Stranden er tøet op - Annik :3

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Overskyet, lidt lummert.
Omgivelser: Alligevel ingen mennesker...
Sted: Nede ved vand kanten.
___

Melina kløede sig i håret, og lod huen falde ned på det lyse sand. Hun sad på et stykke drivtømmer, men alligevel med vintertøj på. Hun knappede sin jakke op, og lod også den falde ned på sandet. Et usynligt smil gled over hendes læber, og hun vendte ansigtet op imod solen, som var gemt bag skyerne. Selvom den store, varme kugle var bag ved skyerne, så varmede den alligevel rimelig meget.
Melina lagde et bånd ind i bogen, helt uden at bevæge en muskel i sit ansigt. Hun havde stadig lukkede øjne, med et svagt smil om læberne. Hun trak vejret dybt ind, og smagte på luften. Den duftede af gran.

// Du gør mig bange, med al din kreativitet oo' //

Melina lagde bogen fra sig på sandet, og bumpede ned ved siden af den. Hun lænede sig op af tømmeret, og lod alle sine muskler slappe af. Hun tog endnu en dyb indånding, og klemte de store, mørke øjne lidt mere sammen. Den dejlige temperatur fik hende til at tænke, og så fik hun hovedpine. Hun rynkede panden, og så hans ansigt for hende igen. Hvad var hans navn nu? Og havde han virkelig haft så mørke øjne, som hun huskede? Det var svært at forestille sig, men hun håbede at hun havde ret. Hvis hun ikke længere kunne se hans ansigt for hende, hvordan skulle hun så finde ham igen?
Da den anden pige tog et skridt frem, kom hun ind i Melinas synsvinkel, og hun lagde mærket til hende. Hun drejede lynhurigt de dybe øjne imod pigen i vandet, som utrolig meget lignede Sara.. Men bare med en smuk, mørk hud. Og der var noget virkeligt betagende over hende, og noget yndefuldt. Men så gik det op for hende, at hun stod meget ubelejligt, især med det udtryk i ansigtet. En gysen løb ned af Melinas rygrad. Prøvede hun at... drukne sig selv? Begik hun nu selvmord?! Melina spærrede sine mørke øjne op, og skulle til at rejse sig for at gøre noget. Men hvad?

Vandet gik hende nu til knæene og smilet formede sig om hendes læber, et stort og varmt et. Langsomt tøj hun sin bluse af og under den havde hun en sort BH på. Hun kiggede ud over vandet og gjorde sig klar til at hoppe i. Denne gang var hendes øjne fuld af liv, da hun hoppede på hovede ned under vandet og svømmede længere ud. Hendes hår dansede nærmest under det kolde vand og de brun eøjne kiggede ligefrem. Selvom hendes skikkelse var meget synlig under vandet, følte hun sig usynlig og lille. Læberne var stadig formet i et smil og hun holdte sig under vandet til hendes lunger skreg efter luft. Hun satte af på bunden af vandet og brød overfladen. Dråber glitrede omkring hende, mens hendes hår fløj op i luften og lagde sig flad på hendes skuldre igen. Hendes elastik var røget ud, men det var hun lidt ligeglad med. Denne gang vandrede hendes blik over stranden, nu hvor hun stod ude i vanden. En pige stod derinde og så rædselsagende ud og Annika kunne ikke fostå hvorfor? Hun lagde hovede psørgende på skrå og gik ind mod vandkanten igen. Hendse tøj var vådt og hendes sorte BH sad heldigvis stadig på hende. Hun slog en lille latter op, mens hun gik ind mod stranden igen.

// undskyld, det er ikke så langt //

Melina fugtede læberne, og prøvede at se normal ud igen. Hun fastholdt hendes smil, selvom det var lidt falsk. Hun ville sige at hun svømmede godt, bare fordi hun var lettet over at pigen ikke havde gjort noget... hun ville fortryde.
Pigens skikkelse var utrolig. Hendes hudfarve gjorde hende til.. noget magisk, og den måde hun bevægede sig på, mindede hende om noget. Det fik hende til at smile lidt fjoget tilbage til hende. En bølge af ligegyldighed bølgede ind over hende, men hun holdte smilet.
Melina rejste sig fra det blege stykke drivtømmer hun havde siddet ved, og begav sig over til den drivvåde pige. Hun lagde hovedet på skrå, da hun endelig nåede over til hende. "Godt svømmet." sagde hun bare, med et nyt skævt smil.

// Undskyld ikke for det.. Jeg er ligeså dårlig XD //