En tur i parken?

Årstid: Irl
Dato: En dag i september
Dag: Lørdag
Tid: Om natten
Sted: I parken i byen
Omgivelser: Ingen
Vejr: Fint
Påklædning: Noget af hans sædvanlige flippede kluns ;]

Bill sad med korslagte ben, på en bænk i parken. Han havde lukket øjne, og nød den kølige brise mod hans ansigt.

Sydney var meget stille hun havde fulgt færten af en dreng smilede svagt da hun fik øje på ham hun smilede svagt da hun fik øje på ham det havde været meget svært for hende at se ham hvis hun havde været et mennske hu n stod betragtede ham

Bill havde ikke set pigen. Han sukkede bare stille.

Sydney sukkede lydløst og smilede kort " hey fremmede" sagde hun men bevægede sig ikke fra det sted hun stod hun lagde hovdet på skrå færten af mennske var stræk nu så det måtte være den rigtige dreng hun havde fundet hun bed kort tænderne sammen

Bill blev ikke det mindste forskrækket. Han åbnede ikke øjnene, men svarede bare lavmælt:
"Hej selv, fremmede." Så åbnede han øjnene. De var næsten sorte i nattemørket.

Sydney smilede svagt hvilket resluterede i en steg hun besluttede sig han ikke kunnne være så farlig satte sig ved siden af ham men drog med en hvis afstand " Sydney Taylor Rice" sagde hun og fortrak ikke en minde

Bill vendte sig ikke mod hende, men betragtede blot månen.
"Bill Kaulitz," svarede han stille, hviskede nærmest.

Sydney blev smule forundret over at slet ikke værdige hende blik men lod som ingenting " hyggeligt møde dig" sagde hun vendte selv blikket impod månden sukkede svagt før hun vendte blikket imod ham

"I lige måde," sagde han stille. Han drejede hovedet, og gengældte hendes blik.

hun trak kort på skulderne hun vendte blikket ned imod sin fødder hun rakte en bleg hånd frem imod ham for at være høflig hun smilede nu varm hvilket var falsk men det kun andre vampyre eller varulve der ville kunne se det hun sukkede svagt " hvad laver du her ude så sent?" spurgte hun en smule nysrrige

Han trykkede let hendes hånd, og gispede ikke, selvom den var iskold. Han frøs selv så meget, så det lagde han ikke mærke til.
"Nyder vejret," svarede han stille. "Hvad med dig?"

* var ude for at jage er nok ikke det bedste fortælle ham* tænkte hun rysteede kort på hovdet " kunne ikke sove" sagde hun trak kort på skulderne smilede " sover ikke så godt om natten" forklarede hun og vendte blikket imod ham " skal du lave noget i morgen jeg tør væde med at du bliver rigtig træt" hun bed svagt læben grinede kort

Han trak ligegyldigt på skuldrene.
"Jeg sover næsten aldrig mere end et par timer om natten," svarede han stille. "Så det gør ikke så meget!"

Sydney stirrede forundret på ham hun kunne næsten ikke tro sine enge øre mennsker kunne være mærkelig det skete sometider for hende selv dengang hun var mennske hun bed sig svagt læben før vendte blikket ned imod græsset " er du sindsyg mennske" sagde hun overasket men et smil dannede sig alligevel over hendes læber

Han overvejede hendes spørgsmål nøje.
"Nok en smule," indrømmede han modstræbende, mens et lille smil spillede om hans mørke læber.

" kun en lille smule?" spurgte hun forundret smilede kort hun flettede kort sin finmger sammen stirrede på ha´m hendes mærke brune øjene afslørede intet men stemmen afslørede at hun drillede " du sidder sikkert sover i timen imorgen" drillede hun kort

Han trak på skuldrene.
"Jeg går alligevel ikke glip af noget," mumlede han.

" næe du har sikkert ret" sagde hun smilede svagt hun vendte blikket op imod månen lukkede sine øjene " men det er surt med eftersiding" sagde hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige mere

Bill trak på skuldrene.
"Eftersidninger rager ikke mig," svarede han roligt. "Jeg dukker ikke op!"

" næe det ville jeg heller selv gøre men jeg går Forks High school mere" sagde hun bed svagt læben hun havde gået på noget udanelse konsivartoriet i Seattle hun ville så gerne være koncert pianist hun sukkede svagt lagde hovdet på skrå

"Hvor går du da henne?" Spurgte han stille, og betragtede træerne.

"konservatoriet i seattle er en af de yngste der startet en udanelse der" sagde hun lagde hovdet på skrå " men alligvel så slipper jeg ikke for lektier der faktisk flere" klagede hun smule men fik dem altid lavet

Han nikkede.
"Okay," svarede han stille

stirrede kort på ham hun havde svært ved gøre sig klog på ham men lod som ingen ting smilede kort " godt vejr" udbrød hun rejste sig op med et smil

Han nikkede langsomt.
"Ja, det er dejligt!"