Menneskeblod efter dyreblod

Sted: En mørk gade i Seattle
Tid: Lidt over midnat
Vejr: Det regner meget men ingen blæst
Omgivelser: Ingen
Påklædning: Sorte bukser og en mørk hættetrøje

Shin havde været i Seattle hele dagen, men han havde ikke været blandt mennesker, da det havde været solskin hele dagen og det var umuligt for Shin at være udenfor. Han var gået ned igennem gaderne, da han
stødte på en meget dejlig duft, ikke en som han havde mødt før. Den var sød og kildede lidt i næsen. Duften var ubeskrivelig og det havde slået hans vampyrinstenter til. Han havde hurtigt løbet mod duften hvor han fandt en ung pige på de 17 år. Hun så ud til at være på vej hjem fra en ven for hun var helt alene. Shin kunne ikke engang styre sig så meget
til at falde i snak med pigen. Han var bare løbet hen til hende og sat tænderne i hende. Han sugede den dejlige blod i sig som et barn spise slik.
Han var ligeglad med alt omkring om og hvis der kom andre mennesker ville han bare dræbe dem. Han ville gøre alt for at blive ved med at drikke pigens blod.
Efter ikke særlig lang tid var pige tomt for blod og Shin skubbede hende væk. Han sad lidt og mærkede hvordan alle hans kræfter vendte tilbage til hans krop efter han kun drak dyreblod. Han smilte lidt for sig selv lige ind til han fik øje på pigen der lå død på jorden lidt fra ham. Først der gik det op for ham hvad han havde gjort. En ubeskrivelig smerte løb igennem ham. Han havde taget en ung pige fra sin familie, han havde ødelagt den familie og han vidste at der var intet han kunne gøre ved det. Shin satte af og løb hurtigt væk fra gaden han lige var kommet fra. Regnen styrtede ned over ham og hans øjne lyste røde, hvilket de ikke havde gjort i lang tid. Han satte sig op ad en mur, lod sine albuer hvile på sine knæer og hovedet i sine hænder. Han lukkede øjene og lod bare den kolde regn falde ned over sig, selvom han dog ikke kunne mærke kulden.
Han rystede lidt på hovedet inden et lille suk forlod hans læber.

Vel vidende om det usmarte i hendes handlinger,
var Jessica taget til Seattle, alene, for at gå ud og feste lidt.
Men tiden var løbet fra hende, så hun forlod festen, og gik rundt i gaderne,
og ledte efter en taxi. Der måtte da være en et eller andet sted.
Hun rundede et hjørne, og til venstre for hende, sad der en dreng,
eller en ung mand var han vel nærmere, lænet op af en mur.
Han så ret deprimeret ud, det var noget med hans holdning der fortalte hende det,
så hun gik stille hen i mod ham.
"Hejsa." Sagde hun lavmælt, da hun var kommet tæt nok på at han kunne høre hende.

Shin kunne dufte pigen langt før at hun havde set ham. Han regnede ikke med at pigen ville gå hen og snakke med ham.
Men da hun sagde noget løftede han langsomt hovedet og åbnede øjene. Han havde taget nogle kontaktlinser han
havde med sig, i så det lignede at han havde brune øjene.
"Hej" sagde han med en lidt hæs stemme. Han rejste sig forsigtigt op.
For første gang i lang tid brændte hans hals ikke af smerte. Hans tørst var slukket, og det havde kostet
en uskyldig pige livet.
"Ved du ikke at det er farligt at gå rundt ude om aften helt alene" spurgte han en smule surt selv om det
ikke var ment til hende.

Hun betragtede ham roligt, og lod sig ikke genere af hans lidt fjendtlige opførsel.
Hun regnede med, at grunden til det, var den samme grund, som gjorde at han sad
lænet op af en mur.
"Jo, det er jeg skam udmærket klar over, men du ligner ikke en psykopat, sååh.."
Hun lod sætningen hænge i luften, og betragtede hans perfekte ydre.
Han lignede en gud, selvom han i øjeblikket så lidt sur ud.

Shin rystede på hovedet. Mennesker var alt for godtroende, på grund af deres han smukkede ydre, men
han var jo altid andet end det han lignede. Han var en dræber, ja en psykopat som hun selv havde sagt.
"man skal aldrig skue hunden på hårene" sagde han mere venligt denne gang. Han havde helt ondt af den stakkels
pige der stod foran ham, for hun kunne aldrig være i sikkerhed. Han kunne ikke lade være med at se på hendes
smukke ansigt. Selv som menneske var hun utrolig smuk at se på.
Hvordan skulle han kunne være fjentlig over for hende. Han smilte svagt til hende. "jeg hedder Shin forresten" sagde han lidt efter. Hans stemme var følelsesløs og han ville helst have hende et sted hen hvor der var lidt flere mennesker
end i den tomme gade. Han havde lige fundet ud af at han ikke kunne stole på sig selv mere.

Hun nikkede langsomt og tankefuldt på hovedet.
"Det har du vel ret i. Så derfor, for en sikkerheds skyld,
lader jeg være med at fortælle dig hele mit navn." Hun smilede skævt til ham.
"Jeg hedder Jessica, og du?"
Hun kiggede undersøgende på ham, og gav ham et hurtigt elevator-blik.
Ak ja, hvordan mon det var muligt? Hun gad ikke tænke mere over det lige nu,
gav sig i stedet til at spekulere på, hvad der mon var grunden til,
at han for få øjeblikke siden, havde siddet op af muren, og virkede så håbløst trist.
Hun havde ondt af ham.

Shin lo lav, næsten så lav at det ikke var muligt for mennesker at høre det. Selvom hun ikke
fortalte hele hendes navn, ville han nemt kunne gøre hende ondt eller det der var værre.
Shin smilte lidt til hende. "Det er godt at du passer på" sagde han og nikkede til hende.
"Du ligner heller ikke ligefrem en psykopat, men man ved jo aldrig. Jeg ville være mere tryg hvis
vi fandt et sted med lidt mere lys og mennesker" sagde han med et lille smil.
Han ville helst ikke være helt alene med hende et mørkt sted, hvad nu hvis han mistede kontrollen igen?
"Hvad laver du egentlig ude helt alene" spurgte han stille, men så hun kunne høre det.

Hun gjorde sin stemme lav og truende,
men med et muntert glimt i de chokoladebrune øjne.
"Du burde heller ikke være tryg, unge mand!" Snerrede hun,
men grinede så bagefter.
Hun trak lidt på skuldrene.
"Været ude og feste lidt, snakke med nogle mennesker."
Hun smilede lidt til ham.
"Og hvad laver du herude?"

Shin lo kort da hun skulle virke truende, men det virkede ikke rigtigt på ham.
Men han lavede et lille skræmt ansigt og løftede beskyttende hænderne op foran
ansigtet. "Du må ikke gøre mig ondt" sagde han med en lille bange stemme, hvor efter
han lo kort igen.
Vampyrer var så lettet at distrahere, så han tænkte ikke over det menneske han lige
havde dræbt.
"Feste?" sagde han spørgende. "Burde du så ikke være et sted med lidt flere mennesker" spurgte han
med et svagt smil på læben.
"Bare ude at gå en lille tur, der er ikke noget bedre end en gå tur i regnen" sagde han lidt efter.