Slappe af dag.. ?

Dato ;; d. 29. oktober
Årstid ;; Efterår.
Dag ;; Torsdag.
Sted ;; Queets River.
Tid ;; 22.48.
Vejr ;; Koldt og med lidt regnvejr.
Omgivelser ;; Tom Kaulitz..

Tom havde parkeret sin sølv batman bil, da han efter sin egen mening, synes at det lignede Batman's bil, et stykke væk fra Queets River. Hvor han så selv havde gået resten af vejen, efter at han havde låst sin bil, og puttet sin bilnøgle i den ene bukselomme. Hans øjne var heldigvis stadig gylden brune, istedet for røde. Med tiden begyndte han at hade og være vampyr.. måtte han indrømme! Han savnede den tid, hvor han var menneske.. han savede i det hele taget at være sig selv? - Imens at en masse tanker gled forbi strejfede hans blik rundt, han var alene. Et skævt smil bredte sig på hans læber. Tanken om at forlade forks var der stadig, idet at han satte sig ned i huk nær ved vandet, og lukkede sine øjne, duftede til vinden, og slappede roligt af imens at regnvejret var begyndt.

Soie trak jakken tættere om sig og slog hætten over hovedet, da hun mærkede små fine dråber regn, finde vej til hendes ansigt.
Egentlig var det sjældent hun forlod skoven, men et eller andet havde sagt hende, at idag måtte hun væk.
Hendes tanker var steget hende til hovedet, og derfor så hun ikke bilen, før hun stod få centimeter fra den.
Overraskelsen i hendes øjne var ikke til at tage fejl af, men hun kom sig hurtigt.
Istedet for at springe op på bilen og på den måde komme forbi den, valgte hun at gå den længere vej udenom.
Hvem viste hvilke øjne der fulgte hende?
Paranoid slog hun hurtig både øjne og ører ud, mens duften af en fremmed vampyr nåede.
Hun kiggede op, og opdagede til sin egen forbløffelse en vampyr stå foran hende, med kun få meters mellemrum.
Af bare overrakelse tænkte hun slet ikke på at gå i forsvars position, hvilket hun normalt ville have gjort overfor fremmede.

Tom åbnede sine øjne, da han hørte nogle skridt, hvorefter at han fik færden af en vampyr - En kvindelig vampyr. Han lod dernæst sin tunge glide ud at røre ved sin piercing i venstre underlæbe. Inden at han rejste sig op, og puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, vendte sig om, han var meget nysgerrig for at se hvem det var, og lagde sit hoved lidt på skrå, da han fik øje på pigen. Sendte et charmerende smil, imens at han lidt studerede hende. *Hun ser lækker ud* tænkte han, og fugtede sine læber. Trak sin ene hånd op, fra hans bukser, noget af hans tøj var blevet vådt pga. regnen, men det var han ligeglad med, han synes det var hyggeligt at være i regnen. Idet at han hev op i sine bukser.

Hun brød sig sjældent om andre mennesker og det at hun var blevet vampyr havde ikke forandret hendes afholdenhed.
Obseverende stod hun stille som en statue, mens hun indsnuste alt hun kunne finde i luften om denne fremmede. Hendes eget lyse og tætsiddende tøj, den lange røde frakke, de hvise convers .. alt ved ham var anderledes end hende .. og alligevel mindede hun ham om en. En hun havde kendt for meget længe siden, måske da hun stadig var menneskelig.
Irriteret virrede hun med hovedet, da hun ikke kunne finde hvad hun søgte i hovedet.
Hun rettede ryggen en smugle og så afventende på den anden.

Tom smilede skævt, inden at han kiggede nedad sig selv, kunne han være bekendt at gå hen til hende i vådt tøj?
Stort set alt hans tøj var blevet vådt. Han rømmede sig lidt, og fik rigtigt modet til at gå hen til hende.
Han plejede egentlig bare at gå hen til fremmede, specielt piger, selvom han var våd eller ej, da det var ligemeget efter hans mening, men denne her gang var han lidt flov over det.. og tænkte over det samtidig.
"Hvad laver du her ude?" spurgte han stille, men nysgerrigt, da han nåede hen til hende, bed sig diskret i læben, og sendte et smil. "Tom Kaulitz, forresten..".

Hun virrede lidt med hovedet da hun hørte hans stemme. Når man er vandt til en stille skov, var alt det her en smule i overkanten.
Jo længere hun stod stille, jo vådere blev hun, men der var nu ikke noget hun lod mærke til.
Der gik et øjeblik før hun fik sammensat hvad han sagde og dernæst et øjeblik hvor hun overvejede om hun skulle svare.
"Det ved jeg faktisk ikke .." svarede hun, mere eller mindre modstræbende.
"Soie Lilly. Eller, bare Soie." hun gav et lille nik fra sig, som om hun var genert. Men egentlig bar hun bare ikke vant til andre.

Tom fugtede sine læber. "Eller.. uhm.. må jeg kalde dig for Lilly?" spurgte han med et skævt smil.
"Okay.." sagde han og kiggede lidt nedad sig selv. Sidst han havde prøvet at være charmerende og ligefrem,
gik det ikke godt, han blev brand af hvilket han ikke havde prøvet før fra en pige.
Denne her gang ville han tage det helt roligt så godt han egentlig også kunne.
"Vil du .. eehm.." spurgte han, men kløede sig lidt på kinden, jorden var jo blevet våd, meningen var at han ville spørge om hun ville med ned at sidde istedet for at stå op. Han trak svagt på skulderne, og vendte sit blik op mod hende, - Betragtede hende, imens at han tænkte. "Hvad har du lyst til at lave..?" spurgte han forsigtigt.

"Mh .. " hun hans spørgsmål, men kunne ikke finde noget galt i det.
"Det må du vil gerne," svarede hun, med let hævede skuldre. Det var underligt igen at føre en samtale, hun havde næsten glemt hvordan man gjorde.
I skoven havde hun ingen problemer med at finde et tørt sted, da der altid var nogle træer med så store kroner, at regnen ikke kunne komme helt igennem.
"Lave?" spurgte hun, hens hun lod blikket køre rundt, "jeg plejer faktisk aldrig at være sammen med andre," indrømmede hun genert, "så jeg ved faktisk ikke hvad man plejer at lave."
Hun slog frakken helt om sig, så den dækkede det meste af kroppen, hvorefter hun satte sig ned, ligeglad med at jakken nok ville få en plet.

Tom hævede det ene bryn, da han blev meget overrasket over det, at en pige som hende ikke var sammen med mange andre. Han gik forsigtigt tæt ind til hende, og førte sine arme omkring hendes hoft. "Hvordan kan det være?" spurgte han stille, og sendte et smil, - Han gad godt at lære hende bedre at kende. Han måtte selvfølgelig acceptere angående det hvis hun skubbede ham væk. Han ville bare gerne blive venner med hende, måske ... mere end bare venner en skønne dag..

Hun følte sig lidt nærgået da det var mange år siden en havde stået så tæt på, og var så overrasket at hun faldte bagover.
Chokeret satte hun sig op igen og børstede noget skidt ud af håret. Hun smilte genert, mens hun tørrede noget regn af sit ansigt. Hendes tøj var efterhånden så gennemblødt, at hun havde det som om hun havde sat i en vandpyt.
"Undskyld .." mumlede genert, med et lille smil "er ikke så vant til andre."

Tom rakte sin ene hånd imod hende. "Du behøver ikke at sige undskyld" sagde han og smilede.
"Er du okay?" spurgte han og fugtede sine læber. Hvis han eget tøj ikke var blevet vådt, ville han give sin store trøje, som han havde udover sin tshirt, men det nyttede ikke noget, så ville hun blive mere våd.

Hun tog smilende imod hans hånd.
"Sikke et rod, hva' ?" mumlede hun genert, "endelig er jeg sammen med andre, og så opfører jeg mig som en idot."
Grinende børstede hun sin frakke og rettede sine øjne mod ham.


// skal lige spise : D //

"Jeg synes det er charmerende." sagde han med et lille grin, og klemte blidt hendes hånd, trak hende dernæst tæt ind til sig efter at hun havde børstet det værste af sin jakke. "Hvis jeg bider for meget.. så sig stop" smilede han skævt.
Imens at han betragtede hende, og nød at stå i regnen sammen med hende.

Tom førte sin anden hånd op mod hendes ene kind, imens at han stadig holdte fast i hendes hånd med sin.
"Du er smuk.. forstår ikke at.. du har tilbragt dit liv sammen med andre" mumlede han stille, og lod sin tunge glide lidt ud at strejfe sin underlæbe, - Han var meget i tvivl om han skulle gøre det. Selvom han mægtigt gerne ville det.
"Undskyld.." tilføjede han og fangede hendes læber med sine, lukkede sine øjne og kyssede hende blidt.

Efter kort stykke tid, åbnede han sine øjne, og kiggede på forsigtigt på hende, sendte et smil, og var spændt på hendes reaktion. Det ved at de heller ikke kendte hinanden så godt endnu, følte han bare at han måtte gøre det, måske også fordi han allerede i forvejen havde fået følelser for hende, det lød dumt ja.. man kan ikke falde hurtigt sådan for en pige.
Der var bare et eller andet, som Tom ikke kunne forklare, og well..
"Undskyld.." mumlede han igen, hentydet til kysset, hvis det var hun var imod det.

Hun sendte ham et smil da hun havde børstet sin jakke færdig og følte til overraskelse at han trak hende ind til sig. Chokeret blev hun stiv som en sten, da den sidste hun havde stået så tæt på var et menneske, der bagefter var faldet om.
Selvom det var mange år siden og hans duft var anderledes, mindede det hende alligevel om det.
Hun blev så chokeret at hun ikke kunne rykke sig ud af stedet, da hans ansigt kom hel tæt til hendes.
Med en blanding af chok og forundring mærkede hun hvordan hans læber ramte hendes, og følte en længst forglemt følelse, der både skræmte hende og fasinerede hende.
Da han trak sig væk stod hun stadig som forstenet og viste ikke om hun skulle blive eller flygte. Den underlige fornemmelse i kroppen begyndte så småt at aftage, men efterlod et lille mærke et sted i hendes mave.
"Hvad .. ?" var det eneste hun kunne få gennem sin hæse hals.

Tom gengældte smilet, og lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing.
"Jeg sagde .. bare .. undskyld" sagde han og kiggede på hende.
Sendte dernæst et uskyldigt smil, imens at han egentlig var noget nervøs.
Uden at han vidste hvorfor. - Var det dumt det som han havde gjort?
En tanke som han tænkte, idet at han bed sig diskret i underlæben.

Hun følte sig pludselig svag i knæene, så inden hun faldte valgte hun at sætte sig ned.
Forvirret slog hun armene om knæerne, og prøvede at gøre sig så lille som mulig.
Den mærkelige fornemmelse .. den havde hun følt før? dengang, for 92 år siden, da hun havde været menneske.
En kold, våd regndråbe faldte på hendes ansigt og fik det er kort øjeblik til at ligne at hun græd.
Hun anstrengte sig til at kigge op på hans ansigt, med et lille smil.
"Det okay," mumlede hun, hæst mens hendes mens hendes ører opfangede en fjern lyd af musik fra gamle dage. En lyd der kun var i hendes hoved.

Tom satte sig ned i huk foran hende. "Det .. var vist dumt at jeg gjorde det?" sagde han stille, og kiggede på hende.
"Det er ikke okay.. jeg må se at.. lade være med at være.. uhm.. de..spe..rat" mumlede han, som han havde fået at vide af mange, at han var, og de ikke kunne forstå at han ikke kunne vente, til at man havde lært hinanden godt at kende. "Du må gerne slå mig.." tilføjede han, og bed sig i læben, selvom han ikke var desperat, han havde følelser..!

Hun smilte skævt.
"Det okay. Jeg blev vel bare .. forskrækket ?" forklarede hun, selvom ordet nærmere var bange.
"Det jo ikke så tit jeg ser andre. Holder mig jo til skoven .."
Årh skovrn. Hvor hun dog længtes efter den lige nu. Hun følte sig forkert blandt andre.
En dråbe flød forbi hendes øje og hun mærkede pludselig hvor gennemblødt hun var, selvom hun fuldstændig havde glemt regnen.
"problemet er bare .."begyndte hun, og spekulerede over om hun nu skulle fortælle, hvad hun kun havde fortalt få personer.
"at .. ja, altså .. den sidste der kyssede mig .." hun bed sig i læben og så hun mærkede hvordan tanden borede sig ind i hendes læbe.
"den sidste som kyssede mig .. han .. han gjorde mig til den jeg er idag .."
Hun tog en dyb indånding og snuste til den friske luft for at klare hivedet lidt.

// hovedet self ! o.O //

Tom så på hende, og lyttede imens efter af hvad det var hun sagde.
Han nikkede kort. "Det har været omvendt med mig.. hvor en pige som kyssede mig da jeg var menneske, som jeg blev forelsket i, viste sig at være vampyr og hun bed mig.. hun bor faktisk her i forks.. dog er jeg ikke forelsket i hende mere.. hun skræmmer mig sådan set .. nu" sagde han med et skævt smil, det var sandt det som han sagde, og han havde aldrig troet at han ville indrømme at han var lidt bange for en pige.

Hun så på ham med et skævt smil.
"Den her by er fuld af mysterier." sagde hun og pillede ved et hul hun havdefået i knæet.
En lyd fik hende tilbare til sine tanker. Skoven.
"Jeg må nok hellere komme afsted igen," mumlede hun undskyldende og rejste sig.
"Kommer du forbi skoven en dag, så mødes vi måske igen."
Hun så lidt på ham og begyndte at forsvinde i retning af skoven



// skal logge //

Tom rejste sig hurtigt op og nåede at få fat i hendes ene arm, inden at hun helt var inde i skoven.
"Jeg vil være sammen med dig.." sagde han med et skævt smil, hentydet til at han gerne ville med ind i skoven.
Han bed sig igen i læben. "Må jeg komme med?" spurgte han.