Cold and White

// Smutter du? :b //
Hun kiggede ned i jorden. "Jeg kan vel godt lide dig."

// Tilbage //




Shane betragede dem fre hans skjul!

Cecilie dumpede ned på en sten.
"Det er håbløst." Sukkede hun op til ham.

"Hvad!?" Hvislede han ned til hende

"Tag det roligt min herre." Sagde hun skarp. "Ham og mig. han er et menneske, jeg kunne komme til at dræbe ham."

Han havde ikke opdaget ham den anden, men så bare på Cecile. "Du kan lide mig? Men du forvirre mig så jeg ikke kan svare sig rigtigt... Kan du ikke kysse mig så jeg kan svare dig?" spørgte han og så på hende, bedene.

Hun gloede måbende på ham. "Øh.." Hun kiggede væk, og kom yndefuldt op og stå. "Hvis de ønsker." Hun tænkte ikke over hun snakkede sådan.
Da hun kiggede på ham, var det med et ubeslutsomt blik.

Han smilede til hende. "Hvorfor skulle jeg ikke være sammen med dig, Cecilie?" Han smilede ømt.

"Fordi.." Sukkede hun, Men gik så hen og gav ham et kort, blidt kys. "Kender du Twilight?" Hun skar en grimasse.

Han nikkede tavst. "Jeg er faktisk ved at læse den." svarede han og lagde armene om hendes skuldre og lagde sit hoved, på hendes skulder.

Han nikkede tavst. "Jeg er faktisk ved at læse den." svarede han og lagde armene om hendes skuldre og lagde sit hoved, på hendes skulder.

Hun kiggede skræmt for ham.
"Tror du på den verden?"

"Hvorfor ikke?" spurgte han tonløst. "Jeg tror ikke på nogle fast verden." reklamerede han.

"Okay.." Sagde hun, og prøvede at skjule sin usikkerhed, og lagde sine arme om ham, men hun tænkte ikke over hun havde med et menneske at gøre så hun kom til at kramme en smule hårdt. "Jacob eller Edward." *Du kunne jo lige så godt ha' spurgt om du måtte forvandle ham!" Tænkte hun vredt.

"Er det en slaks prøve?" spurgte han og smilede varmt til hende. Hvis det var, ville han gerne glæde hende ved at svare rigtigt. "Hmm.. Jacop måske.. Hmm.. Den er svær! Ej okay, det bliver vist Jaco.. Edward."

Hun prøvede ikke at se lettet ud. "Du holder altså med Vampyrende?"

"Det er altså svært at sige, når jeg ikke er færdig." lo han. Han lagde armene om hende. "Du er så dejligt kompliseret." Han lo igen.

Hun smilede. "Der er måske en grund." Hendes øjne blev sorte, og vrerde, hun så skræmmende ud, men stadig smuk, det fik hende til at se kønnere ud.

Det skræmte ham, og han trak sig tilbage. "Du... Du er.." han var fuldstendig parlyzeret.

"Hvad?" Hun kiggede uforstående på ham.

"En... En.. Va.. Vam.." han kunne ikke sige mere.
Han trak sig længere væk.
"Jeg... Du er en.. vampyr?!"

Hun kiggede på ham med storer øjne.
"Nej.." Sukkede hun "Det.. Det er jeg ikke."

Han faldt til ro. "Si... Sikker?" Han stolede på hende, men han viste hvad han havde set.

"Skræmmer jeg dig?" Spurgte hun stille, og gik ind i skyggen
Hun hadede at lyve for ham, og derfor ville hun ikke svare.

"Nej." han tog en dyb indånding. "Du ville ikke kunne skræmme mig." svarede han varmt. "Men hvorfor skulle jeg overhovedet vælge?" spurgte han let forvirret.

"Jeg spurgte bare." Hun trak på skuldrende. "Hvorfor troede du så jeg var et fantasivæsen?"

Han gispede. "Jeg blev bare overasket." slog han af. Han greb blidt ud efter hendes hånd. "Men du har aldrig svaret mig." han lød hæs. "Hvad syntes du om mig?"

Hun tog hans hånd. "Hvad tror du." Sagde hun blidt, og kiggede under hendes øjenvipper.
"Hvorfor gisper du?" Hun hørte hver en lyd og så hver en bevægelse han lavede.

Han hostede kraftigt, så kraftigt at tårene kom frem i hans øjne.
Da han endeligt stoppede så han mat på hende.
"Jeg blev bare overasket." sagde han mat.
"Cecilie. Jeg elsker dig, okay?"

Hun gik langsomt hen mod ham. "Jeg er ikke godt selvskab.." Hun begyndte at gå i en cirkel om ham. "Er du sikker på du vil bruge din tid på mig?"

"Sikkert." sagde han.
"Jeg vil gøre det for dig."
Han lænede sig op af et træ,
for han havde pisse ondt i ryggen
efter den hoste tur.
Han fik tit anfald.

Hun satte kursen mod ham. "Jeg kunne gøre dig fortræd." Sagde hun da hun nåede hen til ham, og lagde en hånd på hans varme kind. "Du kunne komme til skade, dø. Er du stadig sikker?" Hun lød forpint.

"Jeg ville gøre alt for dig." hviskede han,
helt tæt ved hendes øre.
"For jeg elsker dig, Cecilie."
Han smilede.

"Jamen så.." Hun trykkede et kys på hans munvige. "Har jég intet at indvende end at jeg også elsker dig."

Da hans hoved stadig var ved hendes øre,
trykkede han et kys på hendes hals.
Han så på hende, da han trak sig tilbage.
"Du ville sige mig noget andet?"

"Ville jeg?" Spurgte hun fortumlet.

"Det med Twillight?"
Han hostede kraftigt igen.
"Ligemeget hvor skørt det end lyder,
vil jeg gerne høre det."

"Det har jeg glemt." Hun løj, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige, *Nårh, det var bare fordi jeg faktisk er vampyr!* Tænkte hun sarkastisk

"Nå..."
Han gned sit blege ansigt.
Han tog hendes hånd.
"Vil du høre min allerstørste hemmelighed?" spurgte han.

"Ja." Sagde hun forsigtigt, og slog armene om hans hals, men hun indsnusede hans duft.

"Jeg er faktisk halvt varulv." hviskede han.
Han så hendes ansigt for at hendes reaktion.

Hun stivnede. "Nej." Hviskede hun, slap ham, og kom hurtigt op i træet.

Han så efter hende.
Sådan var han også selv reageret.
Pludselig stivnede han også.
Han faldt på knæ og hostede meget kraftigt.
*Pis også!*
"Ce.. undskyd.. Ceci... lie..."

Hun trak ikke vejret længere. "Ved du hvad jeg er?" Spugte hun forpint. "Vampyr. Vampyr! Hører du!"

Han stivnede og spærede sine øjne op.
"Je.. Jeg.."
Han rejste sig vaklene.
"Ceci... Cecilie..." hvæste han forvirret.
"Kom nu.. ne.. ned..."

"Det kan jeg ikke." Hulkede hun, hun ville ha grædt hvis ikke hun var død. Men hun kom alligevel ned, og stilte sig i skyggen.

Han valkede over til hende, og greb om hende.
Han han holdt om hende, velvidene at han ikke kunne holde hende fast.
"Cecilie, prøv nu at slappe af."
Det havde hans mor selv sakt, til både ham, og hans søster.

Hun ville ikke skubbe ham væk, velvidende om at han ville falde.
Hundum pede ned på jorden, og fik øjne så sorte som hans hår.

"Cecilie... hør efter. Jeg beder dig."
Han rykkede blidt et kys på hendes læber.
"Vil du ikke nok?"
Han klemte hårdt om hende.
Hver gang han kyssede hende, var det lidt som om,
han fik stød.

Hun sagde intet i flere minutter, hun havde nydt han kyssede hende, men hun kunne ikke bestemme sig.
"Jeg lytter." Sagde hun hurtigt og lavt, så han skulle hører godt efter for at hører hende