Færdig med arbejdet.

Årstid: Forår
Dag: Fredag
Tid: Eftermiddag
Vejr: Det er lidt overskyet, og omkring 10 graders varme
Påklædning: Slidte jeans og en sort hættetrøje med lomme foran
Sted: I byen
Omgivelser: Der er fyldt med mennesker på caféen

Micah var netop blevet færdig på arbejdet, og besluttede sig for at slå et smut ind på caféen, og få noget mad. Han bestilte en salat og en cola, og så sig så omkring efter et ledigt bord. Kan kunne ikke få øje på noget bord, men var heldig, da der var 2 personer der netop var færdige. De gik, og han skyndte sig hen og tog bordet.
Han spiste lidt af sin salat, mens han kiggede på dem omkring ham.

SMilet var lige til at skimte, da hun gik ind af døren. Der var hyggeligt og varmt på Caféen, hun kunne mærke det også selvom hendes hud var varmere end andres. Et suk forlod hendes læber og hun kiggede bysgerrigt rundt i Caféen, efter nye ansigter. Flere kiggede på hende, og hun vidste at de kunne genkende hende. Annika nede fra reservatet, hende med en gruppe. Flere og flere blev ligesom hende, mere varme og holdt sig for sig selv. Hun ignorede disse blikke hun fik og gik op til baren. En cola var lige hvad hun havde brug for, så det var det hun bestilte. Hun lavede et lille ryk med hovede, hvilket fik hendes sorte hår til at falde om på hendes ryg igen. Hun vendte sig om og flere mennesker kiggede væk, og lod som om at de var dybt koncentrede med deres samtaler eller andet. Det fik bare Annika til at grine lavt, hendes blik faldt på en mand der sad og spiste salat. Hun havde hurtigt bestemt sig og gik hen bag stolen ved hans bord. " Er det okay at jeg sætter mig ?" spurgte hun og smilte skævt, og hendes stemme var blid og varm.

Micah var ved at blive kvalt i et stykke agurk, da der pludselig var en der talte til ham. Han hostede som en sindsyg et par gange, og fik sunket agurken. Han kiggede op, og fik øje på pigen. Hun var mørkhåret og meget køn, og hendes hud var, i modsætning til de fleste andre, brun.
"Øøøh... Ja, selvfølgelig, sæt dig bare.." Sagde han hurtigt, og rødmede lidt, af skam. Typisk ham! Med det samme en pige snakker til ham, skulle han selvfølgelig dumme sig. Blive kvalt i en agurk! Hvor un-cool!
Han strøg en tot af sit bløde, sorte hår om bag øret, og kiggede på hende igen. Hun var mere menneskelig, end de andre piger han havde mødt, men stadig meget smuk. Bare på en mere naturlig måde. De andre virkede totalt umenneskelige, med deres overdrevne skønhed. Hende her var anderledes.

Hun trak langsomt stolen ud, hvilet resulterede at det kom en lav lyd der ville give folk kuldegysninger. Hun smilte skævt og rødmede svagt, mens hun satte sig ned. Hun trommede lidt med fingrene i bordet og bed sig i læben, da hun havde sat sig ned. " Såå.. Hva hedder du ? " spurgte hun en smule nysgerrigt og lagde benene over kors. Hun stoppede med at tromme i bordet og kiggede på drengen. Han var helt kalrt menneske, men der var denne syrlige honning luft der irriterde hendes næse og den kom vist fra ham. Hun rynkede lidt på næsen og kløede den så, for at se om lugten ville forsvinde. " Du skulle tilfældigvis ikke have været sammen med nogle mennesker der er overnaturlig smukke ? " spurgte hun og rynkede lidt på næsen igen. Annika vidste at han ville tro hun var tosset, men spørgsmålet var bare røget ud af hende.

Han smilede skævt til hende, og var glad for at hun havde sat sig sammen med ham. Det var dejligt med selvskab, og hun virkede som en sød pige. I hvert fald ikke genert.
"Jeg hedder Micah Stender." Sagde han, med sin svage brasilianske accent. "Hvad hedder du?"
Han kiggede underligt på hende, og rømmede sig så kort.
"Ehm, jo, en lille smule. Hvordan kunne du vide det?" Spurgte han forundret, og kiggede hende undersøgende i øjnene. Måske havde hun set ham sammen med Melanie eller Shin?

Annika smilte svagt og nikkede så som svar. " Jeg har bare en god lugtesans, og de lugter meget sødt. Deres duft har åbenbart sat sig fast til dig " sagde hun og smilte undskyldende. Det var ikke fordi hun havde svært ved at finde på en god undskyldning, men hun ville ikke lyve mere end nødvendigt. Hun kørte en hånd gennem håret og kiggede på sin Cola der bare stod og så kold ud. Annika tog fat om koppen og førte den så op til munden, hun var faktisk blevet ret tørstig. Da hun havde taget en tår, stilte hun koppen ned igen med et svagt bump. Hun rykkede lidt på sig, så hun sad med forkroppen med ham. Hun bed sig lidti læben og vidste ikke helt hvad hun skulle sige, efter det hun lige havde sagt.

Han hævede skeptisk et øjenbryn.
"Du lukke simpelthen lugte det? Så må du virkelig have en god lugtesans." Han grinede lidt, og lod det ligge. De lugtede ret kraftigt, så måske kunne hun lugte det.
"Hvad hedder du?" Spurgte han nysgerrigt, og så hende i øjnene. Hun var nok ca. på hans alder, gættede han på, eller måske et år yngre. Han drak lidt af sin cola.

Annika grinte lavt og nikkede så, hun havde en god lugtesans. " Yup, meget god lugtesans " sagde hun med et smil og kørte langsomt en hånd gennem håret. Der var et eller andet over denne dreng, han kunne få hende til at grine ligesom Joey. Hendes tunge gled langsomt ud over hendes underlæbe og fugtigede den. " Annika.. " sagde hun med et smil og lagde hovede på skrå. Hun havde helt glemt at præsentere sig, for hendes tanker var fløjet afsted. " Hva hedder du ? " sagde hun så og kiggede nysgerrigt på ham, mens hendes ene øjenbryn hævede sig svagt.

"Ja, det må du virkelig have!" Konstaterede han igen, og smilede, men lod det så ligge.
"Annika.." Sagde han langsomt, og smagte på navnet inden han præsenterede sig selv.
"Hyggeligt at møde dig Annika! Jeg hedder Micah."
Han smilede skævt til hende, og lænede sig lidt tilbage i det bløde stolesæde. Salaten havde han glemt alt om. Desuden smagte den heller ikke særlig godt, besluttede han sig for.

Smilet formede sig om hendes mørke læber, da han præsenterede sig selv. Han havde et specielt navn, ligesom hans eprsonlighed. En svag nynnen forlod hendes læber, da en sang formede sig i hendes tanker. Den var god, men stadigvæk en smule Country agtig. Hun sukkede svagt og blinkede så en enkelt gang med begge øjne, for at lige komme tilbage til virkeligheden. " Hyggeligt at møde dig Micah " sagde hun og lagde hovede lidt på skrå igen, mens hun krydsede sine ben under bordet. Stolene var bløde og det var faktisk lang tid siden hun havde været på Caféen her i Forks. Anikka tog en dyb indånding og lænede sig itlbage i stolen, mens hendes tanker ledte efter et nyt taleemne for hun var løbet tør.

"Hvad er det du nynner?" Spurgte han nysgerrigt, og lænede sig lidt længere ind mod bordet. Som altid opfangede han det meste, også dette her, selvom han ikke vidste om det var meningen at han skulle høre det?
Selv sang han kun når han var absolut sikker på at var alene. Nemlig når han var i bad! Og det skulle omverdenen bare være glad for, tænkte han smilende.