Tilbage til Forks centrum-Dominic

tid:00:45
Omgivelser:ingen
Vejr:stjerneklart, lunt, ingen måne..
Sted:en gade i byen? xD
Årstid: sommer.
Dag:det er lige blevet lørdag d. 19 Juni
På:sorte læder gemasher, sort læder corset, håret hænger løst. sorte rebok sko.

Zafira kom stille gående, dog i vampyr fart. hun trak ikke vejret men lyttede som altid. hun havde lige efterladt sin datter, Oceana derhjemme, sovende, i sin lille, trygge vugge. Hun sukkede lydløst, hun vidste at hun ikke altid kunne gå rundt og være så bange for hende, en dag måtte hun jo give slip, det var bare svært at tænke på.
Hun rystede stille på hovedet og tænkte på noget andet. Hun burde snart holde et klanmøde med hele klanen. De var jo en familie på en måde. Dem der var i klanen var i hvert fald de eneste Zafira holdt af og ville gøre alt for. Hun sukkede endnu en gang. Hun savnede Italien så utroligt meget, men når hun så tog derned så savnede hun forks. Det irriterede hende grufuldt og hun kunne få dage til at gå med at tænke på hvad hun skulle gøre. Hun drejede hurtigt om et hjørne og endte på parkerings pladsen. hun satte sig ned i vej kanten og betragtede en myretue, hvorfor vidste hun ikke, men hun kunne høre alt hvad de lavede hvilket hun fandt facinerende, for det havde hun aldrig lagt mærke til før.

Dominic kom kørende i fuld fart på sin motorcykel, han havde mindst fået tre fartbøder af politiet der havde stoppet ham, men han var ligeglad og fortsatte bare. Han havde en sort læderjakke på der var åben, en sort T-shirt uden ærmer som man kunne se da han kørte fordi vinden blæste i hans jakke. Han havde mørkeblå jenas på med hvide converse allstar.
Han kørte ind på en parkeringsplads hvor der sad en pige, hun lignte en han kendte, nåå ja! Det var jo Zafira, men han vidste ikke hvad han skulle gøre, hun hadede ham jo sikkert for at han havde skredet fra hende, han havde hørt ude mellem vampyrer at hun havde fået et barn, men det havde vidst ikke været Dominic's barn.. Han sad på parkeringspladsen med solbriller på, selvom det var om natten. Han slukkede for motoren og steg af den..

Zafira havde i de sidste få sekunder kun lyttet på motorcyklens larm. Hun havde fulgt dens brølen gennem forks med sin skarpe hørelse og kiggede nu på den og ejeren som var i den anden ende af parkeringspladsen hvor hun sad. Hun havde godt opdaget at personen var vampyr, duften forklarede det jo med det samme! den var på en møde genkendelig men ikke nok til at hun kunne huske fra hvor hun kendte den fra. Hun lod en hånd glide gennem håret i vampyr fart. Hun vidste ikke om hun skulle sige noget, og besluttede sig for at lukke i, og kigge ned på myrene igen, som hun havde betragtet før motorcyklens larm havde nået hendes ører.
Hun bed sig let i læben og kiggede hen på den sorte skikkelse"hvem er du?"spurgte hun med et hævet øjnbryn. En kold facade vendte ud af, den som alle så hos hende i dagligdagen.

Hendes spørgsmål blev besvaret af Dominic's gamle stemme, han tog sine solbrilelr af der afslørede hans smaragdgrønne øjne "kig ned i dit hjerte og du vil nok kunne genkende mig.." sagde han. Da han kom helt tæt på ham så kunne man se ham tydeligt nok til at hans venner kunne genkende ham heldgivis for han ville snart ikke gå længere for ellers ville det være lettere for hende at slå ham hvis hun var sur på ham.

hendes hoved skød op minder om et knust hjerte dukkede frem og hun blev en smule bange..bange for at blive såret igen måske? hun stod i det næste ovre ved en lygtepæl som var lidt bag der hvor hun havde siddet for få sek. siden "du får mig til at huske ting som er blevet glemt..stjålet fra mine minder, hvordan gør du det?"spurgte hun undrende, hun troede ikke at hendes evne havde en svaghed, men det havde den åbenbart alligevel. Hun kunne mærke at han havde en vigtig rolle i hendes liv, en rolle hun åbenbart havde prøvet at glemme. Det undrende ansigt blev overmænget af det den kolde facade som hun havde for at skjule alle følelser, facaden som ikke viste hendes hjertes smerte..hvem vidste egentlig hvad denne facade skjulte?
endnu flere minder skød frem og hun forsvandt om bag et træ..bare ved at kigge på ham gjorde det ondt, og ting hun havde glemt dukkede op i hendes hoved og hun begyndte langsomt at huske noget af det igen

"Øh? Jeg siger bare at du godt selv ved hvem jeg er" sagde han og forblev stående selvom hun rykkede sig hele tiden. Han satte sig ned, men lagde sig så ned på fortovet og lukkede øjnene, hvorfor var Zafira sådan ligenu? Hvad var der galt med hende? Han havde dog ikke forandret sig spor, udover at hasns motorcykel næsten var helt ny. Han forstod godt hvis Zafira ikke ville kendes ved ham mere, han skred jo bare fra hende for lang tid siden uden et eneste ord..

"Hvad hedder du?"spurgte hun så."for hvis hun virkelig kendte ham så måtte hans navn jo få hende til at huske det igen. Hans grønne øjne var også let genkendelige, ligesom det sorte hår. Ja faktisk hele hans krop og udstråling var bekendt, men hun vidste ikke helt hvem alt dette tilhørte. der var stadig sorte pletter i hendes hukommelse.
Minder om måneder i fortvivelse dukkede frem, endnu et møde med volturri'erne dukkede også frem og nu kunne hun huske den frygtelige smerte Jane havde voldt hende. Hun gik langsomt væk fra træet og betragtede ham kort igen. så genkendelig og stadig kunne hun ikke huske hvem han var.

Oceanas lille skikkelse fløj elegant igennem byen, på udkig efter sin mor. hun var vågnet og havde opdaget at hun var alene hjemme, hvilket hun ikke brød sig om at være om natten. Hun gik efter duften af sin mor. den var så skarp at det var svært ikke at finde hende. Det lille baby runde ansigt kiggede ned af en gyde som var en genvej til parkerings plads. Hun tøvede lidt men fløj så forsigtigt igennem den. en rotte krydsede gyden lidt foran hende og hun blev forskrækket så det lille hjerte bankede ekstra hurtigt. De gyldne lokker hang blidt på hendes skuldre, og dansede let når hun bevægede sig."Mama? Mama?"peb hun da hun var nær enden af gyden.
Hun bed sig let i læben. duften af en mandlig vampyr havde flænset i hendes næse og hun blev nu nysgerrig efter hvem det var. Hun trådte hurtigt ud i gadelygtens skær og kiggede på sin mor med stor overraskelse..hendes mor så ikke farlig og frygtindgydende ud som hun normalt gjorde."Mama?"spurgte hun forsigtigt og fløj så om bagg sin mor og holdt fast i hendes ben med sine små buttede baby fingre, imens hun kiggede på den manden med det sorte hår, der lå på jorden, med lukkede øjne."Er han død?"spurgte hun hviskende sin mor.

"Det burde du vide? Dominic.." sagde han stadig med lukkede øjne. Han kunen fornemme et lille barn og rejste sig op, han så på Zafi og det lille barn med sine grønne øjne, de lignte meget hinanden, men vampyrer kunne jo ikke få børn? "Hvem er det?" spurgte han Zafira, havde hun haft gang i meget i den tid han havde været væk? Hvad havde hun haft gang i og med hvem, måske ne han kendte..

Hendes ansigt blev helt stift og hun rev barnet op til sig.alle minderne kom til hende. hun trådte få skridt tilbage"Hvad laver du her?"spurgte hun næsten hysterisk og aede blidt barnet over håret.
Hun kiggede lidt på Oce"Det er Oceana..Mit barn"sagde hun og kiggede så ned i jorden..Oceana var jo også Dominic's, men af en eller anden grund var der noget der stoppede hende i at sige det, og dog ville hun gerne sige det"Jeg troede du var død, eller rendt af sted med en anden pige."sagde hun og kunne igen mærke hjertesorgene komme frem i hende"hun er din datter"sagde hun så. pludseligt og uden nogen sammenhæng til det hun lige havde sagt.

Da hun sagde de ord, at det var hans datter fløj han op "mener du at?.." han kunne ikke svare på noget andet "er jeg blevet far?" spurgte han overrasket over det, han havde aldrig troet at han skulle blive far eftersom han var vampyr og vampyre kunne ikke få bøen desværre. Han kunne endelig svare på noget andet "jeg er hverkeen død eller stukket af med en anden.. Jeg beklager jeg skrec Zafira .." sagde han og var dy bt inde i sit døde hjerte, dér var han ked af det.
Det havde aldrig været hans mening at stikke af, han kunne bare ikek klare det på det tidspunkt, men fandt ud af at han ikke bare kunne stikke af fra sine problemer.
"Jeg kom tilbage fordi jeg vidste jeg ikek bare kunne stikke af .." sagde han og så på hende.

Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham"ja du er blevet far. hun kiggede ned i jorden igen, det smertede stadig at kigge ind i de velkendte øjne. hun følte hvor lettet hun blev da han sagde at han ikke var stukket af med en anden, hvilket virkelig havde været hendes store skræk. Hun var stadig meget såret over hans forsvinden hun kunne mærke gråden presse på, men tårene ville self aldrig vise sig! hun tog en dyb indånding af gammel vane. "Hvad var det du ike kunne klare?"hun forstod det ikke, havde det noget med hende at gøre? havde hun gjort noget? hun pressede blidt oceana ind til sig og kyssede blidt hendes bløde baby kind.

Oce lagde de små arme om halsen på zaf og lagde det lille hoved på hendes skulder imens hun nysgerrigt betragtede manden der åbenbart var hendes far. Oce lyttede stille til hvad der blev sagt, hun kiggede på ansigtsudtryk osv. hvem havde troet at hendes mor ville blive så fortvivlet som hun var lige nu? de fleste kendte hende som en ond kynisk kvinde som man ikke skulle komme på tværs af. Hun blev faktisk lidt vred på manden der stod der. Han ødelagde fuldstændig hendes mor lige nu." Hvorfor er det du gør mor ondt?"spurgte hun med sin lille lyse engle stemme, der var en anelse bebrejdende.

"Undskyld jeg bare skrec under fødslen.. Jeg hader virkelig mig selv for ikke at ha' været der .." sagde han og så på sit barn, sådan et smukt og unikt barn, men hun måtte sikkert være sur på ham "undskyld, det var ikke min mening at gøre din mor ondt, jeg mødte hende bare og ja .. ville snakke med hende.." sagde han og forstod hvis de begge blev sure på ham. Da Zafira spurgte om det vidste han ikke hvad han skulle sige "Alt .. Det hele" sagde han, han hadede faktisk sig selv fordi han ikke var der til at støtte Zafira under fødslen, han ville utrolig gerne ha' støttet hende, men hun ville nok ikke tage imod hans støtte..

Zaf bed sig i læben og kiggede ned i jorden, hun fik en trang til at overfalde ham i et kæmpe kram, men noget inde i hende stoppede hende og sagde"NUL PUTTE!!!" så hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre.
Hun kiggede op på ham igen"Jeg troede at du var væk for altid også fik Chris et barn med alex og det var mig der fandt ud af hvordan man kunne gøre, efter jeg havde hørt om Maddielaines barn og hvordan hun havde båret sig ad, så vi prøvede at gøre det samme med Chris, og det virkede..Efter det tog jeg til Brasilien og fandt en rugemor til Oceana.."Sagdehun og kiggede stadig ned i jorden.. chris havde haft støtten fra Zaf selv, og Alex, men Zaf havde kun haft sig selv da hun gjorde det igen, denne gang med sit eget fosteræg. Hun kiggede op på ham med de samme crystal blå øjne som havde kigget på ham for så lang tid siden.. Det var så underligt at stå her og kigge på en man troede man aldrig skulle se igen. Og inderst inde var hun glad for at han var tilbage, men hun var bange for at vise det, tænk hvis hun nu blev såret igen? hvad skulle hun så gøre?

Oce aede sin mors hals og kiggede så op på hende"Mor jeg er sulten"hviskede hun og sprang ud af sin mors favn i mens hun trippede i retning mod skoven. hun kiggede lidt på sin mor, hun ville helst have mennskeblod, men vidste selv at der var stor chance for at de ikke ville komme på menneske jagt i dag, så hun måtte holde sig til dyreblodet, hvilket hun var lidt utilfreds med. Den hvide nat kjole som hun bar bevægede sig let da en blid brise blæste. Hendes ellers så lyse krøllede børnehår var allerede ved at blive mørkere for oven, men ike noget man lagde speielt mærke til.
Hun kiggede afventende på sin mor, for hun forstod ike helt hvad der faktisk skete lige nu, mellem de to vampyrer, det eneste hun vidste var at hun var sulten og at hun ville have mad, også hjem og sove igen. Men hun havde på fornemmelsen at det ike lige ville ske sådan lige forløbig"Jeg er sulten mor!"sagde hun igen og kiggede surt på sin mor"Så jagter mig bare alene!"sagde hun tvært og fløj blidt gennem gaderne mod skoven, hun vidste godt selv at hendes mor ville lytte til hvert eneste skridt hun tog, og Oce skulle være hurtig hvis ikke hun skulle have sin mor rendende, da hun blev så hurtig nervøs for hendes liv.
Hun havde allerede fundet sit bytte, så nu begyndte jagten..

Efter Zafira havde sagt det hun skulle havde han lagt sine arme om hende i et kram "undskyld .. Undskyld for alt det jeg gjorde, ville virkelig gerne gøre det godt igen, men ved ikke hvordan.. " sagde han, han var virkelig ked af det og hvis han kunne græde ville han gøre det, men han kunne ikke. Han forstod godt hvis hun skubbede ham væk og ikke ville have et kram af ham eller noget, han ville forstå det ligemeget hvad, han ville bare ha' det ude af systemet og så havde han desuden savnet hende herre meget! Han havde lovet sig selv, aldrig at såre Zafi igen hvis de fandt sammen igen, men om hun ville var jo op til hende, han havde bare ét løfte til sig selv: Han ville gøre alt for ikke at såre hende uanset hvad ..

Zaf blev overrasket over det uventede kram, men kunne så ikke klare det mere, usynlige tårer løb ned af hendes kinder uden virkning, imens hun gemte hovedet ved hans skulder, alle de mange måneders mørke fortvivelse & tanker havde hun holdt inde, men nu bristede hendes hjerte og kunne ikke andet end lade det flyde væk og tømme hendes sin og hjerte for smerten. Hendes arme lagde sig forsigtigt om ham, hun kunne intet andet, hvis hun havde været menneske havde hun nok have været besvimet pga alt det der skete lige nu, men det ville jo ikke ske når hun var vampyr.
Hun bed sig let i læben og turde ikke tage hovedet væk, en gammel generthed kom frem, en generthed der havde været gemt væk i lang tid. Hvis hun kunne have rødmet havde hun også gjort det"Du er så dum, jeg hader dig men og dog, jeg elsker dig stadig mere, det kan gøre mig så irriteret, for jeg er som en maronet dukke i dine hænder.."Mumlede hun kort

"Jeg beklager jeg behandlede dig sådan, anede ikke hvad jeg lavede der.." sagde han og var virkelig ked af det. Han havde grædt hvis han kunne og holdte bare om hende, intet andet. Han kyssede hendes kind og havde ikke helt opfattet at Oceana havde smuttet for at jage, men vbille nok snart opfatte det for det var jo hans datter så når hun blev lidt ældre skulle hun nok blive fars pige.
Daa han endelig gav slip på hende så han ind i hendes øjne hvor han kunne se den smerte han havde påført hende, men den smerte ville forsvinde for han var komemt tilbage .. Tilbage til hende for at være sammen med hende igen.

Hun hev lidt op i lædercorsettet som var gledet lidt ned. Hun samlede det mørke hår på den ene skulder og kiggede genert ned i jorden i mens hun blidt bed sig i læben. Hendes hoved fløj op, øjnene blev fraværende og ørene lyttede efter et lille hjerte som tikkede hurtigere end normale menneskers. Efter lidt søgen fandt hun det, i færd med at drikke dyreblod, gættede hun på, for drak det gjorde Oce det kunne høres på den lille slubrende larm hun lavede. hendes øjne blev langsomt nærværende og hun rystede stille på hovedet inden en hånd gled gennem det gyldne hår, som lå på hendes ene skulder. Hun kiggede på Dominic, og vidste at Oce snart ville vende tilbage til dem og insistere på at komme hjem og sove, hvilket Zafira også selv ville have at hun skulle, kl. var jo mange, og Oce var kun et lille barn!

Han kiggede på Zafira "det er blevet sent, hun skal vel snart sove, det samme burde du. Og jeg burde skaffe mig noget mad.." sagde han, han smilte men dog ikke et venligt smil, koldt og blodigt smil, han vidste at han var sulten og den sult måtte stilles ellers ville han ikk helt kunne styre sig mere. Hans pupiller blev helt sorte, hans smil blev bredere og bredere på en unaturlig måde, denne sult var ikke bare en lille lækker sult, men en stor en som skulle stilles hurtigt og dertil var det godt at være offer for skizofreni, hans anden personlighed var en der elskede at jage, elskede at høre sine ofre bede om nåde, høre dem skrige og brøle i raseri hvis de ville gå i forsvarsposition, hvor han dog elskede det! Og hvilket sus gav det ikk lige?! Han havde aldrig oplevet noget bedre, hviws man kunne finde noget der gav et bedre adrenalinsus ville han gerne være forsøgskanin, men ligenu var han sulten..
Han begyndte at løbe væk fra Zafira, dog kunne hans grin høres da han løb imod centrum af Forks, løbe ud til skoven for at finde noget eller lokke en pige med derud og få noget mad..