In school for the first time.

Jeremy nikkede da hun fortalte om hende familie.
"Ingen forældre" spurgte han en anelse trist. Han så lidt på vandet
indtil han så tilbage på hende og trak smilende på skulderne.
han lagde sig langsomt ned i græsset og lagde hænderne om bag hovedet
uden at se væk.

//Bliver nødt til at logge men vi skrives ^^//

"Jo, jo, jeg har forældre..." svarede hun, "men de er ligeglade med mig. De syntes jeg er en plage. Men det er også fint - jeg ville hellere bo et andet sted end hos mine forældre, selvom min nuværende familie ikke var der. Mine rigtige forældre er nemlig noget af det mest irriterende der findes - tænker kun på finesse og penge." Scarlett kiggede på Jeremy.

//okay (: vi ses//

"Det er jeg ked af at høre" sagde han "Hvor bor de henne"
spurgte han lidt efter med et stort smil.
han ville selv ønske at han havde forældre, men havde ikke
rigtigt tænkt over at man kunne hade sine forældre og omvendt.

"De bor stadig i Seattle - eller hvad ved jeg. Måske er de flyttet eller ikke. Jeg har ikke kontakt til dem. Min tante er den eneste der har det." Scarlett vendte sit blik mod alle menneskerne der på stierne omkring søen, gik og grinte. Der var en pige der græd over at hendes forældre ikke havde mere brød til ænderne og svanerne og der var en dreng der plagede sin mor om at få en and med hjem fordi det var den pæneste i søen. Scarlett lo for sig selv. "Men hvad med dig? Altså, familie?"

Jeremy sukkede. Han vidste at det var umuligt for ham
at holde det hemmeligt for hende, men det var bare
svært at tale om for ham.
"Tja der er ikke så meget at forældre, mine forældre dødede nogle måneder
jeg flyttede til Seattle. "

Scarlett blev overrasket. Han virkede ellers ikke så præget.
"Åh .." fremstammede hun, "det er jeg ked af." sagde hun og lagde en hånd på Jeremys skulder. Hun sørgede for at han kunne se hendes blik, da hun spurgte: "er der noget jeg kan gøre?"

Jeremy rystede langsomt på hovedet.
"Sket er sket, der er ikke noget man kan ændre" sagde han stille.
"Hey skal vi ikke snakke om noget andet, jeg har ikke rigtigt
lyst til at være trist, det ville være spild af din tid" sagde han og tvang et
lille smil frem.

"Ja, okay ... " svarede Scarlett og tog håret bag ørerne, "men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige." Scarlett grinte kort og kiggede på Jeremy.

Jeremy nikkede smilende.
"Det er svært at lave et aftalt emneskift" sagde han og lo lidt.
"Men lad mig hjælpe dig lidt, vi kan altid starte med noget så vi kan lære hinanden lidt bedre at kende.
Som fx. Hvad laver du i din fritid" sagde han og sad med et smilende ansigt.

"Det har du ret i," grinte hun. Men hvad lavede hun egentlig uden over at jage? Nå jo.
"Jeg tegner," sagde hun kort og grinte, "du ved, af bygninger, dyr og naturen." hun smilte.

"Nice" svarde han kort.
"Må jeg se nogle af dine tegninger en gang" spurgte han og lavede
et bedende blik.

Hun kiggede på hans bedende blik. "Ja. Hvis du vil. Men en ting må du lige vide - jeg har altid et penalhus på mig og en skitseblok." hun puffede til sin taske, som lå ved siden af hende.

Jeremy nikkede grinende.
"kan du tegne alt" spurgte han og så i retning
af søen. "For så kan du tegne det her område, som et lille minde
om vores møde" sagde han og smilte "eller du kan lade være" tilføjede han
fordi han ikke ville tvinge hende til det.

Scarlett kiggede på ham. "Hmm ... men så skal jeg bruge lidt tid. Der er jo bevægelse på søen, så det kommer til at blive sværere - og jeg har ikke lyst til at sidde her alene." hun kiggede på Jeremy og håbede på, at hendes resultat af tegningen ikke ville blive dårligt.

jeremy vidste overhovedet ikke noget om at tegne
og lignede bare et stort spørgsmål da hun snakkede om
bevægelse i vandet. "hvordan tegner man bevægelse" grinte han spørgende.

"Det ville ikke give nogen mening, at gøre det her. Jeg skal jo også tegne tingene i perspektiv, og sådan," grinte hun, da Jeremy så ret forvirret ud, "men okay, jeg vil tegne den, som et minde."
Scarlett tog set tegnegrej op af tasken og lod en blyant kærtegne papiret.

"Du behøver ikke at gøre det for min skyld" sagde han og rykkede om
bag hende så han kunne følge med hvordan hun tegnede.
Han smilte lidt da han så hvor god hun var. Han var selv den værrste tegner
hvis nogen bad ham tegne en sol ville nogen mene at det var en bombe der
sprang med masser af gule farver.

//Jeg bliver nødt til at smutte men vi skrives jo.^^

"Nej, nej, jeg vil gerne.." sagde Scarlett, mens hun blev mere og mere optaget af, at Jeremy nu sad bag hende. Det eneste hun skulle gøre var, at vende hovedet rundt ... Scarlett skubbede tanken fra sig, og lod blyanten føre ordet. Undervejs, kiggede hun på Jeremy, og hvor optaget han blev af tegningens udvikling. Hun grinte.

//okay (: vi skrives//

"Hvad griner du af" spurgte han og lo selv lidt.
Jeremy så skiftevis fra tegningen og så til søen.
"Du er virkelig god" sagde han og nikkede.

"Ikke noget," grinte hun, "og tak ... jeg har tegnet siden jeg var helt lille, så det må nok være grunden." hun stoppede blyanten - den var færdig. Hun holdt den op for at sammenligne. "Hvad syntes du?"

Jeremy så igen skiftevis på tegningen og søen.
"Jep det ligner" sagde han med en drillende stemme.
"Og det er helt vildt flot" sagde han muntert.

"Jeg er glad for at du kan lide det," svarede Scarlett, "værsgo." hun rakte Jeremy tegningen.

Jeremy så overrasket på hende.
"Seriøst må jeg få det" spurgte han glad og tog
i mod tegningen. Han så glad på det og gav hende derefter
et kram. "Tak"

"Ja, selvfølgelig." sagde hun glad, og tog imod Jeremys kram. Hun mærkede hvordan hendes tørst svirvlede i hende, da hun havde hans hals inde for rækkevidde. *nej, nej!*

Der var et eller andet der fik Jeremy til
at trække sig lidt væk fra hende for at se på hend.
"Er du okay" spurgte han langsomt efter.

"Øh, ja... ja. Det var bare... rart, at føle at der var nogen der gad at snakke med en," undskyldede hun sig selv. Scarlett skiftede hurtigt emne. "Hvad skal du senere?" spurgte hun.

Jeremy trak på skulderne.
"Ingen planner" sagde han med et smil.
"Hvorfor da" spurgte han lidt efter.

"Bare nysgerrig," smilte Scarlett, "klokken er jo ikke så mange, men hvis jeg er kedelig at hænge ud med ..."

//jeg logger. (: Vi skrives.//

"Du er overhovedet ikke kedelig" sagde han og lo lidt efter
"Det kan være du har nogle planner og venter bare på
at jeg tager hjem" drillede han

//Okaay skrives//

Scarlett kiggede på ham. "Nej da. Jeg lyver ikke. Jeg er en meget ærlig person, tro mig." Scarlett kiggede indgående på jeremy. "Jeg syntes du er rigtig flink."

Jeremy så smilende på hende,
"Og jeg syntes at du er meget sød" sagde han muntert.

Scarlett kiggede på ham. "Sød?" spurgte hun. *du må da mene død ...*

"ja, sød" sagde han smilende og
var overrasket over at hun ikke vidste at hun
var sød og dejlig at være sammen med.

"Tak ..." sagde hun, og kunne mærke en stigende varme suse op igennem hende. Hun var glad for at han ikke kunne se det. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, og kiggede lidt på ham.

"Det var så lidt. " sagde han og så
på den tegning hun havde givet ham.
"Hvordan har du lært at tegne så godt." spurgte han
og så stadig smilende på tegningen.

Scarlett grinte lidt. "Jeg ... har øvet mig. Jeg har ikke gået til det nogen steder, eller lært det af nogen - alle, uden over mig selv." hun smilte. "Jeg er glad for at du kan lide tegningen."

"Seriøst jeg ville adrig kunne tegne så flot" sagde han og så
på hende. "Hvordan kan man ikke lide den"

"Du skal bare øve dig," grinte hun og kiggede mod vandet. "Jeg har jo ikke andet at lave, Jeremy. Jeg passer min skole og tegner. Det er dét jeg laver. Der er ingen der hænger ud med mig."

"Så er det godt at du har mig" sagde han og prikkede
hende drillende i siden.

"Ja," sagde hun og grinte lidt. "og det er jeg utrolig glad for. "

Jeremy smilte til hende.
han var faktisk glad for at han havde mødt Scarlett
for normalt var han ikke så god til at få nye venner.

Scarlett var utrolig glad for at hun ikke længere var så lukket inde, efter dét skete. Hele hendes liv havde været det rene kludder siden.
Hun var glad for skyerne have taget solens plads, og var glad for at hun ikke kunne fryse.
"Fryser du ?" spurgte hun.

Note; Ace er en Varulv.

Ace gik langsomt gennem skoven ud til Forks high-school. Havde fundet scenten af en vampyr - Det var ikke unormalt heromkring desværre. Han bevægede sig langsomt efter scenten da han stoppede, så de to sidde i græsset. Kiggende bliv hans blink hurtigt frustrerende, og han kiggede meget ondt mod Scarlett. Stående bag dem, ville Jeremy nok ikke ligge mærke til ham, men Scarlet vil kun lugte Varulven. Langsomt sætter han sig ned i knæ, hans blik gloende ondt mod Scarlet, hviskende til sig selv, vel videne en Vampyr ville kunne høre ham. "Nå..Hvornår bider du så, monster?"

Scarlett vendte sig om, og kiggede på varulven.
"Ad, hvor du stinker," vrissede Scarlett, "hvad vil du?" hun kiggede på ham og mærkede hvordan tørsten blev stærkere og stærkere.

Han grinte højlydt mens han langsomt sinkede sig ned i knæ, klar til at springe. "Så skulle du lugte dig selv, sluger. Planlagt at slukke tørsten var? Det kradser, er lidt hårdt at stå imod, ikke? Bid bare. " siger han, hans fingretipper rører jorden, mens han kigger ondt mod Vampyren.

Scralett nedstirrede ham. Hvad var det helt præcist han havde gang i?
"Jeg ville hellere end gerne smadre dig ind i et træ, hvis det skulle være. Du siger bare til," hvæsede hun, og kunne næsten mærke hvordan hendes øjne blev varmere og varmere.
"Jeg ved ikke hvad det er du har gang i, men som du kan se, sidder vi lige og er kreative - og det er I hunde bare ikke." hun sukkede og genvandt kontrollen.

"Kreative? Når ja, du er lidt sød mod ham, giver ham garenteret komplimenter, også invitere du ham med hjem, flirter, også bider du." sagde han, grinende mens han sad klar, kigger ondt imod Vampyren.

Jeremy lagde mærke til at Scarlett sad med hovedet vendt
den anden vej.
"Noget galt" spurgte han lidt efter, da hun virkede sur.

"Nej overhovedet ikke, Jeremy." svarede hun og kiggede ondt.
"Hør, jeg er ikke som andre. Slap nu af og få de der rystelser væk," hun kiggede op og ned af ham.

"Sikker" spurgte han lidt efter.
Han kiggede igen på tegningen med et stort smil.