Forår!

Dato : 17 marts
Årstid : forår
Dag : lørdag!
Vejr : koldt og dunkelt!
Sted : I midten af skoven!
Tid : 00:42
Omgivelser : Træer, træer og atter træer.. Og en død mand som ligger på joden!
----------------------------------------------------------------------------------------------

Shane var i midten af skoven, og var i gang med at spise!
Han tænkte på den lille kamp de lige havde kæmpet, men nu var den ovre
. Shane hørte det igen og igen. *Neej, Lad mig gåå! jeg ber dig! ARGH!* Lød det i hans hovede.
Han grinte koldt. Blodet fossede ud på den nu livløse krop!
Shane havde blod omkring munden, og på sine ellers hvide, skarpe hjørnetænde!
Men han var ligeglad! Han tænkte kun på at stille sin tørst!
Han så sig omkring nogle gange og snussede i luften, for at tjekke om mennesker eller varulve kom!
det ville han nemlig ikke nyde noget af! Han var snart mæt, men fortsatte som et vildt dyr!

Roselinn kom løbende ind i skoven så hurtigt hun kunne. Vreden begyndte at stige i hende. *Den varulv får, hvad den har fortjent!* Tænkte hun lettere irriteret, og ignorerede fuldstændig sin tørst og færten af en artsfælle - En anden vampyr! Hun trak vejret i tunge stød, men fortsatte bare fremad med at løbe, og lod en masse tanker løbe igennem sit hoved, og smilte svagt ved alle disse tanker. Færten af den anden vampyr blev stærkere, men hun ignorerede det, da hun ikke var i det største 'hej, lad os være venner' humør, men det var hun nu aldrig. Hun sukkede lavmælt for sig selv.

Han stoppede brat da han kunne mærke noget i luften!
Han slikkede sig hurtigt om munden, og tørrede det af som hans tunge ikke kunne nå!
Shane lugtede til luften og fornemmede en anden vampyr!
Shane smilte stille for sig selv, han var mæt nu, selvom der var nok til at mætte en til vampyr!
*Jeg gemmer det til senere* Tænkte han med et koldt smil.
Hans gylnde øjne kiggede rundt, fra træ til træ og det! Der var en skikkelse!
Han vidste med det samme, at det var vampyren han fornemede før!
Shane betragtede hendes hurtige løben som kom nærmere og nærmere.

Roselinn stoppede med det samme, da hun fik øje på den anden artsfælle. *Skønt* tænkte hun for sig selv, da hun ikke var i snakke humør. Hun var omkring 20 meter fra den anden vampyr, og så blot mod ham, men holdt sig tavs. Hun så mystisk ud, da hun næsten gik i et med baggrunden bag hende. Hendes sorte hår hang som et vandfald ned ad ryggen på hende, og hun bar en sort smuk kjole der gik til knæerne, som virkelig fremhævede hendes kridhvide og iskolde hud. Hun lod et svagt smil spillede om sine læber. Hendes næsten lysende grå øjne var tydelige, selvom de var de 20 meter fra hinanden.

Han betragtede hende på den afstand! Hun måtte selv vælge om hun ville gå, eller blive!
Han betragtede hendes øjne som lyste op, i et gråt skær!
Han betragtede hendes smukke sorte kjole og hendes blege hud!
Shane smilte næsten usynligt!
Shane kiggede på hende og derefter på det hlavspiste lig!
Som et tegn til, at han havde spist færdigt og hun måtte tage hvad hun ville

// skal desværre logge nu.. Men bare skriv, så svarer jeg så snart jeg ser det osv. xD //

// skal desværre logge nu.. Men bare skriv, så svarer jeg så snart jeg ser det osv. xD //

Roselinn så på den livløse krop ved siden af artsfællen, og så derefter på artsfællen igen. Hendes grå øjne var kolde og stikkende. Hun vidste ikke hvorfor, men hun gik i vampyrens retning. I et tempo der var langsomt for en vampyr, men hurtigt for et menneske. Hun sagde intet, men forholdt sig mystisk - nød mystikken omkring dem, og ved dem. Hendes gang var yndefuld, og let dansende, men det var yndefuldt. Hun kørte et hånd igennem sit sorte hår, og smilet blev med et mystisk og hemmelighedsfuldt. Hun sagde stadig intet, selvom hun nu kun var 2 meter fra ham, betragtede ham, og lod ham sige noget først!

//Skal logge :O Sess, og videre imorgen? ^^//

Cecilie kom med en mand, gennem skoven, han var hendes næste bytte, han var ret sød.. Men han havde lagt an på hende i lang tid, hun var sikker på han kunne finde på at prøve at voldtage hende, også ville hun bide.
Han skubbe hende op af et træ, og begyndte at kysse hende, men da hun prøvede at skubbe ham var han for stærk. En Vampyr!
Hun skreg højt.
"En eller anden!!" Skreg hun frustreret.

Han betragtede de tag hun tog. Hvert et skridt!
Shane nikkede roligt til hende, som et hej.
" Bare tag for dig! " mumlede han meget lavt, men han vidste at hun ville høre det meget tydligt!
Hans blege smil blev en smule større, men man kunne næsten ikke se forskel!
Shane hørte et skrig og vendte sig brat om!
Han snussede, og kunne mærke en til vampyr i nærheden, nej vent! To til!
Shane gav tegn til pigen ( Rosalinn ) Om at han snart kom tilbage!
Han løb hurtigt imod lyden af den råbende artsfælle, og fik øje hende!
Shane stod og betragtede dem i nået tid!
Han var parat til at slå til, parat til at hjælpe hvis det blev nødventigt!

Roselinn nikkede tilbage, og forholdt det mystiske ved hende - hver eneste detalje var mystisk og ulæselig. Hun lavede en armbevægelse med hånden, som tydeligt sagde, at hun ikke behøvede noget blod. Selvom hendes tørst var stor, så kunne hun holde den nede! Roselinn lod ham gå mod skriget og vidste, at han ville hjælpe fint nok, så hun behøvede ikke selv at træde til.
*Sikke en mærkelig dag* tænkte hun med himmelvendte øjne, da vampyren (Shane) var gået mod skriget. Et større smil bredte sig over hendes læber, men kun i de minutter, hvor hun stod alene, og så bare fremfor sig med de mystiske meget svagt lysende grå øjne.

Han gjorde intet! Stod bare og så på, imens hun skreg!
Shane ville slå til hvis der skete mere! Men han vidste at hvis hun ville kunne hun komme fri af hans greb!
Han Vendte sig derfor mod den anden vampyr.
Shane løb hurtigt hen til hende. han så hendes smil, han sneg sig forsigtigt og næsten lydløst bag hende!
Han hostede hurtigt, for at få hendes opmærksomhed!
Shane bukkede dybt for hende.
" Mit navn er Shane Reilem! " præsenterede han med et blegt smil, som næsten var usynligt!

Hendes smil forsvadt som is på en varm varm sommerdag! Lidt som hendes humør gjorde, når det endelig var i top! Hun vendte sig om i en hurtigt og elegant bevægelse og uden, at vise nogen tegn på det chok hun havde fået.
"Jeg er Roselinn Reviera Andrienne Silver Rosa Night Moonlight" Svarede Roselinn med en yndefuld stemme, og så op og ned af Shane, og forholdt mystikken ved sig selv med et blik, som var uigennemtrængeligt.
"En ære at møde dig" Sagde Roselinn lige efter, og rakte sig hånd venligt frem - en ting hun havde set så mange andre gøre, men sldrig gjort det selv! Men en gang skulle jo være den første.

"Pas på." Blev der råbt roligt fra dem, og lige efter kom der en vampyr mand flyvende igennem luften og ramte et træ så det knækkede.
Cecilie kom lidt efter ud, med et smil.

Han tog hendes hånd. " Æren er helt på min side! "
Shane betragtede hende ud af øjenkrogen så man ikke kunne se det!
Han betragtede kort månen og himlen.
" Smuk nat! " sagde han uden at se på hende!

Roselinn lavede et elegant skuldertræk, og så kort mod der, hvor skrigene kom fra. Hvad foregik der?
"Jeg kommer om lidt" Sagde Roselinn med en mystisk stemme, og var væk i samme sekund - henne ved Cecilie og vampyr-mændene.
"Hvad foregår der?" Spurgte Roselinn meget gennemtrængende, men med en smuk stemme, og forventede tydeligvis et svar. Hun så fra den ene til den anden med et skarpt blik, men samtidig mystisk. Et mysterium var over hende, og det ville der altid være! Hun var ikke som andre, og ville aldrig blive det...

"Åh, Jeg gav blot denne uhøflige mand diciplin!" Smilede hun.

Roselinn gik mod Cecilie med et svagt, og næsten usynligt smil.
"Vil du præsentere mid for denne mand, du lærer disiplin?" Spurgte Roselinn med en rolig stemmeføring Cecilie, og kastede et blik tilbage på Shane, og gjorde tegn til, at han også skulle komme over, hvis han ville. Hendes smil forblev svagt, og hun følte på sig selv tydeligt, at hun ikke var i det største snakke humør, men hvorfor vidste hun end ikke selv.

Cecilie gik fornøjet hen og tog ham i kraven fra træet og rev ham op. "Jeg kender ikke mandens navn." Smilede hun svagt, og sparkede ham så hårdt mod Roselinn. "Du Kunne jo spørger."

Han en smule, men nikkede så! Shane gik roligt hen imod den.
Han havde et blegt smil på sine læber.
Shane betragtede dem begge. Han kendte Cecille og nu også Rosalinn!

"Shane." Sagde Cecilie Normalt, hun vidste han kunne hører hende selv om hun stod langt væk.
"Vi mødes igen." Hun smilede venligt.

Roselinn trak vampyren op i kraven, og så gennemborrende på ham med sine mystiske lysegrå, og svagt lysende øjne, hvorefter han begyndte at sige en masse, men det var utydeligt. Hans frygt var tydelig. Hvorfor frygtede så mange Roselinn? Et svagt og tilfreds smil bredte sig på sine læber, og hun kastede ham over til Shane.
"Mor dig med ham" Sagde hun med en rolig og elegant stemme, og lod sit svage smil forblive over sine læber.

Han nikkede til Cecille. " Jaa, det gør vi! " hans stemme var rolig og lav.
Shane smilte koldt til vampyr-manden som kiggede bange omkring!
Han sparkede ham hårdt, så manden gav et hyl!
på Shane´s mund bredtes et mørkt og dystert smil!



// logge :[ .. //

// Nedern. Faktisk skal jeg også selv om lidt. //
Cecilie lo dystert.
"Nå ja." Smilede hun ondt til den fremmede. "Jeg er optaget." Hun sparkede til ham da han kom flyvende igen, og sendte ham den modsatte vej

//Øv, men sess Shane^^//

Roselinn så mod Cecilie roligt, og gik i hendes retning.
"Forresten, så er det længe siden!* Sagde hun roligt til Cecilie med et skævt svagt smil, og kørte så derefter en hånd igennem sit sorte hår der gik hende til midten af ryggen.

Han betragtede dem med et lille smil. * De kender hinanden!? * tænkte han stille
Shane så op på månen, som lyste tydligt!

Roselinn vendte blikket mod Shane, og sendte ham et svagt smil, som næsten var helt usynligt.
"Smuk aften" Sagde Roselinn roligt, og lod en mystik, og svag kulde være i sin stemme.

Han nikkede da han var helt enig. " jaa! Smuk" han havde en uro i sin stemme

Roselinn så fra månen og mod Shane. "Noget galt?" Spurgte hun med sin helt rolige stemme, og løftede svagt sine øjenbryn, og vetragtede enhver bevægelse han lavede.

"Det er det." Smilede hun, og gav hende et kram. Hun hævede øjenbrynet over Roselinns måde at opførrer sig på, mystisk..
Hun kiggede på stjernerne. "Åh gud!" Ubrød hun med et grin. "Min stjerne! Den må have et nyt navn nu!" Lo hun.

Hun så på dem begge. Afventede svar fra Shane.

han rystede på hovedet " Neej! " han prøvede at skjule noget!
Shane lukkede svagt sine øjne

// Logge :{ //

Hun hævede et øjenbryn, så tydeligt løgnen i hans øjne, men sagde intet.

//Seees!//

"Shane!" Sagde Roselinn med en fast stemme, men den forblev helt rolig. Hendes sorte hår dansede let i vinden, og hendes grå meget svagt lysende øjne fastholdt blikket på Shane.

//Øv, men okayy sess Shane ^^//

"Jeg har fået en kæreste." Smilede hun, for at skifte emne.
(Nu da han er logget :b)

Roselinn trådte helt hen til Cecilie med et større smil end før. "Det er da fantastisk! Hvad hedder den heldige?" Spurgte Roselinn med et skævt smil, og det var tydeligt, at hun ikke var helt sådan hun var overfor Shane

"Nonec, eller Cedric, ham er.." Hun tøvede. "Et menneske."

Shane kiggede på Rosa. " Hvad er der!? " Han vendte sig stille mod Cecille..

"Det gør da ikke noget at han er..." Startede Roselinn men tav så. Hun hadede selv mennesker, og kunne ikke være sammen med dem, men hvis Cecilie elskede ham, så var det jo fantastisk, ikke?
"Et menneske" Sluttede hun af efter noget tid med et svagt skævt smil, og vendte sig så mod Shane.
"Skulle der være noget galt?" Spurgte hun med en helt rolig, og svagt kølig stemme, og lod et svagt smil spille om sine læber, men hun fastholdt et ulæseligt blik, og mystikken var omkring hende. Alle vidste, at man ikke kunne finde ud af, hvorfor Roselinn var, som hun var.

"Vi har forvandlet ham.." Sagde hun med et skævt smil.

"Lyder fantastisk" Sagde Rosalinn med et skævt smil, og så kort mod himmelen, hvor månen lyste så klart og smukt.
"Såå... Lavet noget spændende?" Spurgte Rosalinn roligt, og så på Cecilie med et svagt smil, og lagde hovedet svagt på skrå, og betragtede Cecilie. *Idet mindste prøver hun da at være forelsket!* Tænkte Rosalinn roligt med et skuldertræk, da hun ikke selv troede på alt det med kærlighed og så videre. Det virkede for kunstigt for Rosalinn.

"Du er så ligeglad ikke?" Lo hun.

"Nej jeg er ej..." Sagde Rosalinn stædigt med et skævt smil, og nikkede kort til Cecilie. Hun lyttede til nattens lyde der var omkring dem, og lod et mystisk smil glide over sine læber.

//Må logge :S Skal til karate, såå ^^ Sess!//

// Farvel sensei XD! Eller hvad dte nu hedder XD! //

Elizabeth kom traskende hen af en af de mange skovstier. Hendes blik var nede på jorden. Tristheden gjorde hendes, ellers så flotte ansigt til at se dystert ud. Hun følte sig så fri ude i skoven, på denne tid om natten. Hun havde gået i skoven hver gang at hun ikke kunne sove, og hun havde ligget længe og kigget ud i mørket. Hun gik med faste skridt uden rigtig at vide hvor hun var på vej hen. Hendes skridt var højlydte, men det tog hun sig ikke af og gik bare videre.

"Hey du!" Blev der sagt i det samme nogen tog om Elizabeths håndled. "Du går snart ind i det der træ!" Lo en stemme blid og charmerende.

Elizabeth fik et mindre chok da hun hørte stemmen. Hun stoppede hurtigt op og så op på pigen som havde et greb om hendes håndled. Elizabeth gjorde intet, og skulle lige fatte hvad der var sket.

Cecilie slap hendes håndled, og slog armende over kors, ved hendes bryst, mens hun smilende så på pigen.

Elizabeth lagde hovedet let på skrå, og så lidt op på det træ som hun havde været tæt på at gå ind i. Hun vendte hurtigt blikket tilbage på pigen "Tak" mumlede hun tøvende og smilte ikke.

"Så lidt." trak hun på skuldrende, hun smilede stadig muntert.