En tur i skoven ö

Tid:formiddag
Sted:skoven? xD
Vejr:æææhm...overskyet 8D
Omgivelser:....ingen -.- xD
Dag:Fredaaag ^^
Årstid:vinter -.- men det er så småt begyndt at blive forår (jubiiiiiiiii) xD

Zaf gik stille gennem skoven. hun var helt lydløs, hendes sorte latex gemasher sagde ingenting, og det gjorde hendes sorte læder cosette, heller ikke. '
Det korte, sorte hår dansede blidt når en vind kom, men ellers var det lige så stille som det udtørrede græs som ikke bevægede sig i vinden. De krystal blå øjne skinnede vildt, og havde styr på alle omgivelserne, intet blev overset. Hørelsen som var skarpere end alle andre Vampyrer, bortset fra de andre Alfa'er, hørte alt. Hendes ansigt var umådelig koldt, men respektfuldt, enhver der mødte hende nu ville føle ærefrygt, for hun viste at hun ikke var bange for at bruge sin krafter mod dem, hvis det skulle være.

Amaya dinglede med sine fødder, ud over kanten. Hun vat taget i skoven, men havde mere lyst til at klatre i træer. Hun var smidig, stærk og hurtig, så det var ikke den store sag. Men nu var hun blevet lidt træt af det, og lod bare sine fødder - med de pink sneakers, med guldsnørerbånd x3 - imens hun ventede på at der ville ske noget. Grenen knagede svagt under hendes vægt, men alligevel var der ikke nogle andre lyde.

Christabel var i skoven. Hendes blik kørte stille rundt i den tomme skov. Hun kunne høre en gren give knagelyde, og lugte en svag dugt af mennesker. Men hvad var denne anden duft? Den var bekendt.. Denne her søde duft, fyldte hele hendes lugtesans, og hun løb i lugtens retning. Hun kom hen til denne her, guddommelige smukke alfa-vampyr. En smil bredte sig svagt på Chris' læber. Det var Zafira. Hun stivnede, med det svage smil på hendes læber. Det var stadig svært at smile. Hun havde ikke smilet i lang tid.. Zafira så.. anderledes ud. Hun havde ikke snakket med hende siden turen til Italien.

Amaya skiftede forsigtigt stilling på grenen, og stillede sig op af træstammen. Hun lukkede øjnene, og kunne mærke sine sanser blive skærpet. Hun kunne dufte den søde duft blive fordoblet.

Zaf vendte sig stille om, hun kiggede på Chris, og genkendte hende med det samme. Hun smilede. Hun smilede et bredt smil, og i det næste knugede hun hårdt sin allernæreste veninde ind til sig, pigen som var hende lige så tæt som en søster, faktisk lige så tæt som hendes søster, Megan."Er det dig?"spurgte hun hviskende"Det er så lang tid siden"Sagde hun glad og kiggede på Chris. hun havde ikke forandret sig særlig meget"Hvor er Mizzie?" Spurgte hun glad, men et trist smil skød på hendes læber i få sekunder, inden det blev erstattet af et glad, muntert et

Hun krammede hårdt igen, og hvis Zaf havde været et menneske, ville hun havde været kvalt. Hun sagde ikke noget, hun krammede bare. Alle følelserne rammede hende, lige mit i ansigtet - hun kunne mærke en prikkende fornemmelse i øjnene, men vidste at der ingen tårer ville komme. Hun nikkede; Ja, det var hende. Hun kiggede på Zafira's smilende ansigt, men smilede ikke længere. Hun kunne ikke.
Christabel stivnede, da hun hørte hendes yndlingsnavn til hendes kæreste - ekskæreste - og kiggede ned. Mizzar var der ikke længere. Han var forsvundet, og Chris havde ikke set ham i et år. Hun savnede ham uendeligt meget, og det var pga. ham, at hun var blevet så.. grusom. Hun rystede svagt på hovedet, "Væk..", var det eneste hun kunne sige.

Hun kunne klare krammet, hun var både vampyr og alfa, så det var kun rart at hun krammede så hårdt, for så kunne hun bedre mærket krammet."Jeg har savnet dig SÅ meget" peb hun og var næsten hel varm inden i.
Zafs lange, hvide hjørnetænder blev afsløret i endnu et smil. De var vokset, betydeligt mere. De va længere end nogen andens, skarpere og mere giftige.
Hun stivnede..Det kunne ikke passe..Han måtte ikke..Først Dominic, nu Mizzar..Men det måtte være lige så hårdt for Chris, hvis ikke hårdere..Hun rystede på hovedet"nej.."Hviskede hun"Nej ikke også ham.."Hun så helt ulykkelig ud, og i et øjelik troede hun at hun skulle falde..

Hun begravede sit ansigt i hendes hår, som hang ved hendes skuldre, "Jeg har også savnet dig, så forfærdelig meget!", hun pressede til om livet på hende, og var lykkelig over at hun ikke ville dø af det. Chris' smil blegnede. Hun havde ikke lyst til at snakke om Mizzar.. Nu var hun så småt ved at vænne sig til følelsen af at lukke ham inde, og sørge over ham i ensomhed. Hun havde holdt ham inde i et år, og havde ikke mulighed for at lukke ham ud nu. Hun kunne mærke Zafira stivne, men havde ikke lyst til at kigge på hende. Den prikkende fornemmelse kom frem i hendes øjne, og det føltes som om hun kunne begynde at græde, når som helst.. Men det gjorde hun ikke. Det kunne hun ikke. Hendes krop var død, og der var ikke plads til én eneste tåre. "Jo..", hendes vejrtrækning knækkede, når hun trak vejret, så hun stoppede bare med at trække det.
Hun rynkede bekymret panden, tog fat om hendes skuldre, og kiggede hende i øjnene. Man kunne tydeligt se i hendes øjne, at hun var bedrøvet.. Hun havde jo også mistet hendes bedste ven, samtidig med at Chris mistede hendes kæreste. Men hvad mente hun med Ikke også ham? "Zaf..", hun kiggede spørgende på hende, med den bekymrede pande, "Hvem er ellers forsvundet?", spurgte hun.

Hun kiggede ned i jorden da hun sagde hendes navn.."Han er væk.."Hviskede hun.."Dominic er væk.."Mere sagde hun ikke før hun sank om hvor de stod og sad med armene om sine ben, og gemte hovedet i sine arme. Det var så hårdt for hende at tænke denne tanke. Det slog hende helt ud, hun kunne ikke klare det. han havde forladt hende lige efter at han havde fået lov til at ligge med hende, som den første og den eneste hun nogensinde havde og ville gøre det med. hendes hjerte var sort af sorg, og det ville det blive ved med at være resten af den evighed, som hun nu levede i.

Det gik så hurtigt, fra Zaf havde sagt det om Dominic, til at hun pludselig lå nede på den kolde jord. Chris' ansigt var overvældet af sorg, og hun faldt sammen ved siden af hende. Det var forfærdeligt at se Zafira sådan. Hun måtte have det ligeså forfærdeligt som hun selv havde det - om end ikke værre. Hun sad påknæ, og løftede Zaf's hoved op i hendes skød, og lænte sig ind over hende, og kiggede hende i øjnene. Hendes øjne var fuldstændig.. Tomme. Men alligevel fulde.. Fulde af sorg, en endeløs sorg. Men tom. "Hvad.. Hvad er der sket?", hviskede hun.

"Jeg ved det ikke..Jeg ved ikke om jeg har gjort noget galt..Måske var han bare lige ud og jage, og fandt så en smuk pige som han er stukket af med, og nu.."Hun lukkede øjnene"Nu vil jeg dø!"sagde hun en smule barnligt, men alligevel gravalvorlig.
"Man kan ikke bare tage mit hjerte, mit liv, også bare forsvinde, uden at regne med at jeg så vil lægge mig til at dø! Jeg har levet i for meget ensomhed.."Sagde hun svagt. Hun kunne jo græde, men ike med tårer, og det var det eneste der stoppede hende fra gøre det. Tankerne kørte rundt, og de havde alle med Dominic at gøre. For når hun ikke lavede noget, tænkte hun på ham, og i det sidste års tid, havde hun hele tiden lavet noget..i hvert fald så meget som muligt, for ikke at tænke på ham..

Hun kiggede spørgende på hende, "Er han..", hun tænkte sig om, og rettede sig op, og kiggede lidt ud til siden, mens hun tænkte, "Er han stukket af?", spurgte hun forfærdet og kiggede ned på hende igen. Hvordan kunne han bare.. stikke af?! Raseriet blussede op, inden i hende. Hendes hænder sitrede svagt, og hun skar tænder. En indre snerren, rumlede i hendes bryst, og undslap hendes læber. Zafira måtte ikke dø! Det ville hun ikke have! Ikke igen.. De måtte holde sammen om det her. Chris havde aldrig rigtig brudt sig om Dominic, men han betød noget for Zaf, så hun havde lært at holde af ham. Men ikke ægte. Hun sukkede tungt, og aede stadig Zaf på kinden.

"Jeg ved ikke hvad han er..Måske er han død, hvad ved jeg."Sagde hun neutralt og fik sit fjerne blik frem. For når det fjerne blik var der, tænkte hun forfærdelige tanker, og lige nu tænkte hun på hvordan hun skulle få dræbt sig selv..Løbe ind på ulvenes territorie, måske? eller tage til Italien og smadre biler, og vise sin hud i sollys? hun vidste godt at en audiens hos Volturri var udelukkende, for de havde jo sagt nej sidste gang, og da var hun kun omega, nu var hun alfa, og det stærkere. De ville sikkert hellere have fat på hende, og hendes krafter, have hende mellem deres rækker, men det ville hun ikke længere.. for hvis Dominic var der, og han var sammen med en anden, ville hun komme til at dræbe hans nye mage.