Aften luft? xD

John var ude i skoven, han gik forsigtig. Han var næsten lige kommet til Forks, han skulle lige lære stedet at kende. Han havde hørte om de Varulve, som boede nede ved stranden og det. Han havde dog aldrig mødte en af dem endnu. Han rørt let ved et træ, da en lugte ramte hans næse. En anden vampyr. Et smil gled ned over hans læber, han havde hellere ikke mødte nogle vampyr, så det ville han gøre nu. Han smilte kært og sødt, da han satte af sted mod hende.

//Sorry er ikke saå kreav lieg nu o.o

Johns smil blev større da han snusede til luften. Han kendte den dejlige duft af hun vampyr. Han rystede stille hovedet så hans hår sad lige bedre, han klukkede stille af sig selv. Det lignede bare han at rette lidt på sin hår, før han mødte en ny pige, men sådan var han bare. Folk som kendte ham, vidste det godt. Han satte farten op, han var ikke særligt langt fra hende. Han havde nogle cowboy bukser og en T-shirt på

Tessie kunne høre bladene under den fremmede vampyrs fødder nu. Hun kendte ikke duften, andet end at det var en Han-vampyr. Hun elskede at møde nye vampyre. For at drille hoppede hun op i træet ved siden af hende så den nye Han blev sat på prøve for at finde hende. Hun lo stille over hendes egen lille 'leg'. "Halløj" hilste hun på den anden vampyr

John kiggede rundt, da han var henne var hun havde været få nogle sekunder siden. Han kiggede efter hende, han var sikker på at hun var her et eller andet sted. Hendes lugte var jo stærk her, hvor hun havde været. Han smilte stille. Han kiggede rundt stadig, han snusede i luften. Han var helt sikkert på at hun var her. Han hørte hendes stemme, som var ligesom alle andre hun-vampyrs, ud over at den lidt en anden, selvfølgelig . Han kiggede op, han smilte. Han hoppede op bag hende. For sjov lagde hans hænder på hendes øjne. ”Hej,” hviskede han i hendes øre.

Han klukkede stille, over hende. Han var lidt højere end hende, så han lagde sin hage mod hendes hoved. Han smilte mere over at hun havde det lidt sjov. Han var lidt bedre til at få folk til at grine. ”Smukt navn,” sagde han smilende, han talte sand, og det kunne hun jo hører. Han gjorde så hun ikke kunne vendte sig mod ham. Han klukkede lidt mere. ”Mig? John,” sagde han smilende. ”John Black,” hviskede han i hendes øre, med et smil hen over sine læber. Han snusede ind, så han fik noget mere af hendes duft til sig

Han smilte over at hun nu brugt hans efter navn også. Han rystede smilende på hovedet. Han klukkede stille. ”Det tror jeg nu ikke, Tes,” hviskede han i hendes øre. Han havde et smil over hele ansigtet, noget som han ikke plejede at ha. Han trak lidt tilbage, så hun ikke kunne rør ham. Han grinte nu rigtig, i sted for at klukke. Han snusede ind igen, han kunne godt li lugten af hende, den var godt og tryk. Han flyttede lidt sine hænder, så hun kunne se lidt frem an

”Det er dit nye kælenavn Tes,” sagde han leende til hende, men et let og sød undertone. ”Mystiske? Jeg er nu ikke mystiske for vampyr som sig selv,” sagde han med en let undertone. Han snusede ind igen, han kunne virkelig godt li duft af hende. Han trak sig lidt tilbage igen, men ikke helt, bare så hun ikke kunne nå ham. Han grinte, da hun sagde det andet med smuk. ”Dufter jeg så godt? Jeg synes mere det er dig som dufter godt,” sagde han smilende og glad. Han snusede ind igen

”Selv tak Tes, håber at du kan bruge det lidt eller noget?” sagde han smilende og leende. Han synes selv godt om hendes nye kælenavn, han smilte lidt mere. Han lagde hovedet lidt tilbage og kiggede kort op på himmel med et smil. Hvordan kom til at være sammen her med en som duftede så godt? ”Nej, det synes jeg ikke, jeg her det helt fint med det,” sagde han med et drillende undertone og smilte stille og glad bag hende. Han slap hendes ene øje med et stort smil hen over læberne. Han snusede ind igen. Han kunne ikke få nok af hendes duft, hun lugte da bare for godt! :3

John grinte af hende med et smil hen over læberne. Det var virkelig noget over hende, han vidste dog ikke hvad. Men han kunne li det. Han klukkede over det tanke. ”Ja, og det er vildt sjov!” Sagde han med en drillende undertone på. Han smilte glad. ”Længe leve humor!” Sagde han smilende, med en glad undertone. Han satte sig lidt bedre til rette, da hun bevægede sig lidt. Så nu sad han med begge ben ved siden af hende

Han kiggede på hende, hans smil blev større og gladere af at se hendes smukke ansigt. Han blinkede lidt med øjne og smil. ”Nej, jeg synes nu ikke at du havde ret min lille fine ven,” sagde han smilende, med en drillende undertone på. ”Jeg synes nu mere at det beskriver dig,” sagde han smilende, men mente det. Han fulgte hendes blik. Han lagde hovedet let på skrå og kiggede på stjernerne . ”Ja, de er smukke, men jeg kender noget som er smukke.,” sagde han med en let drillende undertone.

John smilte og kiggede på hende med et smil hen over læberne. Smilte lyste næsten på hans læber. ”skal jeg tag Casanova som et kælenavn?” spurgte han med en let drillende undertone. Han smilte sit engel smil til hende, og lagde hovedet let på skrå. Han snusede ind, han kunne som sagt godt li hendes duft. ”Normalt vil bare sig en vampyrpige, men den pige jeg mener er noget særlig,” sagde han smilende.

Han grinte af havd hun sagde, men hun havde nok ret, det havde pigerne jo.. Nogle gange. Han klukkede mere af den tanke. Han kiggede smilende på hende, mens hun tænkte. Hans smil var sødt og venlig. Han lagde sine hænder ned på sit skød men et smil. Han kiggede chokket på hende, da hun det er vel ikke sin mage. Han havde ikke noget mage, og havde aldrigt været tit på at få en. "Nej, det er en mage, få jeg har nu ikke," sagde han smilende

Han smilte til hende. "Ja, burdet ha en, men det er nu nok der vil har en... Men kan ikke li dem," sagde han med en lettere undertone. Man han kunne godt li hende. Hun havde det helt, også var hun ikek selvoptage. Han smilte mere af den tanke og holdte et grin tilbage i sig. "Det brudet du da selv kunne gætte," sagde han i en let tone, med en små drillende undertone. Han kunne hører at hun tag det mere alvorlig nu

Han trak smilende på skulderne. "Måske fordi jeg ikke sige det?´" sagde han smilende med en drillende undertone. Han bevægede hans ene hånd mod hendes, uden at lægge mærke til hvad han gjorde. Han kiggede smilende på hende. Han kiggede på hendes dejlige hår. Han snusede stilel i luften. Der her ville ikke været sket hvis han ikke var kommet her i aften.

John løftede det en øjenbryn let op og kiggede på Tes. ”Smiger sig?” spurgte han med en undrende undertone på. Han lagde hovedet let på skrå. ”Ja, det kan jeg sikkert godt?” sagde han og lød stadig undrende. Men var det nu ikke. Han rykkede hans hånd lidt, så hans finger rørt let ved hendes. Han smilte til hende, et rigtig engelsmil på læberne. Han vidste ikke hvordan denne nat skulle end, eller hvordan den næste morgen startede.

Han grinte stille og roligt, men samtid lidt drillende kunne man hører på at hans toner. ”Så komme du vist til at vente noget tid, Tes,” sagde han med en drillende undertone. ”For jeg er jo ikke Casanova!” sagde han smilende og med en drillende undertone. ”Måske bliver jeg dog din,” sagde han smilende og drillende, men hvis hun søgt langt ned i hans stemme/tone, kunne hun også hører at han mente det. Han havde det godt i hendes nærvær, noget som han ikke plejede at gøre. Eller jo, han havde det fint med andre også videre. Men det her var noget helt andet.

John smilte sødt til hende, men stadig drillende til hende. ”Vil det ikke?” Han løftede endnu engang øjenbrynet let op. Han stemme var undrende, af rigtig undren. Han lukkede hans øjnene lidt sammen, men ikke helt så han stadig kunne kigge på ham. Han trak kort på skulder med et stort smil hen over læberne. ”Det er jeg vel glad for at hører,” sagde han charmende, og stadig lidt drillende. Hvis han skulle være casanova, kunne han ligeså godt starte nu med det synes han selv. Han lagde sin hånd helt over hende.

John smilte af hende, da hun lo af ham. Han kunne godt forstå at hun grinte af ham. Hans smil blev bare større på hans læber. ”Ja, ikke?” sagde han i en let tone med et lille grin. ”Hmm, det var et meget godt spørgsmål Tes,” sagde han smilende. Han vidste jo ikke helt hvad han skulle svar, han ville jo ikke sige noget dumt til ham. Han kiggede op hende. ”Det ved jeg ikke helt, lidt af hver?” sagde han, men fik det mere til at lige et spørgsmål, meste til sig selv. Han snusede stille til aften luften, han fik fange i hendes duft i luften. Han blev mere og mere rolig ved hende. Og kunne godt li hende nu.

Han kløede sig lidt i nakken, på en forlegen måde. Han smilte dog stort til hende. Lidt af hver var jo hende og lidt mere hende. ”Nej, ikke ligefrem ulve, eller menneske, og hellere ikke jagt,” sagde han smilende med et let undertone. Han prøvede at vinke ikke så forlegen som han var. ”Lidt af hver, er nu mere dig Tes,” sagde han smilende, med et lidt charmende undertone. Han var jo casanova. Han kiggede kort deres hænder, hans lå på hendes. Han løftede hendes hånd blidt op . Hvis han kunne ha rødmet havde han sikkert gjort det nu

John kiggede på hende med et stort smil hans over hans læber. Han var dog lidt nervøs nu, noget han ikke plejede at være, når han var sammen med nogle. Det var lige meget om det var piger eller drenge. Men Tes var noget helt andet, og det vidste han nu. ”Det er så et andet godt spørgsmål, som jeg ikke er sikkert på om jeg kan svar,” sagde han smilende, men stadig lidt drillende. Han smilte skrævet til hende, han var helt klar genert, men han vist det bare ikke rigtig.

Han smilte stort og glad til hende. Han ville godt svar hende på hendes spørgsmål, men det ville bare for plingt at gøre. Han rystede stille på hovedet meste over sin nye flovhed, han kunne ikke rigtig li at være flov, men på en måde var det dejligt, når det handlede om hende og han selv. Han smilte til hende. Han elskede at se hendes smil når det nåede hendes smukke øjnene. ”Det er vist ikke så dårligt,” sagde han smilende med et let undertone. ”Fordi jeg tror nu også at jeg kan li dig Tes,” sagde han smilende, det var helt sandt. Han kunne ikke lige finde sin drillende tone der.

John smilte til hende, hans smil var kærligt, men genertheden lå stadig hen over hans læber på samme tid. "Du har vist helt ret fantastisk," sagde han smilende og med et let og kærlug undertone. Det her var helt ny for ham. han havde aldrig været/ haft en elsker før. Han kiggede smilende ind i øjnene på hende. Han tog hendes anden hånd i sit. Han snusede i luften, og smil mere. Han elskede hendes duft, en var så sød og dejlig. Han lukkede stille nydende øjnene og snusede igen.

John smilte glad og genert til hende, da han åbnede øjnene. Han kiggede på hende med et smil hen over læber. Han blev gladere og gladere bare ved at se på hende. Han snusede i luften, hendes duft kom som noget fa det første. Han kom i tanke om London, han smilte stille, mens han kiggede på hende. ”Hvor lang tid har du så boet i Forks?” spurgte han smilende med en let undertone. Han ville vide lidt om hende, så de kunne jo lige godt bare starte med det

Han nikkede stille til hendes svar. Et par dage, han havde selv været her i en uge eller lidt under. ”Wow, det er langt væk her fra,” sagde han smilende. ”Island,” mumlede han stille for sig selv. Et land han ikke havde været på endnu. Men hvem vidste om han kom der over. ”Omkring en uge,” sagde han smilende, med et lidt drillende undertone. Han ville nok komme til at tag Casanova som et kælenavn når de var alene. Han smilte mere ved den tanke. ”Og jeg kom fra England,” sagde han med et smil hen over læber. Han flettede lidt mere sine finger ind i hendes.

Han kiggede på hende, hans blik var mere drømmende nu. Han lyttede til hvad hun fortalte, mens han kigge på hende med et smil hen over læberne, som var glad og sødt, men stadig lidt kærlig. ”Ja, jeg boede i England det meste at mit liv, eller mit menneske liv, så flyttede jeg Canada da jeg var vampyr. Efter nogle år flyttede jeg så tilbage til England, jeg flyttede jo bare by derover, indtil at jeg kom her til,” sagde han smilende. Han kiggede på hende. ”Hmm.. Det lyder godt der hvor du har været søde,” sagde han smilende, med en let undertone.

John smilte roligt og afslappet til hende, hun gjorde ham mere afslappet. ”Island lyder også skøn. Men Canada er noget helt andet, det er jeg sikkert. Det er lidt for sol, efter min mening. Og de steder jeg var, det var for åben, så ikke så godt jagt muligheder, men det var ellers fint. Jeg tror ikke at jeg nogensinde læste så meget på 5 år,” sagde han smilende med et let suk. Han huskede sol lidt for godt, det var jo kun om vinter at det var noget værd, også ikke helt. For så var alle ind og ikke ude, selv dyr var ind. Han trak hendes smilende lidt tættere på sig, hans smil var lidt drillende i det.