Tanken om at forlade forks?

Sted* Lake Washington.
Tid* IRL
Dato* IRL
Omgivelser* Kun Tom.
Vejr* Solskins vejr.
Påklædning* https://2img.net/h/oi47.tinypic.com/2nu62c.jpg

Tom sad på huk tæt nede ved søen. Han trak svagt på skuldrene, imens at han tænkte meget over sine tidligere handlinger, og generelt bare de fejl han tidligere havde lavet. Nogle fejl som han ikke ville have skulle gentage sig. Han bed sig diskret i læben og tanken om at forlade Forks havde strejfet ham igen. Spørgsmålet var om det var godt at gøre det? Han sukkede lydløst. Måske trængte han bare til at starte forfra også lære Victoria og Daniella bedre at kende? Inden at han besluttede sig for at sige hvem han var forelsket i. Give alt en ny chance. Også hvis det skulle gå galt igen, kunne han altid forlade Forks. Det var begyndt at være et stykke tid siden at han havde set Bill? Sådan var det vel altid når de lige havde set hinanden, så skulle der lige gå noget tid før de så hinanden igen.

Tom tog dernæst fat i en sten og kastede den ud i søen, den landede i vandet med det samme. "Live every second.." mumlede han og fugtede let sine læber. Hvorefter at han smilede skævt og nikkede kort til det. Han måtte bare nyde livet og det at han tog som det kom.
Det var også lang tid siden at han havde været hjemme i sin lejlighed, måske skulle han bare tilbringe sig noget tid der?

Mel gik stille inde i skoven og udforskede den. Selvom hun havde været her mange gange før, var hun ikke så god til at finde rundt derinde. Endelig fandt hun en lille sti og fulgte den hele vejen. Vinden legede lidt med træernes kronblade og Mel's hår. Hendes lyse øjne betragtede alle træerne og alt det hun gik forbi. Hun grinte lidt, da hun så et egern der hoppede fra træ til træ. Hun sukkede lidt og endelig kunne hun se en sø længere fremme. hun satte farten lidt op fordi hun kunne huske denne vej. Hun ville ende ved Lake Washington.
Solens stråler varmede hendes hud, da hun trådte ud fra skoven. Først skulle hun lige vende sig til at det var så lyst for det var det ikke hjemme i Forks. Hun sukkede lydløst og bed sig så i læben. Der sad en dreng nede ved bredden. Mel var sikker på at hun ikke var blevet opdaget endnu, så hun prøvede stille at komme forbi ham uden at forstyrre det han nu havde gang i. Hendes hjerte bankede en lille smule hurtigere, fordi hun havde set hvordan han så ud. Trist, men stadig ufattelig smuk. Hun bed sig hårdere i læben og kunne mærke det. Mel smilte lidt for sig selv og kom i tanke om en anden der faktisk lignede ham lidt. Hun havde mødt ham på en Resturant i Seattle. Hun tog sig lidt sammen og gik hen mod ham. " Hej " sagde hun da hun var et par skridt fra ham. Han så virkelig trist ud. " Er der noget galt?" tilføjede hun så og sendte ham et venligt smil.

Tom kunne høre nogle skridt, en vampyrs hørelse var meget god i forhold til et menneske. Han snuste lidt og opdagede at det var et menneske, han hævede det ene bryn, da mennesket snakkede til ham. "Hej" svarede han og vendte sit blik mod et kvindelig menneske. Han fugtede dernæst let sine læber. "Nej, det er der ikke" løj han med et skævt smil, imens at han rejste sig op, han var ikke meget for at fortælle om sine følelser og sådan til fremmede, desuden havde han også fundet ud af nogen lunde hvad han ville gøre. Han gik derefter et skridt tilbage, da hendes lugt af dejlig menneske blod strejfede hans næse. "Hvad.. laver du her?" spurgte han køligt med sit hoved lagt lidt på skrå. Han tog så et falsk åndedræt og åndede ud. *Du kan godt kontrollere dig, Tom* tænkte han angående med lysten til blod og lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe. "Tom Kaulitz" tilføjede han så og lagde sin ene hånd på sin kind, som han kløede lidt, imens at han rakte sin anden hånd hen imod hende.

Mel kiggede på ham og bed sig lidt hårdere i læben. " Jeg skulle ikke havde spurgt om det, du så bare trist ud" sagde hun stille, da hun var god til at sige om folk løj for hende eller ej. Hun smilte lidt mere, da han præsenterede sig selv. Hun var ikke så god til at snakke med nye mennesker, og især ikke drenge. " Melanie Williams" sagde hun og tog blidt hans hånd og klemte den lidt, før hun hurtigt gav slip. Hans hånd var ufatteligt kold og hård. Hun kiggede nysgerrigt på ham, og vendte blikekt mod hans øjne. De var røde? Det var de fleste øjne i Forks faktisk. Hendes smil blegnede lidt og noget i hende sagde at hun skulle flygte, men hun blev bare stående. Endnu et smil bredte sig om hendes læberog hun kiggede Tom i øjnene igen. " Jeg gik mig bare en tur?" sagde hun smilende og kiggede så undrende på ham. Hvad lavede han egentlig herude? Mel kiggede hurtigt rundt og fugtigede sine læber, før hun kiggede forsigtigt på ham igen. " Hva laver du så her?" spurgte hun og hendes smil forsvandt helt. Hun var ikke bange for ham, tværtimod var hun ufattelig nysgerrig.

Tom lagde godt mærke til hendes øjen kontakt, men tog automatisk et skridt mere tilbage mod søen af efter at hun gav slip på hans hånd, han vidste ikke helt hvorfor.. det var nok mest hendes reaktion som gjorde det at han gik et skridt tilbage. "Scheisse!" udbrød han, da han faldt ned i søen. "Sehr cool" mumlede han, efter at han kom op til overfladen, han spyttede derefter noget vand ud fra munden. "Ehm.. jeg skulle vel have mig en dukkert i vandet" sagde han, som et svar på hendes spørgsmål, men han var mere kommet ud i den friske luft for at tænke over nogle ting. "Hyggeligt at møde dig.." tilføjede han med mere eller mindre en stille tone i stemmen. Hun havde opdaget at hans øjne var røde og sikkert også det at hans hud var kold og hård. Måske var det lidt dumt af ham at han gav hånd.

Mel grinte lidt for højt, da han faldt ned i søen. Hendes smil var venligt og en lille smuile varmt. Hun prøvede at få kontrol over hendes stemme, mens hun prøvede at sige noget. " Måske skulle du hellere vente med det til det bliver sommer?" sagde hun og var endelig holdt op med at grine. Hendes hvide øjne hvilede roligt på ham og hendes smil var stadig på hendes blege læber. " I lige måde" sagdeh un så roligt og hendes nysgerrighed blev vækket til live igen. Det sov som et monster indeni hende og vågnede næsten aldrig, men i dag var det altså vågnet efter et par dages søvn.
Mel kiggede på ham igen og smilte lidt, mens hun studerede ham lidt. Hun lagde mærke til næsten alt ved ham. Han var alt for perfekt, bleg og hans øjne havde den forkerte røde farve. Hun var et af de mennesker som lagde mærke til alle de mærkeligste ting ved folk, men det bekymrede hende ikke det mindste. Han var jo bare et normalt menneske, ikke? Hendes smil blegnede endnu engang, da hun begyndte at tvivle på om han var menneske. Det måtte han da være? Der fandtes ikke vampyre og varulve ?! Hendes forældre havde prøvet at fortælle hende at mytterne der var i Forks nogen ganeg var sande. " Well, Han er helt klart anderledes end normale mennesker" hviskede hun lavt, hun troede ikke at han kunne hører hendes lille hviskende stemme.

Tom hørte godt hvad det var hun hviskede, hans hørelse var jo bedre end hendes fordi han var vampyr og dermed ikke et normalt menneske, hvorimod at han slet ikke var et menneske, men lignede et. "Tja.. vandet er faktisk ikke så koldt igen" smilede han skævt imens at han kiggede op på hende. Han svømmede dernæst hen til kanten og kravlede op. "Dejligt at alt mit tøj er blevet vådt.." mumlede han så efter at han havde rejst sig helt op, væltede der bare ned med vand fra hans tøj. Han grinede let derefter, "Men godt nok at jeg fik dig til at grine" tilføjede han så med et nik, han var faktisk stolt over sig selv at han var god til at få andre til at grine. Det var også noget som han var god til at gøre, især det at få kvinder til at grine.

Mel grinte lidt, da han svømmede ind mod bredden igen. " Det er sq' da flot, min ven" sagde hun smilende og kiggede på hans tøj. Nu kunne han da svømme uden at være i søen? Hendes smil forsvandt lidt igen, men man kunne tydeligt se på hende at hun var glad. Hun var ikke van til at kunne tale ordenligt med folk, og især ikke mænd. Hendes smil kom lidt tilbage, da han sagde at det var godt at han kunne få hende til at grine. " Men det er også nemt" sagde hun så med et skuldertræk og satte sgi hurtigt ned i græsset. Hun kiggede op på himlen, mens hun tænkte lidt for sig selv. Mest om hvorfor alle i Forks gik rundt i lignede supermodeler og hvorfor det hele føltes så mærkeligt at være her sammen med ham. Der var et instinkt indeni hende som sagde at hun skulle rejse sig op, vende om og løbe for livet, men hun ville hellere sidde her og snakke med ham. Tom var faktisk hyggelig at snakke med, i hendes øjne.

Tom hev lidt op i sine bukser inden at han forsigtigt begav sig hen til hende, og satte sig dernæst ned i huk skråt overfor hende. "Det lyder da godt" smilede han skævt, hentydet til med at det var nemt at få hende til grine. Han fugtede diskret sine læber og satte sig ned derefter at han havde siddet i huk i et stykke tid. Han lænede sig stille hen mod hende, imens at noget vand dryppede ned på hendes tøj, kiggede han kort ned. Hvorefter at han snusede lavt, så hun ikke rigtig kunne høre det til hendes hals. Han havde virkelig fået lyst til at bide hende, men han trak sig dernæst ned at sidde på numsen igen. "Undskyld.." tilføjede han stille med en blid stemme, hentydet til at noget af hendes tøj blev vådt. Han bed sig diskret i læben.

Mel kiggede lidt forsigtigt men også undrende på ham, da han lænede sig ind mod hende. Hun kunne ikke helt forstå hvad han ville eller gætte hvad han tænkte. Hun rykkede sig bare automatisk lidt væk fra ham, fordi at hun blev overrasket. Da han sætte sig ordenligt ned smilte til lidt nervøst til ham. Hun vidste ikke helt hvorfor at hun var blevet bange for at han havde gjort noget ved hende. Mel kiggede lidt undrende på ham og puffede ham så blidt i skulderen, før hun tog sinn hånd tilbage. " Det gør da ikke noget, det er bare vand" sagde hun smilende og valgte ikke at spørge hvorfor han lænte sig ind mod hende før. Sådan noget kunne jo ske.
Mel kiggede på ham igen og grinte så lidt. " Hvorfor syntes jeg at du ser bekendt ud?" sagde hun så efter at have gennemsøgt alle sine tanker, men intet om ham var sådan lige poppet op. Intet, han så bare stadig bekendt ud?

Tom trak svagt på skuldrene da hun rykkede sig lidt væk fra ham, men smilede så skævt, hun måtte have set og snakket med Bill før, hans tvillinge bror, da hun syntes at Tom så lidt bekendt ud. "Det var uhm.. godt" svarede han så med at det ikke gjorde noget at hun havde fået vand på sig. "Tja.. jeg har en tvillinge bror, ved navn Bill." svarede han hentydet til med at han så bekendt ud. Han grinede lidt imens at han tænkte over om han skulle spørge om hun ville have et anderledes liv, hensigten til om han måtte få tilladelsen til at bide hende, men han vidste det ikke rigtig om hun bare ville flygte med det samme. Det havde han jo prøvet før.. og det skulle ikke ske igen, med at han så var på den fordi et menneske vidste at der fandtes vampyre. Da mennesker IKKE måtte vide det.

Mel smilte stort og rykkede så ubevidst tættere på ham. " Jah, jeg mødte ham i seattle." sagde hun så med et stort smil på læberne. Han havde været sød og venlig, selvom han også på en måde var lidt skræmmende. Skræmmende perfekt, ligesom Tom. Et nervøst udtryk fløj hurtigt over hendes ansigt, men forsvandt ligeså hurtigt som det var kommet. Det lignede at han tænkte over noget og det var måske ikke gode tanker der fløj rundt i hovedet på den mand. Hun grinte lidt, en lille nervøs latter. Hun kunne ikke lide når folk blev stille og så alvorlige ud på samme tid. Hun kiggede væk fra ham igen, da hun lagde mærke til at hun sad og stirrede på ham. Hendes kinder blussede svagt op og de blev helt varme. Hun tog hurtige sine hænder op for dem, så man ikke kunne se hendes rødmen.

Tom tog sin trøje af som han havde udover sin t-shirt, den var blevet alt for klam at have på fordi den var så våd som den var, han lagde den ved siden af sig, inden at han kiggede på Melanie igen og lagde sit hoved lidt på skrå. "Åh, okay" smilede han skævt og tog forsigtigt fat i hendes ene hånd, da hun havde lagt sine hænder på sine kinder. Han skjulte et lille grin. "Hvorfor rødmer du?" spurgte han stille, dog tog han det også seriøst. Idet at han klemte hendes hånd blidt.
Når han så hende rødme, kom han også i tanke om at han savnede at være et menneske, som vampyr kunne man hverken rødme, græde og ens hjerte var døende i stedet for levende. Efter at hun rykkede sig tættere på ham, lænede han sig igen hen mod hende, holdte stadig fast i hendes hånd i sin. "Hvad ville du sige til at.. få et anderledes liv?" spurgte han hviskende og køligt mod hendes hud ved hendes hals. Han lod derefter sine læber strejfe hendes hals. Han ville finde ud af hvordan det var at bide et menneske og dernæst have det som om at eje den person efter forvandlingen. Det var Daniella som havde bidt ham, og hun havde det som om at hun ejede ham. Ville han få samme følelse som hende? Det ville tiden vise. Melanie var smuk, men han kendte hende ikke helt endnu, og dermed ville han ikke begynde at flirte med hende, selvom han nok ville komme til det efter forvandlingen.

Mel kiggede lidt på ham og smilte så, et nervøst og lidt hårdt smil. Hun kunne ikke forklarer hvorfor hun rødmede, for det gjorde hun bar enogen gange. " Det er bare noget jeg gør" sagde hun så og skævede til hans hånd som holdte om hendes. Hun fik kudegysninger ned af ryggen, da han hviskede mod hendes hals. " Det kommer nok an på om jeg bliver alene i et anderldes liv" hviskede hun stille og havde en mærkelig følelse i maven. Som om at der ville ske noget dårlige og at Tom fik hendes mave til at krympe sig sammen. " Vis jeg ikke bliver fortabt og alene, så vil jeg vel gerne?" sagde hun undrende og kiggede på ham ud af øjenkrogen. Hun vidste ikke hvad der gik af ham? Før havde han været sjov og sød, men nu var han hård og anderledes. Han virkede ikke ligeså menneskelig som før. Det fik hende til at gispe svagt. " Du er slet ikke menneske vel?" hviskede hun lydløst og bed sig i læben. Så havde de gamle ret alligevel? Nogle af Forks mytter var sande..

"Jeg er en vampyr" hviskede han mod hendes hud, uden at svare på hendes andet spørgsmål, selvfølgelig ville han ikke lade hende i stikken. Han vidste hvordan hun havde det, eftersom han jo selv var menneske før han blev forvandlet. Han slikkede blidt hendes hud og hans røde var blevet mere røde end før, han længtes efter hendes blod, dejlige menneske blod, det var også lang tid siden at han havde fået noget mad. Underligt at mennesker blev kaldt for mad fra vampyrernes side af, men .. mennesker var jo mad for dem. For de fleste vampyre i al fald, nogle vampyre var vegetar og spiste kun dyr. Imens lod han sin hånd glide ned på hendes håndled, hvor han lod sin pegefinger presse ind ad mod hendes hud, og dermed stak han også sine skarpe tænder ind i hendes hud på halsen. Begyndte roligt at suge hendes blod, hvor han også lod hendes blod løbe fra hendes håndled da han fik presset sig nok ind på håndleddet så det brækkede.

Mel kiggede ligeud og bed sig så hårdt i læben. Hun følte sig utilpas, også da han bed hende kunne hun ikke andet end at skrige. Smerten var uudholdelig og hendes håndled brændte ikke men det var en mærkelig følelse hun havde i det. HEndes stemme var skinger og høj. Hun prøvede at skubbe ham væk fra sig, men han var for tung og hård. Hun bad og tårene begyndte at trille ned af kinderne på hende. Smerten i halsen, det brændte. " Tom! forhelvede din idiot!" Fik hun lige fremstammet før det brændte mere i hendes håndled også kunne hun mærke blodet der flød fra hendes hals. Det sortnede lidt for hendes øjne og alt blev mørkt. Hvor var hun? Hvad skete der? Hvorfor følte hun kun smerter? Hun brændte jo! Endelig kom der lys og hun så himlen igen. Hun kunne mærke noget tungt på sig og kom i tanke om at Tom bed i hende. " Slip mig!" Skreg hun gennem sine tænder og tårerene ville ikke holde op med at trille ned af hendes kinder. " Stop det..! Det gør ondt, Tom" sagde hun med en bedende stemme stemme. Hun lukkede øjnene og havde lyst til at skrige, men bed sig i læben for at holde sit skrig inde.

Tom havde brækket hendes håndled fordi så ville det gå hurtigere med forvandlingen når han også slugte noget af hendes blod fra hendes hals. Han trak svagt på skuldrene og hørte ikke efter hvad det var hun sagde. Det var første gang at en kvinde havde kaldt ham en idiot direkte, han elskede hendes skrig, alt ved hendes reaktion. Imens at han fortsatte med suge hendes blod, lænede han sig mere hen over hende, sådan at hun til sidst lå ned med ham over sig. Han holdte stadig fast i hendes håndled også, men stoppede med at presse på det, eftersom det var brækket, hun skulle vide at han ikke bare forlod hende, men var der ved hendes side. Han var ikke en kujon. Han smilte skjult bag hendes hud imens at han sugede hendes blod.

Smerten i håndledet lettede en lille smule, men da hun blev lagt ned i græsset opgav hun helt og lukkede øjnene i. Hele kroppen brændte og han gad ikke hører på hende. Hun lå helt stille og kunne mærke at hun blev slap. Hun ville aldrig kunne tilgive ham for det her, det ville ihvertfald tage tid. Hunk unne mærke at der var noget inde i hende som flød rundt og satte ild til hende. Det var som om at flammerne levede af hendes blod og det fik dem til at blusse op, så hun ikek kunne andet end at skrige. De levede af hendes skrig og blod, lidt ligesom Tom? Mel gav slip på sin læbe og skreg endnu højere end før. Hun kunne ikke holde det ud. Hun ville ønske at der kom nogen som enten ville få ham væk fra hende eller berolige hende på en eller anden måde, for den måde Tom brugte virkede ikke ligefrem. " Jeg slår dig ihjel!" Hviskede hun gennem sine tænder og åbnede øjnene igen. Solen skar hende i øjnene og hun bed sig endnu hårdere i læben. Der begyndte at læbe blod fra hendes læbe ned i hendes mund og ned af hendes hals. Hun havde åbenbart bidt for hårdt, men smerten avr ikke til at holde ud. " Du er en død mand, Tom!" skreg hun og alt blev ligepludselig rødt. Det var som om at alt foran hende svømmede i blod og hendes stemme ville ikke sige noget. Det eneste der kom var gurgle lyde. Luften der før havde kunne få hende til at skrige, var væk og der lå noget tungt i hendes lunger og hals som ikke ville tillade at hun trak vejret.

Tom skulle lige til at stikke sine tænder længere ind, men i stedet trak han sine tænder ud, slikkede hende på halsen, det sted hvor der væltede ud med blod, hvorefter at han slikkede sig om munden. Det gjaldt bare om at Melanie skulle forvandles, right now. Han var ligeglad med hendes trusler, eftersom han hørte efter hvad hun sagde, men han tog det ikke ilde op. Han betragtede hende imens at hun skreg. Han smilede let, det var så lang tid siden at han havde hørt et menneskets skrig. Melanies skrig var fabelagtigt. Idet at han lod deres læber ramme hinanden, han legede lidt med hendes underlæbe selvom der løb blod ud fra hendes læbe. Hvorefter at han kyssede hende blidt. Han vidste at Melanie nok skulle klare den, hvis hun ikke ville klare ville hun være død for længst, men han vidste at hun var en stærk kvinde. "Det er snart overstået" hviskede han og sendte et charmerende smil.

Mel mærkede noget hårdt og koldt mod sine læber og hvæsede. Hun kunne lige sige lidt før alt blev sort igen. " Du rør mig ikke" hvæsede hun. Da hun skulle til at trække vejret igen, kunne hun mærke at hendes hjerte bankede hurtigere end det plejede. Hendes tanker fløj rundt i hovedet på hende, men der var en tanke eller et spørgsmål som hun ville have svar på. Hvorfor forvandlede han hende? Det ville hun helt klart have svar på før hun slog ham ihjel. Den brændende smerte flammede op i hende og den spredte sig langsomt ud til Hendes fingre spidser. Hun holdte vejret og var blevet helt stille. Hun bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene i. Hun ville ikke se på hans perfekte ansigt, ikke nu hvor hun mest af alt havde lyst til at slå ham ihjel. En tårer havde fundet sig en vej ud af hendes øjenkrog og trillede ned i græsset. Hun kunne mærke den trille ned af hendes kind. Hun lod sig falde ned i mørket og lyttede til tingene omkring hende.
Mel kunne ikke lige sige hvor mange timer eller dage der var gået, men hendes brændende smerte havde aftaget sig lidt. Hun bed sig hårdere i læben og kunne mærke at hun havde et hul som var ved at hele. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor, men alting lød så klarer end det havde gjort før. Hvad skete der med hende? Hvor var hun egentlig og hvem var det som sad ved siden af hende? Mel kunne hører det hele, men hun kunne ikke sætte ansigter på det. Langsomt kom det hele frem i hednes tanker, men det var sløret. Det var noget med at der var en der havde bidt hende. Et navn kom langsomt over hendes læber, men det var en meget svag stemme hun havde i starte. " Tom... Din store idiot" hvæsede hun og bed sig så i læben igen. Det brændte værrer end før.
Det var blever mørkt nu, og der var andre lyde end før. Der var en ugle der tudede og et hjerte der bankede lidt væk. Det havde en forkert lugt, men samtidig fik den hendes hals til at brænde. Hun bed sig hårdere i læben og hun kunne hører hendes hjerte som satte farten op. Det ville ikke stoppe eller blive roligere. Det kørte bare derud af. SÅ var der stille. Intet hjerte bankede mere? Hvad var der lige sket. Hun åbnede langsomt det ene øje og kiggede rundt. Det hele var så skarpt at hun blev forskrækket. Hvad var der lige sket? Det eneste hun kunne huske var at Tom havde bidt hende også var hun faldet ned i et sort hul. Mel åbnede langsomt det andet øje og lå helt stivnet på græsset. Det var ikke koldt og heller ikke varmt. " Hvad skete der?" spurgte hun og blev helt forskrækket over den stemme der kom istedet for hendes. Det var en engle stemme. DEn havde en klokke klang og var så fin. Hvad i al verden var der sket her?! " DU skylder mig en forklaring" sagde hun bestemt, med en irriteret undertone og hendes blik var hurtigt henne på Tom. Han så anderledes ud, smukkere end før og hans hud var helt bleg. Den skinnede meget svagt i den lille smule lys der var.

Tom smilede skævt. "Du er blevet forvandlet til en vampyr" svarede han stille og bed sig diskret i læben, imens at han betragtede hende, "En forklaring på hvad..?" spurgte han lidt forvirret, han havde jo fået tilladelsen til at bide hende. Han sank en lille klump fordi han var faktisk blevet lidt nervøs angående med hendes trusler, ingen havde før sagt sådan noget til ham. "Ssssh!" hviskede han hentydet til at hun skulle være stille så lagde han sin ene pegefinger på hendes læber. "Jeg ved du vil hade mig for det, men.. der vil også være et tidspunkt hvor du vil takke mig" tilføjede han ligeledes med en stille tone i stemmen. Han fugtede derefter let sine læber. "Fordi jeg bed dig er.. at jeg er begyndt at få følelser for dig, Melanie.. selvom jeg ikke kender dig helt endnu" mumlede han, imens at han kiggede ind i hendes øjne, men kiggede så ned mod hende. Idet at han bed sig hårdere i læben end før, stort set alt hendes tøj var vådt, fordi han lå oven på hende. "Uhm.. undskyld, må du virkelig undskylde.." mumlede han lavt, imens at han havde det som om at han lavede en masse fejl. Han kiggede så direkte ned ad sig selv. *FLOT TOM* tænkte han irriteret, hvis han var menneske på dette tidspunkt ville han rødme, og han havde lyst til at løbe sin vej, men alligevel blev han bare liggende hen over hende. For han ville heller ikke have at hun skulle syntes at han var en kujon. Det ville han bare ikke. "Er du okay?" spurgte han så stille med et trist blik da han vendte sit blik op mod hende. Hun var virkelig blevet smuk, så bleg hun var blevet, og diamanterne på hendes hud som gjorde hende så smuk og faktisk så var også lækker.. End til videre af den Melanie han kendte, kunne han godt lide hende, og dermed som han før havde sagt til hende, var han virkelig ved at få følelser for hende. Det var ikke var noget som han sagde for sjov.

Mel kiggede forundret åp ham, da han holdte en finger for hendes læber. Hun hævede det ene øjenbryn og grinte så lidt. Hendes humør var godt selvom hun lige var blevet forvandlet. " Tom.." startede hun stille og smilte kærligt. " Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. " sagde hun så endelig efter lang tids tænken. Hun havde det næsten på samme måde, men hun vidste ikke om det var rigtigt eller om det bare var fordi at han lige havde forvandlet hende. Hendes mave krympede isg lidt sammen igen og hun kiggede ned af sig selv. Hendes tøj var helt vådt. * Smuuukt* tænkte hun sarkastisk og grinte lidt. Det klædte hende faktisk med vådt tøj, men det var kun fordi at hun var blevet utrolig perfekt. Hun var hurtigt oppe og stå også stod hun henne ved søen. Et gisp røg over hendes læber og hun stivnede hurtigt. " Er det mig?" spurgte hun forvirret og pegede på den blege skænhed i søens overflade. Det lignede hende ikke og dog? Mel vælgte ikke at svarer åp det sidste spørgsmål da hun var langt fra okay. Det brændte i hendes hals og hun var forvirret. Hvorfor var hun blevet offer for denne følelse og hvorfor havde hun en mærkelig følelse i maven når Tom rørte ved hende. Et skævt smil formede sig om hendes læber og hun var hurtigt henne foran Tom igen og sad på hug foran ham. " Jeg skal lærer dig bedre at kende før jeg ved om det er rigtige følelser eller om det er fordi at jeg lige er blevet - sådan her" da hun sagde det sidste kiggede hun ned af sig selv. Man kunne svagt se hendes BH indenunder hendes hbide bluse. " Se nu hvad du har gjort" sagde hun drillende og prøvede at rette lidt på trøjen får at man ikke unne se igennem den. Hendes blege hud skinnede meget svagt i den smule sol der var. Hun kiggede ind i hans røde øjne smilte kærligt. " Du er smuk" sagde hun stille og smilte kærtligt. Det var ikke noget hun sagde for sjov, men det havde lige slået hende hvor smuk han faktisk var.

Tom fulgte hendes blik og nikkede kort til da hun spurgte om det var hende selv angående med det at hun var forvandlet. Han rejste sig dernæst op og blev lidt forskrækket da hun pludselig stod foran ham. "Ja.. undskyld igen.." svarede han, med hentydet til hendes tøj, han bed sig let i læben imens at han kiggede på hende. "Jeg er med" sagde han køligt med et skævt smil, angående med at hun ville lære ham bedre at kende, imens lagde han sine hænder om bag nakken, som en slags støtte. Hvorefter at han trak svagt på skuldrene da hun sagde at han var smuk. "Jeg må se at komme videre" mumlede han lavt og blinkede med det ene øje, "Husk nu.. du har også fået bedre hørelse" smilede han skævt inden at han vendte sig om, puttede dernæst sine hænder ned i hver sin bukselomme og begyndte at forlade stedet.

Mel kiggede trist på ham og var så foran ham. " Du må ikke gå" hviskede hun stille og kiggede ned i jorden. Hun ville ikke have at han skulel gå, men vis han ville så måtte han vel gerne? det var hans liv og ikke hendes. " Fordi at så vil jeg savne dig" røg det ud af hende og hun ventede på at hendes kinder ville blusse op, men det skete aldrig. Hun smilte et skævt undskyldende smil og grinte så lidt. " Men jeg bestemmer ikke over dig" sagde hun med et skuldertræk og smilte kærligt til ham. Selvom hun var hurtigt skulle hun lige vænne sig til det. Hun prøvede at gå langsomt hen til ham - hvilket ikke gik så godt - og kyssede ham så blidt på den ene kind. " Men vi ses vel ikke?" sagde hun så stille, da hun rykkede sig lidt væk fra ham igen, for at se ham i øjnene.

Tom førte sin ene hånd under hendes hage, og løftede hendes ansigt mere op med sin pegefinger. Så de så hinanden direkte i øjnene. "Du kan altid finde mig.. og du kan kontakte mig når som helst" sagde han med et charmerende smil, inden at han blinkede med det ene øje. "Især fordi jeg.. nu fik lov til at bide dig" smilede han skævt. Han trak hende tæt ind til sig og lod deres læber glide imod hinanden, han lænede sit hoved lidt til den anden side, så han kunne komme til og kyssede så blidt hendes læber, imens at han lukkede sine øjne. "Jeg vil også komme til at savne dig" tilføjede derefter og gik et skridt tilbage, hvorefter at han gik forbi hende, og slog hende blidt i røven for at drille hende lidt, fugtede let sine læber da han så fortsatte med at gå.

Mel stod bare der og stirrede lidt ud i luften. Hun havde haft et rush der kørte gennem hende da han kyssede hende. Hun stod der helt paf og prøvede at forstå hvorfor at hun havde følt sådan. Det var som om at hun ikke unne få nok af ham. Hun bed sig lidt i læben og mærkede noget brænde lidt i halsen på hende. " Hey Tom!" sagde hun lavt mens hun vendte sig lidt om og pegede så på sin hals. " Hvad skal jeg gøre med min hals?" spurgte hun hurtig og var så henne ved siden af ham, mens hun gik i hans tempo. Hendes smil var både lidt forlegent og frækt. Hun grinte lidt og kiggede så undskyldende på ham. " Jeg er jo ny" sagde hun smilende og smilet blegnede lidt af.

Tom vendte sit blik ned mod hende, eftersom han var højere end hende. "Ehm.. du kan vælge mellem at dræbe mennesket eller være vegetar hvor du dræber dyr og tager deres blod, kommer an på hvad du finder bedst" sagde han med et skævt smil imens at han fortsatte med at gå. "Du skal vælge en af delene da du ikke længere behøver at drikke vand også videre" svarede han og bed sig let i læben, han grinede lidt da hun sagde at hun var ny. "Men husk.. mennesker må ALDRIG få at vide at der findes vampyre" tilføjede han alvorligt og lagde godt tryk på ordet aldrig. Han fugtede let sine læber.

Mel kiggede på ham og lyttede ikke helt til hvad han sagde men mere til hans stemme. Hun blinkede lidt med øjnene og nikkede så. " Okay? Vil du hjælpe mig?" spurgte hun bedende og hendes smil var helt væk. Hun var blevet alvorlig og en smule hård. Hun havde ikke en eneste anelse om hvad hun skulle gøre andet end at menneskerne ikke måtte vide hvad hun var. Der var en sød duft et sted tæt på og det var ikke Tom. Flammen i halse blussede op og hendes øjne glitrede svagt. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og instinkterne tog over. En lav snerren fandt vej op gennem hendes tænder. Hun var ikke sikker på hvad hun gjorde, men hun vidste hvad hun skulle nu. Det vat få fat i det blod. Også var der kun en sol stråle der hvor hun havde stået ved siden af Tom.
Mel tænkte ikke, men lod instinkterne styre hende. Den søde duft kom fra mange steder, men der var en anden duft som forstyrrede hendes tankegang lidt. Den var sød og genkendelig, men den bekymrede hun sig ikke om nu. Hun hørte skridt der kon nærmere og nærmere. Hun stod midt på stien og hun kunne hører vandrende der kom gående. Hun hoppede hurtigt og elegant op i et træ og kiggede ned på stien. Og der kom de. Mel snerrede højere og hendes øjne flammede op. Hun hoppede ned og landede ligeforan vandrende. De stirrede skræmte på hende og de var begge mænd. Hendes stemme var som klokke der ringede. " Jeg skal ilge bruge jer" sagde hun med en kælen stemme og kiggede på dem. De stirrede begge på hend eog den ene fik et sjofelt smil på læberne. Hun grinte en høj og skræmmende latter. *Idiotiske mennesker* tænkte hun sarkastisk og var så henne ved siden af manden. Langsomt satte hun sine læber mod hans hans og slikkede ham op af den. Man kunne tydeligt se at han fik gåsehud ned af ryggen. Hendes øjne flammede endnu værrer end før og hun satte langsomt sine tænder i hans hals.
Skriget var til at hører i hele skoven. Mel satte sin blege hånd for hans mund så han ikke kunne råbe mere. der kom gurglende lyde fra hans mund og han stoppede med at stritte imod. Han indså sin skæbne. Den anden mand stod stivnet og vendte så om på hælen og løb mod Lake washington. Han vidste bare ikke at der var en til vampyr derover. ENdelig smed hun det udtørrede lig fra sig og tørrede noget blod væk med bagsiden af hånden. " Løb min ven.. Men du ryger i samme skæbne som din ven her" råbte hun efter ham og satte så i løb.

Tom lagde sit hoved let på skrå imens at hans blik fulgte efter hende. Idet at han blev virkelig stolt over hendes reaktion, og på hvordan hun sprang på det ene menneske. Tom tog det lidt som underholdning, han grinede lidt, inden at han løb hen til det døde lig, hvorefter at han tog liget op i sine arme og kastede det i søen, i fuld vampyr fart kom han i forkøbet og spændte ben for mennesket som var ved at løbe væk. Hvorefter at han trådte nogle skridt tilbage for at Melanie kunne komme til da han havde fået nok blod for i dag. Det var klart at Melanie også gik direkte til angreb, eftersom hun sikkert trængte til meget blod efter sin forvandling. Det var naturligt, han ville undre sig over det hvis hun ikke.. dræbte nogle mennesker på stedet efter noget tid, medmindre hun førhen havde taget beslutningen om at være vegetar.

Mel stod i kanten af skoven og gik langsomt hen mod manden. Han så skræmt ud og hun nød hans skræmte ansigt. " Hvor er du bare kær " hviskede hun stille, da hun havde fat i hans hage og tvang manden til at se på hende. Hednes smil var koldt og hårdt. Hun følte sig utrolig fristet af hans blod og det duftede så utrolig godt. Hendes blik flakkede op på Tom igen og hun kigede undrende på ham før hun snerrede vildt. Hendes instinkter sagde at han var en fjende, men hun prøvede at holde sig til manden. Hun rystede på hovedet og tvang sig selv til at kigge ned på det skræmte menenske. " Din tur" snerrede hun og hendes stemme lød næsten kedsommelig. Hun satte sine tænder i hans hals uden at lege med ham her. Han var kedelig og Mel kunne ikke koncentrere sig når hun havde det som om at der blev stirret på hende. Blodet lød enten ind i hendes mund eller ned af hendes hals og ned på hendes tøj. Hun var ligeglad for hendes brand i halsen blev dæmpet. Manden var stoppet med at kæmpte imod og gik sin nye skæbne imøde. Mel smed liget fra sig og kiggede på manden, med et afskueligt blik. Hun sparkede lidt til liget og kunne ikke forstå at hun lige havde dræbt to mennesker. Hun trak på skuldrene og var faktisk ligeglad med menensker nu. Tænk at hun havde været så svag engang. " nu kan jeg se hvorfor at jeg skal være glad for at være blevet sådan her" sagde hun stille og hendes kolde facade var stadig placeret på hendes perfekte blege ansigt.

"Jeg er stolt over mit tidligere offer" sagde han med en hviskende stemme mod hendes øre da han stod bag hende, hentydet til hende. Han smilede skævt, "Husk.. det er også godt at fjerne de lig .. mennesker.. man har dræbt. Enten i søen eller.. noget andet, bare så de ikke rådner op" sagde han og fugtede let sine læber. Han var virkelig imponeret af hende, det vidste sig bare at hun egnede sig til at være en vampyr. Han havde ikke fortrudt at han havde bidt hende, men den følelse ville han nok få på et tidspunkt. "Well.. Hvad synes du end til videre om at være en vampyr?" spurgte han nysgerrigt efter at han stillede sig foran hende. Det kunne godt være at hun allerede havde fået en mening om det, og det var derfor han spurgte ind til det. Imens at han betragtede hende lagde han sit hoved let på skrå og lod sin tunge glide ud at slikke lidt ved underlæben, men kiggede så lidt ned mod jorden efter et stykke tid.

Mel kiggede på Tom ud af øjenkrogen, og var glad for at han havde forvandlet hende. Et skævt smil formede sig om hendes læber, det kølige hang omkring hende og fik hende til at se hård ud. Vinden legede lidt med hendes sorte hår, mens hun stod roligt og kiggede på ham mens han gik foran hende. Hun grinte lidt og nikkede så svagt, så svagt at kun en vampyr kun ville kunne se med deres unaturlige syn. Hun smilte lidt og tog en dyb indånding. Der var en sød duft i luften som helt klart kom fra Tom. Han kunne ikke helt sige hvad der var i den duft, men den var vidunderlig. Mel kiggede lidt på ham og trak så på skuldrene. " Det er underligt, men stadigvæk så fantasisk" sagde hun stille og kunne ikke helt forklarer den følelse hun havde ligenu. Hun grinte lidt og kørte en hånd gennem sit sorte hår for at få det til at falde på plads. Hendes røde øjne hvilede roligt på ham med et særligt glimt i øjet.

Tom sendte et charmerende smil. "Jeg kender godt følelsen" sagde han med et nik, imens at hans røde øjne ligeledes hvilede på hende. Han smilede skævt, det var naturligt at hun også syntes at det var en underlig følelse. Han bed sig let i underlæben og vidste faktisk ikke hvad han mere skulle sige. Hvilket irriterede ham, men så kom han i tanke om.. hvorfor ikke lære hende bedre at kende, når han endelig havde muligheden, i stedet for at gå sin vej.

"Ehm.. vil du ikke fortælle noget om dig selv, så jeg kan lære dig mere at kende?" spurgte han så stille, men nysgerrigt. Eftersom han gerne ville lære hende bedre at kende, end det af hende, han kendte i forvejen. Han tog blidt fat i hendes ene hånd i sin og trak hende med ned at sidde. Han sørgede for at han sad foran hende, idet at han slap hendes hånd. Ikke fordi han ikke ville holde hende i hånd, men mere fordi så var nok det mere svært for hende at komme i gang med at snakke... eller det var måske bare mere ham som var nervøs for at det hele ville gå galt. Et sødt smil plantede sig derefter på hans læber.

Mel kiggede på ham og lagde hovedet lidt på skrå. Han spildte da ikke sin tid? Hun smilte et kærligt smil og tænkte sig lidt om. Det eneste hun så var slørede menneske minder og det var svært at tyde dem ordenligt. Hun bed sig diskret i læben og trak så lidt på skuldrene. ” Jeg ved ikke hvad jeg kan fortælle..” hviskede hun lavt og lod hendes røde blik glide rundt ved søen. Mel var rigtig nok blevet distraheret da han rørte hende for hun fik et rush gennem sig. Hun kunne ikke få nok af det men hun måtte koncentrere sig nu.

” jeg har vel haft et kedeligt liv..” sagde hun så med et lille smil på læben. Hun kunne fortælle ham om sine forældre eller den kæreste hun engang havde. Hun rystede på hovedet og smilte så. Et smil som var varmt og stadig en smule koldt. ” Jeg bor alene og mine forældre er døde. Og jeg er 17” sagde hun så endelig og trak på skuldrene. Det var vel godt at de var døde nu, fordi så ville de ikke undre sig over hvorfor hun var blevet så anderledes og hun havde ikke behøvet finde på en forklaring som de sikkert ikke ville tro på.

Tom kiggede på hende imens at han lyttede efter på hvad det var hun sagde. Han nikkede kort, som et tegn på at hun vidste at han hørte efter. "Ked af at høre det angående med mine forældre" sagde han stille med et skævt smil. Han bed sig let i læben og tænkte lidt. "Er der.. eller hvad for nogle hobbyer har du?" spurgte han nysgerrigt og tog sin elektriske guitar frem som var en V-formet guitar og var hvid. Han placerede den på sit skød og lod dernæst sine fingre glide ned ad strengene, da han vendte sit blik ned mod guitaren. Den stemte som den skulle. Hvilket var perfekt. Når han kom i tanke om det, så savnede han virkelig at spille i bandet, Tokio Hotel. Men der var intet at gøre end at tage livet som det kom, og ligge fortiden til siden. Han lod derefter deres øjne mødes igen. "Ehm.. jeg har tidligere spillet i et band" tilføjede han med et skævt smil, og blinkede dernæst med det ene øje. Idet at han begyndte at spille et lille finger spil.

Mel smilte lidt og trak på skuldrene. ” Det skal du ikke være ked af, det var sådan de ville have det” sagde hun med et lille trist smil. Hun forventede at flere tårer ville strømme ned af hendes kinder, men der kom ingen. Hendes hånd røg op til hendes kind for at mærke om det var rigtigt. Den gled ned i hendes skød igen og hun kiggede på Tom med et smil på læben. Mel havde ikke forventet at han også spillede el-guitar. Et stort smil bredte sig om hendes læber og hun kørte en bleg hånd gennem sit korte sorte hår. ” Jeg spiller også på El-guitar..” sagde hun så og grinte lidt da han sagde at han havde spillet i et band. ” Hvor fedt” sagde hun med en ægte overrasket men også glad stemme. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor at han sagde at han havde spillet i et band og ikke spillede i et band. Mel smilte et skævt smil og fik lige pludselig lyst til at røre hans kind for at se om den virkelig var så hård og kold som den så ud til. Hun kom i tanke om at da han tog fat i hendes hånd var den ikke kold, som den havde været da hun var menneske. Nu var den faktisk lidt varm. Hun smilte skævt og forventede at hendes kinder ville blusse op, da han blinkede til hende. ” Jeg tegner også og såen’ lidt” sagde hun til sidst og smilte varmt. Hun vidste ikke hvorfor men hun blev tiltrukket af ham, men ikke på samme måde som da hun var menneske. Det her var anderledes

"Kender du Tokio Hotel?" spurgte han stille med et skævt smil, imens at han kiggede på hende fortsatte han sit finger spil, men gik i gang med at spille melodien til Live Every Second, en af deres gamle sange, som faktisk betød meget for Tom. Da den sang nemlig handlede om at leve livet. Han tænkte altid på sangen, når han var i trist humør. "Cool, hvor lang tid har du spillet?" spurgte han nysgerrigt efter et stykke tid, han sendte derefter et kært smil til gengæld da hun smilede varmt til ham. Idet at han let fugtede sine læber, han begyndte at synes mere og mere om hende, og det var godt at han egentlig tog et langsomt skridt ad gangen. Han var van til bare at.. gå på og score med det samme, hvilket ikke var modent og siden da var han blevet mere moden. Han betragtede hende imens at han ventede på svar, stoppede også lidt med at spille på guitaren, fordi han betragtede hende. "Live every second, .. here and now, don't let go.." sang han stille, og bed sig diskret i læben. I forhold til Bills stemme, så var hans dybere end Bills, ikke fordi han lige ville indrømme med det samme, men hans stemme var ikke så god igen, som Bills stemme var.

Mel kiggede på ham og nikkede lidt, for at vise at hun lyttede til ham. Hun syntes at han havde em smuk stemme og kunne ikke lade være med at blive distraheret af ham. " Jep, jeg kender dem" sagde hun med et stort smil på læben. Hun var måske ikke den største fan af dem, men hun kunne godt lide dem da de var ret seje og de sang utrolig godt. Hun smilte lidt og kravlede hen ved siden af ham. Selvom hun kravlede var hun faktisk utrolig elegant. Hun satte sig ved siden af ham og kiggede ned på hans guitar og grinte lidt. " Jeg har kun spillet i 5 år" sagde hun stille og tog sine ben op under sig og hvilede sin hage på knæene. Hun fik den der rush følelse bare når hun sad ved siden af ham og kunne ikke få nok af den. Den gik helt ud til hendes fingerspidser, men hun skulle ikek gøre noget så han troede at hun var en eller anden der bare ville i bukserne på alle. Sådan havde hun det slet ikke. Mel lænte sig ubevidst lidt tættere på ham og kiggede stadig ned på hans guitar. " Du synger godt" sagde hun smilende og kiggede så roligt på ham, med sine flammende øjne. Hun kunne ikke helt forklarer hvorfor at hun fik den der Rush følelse, men den fløj rundt i hendes krop og hun nød hans selskab.

Tom smilede skævt "5 år er da også et stykke tid" sagde han med et lille grin, "Du synger sikkert bedre end mig" svarede han med et glimt i øjet, inden at han stille lagde sin guitar ned på den anden side af ham, hvor hun ikke sad. Han kiggede hende dernæst i øjnene, og var helt stille, lavede lidt det klassiske elevator blik. Han hævede kækt det ene bryn, da han lod deres øjne mødes igen. Idet at han lagde sin ene hånd på hans kind, uden at han vidste hvorfor. Tom vidste heller ikke hvad skulle sige, han var blevet ordløs. Men han blev ved med at kigge ind i hendes øjne, som var flotte og fabelagtig. Han aede sin kind lidt imens at han rømmede sig også lidt. Hvis han kunne ville han begynde at rødme, men hans kinder blev bare ikke røde overhovedet. Utroligt.. selvom han havde været vampyr i et stykke tid, og kendte til med at være en vampyr, så tjekkede han også altid efter en ekstra gang om han ikke rødmede, når han havde følelsen og ved visse andre ting.

Mel grinte lidt og kiggede ham roligt i øjnene, selvom at hun indeni var ved at blive lidt panisk fordi hun ikke havd enoget at sige. Hun smilte bare til ham og trak så på skuldrene. " Det er vel lidt tid.." sagde hun så smilende og kiggede hen på hans guitar igen, som lå på den anden side af ham. Hun havde åbenbart mistet hele sit ordforråd, fordi at hun sad og beundrede ham. Hun bed sig lidt i læben og kiggede så op på himlen, og ignorerede en lyst der ville have hende til at kysse ham. Hun grinte lidt og kiggede så hen på ham. " Hvor gammel er du egentlig?" spurgte hun nysgerrigt og kom i tanke om at hun faktisk heller ikke vidste særlig meget om ham. Kun hans navn og at han spillede guitar. Hun valgte ikke at svarer tilbage, da han havde sagt at hun sikkert sang bedre. Endnu et smil brød frem på Mel's læber, et nysgerrigt og varmt et. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hendes nysgerrighed var ikke til at styrer når hun var i nærheden af ham. Hun ville vide næsten alt om ham.

"Jeg er 18" sagde han og fugtede let sine læber, tænk at han havde glemt at fortælle om hans alder.. idet at han grinede lidt, imens at han kiggede ned ad sig selv. "Det må du undskylde at jeg ikke.. har informeret dig om det" smilede han skævt og vendte sit blik op mod hende. Men trak så svagt på skuldrene. Han tænkte over om han skulle.. ej.. han rystede dernæst kort på hovedet. Han lagde sig forsigtigt ned med sit hoved ned i hendes skød og kiggede op mod hendes øjne, sendte et uskyldigt smil og håbede at det var i orden, hvis ikke måtte hun gerne bare skubbe ham væk. "Jeg synes det er lang tid af en guitarist spiller at være" tilføjede han med et charmerende smil.

Mel fulgte ham med blikket og grinte en yndefuld latter, da han lagde sit hovede i hendes skød. Hun rystede lidt på hovedet og kørte så drillende en hånd fra hans pande ned til hans læber. Hun smilte et uskyldigt smil og lagde hovdet lidt på skrå. "Hmm. Så siger vi det" sagde hun lidt fraværende og hendes røde blik hvilede på ham. Det studerede ham, alle hans mindste detaljer til farven på hans hår. Endnu et smil brød frem på hendes læber og hun bøjede sig lidt ned mod ham, men tog sig selv i det og rettede sig ordenligt op så han stadig lå med hovede i hendes skød. Mel vidste ikke helt hvorfor at hun hele tiden blev distraheret af hans bliko g alt ved ham. Hun smilte drillende og kørte fingeren over hans læber for at drille ham. Hun sendte ham et uskyldigt smil og havde et lille glimt i øjet.

Tom smilede skævt og kunne ikke lade være med at grine lidt. Hun havde en dejlig latter og var glad for at han kunne få hende til at grine. Hvorefter at han lukkede sine øjne af nydelse da hun kørte hendes finger rundt fra hans pande og ned til hans læber. Ubevidst begyndte han at slikke rundt på hendes finger, det kunne han ikke lade være med når hun blev ved med at lade hendes finger kører rundt. Han åbnede stille sine øjne lidt og så på hende ud af øjenkrogen, sendte dernæst et uskyldigt smil. Eftersom han ikke vidste om han måtte slikke hende direkte på hendes finger. Han sank en lille klump.

Mel grinte lidt og fik et stød gennem sig, da han slikkede hendes finger. Hun grinte lidt og kiggede så ned på ham med et hævet øjenbryn. " Din lille.." sagde hun drillende og afsluttede ikke sin sætning. Hun havde fået et Rush igennem sig, som spredte sig helt ned til hendes tåspidser. " PRøver du virkelig at drive mig til vandvid?" spurgte hun med en stemme som var drillende men også lidt kold. Hun blev hele tiden distraheret af ham og det fik hende til at blive irreteret på sig selv. Mel var hurtig og stod så på fire ben ovenover ham og grinte en selvsikker latter. " Jeg kan ikke holde det ud mere" hviskede hun og kyssede ham blidt på munden og gav ikke slip lige med det samme. Hun fik endnu et stød igennem sig og det fyldte hele hendes krop, selv alle de små steder. Hun trak sit hovede til sig og kiggede uskyldigt på ham og grinte lidt. " ups" sagde hun stille, men rykkede sig ikke fra sin position.

Tom hævede det ene bryn og blev overrasket over hendes reaktion på hans slikken af hendes finger. "Kald det hvad du vil.." smilede han skævt, hentydet til med at hun sagde om han drev hende til vanvid, inden at hun kyssede ham idet at han lukkede sine øjne og førte forsigtigt sine hænder ned omkring hendes hofte. "Du behøver ikke at sige, ups" sagde han med et lille grin. Hvorefter at han blinkede med det ene øje. "Du er nok den som har holdt i længst tid, med at holde dig tilbage" tilføjede han stille hentydet til med at hun bare gik på med at kysse ham. Han blev virkelig overrasket og det tændte ham at det var hende som kyssede ham, at hun tog mod til det! Han betragtede hende inden at han fangede hendes læber, legede blidt med hendes underlæbe inden at han kyssede hende blidt på munden, hvor han også holdt kysset i et stykke tid. "Du er smuk" hviskede han derefter og slikkede hende drilsk på kinden, inden at han lagde sig til rette på jorden.

Mel grinte lidt og lukkede sin eøjne i. Hun havde ikke noget imod at han havde sine hænder på hendes hoffte. Hun grinte lavt og kiggede på ham med et hævet øjenbryn. Langsomt kyssede hun ham ned af halsen og grint elidt. " Hey du !" sagde hun drillende og grinte lidt, før hun kiggede ham i øjnene. " Det kilder faktisk" sagde hun grinende og hentydede til hans slikkeri. Mel kiggede ind i hans røde øjne og havde bare lyst til at være sammen med ham. Hele tiden, men ligenu lod hun sig falde ind i hans røde skinnende øjne. Mel blev bragt tilbage til sine tanker da han sagde at hun var smuk. Ddet var der ikke nogen der havde sagt til hende, sådan direkte. " Så skal du først lige se på dig selv" hviskede hun og holdte stadig sin krop oppe. Hun ville ikke fjerne afstanden helt endnu, men hun havde ikke noge timod vis det skete. Hun ville bare ikke blive skubbet væk af ham. Mel trak lidt på det og hendes sorte hår hang ned af hendes blege ansigt. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor at alting var blevet så mærkelig nu, at være sammen med ham. Men det var stadigvæk dejligt at være her også især med ham. Mel sagd eikke en lyd, det var kun hendes vejtrækning man svagt kunne hører. Hun var ordløs ligenu.

Tom kunne heller ikke lade være med at grine. "Det der kilder også" sagde han drilsk med et smil, hentydet til da hun kyssede hans hals, men han nød det, ville bare drille hende lidt. "Det er lidt svært at se ned ad sig selv, .. ikke sådan helt, i al fald" grinede han, med et blink i øjet, imens at han kiggede på hende. Han bed sig diskret i læben dernæst. "Vi kan stille hinanden spørgsmål.. omkring os, får at lære hinanden bedre at kende?" forslog han stille og betragtede hende stadigvæk, han kunne ikke få sine øjne væk fra hende, overhovedet ikke.
Lod bare deres røde øjne møde hinanden konstant.

"Jeg vil svare på hvad som helst.." svarede han hentydet til hans forslag, og selvfølgelig måtte hun starte med at spørge. Han lod forsigtigt sine hænder glide om bag hendes ryg og ned mod hendes røv, hvor han blidt tog fat. Også som et tegn på at hun gerne måtte ligge oven på ham, direkte i stedet for hun skulle holde sig oppe. Han var ikke svag på den måde, havde masser af muskler samtidig med at han elskede at være i hendes selskab. Han var også spændt på hvordan hun reagerede, da han tog på hendes røv.. Det kunne jo også være at hun blev noget sur og irriteret over det.. men han fandt først ud af det når han prøvede sig frem, han kendte jo ikke grænserne for hvor langt han måtte gå frem.

Mel kiggede på ham og grinte lidt. Hun kiggede ned på ham og smilte så et drillende smil. " Det kan vi da godt?" sagde hun og lod sine arme give efter. Hun lå på ham og kørte en finger op og ned af hans hals. Han havde en blød hud, selvom den så så ufattelig hård ud. Hun kunne bare sejle væk i hans røde øjne og hun ville ikke engang opdage det. Hun rystede lidt på hovedet for at få sine tanker på plads. De flammende øjne hvilede roligt på ham og hun ville ikek fjerne sit blik fra ham, men hun ville heller ikke ligne en idiot fordi hun kiggede på ham hele tiden. " Jeg spørger først" sagde hun grinende og bed sig så lidt i læben. De skarpe tænder der ramte hendes læber, fik hende til at grine lidt. Det kildede på hende slæbe og hun kunne ikke forstå hvorfor? Hun havde jo en hård hud og de skarpe tænder skulle da være i stand til at skærer igennem huden. Men det kildede bare.

Mel tænkte videre, mens hun nærmest blev helt væk i hans røde øjne. Hun kunne ikke fjerne sit blik fra ham om hun så ville eller ej. Hun havde heller ikke noget imod atr hans hænder lå på hendes røv, tværtimod kunne hun faktisk lide det. Mel var stille i lidt mere tid og det føltes som timer, selvom det kun var få minutter. " Hvad kan du bedst lidt ved piger?" spurgte hun nysgerrigt og vidste ikke helt hvorfor det var det spørgsmål der var poppet frem i hendes tanker. Langsomt og modvilligt fjernede hun sit blik fra hans øjne og kiggede så på sin finger, som kørte op og ned af hans hals. Hendes blik var som limet fast til hendes finger, mens hun ventede på hans svar. Hun var tålmodig, men også meget spændt på hvad han ville svarer. Hun vidste ikke hvorfor, men det var noget hun rigtig gerne ville vide. Langsomt trak hun sig lidt længere op af ham og kyssede ham på kinden. Hun havde bare lige haft lyst til at gøre det, og hun ville ikke holde sig tilbage mere.

"Okay" smilede han skævt og nikkede til at hun ville spørge først. "Hvad jeg bedst kan lide ved piger?" spurgte han gentagende og hævede det ene bryn. Han synes altid at det var et svært spørgsmål at svare på, men selvfølgelig ville han på et tidspunkt blive spurgt om det. "Ehm.. tja, det er at jeg kan bedst lide selvstændige piger.. hvor jeg går ud fra at de tør sige at fx hvis det går for hurtigt frem.. ehm, øjnene, .. lidt røven og personligheden.. hvor udover at være moden også kan være lidt barnlig af og til, tage noget sjov og spas er det jeg mest går ud efter" svarede han stille med et skævt smil, imens at han så på hende og prøvede at få øjen kontakt. "Hvad kan du bedst lide ved drenge?" spurgte han nysgerrigt og fugtede diskret sine læber.

Mel kiggede på ham og lod deres øjne mødes. Et smil bredte sig lidt om hende slæber, men hun sagde ikke noget lige med det samme. Hun skulle tænke over hans spørgsmål, det var jo svært!? Hun sukkede så lidt og bed sig i læben. " Det jeg bedst kan lide ved drenge er nok.." sagde hun og afsluttede ikke sin sætning. Hun kunne faktisk ikke helt sætte ord på det, men ville prøve. " At de er sig selv, selvstændige, deres øjne, og måske en lille smule deres udseende?" sagde hun så, og afsluttede sin sætning med et lille smil. Det var næsten det hun gik efter hos drenge, men de skulle også tører gå lidt frem ud uden at man skulle sige det til dem. Mel kiggede på ham og grinte så lidt. " Og han må gerne være anderledes" hviskede hun tilsidst og bed sig hårdt i læben. Hun forventede med at samme at det ville gå hul å hendes læbe, hvilket ikke skete. Hun smilet lidt for sig selv, da det gik op for hende at der nok ikke var noget der kunen skærer igennem hende. Mel kiggede ind i hans øjne igen og grinte så lidt. Hun havde det perfekte spørgsmål, selvom det nok var lidt mærkeligt også. " Hvad tænder dig?" spurgte hun meget lavt og kiggede så ned på sine hænder igen. Hun turde ikke helt se ham i øjnene, da hun havde stilt ham sådan et underligt spørgsmål. * FLOT !* tænkte hun med en syrlig sarkasme og kunne ikek forstå at hun havde spurgt ham om det.