In school for the first time.

Sted ~ Forks high school
Tid ~ Til første time
Vejr ~ Det samme kedelige vejr. Regn og overskyet
Omgivelser ~ Elever og ansatte
Påklædning ~ Et par simple blå løssiddende bukser, en sort hættetrøje med hætten over hovedet og sorte sko

Jeremy stod udenfor skolens bygning. Det var hans første dag på
skolen. Han havde sin tasker over skulderen og stod og overvejede at
pjække. Han havde ikke rigtigt lyst til at begynde et nyt sted, og
være skolens sindsyge nervevrag. Han tvang sig selv til at åbne døren ind, den fyltes som
flere ton. Han trådte indenfor og så sig lidt om. Det hele så ud som han havde forstillet sig,
forfærdelig. Det var ikke selve bygningen der var noget galt med, bare menneskerne det
var i den. Nogle af dem var sindsyg smukke og ligblege, andre så ud til at være nørder
og resten var snobber der havde alt for meget makeup på. Jeremy gik hen til en bænk og satte sig ned.
Der var nogle minutter til hans første time. Han orkede bare ikke finde det lokale han skulle
være i.

Scarlett kom gående langs skolens mur, med et fjernt blik. Hun gik og legede med et lok af hendes hår, og tog hendes hætte op over hende. Hendes musik rungede i hørebøfferne, og hun stoppede brat, da hun så en dreng sidde på hendes daglige venteplads. Hun kiggede nysgerrigt på ham, og bed sig selv i læben.

Jeremy var ret træt da han ikke
rigtigt have sovet dagen før, så han lod hovedet
hvile roligt mod muren. Han lukkede øjnene og slappede af.

Hun stod nu foran drengen på bænken, og overvejede om hun stadig skulle sætte sig. Hun mærkede hans varme, og duften af hans blod. Den var jo fuldstændig ... enestående.
Scarlett tog chancen og satte sig. Hun måtte bare prøve at beherske sig selv.

Jeremy åbnede øjnene og så
på pigen der lige havde sat sig ned
ved siden af hende.
han var overrasket over hvor smuk hun
var. "Hej" sagde han stille.

Det var nu eller aldrig - hun havde sat sig og han havde talt.
"Hej," sagde hun, "Jeg hedder Scarlett." hun kiggede nervøst på ham.

"Og jeg hedder Jeremy" sagde han og smilte
til hende. Gangen begyndte at blive tom.
De fleste af eleverne var taget til time, men Jeremy gad virkelig
ikke. Han så på Scarlett, og smilte til hende. "Bor du her i Forks" spurgte han
stille.

Scarlett kiggede rundt, og svarede: "ja ... jeg bor ikke så langt herfra." Scarlett kiggede på Jeremy, og smilte stort. "Hvad med dig?" spurgte hun.

"Jeg bor i Seattle, men min moster syntes at jeg skulle gå i skole her" svarede
han med et skuldertræk. Han lagde sin taske ned på gulvet og så på
hende igen. "Hvad har du i 1. time" spurgte han med et smil.

"Okay ..." Scarlett kiggede på Jeremy, "jeg har Engelsk i første. Og du?"
Jeremy virkede anderledes end de andre på skolen - mere ... rar.

Jeremy nikkede og fandt nogle af sine papir frem.
han kiggede på dem og så derefter på hende.
"Jeg har geografi, men orker virkelig ikke" sagde han med et lille
grin.

Scarlett grinte kort, "Ikke lige et fag for mig," sagde hun og rettede hendes taske på ryggen, "hvis du vil, kan vi hænge ud efter skole - hvis du vil." Scarlett tog en kæmpe chance. Hun mærkede hvordan hun opførte sig mere og mere menneskeligt. Det ville aldrig ende godt - men Scarlett var sikker i sin sag. Hun ville ikke gøre ham noget.

Jeremy så overrasket på hende men nikkede så.
"Det vil jeg meget gerne" sagde han og smilte.
"Men hvor skal vi så mødes" spurgte han. Han så at de sidste elever var forsvundet fra
gangen og at timerne sikkert var i gang.

Scarlett fulgte Jeremys blik. "Bare rolig, vi kommer ikke for sent." Scarlett vurderede hvor det ville være bedst at mødes henne, uden at der ville være nogle problemer for hendes ... tørst.
"Parken?" spurgte hun og kom i tanke om det sted hun elskede at være i. Der var altid så grønt og hyggeligt, "hvis du ikke ved hvor det er, vil jeg gerne vise dig det. Når man bor i Forks, er det bare et sted man " skal have set.

Jeremy smilte og nikkede. "Okay jeg stoler på dig så." sagde han og smilte.
"Jeg tror jeg ved hvor det er henne" svarede han. "men jeg ved ikke hvor jeg skal være henne til time" sagde han
med et grin. Han viste hende hans papir. "Ved du hvor det er" spurgte han og så hende i øjnene.

Scarlett blev overrasket over at han kunne se hende i øjnene. Et kort sekund, tvivlede hun på om hun havde tjekket at hendes øjne ikke var røde, før hun tog hjemmefra imorges.
"Øh .. jeg ..." Scarlett vidste ikke hvad hun skulle sige, "vi kan bare mødes ude foran skolen. Så kan vi følges derhen?"
Scarlett så ned på papiret, og blev lykkelig over, at Geografi lokalet lå lige ved siden af hendes Engelsk lokale.
"Ja, jeg kan vise dig det. Hvis du vil."


//skal lige siges at jeg er Alfa Vampyr. Jeg har skrevet til Amber.//

"okay, det kan vi godt" sagde han med et smil.
Han rejste sig og så sig lidt om. "hvis du gider" sagde han
Han glædede sig faktisk til skolen var slut så de kunne mødes igen.

"Super. Vi skal denne vej," Scarlett begyndte at gå og gik imod klasseværelset. Hun regnede med, at Jeremy ville følge med hende.
Der var kun få elever på gangene og Scarlett blev en anelse nervøs - de var alle mennesker.

Jeremy greb sin taske og fulgte efter hende.
Han stak hænderne i lommen og kiggede roligt sig omkring
mens de gik.

"Det er her du skal være," sagde Scarlett og stoppede op foran den hvide dør, "mit nr, hvis du vil," Scarlett rakte Jeremy hendes nr. Vi ses efter skole? Og så smuttede Scarlett til lokalet inde ved siden af. Hun glædede sig til efter skoletid.

Jeremy tog i mod hendes nr og smilte. "Vi ses" sagde han efter hende.
Han tastede hurtigt nummer ind på mobilen og gik ind i lokalet. Han satte sig nede bag i
hvor der ikke sad nogen og ventede på at timen ville ende.

Scarlett så sig omkring. Derefter på sit ur. Hvad tid havde han fri?
Hun kunne mærke hvordan tørsten jog mere og mere i hende. *typisk!* Hun fik straks ubehagelige anelser - hvorfor skete sådan noget altid lige for hende? Gad vide om hun kunne nå i skoven, og så jage, og være tilbage før han anede det...
*jeg må tage mig sammen* tænkte hun og satte sig ned på gyngen udenfor, på skolens legeplads. Det var utroligt at skolen havde gidet at sætte sådan en op, når det nu var ældre elever ... men Scarlett tog gerne imod tilbudet.

Jeremy havde fri tideligt og skyndte sig ud af skolen og kiggede sig om
efter hende. Han havde ikke set hende da han ikke regnede med at finde hende
ved gyngerne. (xD) Han vidste jo heller ikke hvornår hun havde fri så
han tog sin mobil frem og skrev en sms til hende. #Hvornår har du fri? xD#
skrev han og trykkede send.

//det skal lige siges, at Scarlett er en meget fri og bestemt tøz xD//

Scarlett mærkede sin mobil i lommen og tog den op af den sorte hættetrøje.

#Hvornår har du fri? xD#

Scarlett smilte for sig selv og så sig om. Hun kunne se ham stå henne foran skolen - som aftalt. Han stod med ryggen til og hun grinte for sig selv og begyndte at gå hen imod ham.

Hun svarede : #Bag dig!# og trykkede send.

//Okay. ^^//

Jeremy læste hurtigt sms´en og vendte sig om.
"Heey jeg troede lige at du havde glemt mig" sagde han
og smilte til hende.

"Nej da!" svarede hun, "kom, vi går mod parken." hun rakte hånden hen imod Jeremy. Og kiggede intenst på ham. Hun havde fået bange anelser om hvordan dagen ville ende.

Jeremy tog hendes hånd og fulgte med hende.
"Er der langt" spurgte han og bed sig i læben. "Wow du har virkelig kolde hænder"
sagde han og så på hende.

"Nej, der er ikke så langt," sagde hun og kiggede på ham. "Jeg ... jeg har altid haft kolde hænder." den detalje havde hun ikke lige tænkt over.
Scarlett førte Jeremy ned af hovedgaden, og hen i retningen af parken. Hun kunne mærke Jeremys puls i hans hånd og hun rystede len enkelt gang på hovedet. *Fokuser!*

"okay" sagde han stille og fulgte efter hende.
"Noget galt" spurgte han da hun rystede på hovedet.
Han kunne ikke lade være med at smile over at han gik sammen med
sådan en smuk pige.

"Nej, nej .." svarede Scarlett stille og blev mere ivrig efter at nå hen i parken. Der ville være flere vidner, og ville absolut afholde hende fra ... hendes tørst.

//jeg skriver igen imorgen - hvis du er frisk. Jeg smutter nemlig nu (: //

"Okay" sagde han og smilte igen.
"Hvor længe har du boet her i Forks?" spurgte han
og så lidt rundt.

//Okaay xD//

Scarlett tænkte sig om. "Siden ... jeg var helt lille." det var det eneste svar hun kunne give. "Hvad med dig?" spurgte hun og så nysgerrigt på Jeremy, mens parkens port nærmede sig dem.

"Jeg bor i Seattle, men jeg har kun boet der i nogle dage" svarede
han og fik øje på parken.
"Er det parken" spurgte han og smilte til hende.

"Okay ..." smilte Scarlett og fulgte Jeremys blik. "Ja, det er det. Tro mig, du kommer til at elske det. Det er meget mere fredfyldt end hvad det ser ud til at være. Tro mig." Scarlett kiggede på Jeremy og smilte vist lidt for stort.

"Bruger du meget af din tid i parken" spurgte han
da de nærmede sig mere. Han holdt øje med hende
og sendte hende et smil en gang i mellem.

Scarlett kiggede på Jeremy. "Det kan du tro," sagde hun og sendte ham et smil, "det er det bedste stde i Forks, efter min mening." Scarlett slap Jeremys hånd og de stod nu under den store port ind til parken. Mennesker med madkurve og barnevogne strømmede ind og ud af parken, og Scarlett satte kurs mod 'hendes' sted. Undervejs, sørgede hun hele tiden for, at Jeremy var med.

Jeremy lo lidt da han så en lille pige prøve at gå.
Sikkert for første gang for hendes forældre greb hende hurtigt og
gav hende et kæmpe kram og masser af kys.
Jeremy skyndte sig efter Scarlett. "Wow her er virkelig dejligt"

Scarlett grinte, da hun så den lille pige. "Ja, her er utrolig dejligt." Scarlett førte Jeremy hen af den store græsplæne, og op på en lille bakketop. Der var ingen mennesker - og foran dem var der en sø, hvor solens stråler blev genspejlet. Svaner prydede søen og Scarlett så på Jeremy. "Hvad syntes du?" hun satte sig ned, og lænte sig tilbage.

Jeremy fulgte forventningsfuldt efter hende og så rundt på de mange
mennesker, indtil de kom til et mennesketom sted. Det var virkeligt
flot. Han smilte og vente sig mod hende. "Jeg vidste slet ikke at det kunne
se sådan ud i Forks" sagde han med en drillende stemme.

//Kom til at tænke på hvis solens stråler blev genspejlet i vandet afslører du jo hemligheden om vampyrerne^^//

Scarlett kiggede ud over søen. Hun var glad for, at Jeremy godt kunne lide det. "Nej, det gjorde jeg heller ikke indtil jeg gik en tur." Scarlett grinte, og kiggede på Jeremy. "Så du bor i Seattle ... hvordan kommer du frem og tilbage?"

//hm... mindre detalje xD//

Jeremy satte sig ned i græsset og smilte til hende.
han klappede på jorden ved siden af sig selv, som tegn til
hende at hun skulle sætte sig ned. "Jeg kører selv" sagde han og trak på
skulderne. "Jeg bor måske sammen med min moster, men jeg er aldrig sammen med hende"
sagde han roligt og trak på skulderne.

Scarlett satte sig ned og gjorde sig det behageligt. Hun strakte benene og lænte sig på sine albuer. "Ser du så nogen? altså udenover når du ikke karter frem og tilbage mellem Seattle og Forks?" Scarlett grinte og smilte.

Jeremy lo lidt og vendte blikket mod hende.
"Ikke rigtigt, jeg har ikke så mange venner, så jeg har ikke
rigtigt bygget noget op med noget, endnu" sagde han og sendte hende
et lille skævt smil. "Men jeg mødte en helt vild sød pige for nogle dage siden, nede ved stranden" sadgde han
og så på hende. "Men jeg tror ikke rigtigt at hun lagde noget i det"
"Hvad med dig? Ser du nogen?" spurgte han.

Scarlett var glad for at man ikke kunne se rødmen hos vampyrer, for hvis man kunne, havde det strakt sig helt på til hendes ører. Hans smil var bare så pænt. Scarlett kiggede på ham. "Stranden? hvilken?" hun kiggede og smilte skævt. "Nej, jeg ser ikke nogen," svarede hun kort. Men fortsatte: "folk har svært ved at se hvem jeg er."

"Strande i La Push" Svarede han og hev et græsstrå på
som han smed smilende på hende. "Hvor er folk dog bare dumme." sagde han
og rystede på hovedet. "Men hvordan mener du? Dømmer dig for hurtigt" spurgte han
og ændrede sin mine til en lidt mere alvorlig.

Scarlett blev stille, da hun hørte La Push. Det ville ikke undre hende om det havde været ... en kvindelig varulv han forleden dag havde skæftet bekendelse med. Hun smed tanken fra sig.
Scarlett grinte da Jeremy smed græsstrået over på hende. "Ja.." svarede hun på hans spørgsmål, "jeg er mere ... stille, i forhold til så mange andre. Eller ... det er jeg hvert fald, når jeg ikke er sammen med dig." hun smilte og kiggede på Jeremy.

Jeremy smilte og tog græsstrået han havde kastet på hende.
"Jeg er glad for at jeg kan få dig til at tale" sagde han da han strejfede hende
kind med en finger.

Scarlett smilte. Hun havde aldrig haft det så godt, som hun havde nu. Jeremy var en åbenbaring for hende - hendes åbenbaring. Hun mærkede hvordan hendes mave lige så stille blev fuld af sommerfugle. Hun vendte sig om mod ham, så hendes blik mødte hans, og rykkede lidt tættere på ham.

Jeremy sendte hende et smil og vendte blikket mod
vandet. "Har du ikke noget familie eller noget" spurgte han
da han kom i tanke om han faktisk ikke vidste så meget om hende.

"Øh .." Scarlett kiggede stadig på Jeremy. "nej, eller jo. Jeg ... bor hos min tante og onkel. Og så selvfølgelig sammen med min niece og nevø," hun smilte, "de har været meget søde mod mig." Scarlett kom i tanke om hvor mange gange hun måtte have været nødt til at 'gå en tur' for at få hendes brændende tørst til at forsvinde, når der var nære venner af hendes onkel og tante i huset. Det var især svært når hendes niece og nevø havde venner med hjem - de gjorde opmærksomme på sig selv hele tiden - og deres duft var ved at slå hende ihjel af bare tørst. Men hun elskede sin nye familie; tanten, onklen, hendes lille niece med de smukke lyse lokker og hendes lille baseball-gale nevø. " Scarlett kiggede på Jeremy.