Dagen efter fødselsdagen.

Dato :: 27/5
Årstid :: Forår.
Dag :: hun holder ikke øje med det længere.
Vejr :: Overskyet.
Sted :: Skoven.
Tid :: Hun holder heller ikke styr på dette længere.
Omgivelser :: Træer og Silverstorm.

Cisse gik stille gennem skoven med hånden på Silverstorms Man.
Det var dagen efter hende 790 års fødselsdag.
Hun havde aldrig troet at hun ville opleve sit jubilæum alene.
Eller jo, dte havde hun jo. Dengang hun ikke havde mødt..
Hun vred sig og Silverstorm drejede sit hovedet og så bekymret på hende.
"JEg er okay." Hviskede hun lidende og så på ham.
Silverstorm var utrolig klog, hun havde mange gange tænkt på at bide ham, da han ville være klog nok til at kunne styre sig.
Han havde altid været der for hende.
Hun lænte sig ind mod ham og stod med hovedet i manken på ham.
"JEg elsker dig Silverstorm." Hviskede hun.

Jasper gik træt igennem Forks skov. Han havde ikke rigtigt sovet natten før
og havde derfor svært ved at holde øjnene åbent. Han fulgte en lille vej
der gik i gennem et lille område, der var fyldt med en masse små træer, der
så ud til at være plantet for ikke så lang tid siden, men han lagde ikke mærke til noget
og fortsatte bare fremad. Han vidste ikke hvorfor han var gået i seng, men taget ud i skoven.
Han havde bare følt sig fanget, og ´havde derfor grebet sin jakke og var styrtet ud af døren.

Cisse stivnede da hun mærkede lugten af Menneske.
Hun puttede sig bare længere ind til Silverstorm.
"Der kommer nogen." Hviskede hun mod hans manke.
Hun flyttede sig ikke men begyndte i stedet at nynne en himmelsk melodi.
Den fyldte skoven med dæmpede toner.

Jasper havde ikke lagt mærke til nogen, men pludseligt kunne
han høre nogen der nynnede. Han så på og så sig lidt omkring.
Han fik øje på en smuk pige der gik lidt fra ham. Han kiggede undersøgende på
hende, men satte langsomt farten op og gik hen mod hende. "Hey" sagde han stille,
men højt nok til at hun burde kunne høre det, han vidste jo ikke var vampyr.

//Er Silverstorm en hest?? ^^//

Cisse så op og rettede sit røde blik mod mennesket.
En dreng.
Han fik hende til at smile.
"Hej." Sagde hun og stoppede sin hest .
Hun vendte om og gik yndefuldt imod ham.
Et smil, men et næsten usynligt var på hendes læber.
Det første i lang tid.
Sidst var da ham, forsvandt.

//Ja, og skal lige spise, ikke log. SKal nok skynde mig.//

Jasper så hun smilte til ham og han kunne slet ike
lade være med at smile igen. Han så på hendes hest og stod helt stille
han var ikke så glad for dyr og specielt ikke heste, men han så på
pigen og fik modet til at gå hende i møde. Han prøvede bare at lade være med
at tænke på hesten, men det var ikke svært da han hun se hende helt.
Han var pludselig helt vågen og sendte hende endnu et smil. "Jeg er Jasper" sagde han
og smilte lidt større.

//Okay jeg går ingen steder ^^//

Hendes smil blev synligt og det var smukt.
"Hej Jasper." Sagde hun og smilte igen smukt,
Hun så hans utrykhed og slap Silverstorm.
"Løb med dig søde." Hviskede hun til sin hest.
Hesten vrinskede til svar og travede væk.
"Jeg er Cisse." Sagde hun så lidt efter,

Jasper fulgte hesten med blikket da den løb væk.
"Gør den bare som du siger eller hvad" spurgte han og så på hende
igen. "Hyggeligt at møde dig Cisse" sagde han stille,
men sendte hende endnu et smil. Han kunne dog heller
ikke lade være med at se hvor smuk hun var og bed sig derfor i læben.
Han følte sig bare så almindelig, ja næsten underlig, alle
løb rundt og lignede modeller.

//Så skal jeg spise, men kommer hurtigt tilbage..^^//

Hun smilte lidt.
"Ja, Silverstorm er en meget klog hest." Sagde hun og tog endnu et yndefuldt skridt mod ham.
Han havde en utrolig tiltrækkende udstråling.
"I lige måde Jasper." Sagde hun og så op og ned af ham.
Selvom han var et menneske var han temmelig pæn.

Jasper smilte igen til hende, men da hun tog et skridt
tættere på ham blev han smil større. Han kunne slet ikke forstå
hvordan nogen kunne være så smuk. "Hvad laver du her i skoven" spurgte han
og slog ud med armen som han viste skoven frem.

"Jeg går med min hest." Sagde hun stille.
"LEder efter den følelse som har forladt mig." Sagde hun og smilte roligt.
Hun lignede slet ikke en på 790.
Nærmere en på 16.
Og smuk som en rose.

Jasper bed sig kort i læben.
"Og hvad er det for en følelse" spurgte han og rynkede lidt
på panden. "Kan du godt bare vandre rundt uden et sted at bo" spurgte han
og så tænkende på hende.

"Kærlighed." Sagde hun, da hun sagde ordet lød det som om hun kærtegnede ordet på den smukkeste måde.
"Ja, jeg har min formue med, og Silverstorm går med min sovepose." Sagde hun og grinte lidt.
"Og når min formue løber op må vi håbe jeg har fundet dte jeg leder efter."
Sagde hun og smilte forførende.
Et smil der kunne drive enhver til vanvid.

Jasper så i den retning hesten var forsvundet, men
så hurtigt tilbage til Cisse. "Har du da mistet den" spurgte han stille.
"Jeg håber du finder den, ellers må du jo så sige til" sagde han og smilte lidt.
"Så kan jeg jo hjælpe dig" han vidste ikke hvorfor han tilbød det, men der
var et eller andet anderledes over Cisse. Han smilte igen til hende.

"Ja." Sagde hun og smilte stille.
Hun så forbavset på ham.
"Hvad mener du med det?" Spurgte hun uforstående.
Havde han lige tilbudt hende kærlighed?

Jasper kløede sig lidt nervøst i nakken.
"Ehm, jeg mener.. hvis du.. Ikke har flere.. øhhm penge" sagde
han meget undskyldende. Han så lidt ned i jorden.
"Hvad skulle det ellers være" spurgte han og ventede spændt på
hendes svar.

Hun begyndte at grine.
"Hvad tror du selv?" Spurgte hun og grinte.
Så lænte hun sig frem mod ham og så ham dybte i øjnene.
Der stod hun bare, mens hendes smil blegnede langsomt.

Jasper stod helt stille. Han kunne ikke bevæge sig ud
af stedet. Han turde ikke begæge sig og stod bare og så
hende ind i øjnene.
Han tog sig sammen og sendte hende et lille smil.

Hun mistede modet og begyndte i stedet at grine.
Hun prikkede ham på næsen og lod der komme luft mellem dem.

"hvad griner du af" spurgte han og grinte selv.
han vidste ikke hvorfor han grinte, men havde bare en lyst til
at grine, men han tog ikke blikket fra hende.

Hun grinte.
"JEg var ved at kysse dig." Hendes smukke latter tyndede stille og roligt ud og blev bare til et smukt smil..
Hun var ved at kysse et menneske!
Hun nev sig i fingeren men lod ingen af de urolige følelser vise.

Jasper´s grin døde langsomt hen. "Og hvorfor gjorde du det ikke" spurgte
han forvirret, men skyndte at sige "Jeg mener det var nok bedste hvis ikke du gjorde det"
Han kløede sig igen nervøst i nakken og slog blikket ned.

Hun gik hen et skidt mod ham og lagde sin finger under hans hage.
Hun løftede den ganske blidt op.
"Vil du gerne have det?" Hviskede hun blidt og så på ham med et blik man kun, kunne sige sandheden til.

Jasper mærkede hvor kold hendes finger var, men sagde ikke noget.
Kun en gang før havde han mærket sådan en kulde og det var
da han gav Victoria hånden i venteværelset.
Han så hende i øjnene. "Hvem ville ikke kysse en skønhed" hviskede han.

Hun smilte ganske let.
"Når du finder ud af hvordan jeg er, er min skønhed ikke nok længere." Hviskede hun.
"Så er du sikker?" Spurgte hun og så på ham.
Hun lod sin hånd falde ned langs siden.

Jasper stod som sømmet til stedet. Han så op hende med et tvivltsomt blik.
Han så på hende som om han var fortryllet. Endelig tog han et skridt tættere på
hende og så hende stadig i øjnene.

"Det tager jeg som et ja." Hviskede hun og lænte sig ind til ham.
Hendes mund var ganske tæt på hans.
Så lukkede hun langsomt øjnene og trykkede den let mod hans.

Jasper lukkede øjnene og mærkede hendes læber mod
sine. Han lagde forsigtigt sin hånd på hendes hofte og
trykkede hende mod sig. Han gengældte blidt hendes kys.

Hun tog et skridt mod ham, så de stod helt op af hinanden.
Hun lagde armene om halsen på ham.
Hun lod kysset blive på den måde.

Jasper lagde den anden hånd på hendes kolde kind,
men tog sig ikke af kulden. Lidt efter trak han sig fra kysset og
så på hende. "Jamen vi har jo lige mødt hinanden" sagde han stille.

Hun sukkede og åbnede øjnene.
"Det er forkert." Gav hun ham ret og nikkede.
Hun tog et skridt væk så de ikke stod så tæt og slap ham.
"Farligt." Mumlede hun næsten uhørligt.

Jasper bed sig i læben. "Hey det er ikke fordi.. Jeg mener" stammede han
Han tog en dyb indåndin og tog hendes hånd. "Jeg kan virkelig godt lide dig" sagde han
stille. "men" fortsatte han. "Jeg er forelsket i en anden pige"
Han så undskyldende på hende. "Jeg er ked af det med kysset" sagde han og og sendte hende
et undskyldende smil.

Hun stivnede og så på ham.
"Så er det jo godt jeg ikke fortalte dig jeg er vampyr." Røg det ud af hende.
Hun stivnede endnu mere og lignede en statue.
"Silverstorm." Hviskede hun og den kom løbende med det samme.
Den havde åbenbart overværet det, for den sendte Jasper et bebrejdende blik.
"Jeg må heller komme afsted.." Sagde hun og fik en rolig facade.
Hun vendte om og gik mod skovbrynet.
Dette havde ikke hjulpet hendes sorg.
Silverstorm skridtede bekymret efter hende.

Jasper forstod ikke noget af det hun havde sagt.
Kun en gang før havde hun hørt en nævne noget med at
vampyre fandtes, men han havde ikke troet på det. Han løb efter hende.
"Cisse, du må ikke være sur." råbte han efter hende da han nærmede sig hende.

Hun stoppede op og tog en dyb indånding.
"JAsper, jeg er 790 år." Sagde hun og vendte sig om.
"Min Forlovede døde i en kamp mod en hybrid for et halvt år siden, og jeg kan ikke føle andet end sorg. Og jeg burde ikke fortælle dig det her." Sagde hun og rystede på hovedet.
"Du er jo bare et menneske."

Jasper standsede som han var løbet mod en mur.
Hvad var det hun stod og sagde. "Det kan ikke passe, jeg mener det er ikke muligt"
sagde han forvirret og rystede på hovedet.
Han så på hende med et uforståligt blik.
"Vampyr?" sagde han næsten spørgende.

Hun nikkede.
"Vampyr, tror du det er normalt at være så smuk som mig?"Spurgtehun og grinte koldt.
Sorgen havde overtaget hendes øjne.
"Ville et normalt meneske kunne løfte sin hest med en hånd?"
Hun tog silverstorm om og dn vrinskede let.
"Jeeg er verdens mest farlige rovdyr." Sagde hun.

Jasper troede med det samme på hende da hun vidste hendes styrke.
han gik nervøst et par skridt tilbage. Han vidste ike rigtigt om han skulle
løbe væk eller om han skulle blive. Han vidste med det samme han havde set hende
at hun var noget specielt, men vampyr.
Han tog et skridt hen mod hende. "Jeg vil bare være din ven" hviskede han.

//Skal logge, men vi kan jo skrives.. ^^

"viser du det ved at kysse dem?" Grinte hun endnu koldere.
Hun stilte Silverstorm ned og puttede sig ind til hesten
"Jeg dræber menneske for at drikke deres blod Jasper." Sagde hun.
"Det viser mine øjne, røde som blodet fra de skrigende mennesker."
Hun var kun ude på at se frygten.
"Stadig venner? måske har jeg dræbt din ven? Måske en fra din familie? Hvem ved." Sagde hun og smilte koldt.

//Yesyes ^^//

Jasper skar ansigt da hun sagde det med kysset.
"Undskyld, det var ikke meningen, det var som om du fortryllede mig" sagde han
og så stadig på hende.
"Jeg ville være din ven, men det lyder til at du har mere at gøre med at skræmme mig væk" sagde han og lød såret
trods han ikke havde kendt hende i så lang tid.

"Jeg kan ikke have venner, og slet ikke mennesker." Sagde hun uden at skamme sig.
"Det burde jeg ha' vidst." Sagde hun.
Hun trak på skuldrende.

"jamen så må du meget undskylde at jeg spildte din tid" sagde han
med en blanding af vrede og sorg.
Han vendte sig om og gik væk fra hende.

//Kun sur via Jasper.. husk det.. ^^

Hun sukkede.
"Jamen det er da okay." Sagde hun så roligt.
Hun vendte sig om og begyndte at gå fra dte hun havde troet var en ny start på hendes latterlige døde liv.
"En tragisk fødselsdag." Mumlede hun så og så på Silverstorm.