Parkeringspladsen (Dominic)

Sted: Skolen
Tid: Tidligt om morgen
Sted: Parkingspladsen
Omgivelser: En masse elever og deres biler
Vejr: Overskyet, men det regner ikke
Påklædning: Røde, stramme jeans, en sort/hvidstribet, trekvartærmet trøje og sorte Allstars

Jamilah kørte ind på skolens parkeringsplads i sine forældres nye bil. Det var en eller anden pickup truck. Hun anede ikke om det var en gammel eller ny model, men den var ret flot. Hun synes den var fin nok at køre i, når hendes egen var til reperation. Hendes forældre kunne altid bare cykle eller gå på arbejde. Måske tage en dag fri. Det var åbenbart vigtigere for dem at hun kom hurtigt til skole, så var de vel ligeglad hvordan de selv kom på arbejde. Det var en smule komisk.
Hun steg ud af bilen, tog sin taske og lukkede døren efter sig. Lagde tasken på ladet. Hoppede selv let derop. Hun lagde ikke mærke til de lidt undrende blikke fra nogle af de andre elever. Der kunne være en hel normal på hendes spring. Det kunne være hun var mega god til gymnastik eller var en god atlet.
Hun fandt sin iPod frem og tog den ene øredutting i øret og tændte den. Fandt bare et tilfældigt nummer.

Dominic kom kørende ind på parkeringspladsne på sin sorte motorcykel. Hjelmen skjulte hans ansigt. Han steg af og tog hjelmen af og pustede ud. Nogle piger så på ham med et drømmende blik, men han så ikke på dem. Han lagde hjelmen i et rum under sædet på sin motorcykel. Hans tøj havde ikke taget skade eller noget, men det var blevet krøllet, men stod stadig ved motorcyklen for at tjekke sit hår i spejlet. Dominic kiggede rundt med sine grønne øjne og nogle piger kiggede stadig drømmende på ham selvom han tit blev irriteret over det, men idag gjorde han intet ved det og var glad for at det var tidligt om morgenen fordi sol kunne være meget farligt for alle vampyrerne der gik på skolen.

Jamilah hørte støjen fra en motorcykel og kiggede i retning af lyden. Det var en sort motorcykel. Ret flot, den så ny ud, men måske passede ejeren bare rigtig godt på den. Det var også en mulighed. I hvert fald var ejeren højst sansynligt drengen. Drengen var tilfældigvis en vampyr. Det kunne hun dufte. Men der var noget ved ahsn duft, der var meget anderledes fra de vampyre som hun kendte. Det virkede også som om han var meget stærkere end de almindelige vampyre. Måske var han en af de sjældne afla vampyre! Hun havde hørt noget om at de arbejde for Volturi, men måske var det bare et rygte, der skulle gøre at de almindelige vampyre fik mere respekt overfor alfa'erne. Det kunne jo godt være.
Hun lagde mærke til de beundrende blikke nogle af pigerne sendte drengen. Hun rystede smilende på hovedet. Hvis pigerne vidste hvad han i virkeligheden var, ville de sikkert flygte. Men mon ikke han let ville kunne indhente dem, selv hvis de kørte 220 km/t i deres biler? Han kunne løbe mindst lige så hurtigt, regnede hun med.

Dominic kunne dufte en vampyr tæt på. Han så i retning af pigen og smilte. Hans sorte skjorte var lidt åben så man kunne se lidt af hans veltrænet overkrop. Da pigerne så at han havde retning imod pigen(Jamilah) blev pigerne misundelige og deres drømmende blikke blev knust. Han grinte lydløst da han så dem, han elskede at knuse sådanne nogle pigers drømme, og så tja bare drikke dem tørre for blod. Han så på pigen og blinkede til hende "tak for hjælpen.." hviskede han da han stod overfor hende "Dominic alfa vampyr" det sidste hviskede han så kun hun kunne høre det.

Jamilah blev mindst lige så overrasket over at vampyren gik over i mod hende, som pigerne blev. Dog kunne hun ikke lade være med at grine af dem. Deres blikke skiftede fra drømmende til sårede. Det stod nærmest skrevet i panden på dem. Det så virkelig sjovt ud! Det at vampyren så også selv grinede, fik hende til at grine endnu mere. Og tanken om hvor sjov hun måtte se ud, fik hende tl at grine lidt mere.
Jo tættere han kom på hende, jo mere stilnede hendes latter af. Til sidst var det bare et venligt smil. "Altid til tjeneste" Hun blinkede drillende. Hun kunne dog ikke rigtig se hvordan hun havde hjulpet ham, anden end at være til stede. Måske synes pigerne at hun var pæn? Måske var det bare derfor han var gået hen til hende, for at få dem til at blive sårede. Men det havde set sjovt ud, så uanset hvilken grund han havde, var hun vel egentlig ligeglad.
"Jamilah, almindelig vampyr" Hun hviskede lige så lavt som ham. Menneskerne ville tro de mimede til hinanden, hvis de var inden for normal høreafstand. Hun så på ham med et respektfuldt udtryk i sine utrolig mørkerøde øjne. De var næsten sorte. Så havde hun haft ret. han var virkelig alfa.

"Siger du bare det fordi jeg er alfa?" grinte han og så over på pigerne som var ekstremt sårede og han var flad af grin. Dominic smilte til Jamilah og var faktisk lidt fin og tog hendes hånd og kyssede den elegant som fik pigerne til at stivne af overraskelse "Vi alfa'er må jo være fine og rolige" smilte han og blinkede til Jamilah. Pigerne var nok hans yndlings underholdelse når han havde brug for et godt grin, men det at Jamilah havde været til sådan en stor hjælp havde gjort ham i godt humør. Jamilah var fkatisk utrolig flot af en almindelig vampyr, hun lignte en med en skønhed som alfa vampyr, men folk havde hver sin smag i det.

"Nej, jeg synes bare pigerne ser alt for sjove ud" indrømmede hun. Fulgte hans blik og så at pigerne nu så endnu mere sårede ud. Det fik også hende til at grine. Nu måtte de piger da tage sig lidt sammen! Det var jo ikke lige frem verdens undergang at Dominic snakkede med hende. Mon ikke de overlevede det? De havde i hvert fald større chancer for at overleve et knust hjerte end en date med ham. Det var hun sikker på. Pigerne duftede egentlig også ret godt, når hun tænkte over det.
Skubbede hurtigt tanken til side da han tog hendes hånd og kyssede dem elegant. Hun lo lidt af det. "Jeg troede kun man gjorde den slags i gamle dage. Følger i ikke med tiden?" spurgte hun nysgerrigt. Befandt nogle vampyre sig stadig i det årstal de var forvandlet i, sådan rent opførselsmæssigt? Det måtte da give nogle problemer hvis de snakkede sådan. Det ville ikke være det store problem for hende selv, de næste ti år måske. hun brugte jo heller ikke gamle vendinger og hilsner.
Hun betragtede Dominic lidt. Han var utrolig smuk. Meget, meget, meget smukkere end nogen anden vampyr hun nogensinde havde set. Var afla'erne bare smukkere end omega og de almindelige? Sikkert, ellers havde han da været utrolig heldig.

"Haha! Det har du så ret i!" grinte han og så på hende. Hendes kommentar til at han kyssede hendes hånd fik ham til at smile drillende "hey! Så gammel er jeg heller ikke! Blev bidt sidste år så ville være omkring 19-20 år nu rigtigt!" grinte han og vidste godt at alle alfa'er nok var der omkring 200-300 år gamle så nogle havde jo stadig deres gamle manér fra deres tidligere år hvor de var 'unge' men det var nok kun det de mente, alle andre mente at de var ældgamle. Da han så på hendes ansigt igen så han ind i hendes øjne "Du kunne sagtens ha' udseendet som en alfa eller omega!" smilte han charmerende, men vidste aldrig hvornår han løj eller når han ikke løj, næsten ingen kunne læse ham på det..

"Jeg blev bidt for to år siden, så er ældre end dig!" sagde hun i en barnlig tone. Hun grinte lidt. Hun ville have været omkring de 20 år nu eller sådan noget. Ville gå på college og drikke sig fuld hver eneste dag. Det lød meget fedt, men nu var hun altså "fanget" i sin 18 årige krop. Hvilket hun faktisk var ret godt tilfreds med. Før havde hun jo frygtet at blive gammel. Nu kunne hun aldrig blive det!
Hun så på ham med et tvivlende blik. Vidste ikke om han talte sandt eller ej. Hun troede i hvert fald ikke på, hun havde udseendet til at ligne hverken en omega og slet, slet ikke en alfa. Alfa'erne havde bare så meget.. Klasse! Ud over at de var guddommeligt smukke, var de også ubeskriveligt elegante. Det fik almindelige vampyre som hende selv, til at ligne.. Mennesker! "Mener du det virkelig?" Man kunne tydeligt høre at hun ikke troede på ham.

"Det vil bare sige du dør før .. Nej det gør du jo ikke! Pis os !!" grinte han, men stopepde igen og havde lagt mærke til at mange elever var gået væk. Han var selv tilfreds med sin evige ungdom, men han vidste at han nok ikke kunne sige til dem han var sammen med om måske 100 år at han er over 100 år, så vil de nok flippe ud, men så var det godt han ikke lignte en forrådnet gammel gris om 50-100 år. "Ja jeg er seriøs, men hver sin mening?" sagde han og så på hende, han mente hun havde en skønhed, nok på højde med en omega, men hun havde jo sin egen mening.

"Vi må da håbe, der ikke er en eller anden sindsforvirret vampyr eller varulv der flår mig, inden jeg runder de 100" Det var sagt i spøg, men hun mente det faktisk. Hun ville minimum være 100 år i sin nye krop, inden hun ville føle sig parat til at dø. Sådan rigtigt. Det var vel også kun fair, at man blev 100 år i sit nye liv. Det burde man vel nærmest forlange for de mange smerte, man følte under forvandlingen. "Hvem forvandlede dig?" spurgte hun oprigtig nysgerrigt. Selv vidste hun ikke hvem der havde forvandlet hende.
"Okay, jeg er smigret" Hun smilede. Det var en smule vildt, at en alfa mente hun havde udseendet til at ligne en alfa eller omega. Nok mest omega, men det var fint nok. Dog tvivlede hun på at hun nogensinde blev en. Det ville overraske hende meget.