Et møde i de tomme gade?

T: nat?
S: Gyder og tomme gader
V: mørkt, få stjerner og en halv måne, lun brise.
O: Nobody?
D: irl
Å: irl

Grace kom yndefuldt gående hen over et af de flade tag tæt på den åbne plads.
Hun svingede let med armene der slapt hang ned over hendes sider.. Hun gik
hurtigt. Kunne faktisk ikke rigtigt ikke undgå det. Det var svært at gå så langsomt
som menneskene, og desuden var det at gå hurtigere også med til at lade hende
føle den uendelige styrke der strømmede gennem hendes tilfredse krop.
Grace var iført en lille sort stropløs top med små hvide prikker på (kan også ses på avaet)
Hun havde også et par sorte jeans på.. flænsede selvfølgelig. på fødderne havde hun nogle typisk
flade sko på. Ikke at det irriterede hende nej. fordi hun skiftede sko så ofte som mennesker
skiftede makeup. Grace's lyse hår hang blødt om hendes fine lille hvide ansigt.
Hun lod blikket glide rundt og sprang nu langt om længe ned fra taget. bevægelsen fik hendes
lyse hår til at flagre om det lille fine hovede. Et lille uskyldigt ansigt der alligevel kunne virke så
farligt. Noget ingen vidste. hvor langt sprang hun overhovedet lige ? mindst 20 meter i hvert fald
for hun landede lydløst på jorden med det lyse hår flagrende om hende som en engel sendt direkte fra himlen.
Hun så sig tilbage.. efter en velkendt skikkelse hun vidste ville være der.. et eller andet sted.

Alexander gik rundt i Seattles gader. Han havde lige 'spist', og var godt tilpas og i godt humør. Han gik afslappet rundt, så meget menneskeagtig ud i månelyset. Han fløjtede lidt for sig selv, da han hørte en lyd. Det var et svagt bump, som om nogen var faldet ned fra noget højt oppe. Han gik langsomt, og med hænderne i lommen, ind i den gyde hvor lyden kom fra.

Grace lod blikket glide rundt. Nattesynet hjalp selvfølgelig en del. Hun genkendte
skikkelsen. Genkendte drengen - eller den unge mand - der kom gående.
Så snart hun vidste at han havde set hende løftede hun en hånd. Strakte fingrene ud
og krummede dem bag ud i 'kom-herover'-tegnet. Et lille smil dukkede op på hendes læber.
Grace kastede kort udfordrende med det lyse hår
- hvilket ville have fået nærmest alle mænd til at falde som fluer for hende. Smilet og blikket
hun sendte var uimodståeligt. og alligevel var der noget tavst og mystisk over hende.

Alexander genkendte Grace og gik hen imod hende med et skævt smil.
Han tog fat om livet på hende, og trak hende ind til sig. Han gengældte
hendes flirtende smil, og kyssede hende forsigtigt på halsen. han lod sin
hånd glide ned langs siden på hende og tog forsigtigt fat i det nederste
af hendes top.

Der var noget faretruende over hende. Og alligevel tiltrækkende. Lokkende.
Hun rodede sine hænder ind i hans hår som i et krops sprog der sagde ;
'ja.. fortsæt..' på den mest utæmmede måde. Hun lukkede nydende øjnene og
lænede hovedet bagover kort for at lade ham kysse sin hals. Grace havde et godt tag
i hans hår. Hun lod lokkende sin tunge spille henover hans hals men hun pressede sig
op imod ham.

Alexander løftede op i toppen og indså hurtigt efter at det nok ville blive for besværligt at få den af på den måde. Han håbede bare på at hun havde andet tøj, og rev den af hende. Han løftede hende op og pressede hende ind mod den kolde bare mur. Han så på hende med et vildt blik i øjnene før han blidt pressede sine læber ind mod hendes. Man kunne se på den måde han var helt andspændt at han havde svært ved at styre sig, og vare 'blid'.
Han forsøgte at knappe den hvide skjorte, som han havde på til et par cowboy bukser, op med en hånd, men uden held.

Grace ignorerede det fact at hendes søde top var i stykker. Dette var ligemeget.
Hun levede i nuet. hun så ikke længere frem end dette. Hun pressede sig ind mod ham
og flåede skjorten af ham uden at ødelægge den. Et dæmpet gisp undslap Grace's læber.
Hun var heller ikke ligefrem blid. men de var vampyrer. Det rørte dem ikke. Derres styrke
var enorm og hvad ellers? De nød den! Grace mærkede muren mod sin ryg. Kulden mærkede
hun ikke eftersom de selv var kolde. De kunne ikke rigtigt mærke temperaturen. Hun beholdt
den ene hånd i hans hår og lod den anden glide hen over hans overkrop. Udforskede den perfekte
krop han ejede. Så smuk, så perfekt.

Alex fik revet sin skjorte af og afslørede et perfekt sæt af mavemuskler. Han skidte let hendes læber med sin tunge. han pressede hende hårde op mod muren og sukkede lettere ophidset ind i hendes mund, før han stak tungespidsen ind i hendes mund. Han holdt hende oppe med en arm og begyndte at knappe hendes bukser op med den ene hånd. Han lod det gå som når han jagede, instinktivt. Han lod en hånd glide op langs hendes lår og begyndte at lirke bukserne af hende.

Hun gispede da han skilte deres læber ad. Nød det og lod sin ene hånd lyne hans bukser op.
Lod derefter hånden forsvinde opaf for at lade den mærke hans perfekte overkrop. Føle følelsen
af ren perfektion. For hvorfor ikke? Grace lod legesygt sin tunge til at lege rundt med hans. Lod den
sno sig om hans.. flygte fra den derefter. Hun mærkede hvordan hendes ikke eksisterende hjerte sandsynligvis
ville have pumpet af hed begær. Lod hænderne udforste hans overkrop. hals og hår. Som en utæmmet
Tiger ville udforske sit bytte før det slog til.

Alex hev hende indtil sig mens han lod hånden følge hendes perfekte former.
Han fik lagt hende på jorden. Han kyssede hende hele vejen op ad halsen og
bide let i hendes øreflip. Selv af en vampyr af være synes han hun var overdrevent
velformet og det hylede ham fuldstændig ud af den.
Han begyndte at trække de allerede opknappede bukser af hende med et skævt smil på læben.

Grace lukkede øjnene og nød de små drys af kys der flygt gled højere op
af hendes hals. Højere og.. Hun gispede dæmpet da han bed hende i øreflippen. Denne
fantastiske følelse af en anden vampyrs tænder var vidunderlig. Det skadede hende ikke.
Langt fra. Grace var stærk. Hun var køn. Og hun vidste det. Grace forsøgte aldrig at lægge skjul
på det hun ejede. Aldrig! Hun åbnede svagt sine mørke skinnende øjne. Bundløse om så at sige.
Disse øjne var nogen man ikke kunne se væk fra medmindre hun ikke ønskede øjenkontakt.
Øjne der var unikke.
Grace trykkede sig let op mod ham da han lagde hende ned. Lod blidt tungen slikke kærtegnene
hen over hans hals.

Alex satte sig op på hug og så lidt på Grace. Han rystede så på hovedet og mumlede noget uforståeligt.
Han stillede sig op med en hovedrysten mens han stadig mumlede til sig selv. Han fik samlet sin skjorte
op og gik over til nogle kontainere som han lydløst og elegant hoppede op på, mens han knappede sin skjorte
op igen. Han fnøs stille af sig selv og begyndte at kravle op af muren, op mod taget.
Han kiggede en sidste gang ned på Grace og rystede på hovedet igen, inden han forsvandt op på taget.

Hun kneb svagt øjnene sammen "Hvad er der ?" Grace trak i sit tøj igen - med undtagelse af toppen så hun i stedet stod iført bh, sko, og jeans. Hun forstod ikke hvorfor han stoppede midt i det hele. Han havde startet det - og nu havde han stoppet det igen. Hun rystede lidt med sit blege hår for at få det på plads igen.
Hun var ikke spor berørt over hvad der var sket. Faktisk var hun bare forvirret men.. Han skulle ikke tro at hun ville lade ham gå uden han forklarede noget. Grace brød sig ikke om at blive ladt tilbage uden nogen forklaring på HVORFOR hun blev ladt tilbage. Hun havde ikke rørt ved hans tråd. Hun havde ikke spundet nogen vej til ham.
Men efter at hans hænder havde rørt ved hende. Rørt ved denne krop. Så ville han ikke få lov til at gå. Grace var ingen engel. Dette var hun langt fra. Hun var et af nattens børn. Grace trak resterne af den lille søde top op fra jorden. Han skulle betale en ny en. Dette fik han altså ikke lov til at slippe fra. Roligt lod hun sin vampyr hastighed nå frem til ham overraskende hurtigt."Fortæl mig.. hvorfor du stoppede - og betal for toppen.. så lader jeg dig gå." Men hun havde ikke tænkt sig at gøre det et sekund før han havde fortalt hende hvorfor. Hun havde taget snoet resterne fra toppen om sig så det var blevet til en ny slags top. En der sad fuldkommen perfekt på hende. Dog var den flænset og den dækkede hende ikke til ned over navlen.
Grace vidste hvor perfekt hendes krop var. At natten havde skabt hende perfekt. Hun var ikke bange for at blotte sig. Men hun accepterede ikke at folk skred uden en forklaring. Well med mindre de selvfølgelig havde været Raiden.


//må jeg være ligeså forvirret som Grace og spørge hvad der sker? >:'O xD//

Alexander så på Grace med et lidt forundret blik i øjnene. Han trak hundrede dollars op af lommen og rakte dem til hende. Det burde være nok. "Det føltes bare liiidt for mærkeligt alligevel," svarede han kort for hovedet med et skuldertræk. Han gik videre hen over taget uden at kigge tilbage på hende.

hun lagde let hovedet på skrå. smilte sit lille uimodståelige smil og tog imod pengene.
"Jeg forstår.." Men hun lod ham ikke gå. Holdt trit med ham hele vejen og så på ham i lidt tavshed.
"Du skal være glad for at have undsluppet mit spind. Havde jeg lagt det over dig vill du
sikkert have været fortabt nu.." Hendes lille smil dukkede op igen og pandehåret gled
ned foran hendes øjne så de var skjult for omverdenen.
"Well.. vi ses nok en dag.." Hun lænede sig frem - mens de fortsat gik/løb og strejfede blidt
hans kind med sine bløde læber. Og forsvandt. Hun blev nærmest usynlig. Var bare væk.

Alexander fnøs kort af hende da hun begyndte at tale om 'sit spind' og skuttede sig efter hun kyssede ham på kinden. Som om der ikke var noget stærkere end manipulation, tænkte han og himlede med øjnene og skiftede retning. Væk fra den vej hun var gået.

//og over and out - håber dig og tæven bliver lykkelige ^^<3 love sucks - but sometimes it feels good XD

//Hehe, your damn right^^

//haha i know XD Im always right :"3