos ham. Hun smilte kærligt til ham, betaget af hans duft, og af hans ansigt. Specielt hans øjne, det var det smukkeste. Hun elskede den lille røde klat der var i hans øjn farve

Gæst

Han lænede sig ind til hende. Han mærkede hendes hønder på hans bryst. "Jeg ved nu godt hvad du mener," sagde han smilende med et rolig undertone. "Gammel? Jeg er overhovedet ikke gammel," sagde han smilende, lidt chokket. "Endnu," tilføjede han smilende. Han tænkte kort over hvad det helt hvad hun havde sagt. Han smilte til hende, hans smil var kært og roligt. Han kiggede hendes in i øjnene. Han lukkede kort øjnene, for ikke at se hende for længe i øjnene, da han havde stadig havde det lidt røde i kanten. Han sukkede lydløs, han lagde sit hage på hendes hoved, han snusede til hendes hår. Hans åbnede var stadig lukket.

Gæst

"Er du okay?" Hun hviskede nærmest da hun havde fornæmelsen af at noget var galt. "Forresten, dine øjne er meget smukke. Jeg elsker det røde i dem. Næsten lige så meget som jeg elsker din duft. Fortæl mig hvad det er der nager dig, Casanova." Tessie nussede ham beroligende på brystet. hun lukkede også øjnene lidt efter, for at lytte til hans åndedræt, for at mærke hans duft, for at mærke at hun levede igen. Hendes liv havde mening nu. Nogen holdt af hende, og nogen havde tillid til hende. At den nogen så også var en super sød fyr var jo bare en bonus

Gæst

Han hørte hende godt, han overvejrede det kort. Hvad skulle han sige? Hun kunne da synes hvad hun vil? Han lavede en brummende lyd. Han nusede bare stille til hendes hå. Han trak ikke rigtig vejret mere. "Tes... Det er ligemeget, okay?" sagde han stille, men le smilende. Han tog hendes hænder som var på has bryst. Han kiggede lidt på hende med et halv smil hen over læberne, men smilet nåede ikke øjnene, som det ellers gjorde. Han kiggede væk igen, hen over hovedet på hende. Han tænkte lidt, men ikke så meget. Han kiggede nu mere på skoven bag hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige.

Gæst

Tessie sukkede en smule over hans svar. "Hør søde.. Jeg er her for dig okay? Uanset hvad kan jeg li dig som den du er" sagde hun, og håbede det hjalp lidt. Hun lagde hendes arme rundt om hans hals og puttede sig lidt ind til ham, pludselig nedtrykt og ikke så glad. Hun var virkelig bange for at der var noget galt med John, men når han nu ikke ville tale om det. Hun nussede ham forsigtigt i nakken. Hun duftede til hans hals, og hans lugt beroligede hende en smule. Hun kyssede ham blidt på halsen nogen gange, for at få ham til at slappe af og for selv at slappe af

Gæst

Han kiggede ned på hende, han sukkede stille. Hvorfor skulle han lige blev sådan? Når de lige havde det så godt sammen? Han snusede til hende, det berolig han nu lidt. "Tes? Det er ikke noget galt, bare rolig, ikke?" sagde han stille, det trak lidt i mundvig på ham, da han så hende i øjnene igen. "Så er det vel godt at jeg også kan li dig?" sagde han smilende og stille. Hans smil nåede dog ikke øjnene endnu. Han kyssede hende let på håret. Han mærkede hendes bløde læber mod hans hals. De var jo bløde for ham. Han lagde let armene omkring hendes livet. "Hvad vil min tøs så lave?" spurgte han smilende med et let undertone. Han havde fået det andet trist væk.

Gæst

Tessie smilte blidt over at han prøvede at gøre hende glad. "Din? Det kunne jeg sagtens leve med at blive kaldt resten af mine dage. Nå, men altså. Jeg har ikke rigtig lyst til så meget andet end at være sammen med dig lige nu. Hvad har du lyst til Casanova?" Tessie smilte til ham, rigtig glad igen. Hun så ind i hans øjne, og kunne stadig godt mærke at der var noget der nagede ham. Men når han ikke ville tale om det, så ville hun heller ikke presse ham til. Hun kunne godt li at mærke at han holdte af hende, når han kyssede hende og holdte om hende.

Gæst

John smilte prøvende, han prøvede at få et rigtig smil hen over læberne, men det var svært for ham lige nu. "Ja, du er min," sagde han smilende med et drillende undertone. Han trak hende tættere på sig. Han smilte stille. "Siger det ikke selv?" spurget han smilende med en drillende undertone. Han smilte var lidt mere rigtig, men ikke helt. Han kiggede hendes ind i øjnene, hans blik var blidt og rolig. Han lod hende ikke svar, før at han bukkede sig let ned og kyssede hende blidt hen over læberne.

Gæst

Tessie Smilte blidt. Hun kyssede med da smagen af ham ramte hendes. Hun havde aldrig nogensinde haft det sådan her før. Hun lagde sit Hovede mod hans skulder da hun havde sluppet hans læber igen. "John jeg har tænkt på noget omkring min kost.. Jeg har overvejet at.. Jeg kan ikke holde ud at drikke dyreblod.. Jeg kan ikke holde til det." Tessie sukkede blidt. Hun havde længe tænkt på det og synes at nu hvor hende og John havde det som de havde, synes hun at han skulle vide det. Hun var en smule bange for hans reaktion over det, men håbede han forstod

Gæst

Han nussede hende blidt på ryggen med de kyssede. Han slap modvillg hendes smil, da hun vil. Han kiggede smilende på hende, han smilte nåede næsten øjnene igen. Han nussede forsat hendes ryg med et smil hen over læberne. Han kiggede ned på hende. Han var helt rolig. "Det smager nu hellere ikk så godt," sagde han drillende og trak let på skulderne. Fro han betyd det ikke noget, om hun jagede mennekse eller dyr. Han gjorde lidt af hver selvom han ikke var så vild med at dræbe menneske. Han havde dog ikke noget i mod andre folk gjorde.

Gæst

Tessie smilte lettet over John's svar på hendes indrømmelse. "Tusind tak! Tusind Tusind tak! Dejligt du bare støtter mig! Du er virkelig fantastisk. kom her Casanova" Tessie smilte roligt og lykkeligt til ham. Hun satte fast og bestemt sine læber mod hans. Hun ville ikke slippe frivilligt igen, ikke inden for de næste par år. Hun var glad for at han forstod hende og at han accepterede det. Hun havde rodet sine hænder op i hans hår hvor de forblev. Hun ville ikke væk fra nogensinde igen

Gæst

Han smilte mere, da han kunne se at hun blev glad over det. Han løftede det ene øjenbryn da hun flippede næsten helt ud over det. Han klukkede stille, ikke for højt. Men hun kunne sikkert godt hører det, selvom det ikke var meningen at hun skulle kunne det. "Hey, jeg vil altid støtte dig, ud over hvis der er noget helt dumt," sagde han smilende og nussede hende let på ryggen. Han snusede let til hende igen. han mærkede at han satte sine læber fast mod hans. Han trak hende tættere ind til sig.

Gæst

Tessie nød at være så tæt på ham. Hun var lettet og glad. Lettet over at kunne drikke mennekseblod igen og lettet over at kunne være sammen med ham sådan som jeg kan. Hun var glad for at hun måtte kysse ham, være hos ham. "Du betyder alt, min lille Casanova" hviskede hun blidt mod hans læber. Efter den lille besked hun havde hvisket, kyssede hun ham igen, rigtig kærligt. hun nussede ham blidt i håret for komme af med noget af al sin energi

Gæst

John smilte stilel bag kysset. Han vidste ikke helt hvad han skulel gøre uden hende nu. Hun var alt og et på nogle få timer. Han vidste næsten med sikkerhed at hun var den, han ville han. Lige nu var det ikke noget som kunne få han væk fra hende. Han lyttede til hvad hun sige til ham. Han skulle til at svar, men det måtte han vist ikke, eller han nåede det ikke, før hendes læber var på hans igen. Han nussede hendes ryg, og pressede hende let ind til sig.

Gæst

Tessie slap kysset igen. Hun så smilende på på ham, virkelig glad for ham. " Jeg er glad for at jeg mødte dig her i aften. Hvem ville ha' vidst at noget så stort som det her ville ske?" Sagde Tes stille. Hun kyssede ham kort igen. Han smag og lugt var over alt i hende. I hendes tanker, i hendes krop. Hun følte sig så let som hvis hun kunne flyve, og så glad som aldrig før. Hvordan skulle hun nogensinde kunne leve uden hendes John igen?
" Hør, Casanova, hvad skal det her blive til? Det mellem os?" Spurgte hun roligt og kærligt. Hun smilte sødt til ham

Gæst

John kiggede på hende med et kært smil. Han holdte hende let om livet. Han pressede hende let ind til ham. "Me to, det har nok været en af de bedste after i mit liv," sagde han smilende med en glad undertone. Han snusede ind, hendes lugte ramte ham, som den plejede at gøre. Han holdte hendes kys lidt længere, end hvad hun havde planlagt. Han slap blidt og kiggede på hende, hans blik var kært. Han tænkte kort over hendes spørgsmål. "Din Casanova vil med glæde beholde dig," sagde han smilende med et let drillende undertone. Han smilte til hende. Han trak hende lidt mere. "Men det gå jo an på, hvad min tøs siger det?" Hviskede han i hendes øre.

Gæst

Tessie lo lidt over hans svar på det spørgsmål. Hun kyssede ham på kinden inden hun hviskede et blidt svar. "Din tøs vil aldrig lade sin Casanova gå. Men Hun vil gerne vide om det her er seriøst? Eller om du vil ta' dit kælenavn så meget til dig at du finder en bedre og glemmer mig igen når chancen byder sig?" Hun sagde det roligt og kærligt, selvom hun mente hvert et ord. Hun havde dårlige erfaringer med drenge. Duften fra ham var tydelig der hvor hun stod nu. Hun elskede den duft, elskede den inderligt

Gæst

Han løftede hende let op, så han ikke skulle bukke sig ned. "Det kælenavn har jeg taget til mig.. Men kun en person må kalde mig det," sagde han smilende med en kærlig undertone. "Hvor meget mere vil du har det til at være seriøst?" Spurgte han med en drillende undertone. Han bed let fat i hendes øreflip. Han klukkede stille da han gav slip på hendes øre. "Selvfølgelig er eller bliver det seriøst," sagde han smilende. Han tøvende kort, før han kyssede hende kærlig på læberne. Han slap dog hendes læber hurtigt. han tøvende igen. Han kiggede på hende.

Gæst

Tessie lo over hans svar og over hans 'bid'. Hun så smilende på ham, igen på kanten til lykke. "Du ved virkelig altid hvordan man skal sige tingene hva'? Du er dejlig John. Det er du altså virkelig." Hun kærtegnede blidt hans kind med et par fingre. Hans øjne facinerede hende virkelig. Hun elskede at han ikke var helt vegetar. Specielt nu hvor hun ville begynde at fange mennesker lidt oftere. Hun havde lyst til at blive i hans arme resten af hendes liv, blive hos ham for evigt. Aldrig forlade ham, hans smukke øjne eller hans dejlige duft

Gæst

Han lo stille, da hun sagde det. Hna vidste da næsten aldrig hvad han skulle sige. Han smilte tøvende til hende. "Det ved jeg ikke, bare fordi jeg bliver Casanova af dig, betyder det ikke at jeg ved hvad jeg skal sige Tes," sagde han smilende med en let undertone. Han gik over mod træet med hende i armene. Han lod sig glide ned og sidde. Så nu sad hun bare på ham. "Men, du er dejligere," sagde han smilende. Han kyssede blidt hendes kind, før hans læber fandt hen til hendes læber.

Gæst

" Og du er dejligst" hviskede hun blidt mod hans læber. Hun kyssede med, lidt tid. Hun lod sig omtåge af hans duft, hun lod hans smag sive ind. Efter lidt tid slap hun kysset igen. Hun kunne godt li at sidde som de gjorde. "hmm.. jeg føler mig lidt magtfuld her. Det kunne jeg godt vænne mig til" Hun lo blidt og så på ham med et kærlig blik. Hun kørte en hånd gennem hans hår da det sad lidt pjusket. Hun mærkede noget vådt på hendes kin. "hmm?" Hun så undrende op på himlen og lo blidt. " det regner! Nu blir vi helt våde og ulækre!" hun sagde det i en glad tone og lo bagefter

Gæst

Hna svarede hende ike lige, da han ikke havde tid til det. Han var jo igang med noget andet. Han lænede sig mere mod træet, og holdte hende tættere på sig. Han lod hende slippe kysset, han smilte kærligt til hende. "Magtfuld?" Spurget han smilende og drillende. "Jeg tror hurtigt at keg kan lave om på det," sagde han smilende med et grin i stemmen, sammen med en drillende undertone. Han kiggede let på hendes arm, da han ikke kunne se hendes hånd, da den var i hans hår. Han kiggede kærlig til hende. Han mærkede selv noget vådt. Han grinte af hende. "Hey smukke, jeg kan ikke være ulækker, da jeg er helt igennem lækker," sagde han smilende og drillende. Han klukkede stille

Gæst

" Selvfølgelig er du lækker, Du skal jo passe til mig" sagde Tessie og lavede en overdrevet dulle bevægelse. hun lo lidt og så på ham med et dejligt smil. " Skal vi gå et sted hen i tør vejr eller skal vi blive siddende her og blive fuldstændig våde?" Hun så sødt på ham da hun spurgte. Hun ville egentlig gerne se hvor han boede da han havde snakket om det tidligere. De havde endda snakket om at flytte sammen. Tanken gjorde hende glad og varm. Selvom hun normalt var vildt kold

Gæst

Han grinte stille. "Jeps, og der gøre jeg jo også," sagde han smilende med en glad undertone. Han kom til at grine meget da hun legede en dulle. "Søde? Du kan ikke finde ud af at være en dulle," sagde han smilende med et grin i stemmen. Han smilte, tønkte kort på hvor hun mente. Han smilte, da han regnede det ud. "Ja, hvorfor ikke?" sagde han smilende med en glad undertone. Han rejste sig op, og holdte hende oppe. Hun sad så stadigvæk på ham

» Dejlig frisk luft ...
» Aften
» En aften...
» Aften..
» Aften

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]