En nat i skoven.

Dag: søndag d. 9 Maj 2010
Tid: nat - 01:14
Vejr: Solen er ved at gå ned
Omgivelser: træer og planter.
Sted: skoven, nogle kilometer fra grænsen.

Josh løb. Mærkede farten under ham. Han ville ikke blive savnet - der var ingen der vidste at han var her nu.
Han stoppede op og kiggede rundt. Træerne formede svage skygger og fik alt til at virke ... mørkere. Han satte sig ned og snuste til luften. Ingen, så vidt han kunne dufte.
Men hvorfor luskede han rundt her, midt om natten? Han kunne ikke sove. Så simpelt var det egentlig. Og så, fordi han godt kunne lide at være udenfor, når alt ikke var så lyst. Det her var mere uhyggeligt.

Emma var vågnet ved en tolv tiden, og kunne ikke sove. Hun havde ligget og vendt og drejet sig indtil klokken et, og så gad hun ikke rigtig det mere. Hun stod op, tog sine converse på, en sort frakke ud over sin lyseblå pyjamas, og gik udenfor. Den kolde luft ramte hende blidt, men det var ikke ubehageligt, tværtimod. Hun nød kulden, mod sit ansigt, for hun havde haft det så varmt under dynen.
Hun gik ind i skoven, stak hænderne i frakkelommerne, og nød stilheden. Det var heldigt at hun boede så tæt på. Så kunne hun altid gå en tur, når hun fik lyst.
Hendes røde kinder blegnede efterhånden som vinden kølede hende ned, og hun sukkede stille. Dejligt.

Josh ændrede skikkelse og tog hurtigt sine shorts på, han ellers havde bundet til sit venstre forben. Han havde bar overkrop - det var for dumt at løbe rundt med en t-shirt også.
Josh satte sig ned, ved et træ. Han lænede sig bagover og mærkede barken. Det var halvkøligt, men det gjorde ham intet. Josh lukkede øjnene og nødt stilheden. Han kunne sagtens være herude med en anden - en af dem, fra en af de andre klaner, men da han ikke var med i en, var det ikke helt smart. Josh skubbede tanken fra sig og sukkede.

Emma skubbede nogle grene til side, og trådte igennem det høje græs. Hun fik øje på en dreng, der sad et stykke væk fra hende, lænet op af et træ. Hun gispede, fordi hun blev forskrækket og havde ikke regnet med at støde på nogle.
Hun trådte et halvt skridt baglæns, ren refleks, og betragtede han vagtsomt.

Josh hørte en lyd og vendte sig mod den. En pige, med mærkt hår, betragtede ham. Hvad lavede hun herude, så sent?
"Hej," sagde han venligt, helt stille og roligt. Hans stemme var lidt for rolig til, at han kunne genkende den. Han smilte til hende og satte sig godt tilbage.

Han lignede ikke en psykopat, men man kunne jo aldrig vide.
"Hej.." Sagde hun langsomt, stadig på vagt, og gik ikke nærmere, ikke endnu. Hun ville lige betragte ham lidt på afstand først. Men han så nu meget stille og rolig ud. Bortset fra det faktum at han kun havde shorts på. Det var jo koldt?!

"Hej..." svarede Josh, smilte svagt til pigen foran ham. Han vidste ikke hvad han skulle sige, mem smilede bare videre. Han klappede på jorden ved siden af ham, som et tilbud om, hun ville tage plads. Det var ikke sikkert, men man måtte da godt være venlig?
Situationen var noget mere akavet end bare sådan lige. Han sad uden trøje på og kunne godt mærke at det var køligt, men det var som om, at hans krop bare ... lukkede kulden ude.

Hun gik lidt nærmere, stadig på vagt, men ville ikke virke bange over for ham. Så hun gik hen til ham, og satte sig stille ved siden af ham. Hun kastede et blik ud af øjenkrogen, på hans nøgne overkrop. Han så ikke ud til af fryse. Hun gøs let da en kølig brise ramte hende. Hun havde det ikke så varmt som han vist havde.
"Jeg hedder Emma." Præsenterede hun sig stille.

Josh smilte, da Emma satte sig ned ved siden af ham.
"Josh," præsenterede han sig selv, "Josh Feather." han smilte og så hvordan Emma gøs. Han var glad for, at han ikke frøs, for det at gå uden trøje, var lettere for ham, at kunne ændre skikkelse til varulv.

"Emma Mira White." Tilføjede hun, og smilede lidt til Josh. "Hyggeligt at møde dig. Selvom omstændighederne måske er lidt underlige." Hun kastede et blik omkring sig, i skoven, og kiggede så tilbage på drengen.
"Ehm. Fryser du ikke?" Spurgte hun, og følte sig lidt dum. Han måtte helt sikkert fryse. Men hvorfor gik han så rundt uden tøj på?

Josh sænkede blikket og smilte for sig selv.
"Glæder mig at møde dig, Emma." svarede Josh høftligt. "Nej, omstændighederne er noget underlige, det bklager jeg, men jeg er ikke vant til at der er andre herude omkring. Men nej, jeg fryser overhovedet ikke." han grinte kort og smilte til Emma.