En tur i parken skader vel aldrig?

Tid:formiddag, omkring spisetid
Vejr:det er overskyet, som altid -.-
Sted:parken
Omgivelser: Zaf og Seth, ellers der er ikke særlig mange, de fleste er i skole eller på arbejde
Årstid:vinter men det er så småt begyndt at blive forår (jubiii xD)
Dag:Fredag 8D

Zaf gik stille og roligt på en af stierne i parken, hun var en smule fraværende, men vidste dog hele tiden hvor Seth befandt sig, og hvad han lavede. De krystal blå øjne, fulgte ham til punkt og prikke, og hvis der skulle komme nogen og ville Seth ondt, ville de ikke leve i mere end få sekunder (xD)
Det korte, sorte hår hang stille, men nydeligt, som om der altid var en stylist omkring hende. Hendes sorte corset var mønstreret med grene der filtrede sig sammen, og hendes ben var beklædt med sorte gemasher som havde en glat, spejlende overflade. Hendes sko var nogle stiletter med lav hæl, og lidt nitter bag på. Hele hendes udseende, var truende, og respektabel, en hver der ikke var tåbe, ville kunne mærke at hun ikke var bange for noget, men at det var hende man skulle være bange for.
hun kiggede på Seth med et ømt smil. Han var en af de få ting der kunne få hendes hjerte til at smelte. Det at han var Chris's barn..En vampyrs barn, gjorde et eller andet ved hende...

Seth løb rundt og legede flyvemaskine ( xD ) Han elskede at være fjollet og være barnlig, selvom hans sind var ældre han rigtigt var. Da han stoppede op var hans ansigt følelseløst, før han begyndte at sige som en flyver igen. Hans smil var som når solen brød frem på den overskyede himmel. Endelig stoppede han op igen og kiggede tilbage på Zaf, hans elskelige gudmor. Han smilte et uimodståeligt til hende og lavede motorlyde med munden igen og legede flyver. Et par blikke der ikke var særlig venlige lagde sig på hans ryg, men han ígnorede dem fulgt ud. De mennesker der gik rudnt omkring og kiggede på den smukke og fine lille dreng, ville enten blive jaulox på hans familie eller falde pladask for han sengle ansigt. Han stoppede op og kiggede surt på en lille hund der gik forbi ham. En lyd kom helt nede fra hans bryst og fandt vej op til hans mund. Han snerrede ikke højt, men hunden kunne hører den og pev så. Seth grinte et selvtilfreds grin og løb hen til Zaf igen. Hans brune øjne hvilede roligt på hende, mens han løb mod hende. Hans smil blev større og man kunne svagt se hans små hvidfe tænder. Håret sad perfekt på ham, strittende og brunt. Hans tøj var ikke så rent mere, da han var faldet et par gange. Hans hættetrøje var beskidt, men man kunne godt se løve ansigtet på midten. Hans blå bukser havde fået huller diverse steder, men hans sko var helt rene. Det var de nye så han passede ekstra godt på dem. En latter hørtes fra det lille smukke væsen som stod foran Zaf. Seth kiggede bare på hende og strakte sine arme mod hende, som om han sagde at han ville op. Han gad bare ikke at tale, det var derfor han opførste sig som han nu gjorde..

Zaf grinede sin smukke latter. Den var ikke engle blid eller andet sukker sødt..Den var bare smuk, og fortryllende.
Når Zaf så at folk sendte Seth onde blik fik de dræber blikket, ikke det folk normalt kaldte dræber blikket, ved at skule ondt til hinanden. Nej det her VAR virkelig et dræber blik der sagde det øgr du engang til og du er færdig blikket, hun var ikke så menneskelig mere, så hun tænkte ikke over at folk ikke var vant til den slags trussler. Men hendes kolde blik blev hurtigt afløst af endnu et smil, da hun hørte ham knurre af hunden. Alt hunde lignende skulle bare aflives, hvilket hun også prøvede at lære Seth. For hunde lignede alt for meget varulvene.
Hendes krystal blå øjne sad nærmest limet på ham, men de tog også notits af omgivelserne. End ikke den hurtigeste vampyr ville kunne undgå Zaf's blik, alt foregik i slowmotion, hvis hun koncentrerede sig, for så fik hun bedre oversigt over det hele, og kunne så hurtigere handle end hvis det hele gik så forfærdelig hurtigt.
Hun smilede et varmt smil til Seth inden hun løftede ham op, som vejede han et fjer, hvis ikke mindre, for hende.

Seth smilte, mens han blev løftet op. Hans mund formede svagt ordene og hans stemme var blid, men stadig lidt alvorlig. "Hvornår må jeg jage igne?" hviskede han og hans øjne lyste livligt. Han drak menneskeblod, men nogle få gange blev han tvunget til at drikek dyreblod. Hans små kridhvide tænder, var ikke så skarpe som rigtige vampyres men de kunne bruges til jagt. De brune øjen var tålmodige og rolige. Vinden legede ldit med hans hår, men det strittende hår blev ikke ødelagt for det sad med voks. Det var hans mor, Christabel, det havde sat det fordi han skulle ud og han skulle ikke se dum ud. Et fnis fløj hurtigt ud af hans mund, da han kom i tanke om dagens højdepunkter. Han havde ikke så mange venner, men han elskede at være sammen med familie og han var ikke den bedste til at få venner. Han var for anderledes.

Hun smilede varmt"Hvornår vil du jage igen?"Spurgte hun hviskende med et smil på læben, og forsatte med at gå, i et stille og roligt tempo, for de havde jo ikke travlt. Hun smilede igen til Seth."Hvis du er sulten så kender jeg det bedste spisested, men så skal vi løbe et lille stykke først"Sagde hun lavt og kiggede på ham, imens hun svævede videre som en engel. Folk som kiggede på dem mødte kun hendes hårde, kolde blik i et mikro øjeblik inden de kiggede væk, af ren forskrækkelse over hendes hårdhed. Hun var på vej hen mod udgangen, for hun var træt af folks stirren, og ville bare være et sted hvor hun ikke skulle kigge koldt på folk, fordi at de ikke kunne opføre sig ordentligt, og holde deres øjne for sig selv. Det var jo almen opførelse i følge Zaf.

Seth grinte meget lavt og nikkede ivrigt. Hans hals brændte lidt, men ikke så meget som en rigtig vampyrs ville. Han klamrede sig til Zaf og kiggede rundt på menneskerne der kiggede på dem. De ville nok ikke tro at det var gudmor og nevø, men søster og bror eller Mor og søn. Smilet brød frem på hans fine halvt blege ansigt igen. Han vidste at Menneskerne ikke vidste hvordan Zaf rigigt var. Hun var sød og beskyttende, men de troede at hun var en morder og en ond person. Han lagde hovedet på hendes skulder og smilte lidt. Sådan så han hende ikke.

Hun lo stille"Menneske eller dyr?"spurgte hun hviskende, selvom det var et lidt dumt spørgsmål, for hun kunne jo godt regne ud at han helst ville have menneske. Hun gik ud af parken, ned ad en sidegade, og lyttede så og så sig omkring. Ingen mennesker kiggede, det var hun 100% sikker på. Hun satte i vampyr løb og var i et ude i skoven. Hun løb hurtigt igennem skoven, med retning mod Seattle, og dermed ud af Forks. Hun undveg træerne så let som ingenting. vinden fik hendes hår til at blafre. Hun elskede at løbe, farten var en rus i hende, som hun aldrig fik nok af.

Seth klappede livligt i hænderne og nikkede ivrigt, da Zaf begyndte at løbe. Han elskede hendes fart, og elskede at løbe. Selvom han kunne løbe hurtigt var det ikke i nærheden af hvor hurtigt hans Gudmor kunne løbe. Han grinte sit høje grin og elskede at se på grenene der fløj forbi dem. Langsomt rækte han en hånd ud mod grenene og fik fat i en. Den knækkede over med det samme og lå så i Seth's hånd. Han smilte lidt og kastede pinden igen, den var ubrugelig. " Maaad" hviskede han glad og grinte lidt.

Hun satte farten op, så hun fløj igennem skoven som en misil. Hun elskede fart, og kunne aldrig få nok af den. ingen ville kunne indhente hende. Ingen ville kunne se hende, medmindre at de var alfa. Hun sprang ned af en skrænt, og landede elegant i mosset og susede så videre. Hun smilede varmt ned til ham, og klukkede let over hans engle blide latter."Skal vi fange maden i byen eller udenfor byen?"spurgte hun hviskende og smilede til ham imens hun holdt øje med træer, og andre ting.

Seth grinte uskyldigt, da Zaf landede elegangt i mosset og smilte uskyldigt til hende. " Det kunne du godt havde gjort bedre" sagde han smilende og grinte drillende. Det var noget af det han elskede, at drille sin elskelige Gudmor. Endnu et smil lyste op på hans læber, som når en sol kommer frem fra de mørke skyer. " Jeg vil skabe kaos" sagde han med en lille grinende stemme. Han var ikke ond, men han elskede bare den opnærksomhed han fik når han var sammen med Zaf og var lidt ondere end normalt. Han plejede ellers at være en sød og livlig dreng.

"Ja det kunne jeg vel"Sagde hun med et grin. Hun havde altid været et konkurrence menneske, og ville være den bedste af alle.
"Og har du nogle idéer om hvilken slags kaos?"spurgte hun med et drillende smil, imens hun stadig fløj over jorden.
Hun hoppede op i jorden og landede igen, omkring 500 m fra det sted hvor hun havde hoppet. Hendes krystal øjnene kørte igennem skoven, for at se om der var nogle uvelkomne. Nogen man kunne skræmme. Hun grinte bredt, og hendes meget lange hugtænder kunne ses. De var self længere end andre vampyrers, de var også skarpere, og giften i dem, var stærkere og mere smertefuld end de andres.

SEth girnte og kendte sin Gudmor bedre end de fleste. Endnu et smil formede sig om hans læber, grusomt og ondskabsfuldt. De fleste ville blvie skræmt af at se sådan et smil på en lille drengs ansigt, men han havde bestemt sig for hvordna han ville være i andres selskab. Dem der ikke var hans familie, de ynkelig mennesker. De fortjente ikke at leve, kun dem som Zaf godkendte havde fået hans tilladelse. Han ville ikke se mennesker som andet end mad, for det var det de var. Og de værste væsner på denne jord var varulvene. De troede at de ejede det hele, men de var ynkeligere en dnoget andet. De skulle også væk. Hans stemme var både silkeblod og kold på samme tid da han talte. " Vi skal dræbe i byen" sagde han med sin silkeblode engle stemme. Nogen ville tro at det var forket at den havde den kolde klang limet fast til sig, men for Seth var der rigtigt.

Hun smilede bredt, og var glad for at han ike var et hippie-glad væsen. Vi skal bare huske at vi ikke bliver opdaget, vi skulle jo nødig blive slået ihjel af volturrien"Sagde hun med et smil, og uden at rigtigt bekymre sig for dem, Aro havde altid været facineret af Zafira, selv den gang hun var menneske. Hun sprang over en flod, og landede ca. 200 meter ovre på den anden side, fra vandkanten."Vi er der næsten"Sagde hun, og smilede varmt ned til ham"JEg har faktisk lige købt et hus i SydFrankrig, der er nogle få mennesker i tjenerstablen..Dem må man gerne slå ihjel"Sagde hun med et vagt, men ondt smil. Der var nemlig en grund til at de var blevet placeret der..