Sne og tanker.

Dato: 24/12
Sted: ved et træ, der er nær floden.
Tid: 09.24
Omgivelser: ingen, meget stille.
Vejr: det sner stille og roligt.
Årstid: vinter.
Tøj: jeans, hvid lang top, grå lang, tyk jakke, sorte støvler.

Isabella var gået ned til søen, og havde sig under træet på den plet, hvor der ikke lå sne. Hun sad og så på floden, som ikke var tilfrosset, men stadig var livlig. *Hmm.. nu har jeg gemt mig så længe og har været væk et par uger, siden et uheld, jeg havde for nogle dage siden. Jeg tør ikke vende tilbage.* tænkte hun og sukkede. Hun trak benene op til sig og lagde armene omkring dem. Hun gyngede lidt frem og tilbage, men hun nynnede.

*Jeg fortjener at dø.* tænkte Isabella og sukkede trist.

Ribanalon stod pluselig bag Pigen, hun havde sin vinter tøj på en pels fra Sit hjemland.

Isabella stivnede og holdte op med at nynne, da hun kunne mærke en Vampyr.

Ribanalon betræktede den unge pige skikkelse, med et smil på læben.

Isabella sukkede, hun havde alligevel opgivet. "Hvad vil du?" spurgte hun stille.

Ribanalon gik lidt frem med pigen, "jeg kunne også lugte dig her i går, og så ville jeg se hvem du endelig var" sagde Ribanalon køligt.

Isabella så på pigen, der kom frem. "Jeg er ikke nogen bestemt, mit navn er Isabella Bombastick." sagde Isabella og kløede sin næse.

Hun nikkede, Hun gik lidt rundt om pigen, og betræktede hende.

"Hvem er du så?" spurgte Isabella og holdte øje med pigen.

Ribanalon stoppede op og lavede et knæk med narken, "Ribanalon" svarede hun kort.

Isabella så roligt på Ribanalon. *Måske er tiden ikke inde til at dø. Jeg er ikke klar og Emily har vist nok brug for mig.* tænkte Isabella og tog sig lidt sammen.

Ribanalon lod sin hånd kører gemmen luften i et lige tag, "Hm..." sagde hun og startede sin gang for at studere Pigen videre.

Isabella rullede lidt med øjne. *Life is hard.* tænkte hun og så stadig på Ribanalon.

Ribanalon stoppede og nikkede anerkendene, "du jo perfekt" sagde hun køligt.

Isabella hævede det ene øjenbryn og så undrende på Ribanalon. "Til hvad?" spurgte Isabella roligt.

Ribanalon trak på skulderne, "prøv lige at smil" sagde hun roligt.

Isabella tænkte på Will, hvilket fik hende til at smile. *Will kan altid få mig til at smile.* tænkte Isabella og smilte lidt mere.

"Smukt" sagde hun, og vendte sig og begyndte at gå.

Isabella så lidt på Ribanalon igen. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skullle gøre.

" Kommer du" sagde hun uden at vende sig om.

Isabella trak på skulderne og rejste sig op. Hun gik efter Ribanalon.

Ribanalon stoppede op og vendte sig mod Isa-bellah, og grinede.

Isabella stoppede og så roligt på Ribanalon.

"Hvor gammel er du Isa-bella" sagde hun dystert

"17." sagde Isabella lige ud, men hun kunne ligne en der var lidt ældre.

//smutter lige, skal spise.//

[qskriv når du er tilbage//

"hm...det kan mærkes"

Isabella hævede øjenbrynene..

//tilbage.//

Ribanalon smilede et lidt ligegyldigt smil.

"Hvordan?" spurgte Isabella og lagde armene over kors.

"Du stoler for meget på din fjende" hun kiggede med et lidt overlegent blik.

"Hvem siger, jeg stoler på dig?" sagde Isabella, "Jeg er bare nysgerrig."

"Du gør hvad jeg siger" sagde hun grinene, "men jeg vil ikke slås nu eller noget" nikkede hun anerkendene.

"Jeg fulgte kun med, fordi jeg var nysgerrig." sagde Isabella.

"hehe" hun nikkede.

Isabella så bare på Ribanalon. *Jeg må være mere forsigtig, ikke alle er som Will.* tænkte hun og kom til at smile igen.

"så du mødte will på hospitalet eller?" hun kiggede lidt rundt omkring.

"Nej.." sagde Isabella, hun ville helst ikke mindes om det møde på hospitalet.

Hun rystede på hoved og begyndte at gå over mod hende.

Isabella blev stående, mens hun holdte øje på Ribanalon.

Ribanalon begyndte at løbe, ind i den nøgne skov.

Isabella så efter Ribanalon. Hun stod helt stille og tænkte, *jeg skal ikke følge med..*

Ribanalon stoppede op midt ude i skoven hun ventede på sin lille ven.

*måske...* tænkte Isabella og rystede på hovedet. "Hold op med at være så nysgerrig." sagde Isabella til sig selv.

Hun stilte sig op af træet for at vendte.
"The world is in you hand" begyndte hun at synge.

*Damn it..* tænkte Isabella, da hun begyndte at gå mod skoven.

"but i will figth and i will stand" blev hun ved

Isabella stoppede 10 meter fra Ribanalon og var så stille som mulig.

HUn vinkede.

Isabella mumlede noget for sig selv, men gik så to skridt frem.