Løbetur i skoven

Dato :: Øhhh..?
Årstid :: Forår
Dag :: Søndag
Vejr :: Fugtigt og solen skinder ikke
Sted :: Skoven
Tid :: Irl
Omgivelser :: Træer


Zilla løb forvirret rundt i skoven, noget sagde hende, at hun skulle passe på. Hun var lige kommet hjem fra sin jagttur i Seattle og var godt mæt nu. Hun klatrede op i et træ og kiggede ud over det hele, med hendes nye øjne, var det ikke specielt svært at se vejen ud. Men da hun fandt skoven yderst intressant hoppede hun bare ned fra træet og løb langs en streg der var tegnet i jorden (Grænsen - ved ikke hvordan den ser ud..)

Lugten af vampyr var gennemtrængende og en kvinde stod tæt op af et af træerne. Hendes øjne hvilede på barnet, som helt klart udsendte denne ufattalige dårlige lugt. Hendes læber snerpede sig sammen, da hun kunne se at det var et udødeligt barn. Hun gik nær grænsen, som om hun udforskede noget. " Vis du overtræder den grænse så er der krig " Sagde hun stille og trådte ud fra træet. Hendes blanke øjne hvilede på pigen og en snerren formede sig i hendes bryst og prøvede at komme ud gennem hendes tænder. Hun kunne ikke smile over dette ikke engang være rolig. Et barn der var blevet forvandlet til en vampyr, det ville sige at volturrien var efter hende. " Hvad vil du her ? " spurgte hun med en anstrengende stemme, men man kunne tydeligt høre at hun ikke nød at stå her.

// grænsen er ikke en hvid streg, men et sted hvor de to steder er delt op. F. eks mellem La push eller sådan noget. Det er lidt svært at sige hvor grænsen er. //

Zilla stoppede op og stivnede. En ny og fremmed lugt susede i luften. Zilla hvæsede af ren refleks og stilte sig i angrebsposition. Hun kiggede i et par sekunder på kvinden der stod lænet op af træet. Fpr første gang i mange år, følte hun ikke trang til at drikke hendes blod, hun afskyede nærmest tanken om det.
"Hvem er du?" Spurgte Zilla, da hun ikke rigtig selv kendte svaret, på det spørgsmål der blev stillet hende. Zilla var nysgerrig, men også en smule bange, over at hun ikke længes efter hendes blod, selvom det stank.

Zilla syntes nok hun havde hørt om dens slags før, men hun mødt en eller forestillet sig et møde med en. Hun tog en hurtig indånding for at slippe for den hæslige lugt. "Hvilken traktat?" Spurgte hun og hvæsede det sidste. Hun vidste ikke rigtig om hun skulle gå eller blive og sniksnakke med en varulv. Selvom kvinden tilsyneladene havde svarene på de fleste af hendes spørsmål, dog sagde kvinden en masse ting, som Zilla ikke forstod. Zilla havde godt nok i lang tid, længes efter at få at vide hvem og hvad hun var blevet.
Det eneste hun huskede var en kold nat, hvor hun var faret vild i Seattle's gader og så pludselig smerte. Da smerten forsvandt var der ingen der forklarede hvad der var sket og alle som hun havde mødt, havde hun pldsuelig trang til at dræbe.