forår i skoven

Tid:19:02
Omgivelser:ingen
Vejr:skyfrit og halv køligt
Sted: skoven i reservatet.
Årstid:maj måned, altså forår.


Joey gik stille gennem skoven i mens han nød at man kunne mærke at sommeren var lige ved at være der.
Vinteren i år havde været kold, men nu var det godt med noget varme. Han kiggede op på den halve måne og smilede
lidt for sig selv. Han kunne bedst lide når månen var halv, hvorfor vidste han ikke selv, det gjorde bare et eller andet ved ham.
Han stak de temmelig kolde fingre ned i den sorte jakke og forsatte sin tur gennem skoven, i reservatet

//undskyld men jeg er sgu ikke så kreativ lige nu (;//

Den kølige vind kærtegnede blidt Annikas ansigt, mens hun gik gennem skoven. Der var stille og hendes blik vandrede hvileløst rundt. Hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle lave, nu hvor hun var alene igen. Hendes smil var væk, hvilket havde fået hendes ansigt til at se køligt ud. Hun havde haft det mærkeligt her på det seneste, og nu ville hun finde ud af hvad det var. En velkendt duft ramte hende som en mur, duften af Joey. Hendes øjne blev mere fokuserede og de flakkede rundt, for at finde ham. Annika savnede ham, hans smil, hans stemme og den måde han kyssede hende på. En lille stemme talte inde i hovede på hende. Han vil ikke have dig mere.. Han har fundet en der er bedre, og som ikke er et monster. Hurtigt rystede hun på hovede og prøvede at ignorer stemmen. Det kunne han aldrig finde på. Hendes skridt blev hurtigere og hun fulgte duften af ham. Hun stoppede lidt fra en skikkelse og kiggede undrende på manden. " Joey?" Spurgte hun stille, og hun var ikke sikker på om han ville kunne hører hende.

Joey satte sig ned på et træ som var væltet, han kiggede på de lyserøde/lilla'e skyer, solens sidste stråler ramte varmt jorden og månen var ved at få sit tag i aftenens mørke nattehimmel. Det var et smukt syn, og han havde ikke lyst til at dele det alene. Han kiggede sig stille omkring og ved et tilfælde så han Annika et stykke væk"Annika, er det dig?"spurgte han og et smil brød frem, han havde igen været nødt til at skride fra forks pga. at hans forældre havde tvunget ham, og endnu en gang havde han ikke nået at sige hverken det ene eller det andet. Men nu hvade han fået nok var flyttet væk, væk fra sine forældre, væk fra sin oldemors hus, og ud i sit eget som lå i reservatet et afsidigt sted, men kun et kvarter fra la push strand. Huset lå mellem skoven og vandet. og det var et smukt syn om morgenen når man stod op.
Joey rejste sig op og gik langsomt hen mod Annika, hun var sikkert sur på ham over at han bare var væk igen på den måde, og han kunne godt forstå hende!

Hendes øjne var blevet til små sprækker der bare stirrede på ham i en rum tid, i hendes mundvige truede at smil at bryde frem. Hun bed sig lidt i læben og prøvede at bevæge sine ben, men de var frosset fast til stedet hun stod. Annika ville løbe ind i hans arme og mærke dem omkring hende igen, men hun kunne ikke få sine ben til at bevæge sig. Hun sukkede lavt og smilede så stort til ham, det var virkelig ham. " Wauw.. Det er længe siden " sagde hun stille og kiggede ned på sine fødder, det var svært for hende at sige hvordan hun følte ligenu. Savn, sorg og vrede boblede i hende, men også glæden over at se ham igen. Langsomt tog hun sig sammen og begyndte at gå imod ham. Hun stoppede da hun var en halv meter fra ham og stod og tog sig sammen. Hun kunne ikke lide at have denne hemmelighed for ham, men hun måtte holde sin mund for han ville blive bange for hende vis han vidste hvilket monster hun var. HAlv ulv og halv menneske? Hvad normalt var der i det?

"undskyld smukke, jeg blev revet med til England igen, og igen uden at ligge den mindste besked tilbage, men jeg gider ikke det pis mere jeg er flyttet væk og jeg lover dig at jeg ikke bare vil smutte igen ude at du får noget af vide"Sagde han og gik helt hen til hende. Han kiggede et kort øjeblik på hendes smukke øjne inden han omfavnede hende i et kærligt kram."Jeg har savnet dig smukke"Sagde han ned i hendes hår som han forsigtigt kyssede..Han havde virkelig savnet hende, han havde været meget irritabel på det seneste hvilket var gået ud over hans forældre. alle de sorte tanker var blevet væk lige i det han havde set hende..

Et stød gik gennem hende, da hun mærkede hans arme omkring sig. De var varme og hun fikd en følelse af at hun var beskyttet og elsket. Hun tog en dyb indånding og lagde sine arme omkring ham igen, så de nussede ham svagt på ryggen. Hun bed sig lidt i læben og grinte lidt, da han kyssede hende i håret. Alle hendes rystelser var holdt op og hun var helt rolig, ingen vrede ingen sorg. Kun glæden der boblede i hende. " Jeg har savnet dig " hviskede hun stille mod hans hals og pressede så blidt sine læber mod den. Hun havde været bekymret, men alt dette havde hun næsten glemt. Hans tilstedeværelse fik hende helt til at glemme hans fravær. " Så du er flytttet ?" spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. Var han virkelig flyttet? Mistoen var malet i hendes øjne, men hendes facade afslørede ikke noget. Øjnene var hendes svaghed også selvfølgelig også Joey. Hank unne gøre hende blød i knæene og få hende til at glemme alt andet end dem.

"bare rolig jeg bor i reservatet et kvarters tid fra la push strand"Sagde han og smilede varmt til hende."Jeg vil aldrig kunne forlade stedet her uden dig"SAgde han lavt og kyssede hende blidt på læberne. Han havde savnet at gøre det her, at holde om hende, at kysse hende, at dufte hende se hendes øjne, røre hendes hår..ja faktisk alt ved hende. han sukkede lydløst det var et glad tilfreds suk"jeg elsker dig Annika"Sagde han lavt og kiggede kærligt på hende

Varmen spredte sig i hendes kinder og hun kyssede ham hurtigt tilbage. Hun havde hørt disse år fra ham før, men hun ville altid rødme hvergang han sagde det. Hun fniste lidt og holdt sin ene hånd for munden, for at dæmpe det. Hun hvilte sit hovede på hans skulder og kiggede ham i øjnene. Alt ved ham havde tryllebundet hende. " Jeg elsker dig " sagde hun, det lød alt for tvunger når man sagde i ligemåde og mere ægte når man bare sagde jeg elsker dig. Annika bed sig i læben og slikkede ham drillende på underlæben. " jeg tror heller ikke jeg ville kunne tilgive dig, vis du flyttede uden mig " sagde hun smilende og blinkede drillende til ham. Hendes kinder var stadig svagt røde, men det var svært at se på hendes lysebrune kinder.

han grinte venligt da han så hendes røde kinder og kyssede dem hurtigt."Jeg kan ikke se nogen grund til at flytte væk fra dig, som du så havde dræbt tusind mennesker så ville jeg stadig have dig, om du så var catwoman om natten eller noget lignende"sagde han med et grin, det var selvfølgelig ment som en joke men pointen var der, han ville ikke forlade hende på grund af Det hun var, for han ville have hende som [i]Den]/i] hun var og intet andet. Han nappede hendes tungei sig og drillede den blidt med sin egen. Han kiggede hende ind i øjnene inden han vippede med øjnbrynene på en drillende måde og kyssede hende så lidenskabeligt. Han arme som lå om hende trykkede hende blidt ind til sig, som kunne hun ikke komme tæt nok på ham.

Annika grinte lidt og smilte bag kysset, da han tog hendes tunge. Selvom hendes tanker nærmest forsvandt, hvergang hun blev kysset af Joey så kunne hun godt koncentrere sig om ham. Nu handlede alt om ham, at beskyttte ham mod dem. Et lille ryk gik gennem hende, men hun drillede bare hans tunge med sin egen. Hun kunne ikke få nok af ham, hun ville aldrig kunne se sig mæt af ham eller på nogen måde blive træt af ham. Der var noget specielt over ham, noget hun ikke bare kunne forlade. Alt ved ham fik hende til at elske ham. Hendes fingre sneg sig op i hans hår og nussede ham blidt der, mens hun lukkede sine øjne langsomt i. Der ville helt klart ikke ske noget ved det de havde vis han fik det afvide, men hun kunne ikke sige det selvom hun gerne ville. Hun trak hurtigt sine læber fra hans og kyssede ham på næsen. " Jeg vil aldrig kunne give slip på dig igen " sagde hun grinende og vidste at hun nok ville blive nød til det på et tidspunkt, han skulle jo hjem ? Hun bed sig lidt i læben og kyssede hans underlæbe.

Han smilede stille"Du får heller ikke lov til at give slip mig, nogensinde!"sagde han med et smil og kyssede hende blidt på halsen inden han lod sig dumpe ned i græsset med hende på sit skød. Han smilte varmt til hende, der var noget over hende som tiltrak ham mere end noget andet, mere end de smukke piger på skolen, som var guddommelige smukke, men de kunne ikke måle sig med Annika.. Enhver dreng ville nok kalde ham idiot fordi at han ikke fandt de smukke piger guddommelige, men han var ligeglad så længe han havde sin Annika.
Joey huskede den sidste måneds tid, hvis ikke det var mere hvor han havde været væk fra hende, han havde flere gange haft raseri anfald, og tilsidst besluttede han sig for at tage tilbage til Forks og flytte fra sin familie, og i eget hus i reservatets skov.

En gysen løb ned af ryggen på hende, som et lyn slog det ned gennem hende. Hun bed sig lidt i læben og mærkede hvordan hun fik gåsehud. Det var en af hendes svagheder, når man kyssede hende på halsen, og nappede hende i øreflippen. Et fnis forlod hendes læber, og hun hvinede svagt da han satte sig ned på gulvet. Hendes øjne smilede, mens hendes læber bare var en lige streg. Han havde forskrækket hende en smule. " Du kan tro at jeg tager dig på ordet " sagde hun blidt og kyssede ham op og halsen. Annika begyndte at smile stort bag kyssene og hun nød at være så tæt på ham. Ingen ville kunne måle sig med Joey, selvom nogle af de andre varulve tænkte på hvad godt der var ved en almindelig dreng men Annika så ham ikke som en almindelig dreng. Han var speciel på så mange måder, alt ved ham fik hende til at smile og hendes hjete begyndte altid at banke hurtigere. Hun havde lyst til ham på så mange måder. " Jeg elsker dig " Hviskede hun mod hans hals og tog en dyb indånding.

"Og jeg elsker dig"sagde han og kiggede ned på hende med et varmt smil. han var faktisk ikke så meget højere end hende nu hvor han tænkte over det."jeg lader dig gerne tage mig på ordet, for jeg vil ikke væk fra dig mere, du er mit liv, og jeg lever ikk for andet"sagde han. Det lød nok meget dramatisk men han mente det fuldt ud.Han strøg blidt hendes kind med en finger inden han kyssede hende igen. Han kunne slet ikke få nok af hendes varme,bløde læber.

//jeg er ikke særlig krea lige nu! -.- btw mine skriftlige eksamner er forbi nu, nu vil jeg kunne være på helt vild meget med undtagelse når jeg skal til eksamen og læse op til dem. men de ligger meget forskudt fra hinanden så der går nogle gange en uge før jeg skal til den næste //

De blanke kastanje øjne hvilede på ham, med et forventningsfuldt udtryk. Hun bed sig lidt i læben, men slap den hurtigt da han kyssede hende. Hun fik en dejlig følelse hvergang han kyssede hende, eller bare rørte hende. Annika lænte sig indtil ham og kyssede ham på kinden, hvorefter hun grinte lidt. " Dramatiske ord " grinte hun og hævedet det ene øjenbryn lidt. Selvom hun vidste at han var alvorlig, så lød det en smule dramatisk. Hun tog en dybindånding og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kunne bare ikke give slip på ham og flyde væk i hans øjen, det kunne hun også. En varmen spredte sig i hendse kinder og hun kunne tydeligt mærke hvordan hendes kinder gik fra brune til en smule lyserøde. Annika kørte drillende en finger over hans underlæbe og et smil spillede i hendes mundvig. Hun havde bare lyst til at kaste sig over ham, men gjorde det ikke fordi hun nok var en smule stærkere end ham. Hele hendes krop længtes efter ham, men ligenu var han bare glad for at være sammen med ham, mærke hans arme omkring ham. " Hvad så hvis jeg havde en hemmelighed? som jeg ikke måtte fortælle dig " Spurgte hun og væmmedes ved tanken om at hun ikke kunne fortælle ham det.. Hun blev vel nød til at fortælle ham om hendes hemmelighed snart, for ellers ville han nok ikke kunne forstå hvorfor hun hele tiden blev trist også glad igen. Annika slog blikket ned i jorden, men hendes læber var stadig beklædt med at svagt smil.

// Yay ! : D //