School day - Magnus

Omgivelser: Elever og lærer.
Sted: Forks High School.
Tid: 12:03
Vejr: Gråt og koldt.


Endnu en normal dag i Forks. Lidt regn og meget overskyet. Det var bare blevet hverdag igen. Folk kom ind i deres tykke jakker, og deres våde pjusket hår. Selvfølgelig havde det sin egen charme, at folk var våde og kolde. Det var dog ikke en normal form for charme. Selv havde Destiny haft en hætte på, så hendes hår var ikke koldt og vådt. Hvilket var rart da hendes tøj, ville have været gennemblødt; begrund af håret. Så det havde hun tænkt godt igennem.
Hun gik roligt hen af gangen, der forbandt klasseværelserne og hvor der stod skabe. Hun gik hen til et af de grå metalskabe, og åbnede næst derefter låsen. Da hun efter et stykke tid med bøvl med låsen, fik hun endelig åbnet skabet. Der lagde hun så de bøger hun bar på armen ind, da der lige nu var pause. En halv time cirka. Det var rart nok. Burde hun sætte sig ned og spise? Ligesom alle de andre? Eller burde hun lave noget andet? Der var så mange muligheder, at hun ikke kunne bestemme sig. Derfor valgte hun bare at lukke skabet, og daske videre ned af gangen. Så kunne det være at hun kunne bestemme sig.
Denne dag var hun iklædt en blå supermands trøje, og sorte jeans. Selvfølgelig også hendes sorte Converse, men dem havde hun jo altid på. Det var gået hen og blevet til hverdag. For dem havde hun altid på. Hendes røde hår hang løst og var helt fladt. Som sædvanligt. Det røde hår klædte hende rigtig godt, fordi hun havde grønne øjne. Ikke sådan helt skinnende grønne, mere sådan en oliven grøn farve. Sådan havde de altid været, lige siden hun blev født. Destiny blev irritable over hendes mange tanker, at hun bed sig selv hårdt i underlæben. Det kunne være ret belastende at tænke så meget. Nu gik hun lidt i sin egen verden, da hun kæmpede med ikke at tænke. Selvom det fik hende til at tænke endnu mere.Måske manglede hun bare selskab? Så kunne det være, at hendes tanker stoppede lidt.

Magnus kom gående en smule forvirret. han var i ført en rødternet skorte, hvor ærmene var rullet op til albuerne, bukserne var mørkegrønne, tæt siddende og med hængerøv. under armen havde han et skateboard og over venstre skulder hang en blå fjellrævs taske. i hånden havde han sit skema, og lige nu prøvede han i hærdigt at finde det lokale som han skulle være i efter pausen. Lige nu stod han stille og gloede sig desorienteret omkring for at finde sit skab. der stod at det var i nærheden af næste times lokale. Han kunne bare ikke finde det.
sukkende og opgivende lænede hans sig op af et skab og lignede en der bare hang ud. eller i hvert fald prøvede han på det.
Han rodede sig nervøst i det lyse hår og smilede fjoget for sig selv og kiggede så ned i jorden. Han følte sig lidt idiotisk stående her, uden at kunne finde ud af hvor tingene var.

Da hun efterhånden havde gået, i et halvt minut i sin egen verden så hun en dreng. Han lænede sig op af et skab og prøvede vidst på at se ud som, at han havde alt under kontrol. Det kunne hun dog godt regne sig frem til, at han ikke havde. Hun havde heller aldrig set ham her før? Måske var det hans første dag? Det ville nok være det bedste bud. Skulle hun mon gå hen til ham? Så kunne det også være, at han havde brug for hjælp. Destiny var ret god til, at gennemskue folks attitude. Det havde hun altid været ret god til. Måske var det et med født talent? Jaeh.. Det måtte det vel være.
Der stod hun nu bare og overvejede situationen. Derfor strøg hun blidt hendes fingre, gennem det røde hår. Det var mere sådan en tænkende ting, hun gjorde indimellem. Det var nok gået hen og blevet en vane. Når hun altså tænkte over noget. Til slut besluttede hun så, at gå over til ham. Der var lige et par skridt hen til ham, så hun gik roligt hen til ham. Destiny lagde hendes hånd på hans skulder. Kort og blidt. "Hej. Er du faret vild?" spurgte hun med et drillende smil. Dog var smilet også ret så sødt. Det var nemlig ikke på en ondskabsfuld drillende måde. Mere bare sådan en venlig og sød måde. Ja.. Det var sådan man kunne beskrive det bedst. Destiny bevægede sig hen foran ham, så han kunne se hende ordenligt. Det ville nok være ubehageligt for ham, hvis hun blev stående bag hans skulder. Nu kunne hun jo også lige tjekke ham ud, og han så bestemt ikke værst ud. Et ret sødt skater look han havde sig. Det var lidt charmerende på sin egen måde. Lidt street wear lignende. Efter hun havde studeret ham i et par sekunder, sendte hun ham så et smil, da det virkede mere imødekommende.

Magnus blev overrasket da en hånd pludselig lå på hans skulder, men viste det god ikke. pigen som spurgte ham om han var faret vild stod nu foran ham. Han smilede venligt og en smule kejtet. han var ikke den bedste til piger, det havde han indrømmet for lang tid siden"faret vild?...tjo lidt hvis man da kalde det det"sagde han med et venligt og imødekommende smil. Han smilede til hende og lod hurtigt blikket glide over hende, en ren refleks fra hans drengelige instinkt. han smilte venligt til hende og blev en smule forlegen da han havde stået og tjekket hende ud lige foran hende"Kan du fortælle mig hvor.."han stoppede og kiggede på skemaet"hvor klasseværelset nr. 26 er?"spurgte han og kløede sig lidt i nakken, imens han kiggede ned på papiret igen. han smilede et bredt smil som han prøvede at gemme uden held, da han så hendes superman trøje. Superman havde altid været Magnus's yndlings helt sammen med Batman.
"forresten jeg hedder Magnus"sagde han en smule kejtet og smilede et drenge røvs smil til hende.
Han kunne bare ikke det der med pigerne.

En sød latter kunne høres fra hende, da han indrømmede at han var faret vild. " Det kan jo ske" kommenterede hun kort og sendte ham et drillende smil. Gud hvor hun elskede at drille folk. Selvfølgelig på en kærlig måde. Hun kunne dog også godt genkende sig selv; i hans problem altså. Hun havde nemlig heller ikke helt styr på at finde rundt. Selvom hun havde gået der i et stykke tid, så havde hun stadig enkelte problemer. Destiny lod godt mærke til at han gav hende et par elevator blik. Det fik hendes kinder til at blusse op i rosa rød farve. Dog var farven ikke så synlig. Heldigvis. Lokale 26 var. Hun stod lige og tykkede på spørgsmålet i et stykke tid. Ikke længere end 10 sekunder. "Øhm.. Ja det tror jeg.. Men jeg er ikke helt sikker" mumlede hun tænkende som et svar. Da hun jo ikke kunne tillade sig, at stå og tænke i lang tid. Derfor sendte hun ham et sødt smil, og strøg sine fingre igennem det røde hår. Det var egentlig blevet ret langt efterhånden. Det var kun dejligt. En tanke slog hende, da hun kunne se at han blev en smule usikker. Var han ikke van til at tale med piger? Han lignede lidt en sky kat. Ret sødt. Selv var hun ikke nervøs for at snakke med modsatte køn. Det havde hun været så van til gennem hendes liv, at det bare var det letteste. Da hun ikke så det som noget andet end en pige. Altså medmindre hun havde et crush på fyren hun talte med. Så kludrede hun i ordene og kunne næsten ikke tale. Nu var det jo heldigvis ikke den situation hun stod i lige nu. " Du smiler" konstaterede hun og studerede ham, da han smilede ned i kortet. "Jeg er Destiny. Hyggeligt at møde dem Magnus" svarede hun ham så og rakte en hånd imod ham. Altså som en hilsen.