Í skoven

Årstid ~~ Vinter
Dato ~~ Irl
Sted ~~ I skovene i reservatet
Omgivelser ~~ Ingen, yet?
Vejr ~~ Snevejr, blæsevejr
Påklædning ~~ Sorte, hullede jeans, bare tær og bar overkrop
Tid ~~ Om natten

Jake løb så hurtigt kan kunne, pressede sin krop til det yderste, og skød af sted. Vinden fik hans sorte hår til at stå ud til at alle sider, og sneen der faldt på hans krop, smeltede øjeblikkeligt. Sneen der kom i kontakt med hans fødder når han løb, smeltede efter et minuts tid, og afslørede græsset nedenunder snetæppet.
Endelig stoppede han op. Hans overkrop glinsede af sved, og hans åndedræt var anstrengt. Alligevel var ikke udmattet. Han smed sig i sneen, indtil hans krop havde sin normale temperatur. Så rejste han sig op igen, og lod sit mørkebrune blik glide omkring i det hvide landskab.

Lucy havde fuldt ham nu i et stykke tid. Hun var helt rolig, men havde godt læst det omkring at der var en der var efterlyst. Eller en af de vampyre som var sluppet afsted med at dræbe et menneske. Hun så ikke nogen mening i at myrde, og især ikke et menneske. Hun havde selv fået at vide fra andre folk at der også var tabt en vareulv og det gjorde hende en smule mere irriteret på det hele. Hendes lange og blonde hår gik hende lidt over skuldrene. Man kunne se at hun endnu ikke havde farvet det og hun havde heller ikke nogen planer om det. Hun havde et slags stort elastik om hovedet (se evt. avatar). Men ellers var hun iført nogle stramme jeans og en stor og sort t-shirt. Hendes sko var en smule slidte, men kunne nu nok godt bruges. Hun havde kun bevæget sig udenfor fordi at hun havde set Jake. Hun gemte sig bag et træ og så på ham fra afstand.

Jake skar rasende tænder, og sparkede i sneen. Hans ansigt var mørkt af raseri. Han havde netop fået det af vide, det med den dræbte varulv, og det dræbte menneske.
Han knyttede sine næver hårdt langs siden, og forsøgte at lade være med at forvandle sig til varulv. Det her var god træning i at kontrollere sig selv.
Med et kunne han lugte en anden varulv. Han vendte sig hurtigt om. Det var Lucy, kúnne han helt tydeligt lugte. Han mærkede med det samme hvordan han blev mere afslappet.
"Lucy..?" Kaldte han tøvende.

Hun havde set hvor rasende han var og havde derfor været ret bange for ham. Hun anede ikke hvorfor. Måske var det fordi at det var så lang tid siden at de havde set hinanden? Hun trådte langsomt frem og rystede lidt. Han kunne vel gætte sig til at det ikke var fordi at hun frøs, da det var at han vidste at hun var en vareulv. Men fordi at hun var en smule bange..

Jake løb hen til hende, og knugede hende ind til sig. Han forsøgte at gøre det blidt, men kom måske til at klemme lidt for hårdt. Han kunne godt mærke at hun rystede, og vidste godt hvorfor. Hun var nok blevet skræmt af at se ham på den måde.
"Jeg gør dig ikke noget søde.." Sagde han stille, mens han stod der med armene om hende.

Hun rystede stadig selvom at hun virkelig nød hans kram. Hun var ellers ikke så let at skræmme nogen gange. Når andre vareulve var rasende, havde hun det ikke med at være bange. Men med Jake var det noget helt andet. Hun vidste hvad det var at raseri nogen gange kunne gøre. Hun tog langsomt armene om ham og tog en dyb indånding. "Jeg har savnet dig!" sagde hun stille og prøvede at slappe lidt mere af.

"I lige møde Lu," hviskede han stille til hende, og fortsatte med at kramme hende. Han kyssede hende ovenpå håret.
"Undskyld at du så mig sådan før." Mumlede han skamfuldt, og lod armene falde. Han anede ikke at hun havde været der. Hvis han vidste det, ville han helt sikkert ikke have ladet sit raseri tage sådan overhånd.

Hun lod hendes hænder hvile på hans brystkasse. "Tag det bare roligt.." hviskede hun blidt og stilte sig lidt på tær hvor hun så kyssede ham på halsen. "Men nu er jeg da endelig alene sammen med dig.." hviskede hun blidt og syntes nu at det var hyggeligt at de begge stod her i sneen, selvom at det blæste.

Han sukkede stille, og smilte skævt.
"Ja, endelig!" Svarede han længselsfuldt, og trak hende ind til sig. Hans læber fandt hendes, og han kyssede hende længselsfuldt.

Hun lagde godt mærke til den hast og kunne heller ikke længere holde sig væk fra ham. Hun havde armene om nakken på ham imens at hun lod deres læber lege en vild leg.

Jake kunne nu ikke længere mærke vreden, der havde pumpet rundt i hans krop. Den var ligesom forsvundet, da han havde kysset Lucy. Han nød at mærke hendes varme krop mod hans, så han pressede hende hårdt ind til sig, og gengældte heftigt kysset. Han ene hånd lå på hendes ryg, og den anden hånd nussede hende blidt i håret.

Hun kunne ikke tro at de havde været væk fra hinanden i så lang tid! Så hun kunne heller ikke slippe deres kys på dette øjeblik. Hun kunne ikke få sig selv til at komme væk fra hans dejlige varme hud. Hun lagde godt mærke til at hans hud var langt varmere end hendes. Men det var lige meget for hende. Det var dejligt syntes hun selv.

Jake trak sig lidt væk, men holdt hende i hånden.
"Hvad laver du egentlig herude?" Spurgte han stille hende om.