Dato: 16/5 - 2010
Dag: Søndag
Tid: 20:00
Sted: Cruorem - oppe ved baren.
Omgivelser: bartender, der desperat prøver at score Naomi.
Vejr: helt vindstille, ingen regn, ingen skyer.
Årstid: irl.
Naomi forstod ikke hvordan han kunne blive ved. Bartenderen lænede sig endnu en gang ind over disken og smilte stort til hende.
"Jeg giver en omgang, hvis du ..." Naomi mærkede hans hånd langs hendes markerede kindben, og hans anden hånd, kærtegnede hendes hånd, der lå på disken. Af bare ren refleks, knurrede hun arrigt. Ikke højt, men nok til at han fjernede hånden fra hendes kind. Bartenderens anden hånd lå stadig ovenpå hendes egen, og hurtigere end bartenderen kunne nå at fjerne sin hånd, havde Naomi hans håndled mellem to fingre. Naomi trykkede til, hvorefter bartenderen gispede efter vejret og et par tårer samlede sig i hans øjenkroge.
"Ikke interesseret," sagde hun, og tog en slurk af sin vodka-cola. Egentlig, havde alkohol ingen virkning på vampyrer, men Naomi ville ikke blive opfattet som kedelig én - vampyr eller ej. Hun rettede på håret, slap bartenderens håndled og iagtog, hvordan bartenderen lænede sig tilbage til hans plads, bag disken, og betjente sine kunder som om ingenting var sket.
Naomi kiggede rundt i lokalet. Menneskene dansede til den tunge heavy musik og hun sukkede. Så mange forskellige former for puls - alle dødbringende for dem selv.