Pale and Cold

Dato :: 12 Aug. ^^
Årstid :: Sommer.
Dag :: Onsdag.
Tid :: Aften
Sted :: Skoven
Omgivelser :: Ingen, mange er vel nok gået i seng. (x
Vejr :: Rimelig køligt, skyerne er helt grå, det kan godt ligne et regnvejr. Men ellers er der tørt.

Melanie var på den store græsplet midt i skoven. Der hvor ingen træer var. Der hvor der ikke var andet en græs. Hun smilte en smugle for sig selv og kørte en hånd hen over sin blege og kolde hud. Det var uhyggeligt at være noget andet. Det var meget uhyggeligt. Hun så sig selv som et monster. Den måde hun fik føde på. Det var uhyggeligt. Men hun ville aldrig sige det højt, for hun var stolt - på ingen måde. Hun sukkede og så rundt. Lidt sulten var hun måske. Men ikke nok til at angribe hvis der kom et menneske.

// Dette bliver mit sidte emne, som menneske ^^ //

Nonec, gik forsigtigt, ind i lysningen, da han pludselig opdagede en vampyr.
Han var ikke bange for hende, for han havde både Madelaine, Cecilie og Emily.
"Hey!" han løb mod hende med et varmt smil, men hostede lidt.
Han rakte sin hånd frem.
"Cedric, eller Nonec, som De lyster, Frøken."
Han bukkede og lo hæst.

Melanie så på ham og hævede et øjenbryn og et lille smil bredte sig på hendes læberne. "Melanie Sara Stryder." præsenterede hun ham. "Du kan kalde mig Mel, if you want to." grinte hun og smilte. Det var længe siden hun havde haft det så godt.

"Jamen, så hyggeligt at møde dem, Mel." sagde han med et listigt smil.
"Men så De er vampyr?"
Han løftede sit ene øjenbryn og smilede varmt.

Melanie løb hurtigt om bag hans ryg og smilte. "Du kender vores hemmelighed. Ikke mange får lov til at slippe af med det." hviskede hun i hans nakke, smilende. "You know about, newborns?" spurgte hun. "Hvis du gør. Jeg er en af dem." Hun smilte svagt. Hendes stemme lød uhyggeligt skræmmende. XD

Han grinede.
"Når vi mødes igen, Mel, så er jeg en vampyr."
Han smilede varmt til hende.

Melanie så en smule skræmt på mig, "Er du syg, eller er du sindsyg?" spurgte hun. "Vampyr er ikke nogen man skal blive frivilligt!" Hun bed sig i læben. "Madelaine bed mig, tro mig, du ville ikke have været i nærheden på det tidspunkt. Det skete rent faktisk her." Hun lød ikke uhyggelig længere, bare bekymret..