Slappe af dag.. ?

Han kiggede på hende, "Jeg er ikke ligeglad med dig" sagde han og sendte et gennemborende blik. "Jordan.. læg den pæl fra dig..please.. vil du ikke nok?" spurgte han og lagde sine arme om sig selv. "Jeg elsker dig.." tilføjede han, og håbede bare at hun forstod det. "Hvordan skal jeg lade dig forstå det?" spurgte han nysgerrigt, efter et stykke tid.

Jordan kiggede på ham med et tomt blik "Jeg kan ikke.." hviskede hun og vrissede irretert "Jeg er ikke modig nok.." hviskede hun og kunne slet ikke holdeu d at være i nærheden af ham. Hun fnøs let og gik tilbage mod skoven.

"Så forlader jeg Forks.." sagde han irriteret, og rejste sig op, hev op i sine bygge-jeans, inden at han begyndte at forlade stedet, han havde intet tilbage nu, hvor han også havde.. eller ville knuse, sin kæreste hjerte, med det han havde haft gang i, og Bill kom snart tilbage til Forks, fedt nok. "Vi ses" tilføjede han stille, dog så hun hørte det.

Hun blev lidt ked af hans reaktion, men hun havde vel egentlig ikke forventet andet, han ville jo bare have hende til at lade vær, og ikke andet - alt det han sagde var løgn. Hun løb ned mod skoven og hoppede op på en gren "Jeg må vel bare gøre det når han er væk - så ingen kan forstyrre mig" hviskede hun til sig selv og sukkede.

Tom kunne tydeligt mærke at hun ikke troede på det han sagde. Han stoppede op med at gå, og listede sig væk hen til et sted, der gik ikke lang tid før at han dukkede op ved siden af hende, på grenen, hvor hun stod. "Forklar mig.. vil du ikke nok.. hentydet til hvordan jeg skal forklare at jeg elsker dig?" spurgte han irriteret. "Skal jeg udføre noget for at bevise det? Eller hvad skal jeg?!" spurgte han med et hævet bryn, måske forskrækkede det hende godt nok, men han ville bare bevise over for hende at han ikke løj, at det hele var sandt det han sagde!

På trods af han kom så pludselig forskrækkede han hende ikke spor. Hun kiggede blot op på ham "Nårh du har så nemt ved at falde for mig, hvem siger så jeg er den eneste?" spurgte hun og hævede det ene bryn.

"Hvad mener du?.." spurgte han stille, og kiggede ligeledes på hende. Han bed sig let i underlæben, og kiggede derefter kort op mod himlen. "Så.. du vil gerne være fri for mig?"

Hun hævede et bryn "Så du er altså en player? Nice to know.." snerrede hun og vendte ryggen til ham.

"Nej..jeg" sagde han og tøvede let. "Jeg giver op.." tilføjede han så, og hoppede ned fra grenen, landede elegant og flot på sine ben, da han ramte jorden, hvorefter at han begyndte at gå.

Hun forstod nu at det var alvor. Hun hoppede ned fra grenen og styrtede efter ham "TOM Vent!" råbte hun og løb ham op, hvorefter hun stilte sig foran ham "Undskyld alt det her.." sagde hun og kiggede op på ham med et trist blik.

Han kiggede ned i jorden, "Måske er jeg lidt player agtig.. når jeg har en kæreste.. men det" sagde han stille, og rettede sit blik op mod hende. "Vil du bare love mig at du ikke skader dig selv?" spurgte han alvorligt, og nikkede kort. "Det er i orden.." tilføjede han med et skævt smil. "Jeg vil snakke med min kæreste.. også finder jeg lige ud af hvad jeg vil"

Hun kiggede på ham "Nej Tom, jeg vil ikke det her liv og hvis du er player agtigt, så vil jeg heller ikke dig.." hviskede hun og kiggede mod byen. Hendes blik hvilede roligt på ham "Jeg vil ikke være noget du vælger" sagde hun og bed sig svagt i læben. Hun synes det var lidt taveligt af ham - han fik det til at lyde som om hun bare var en ting man kunne vælge.

Han sank en lille klump, og kiggede væk fra hende. "Undskyld min opførsel.. kan vi være venner?" spurgte han og vendte forsigtigt sit blik mod hende, han var noget nervøs for hvordan hun ville reagere..

Hun fugtede læberne "Jeg..Har tagt den beslutning, at hvis jeg ikke kunne få dig - for real, så ville jeg slet ikke have dig" hviskede hun og kiggede ned "Og uden kærlighed, er det her liv menings løst" sukkede hun og blev trist.

"Jeg er ikke den .. eneste mand i denne her verden" svarede han stille, imens at han kiggede på hende.

//Damn.. undskyld jeg ikke lige er så krea..//

Hun gik helt hen til ham og lagde sin kolde hånd mod hans kind og så op på ham med sine blå øjne "Nej, men du er speciel, forstår du ikke det?" hviskede hun og lagde sin pande mod hans page og sukkede.

Han fugtede sine læber. "Jeg .. er bare Tom Kaulitz, no big deal.." sagde han stille, og kiggede på hende.
"Så speciel er jeg heller ikke.." smilede han skævt, og bed sig dernæst i læben.

Hun sukkede tungt, eftersom han ikke forstod det "Well? det forstår du vel ikke" hviskede hun og vendte sig om og gik op mod byen igen. Han mente åbenbart ikke det han sagde - thats life.

Tom satte sig ned på jorden, og lagde sig derefter ned, og førte sine hænder om bag hovedet, som om at de var en slags hovedpude, imens at hans blik var vendt op mod himlen. *Jeg ville ønske.. at jeg bare var en normal beskidt dreng* tænkte han og bed sig i underlæben, nogen gange, ønskede han ikke at han var sig selv, underlig tanke? Men bare det at han sårede så mange piger, og faktisk havde rygtet som player.

Jordan søgte tilbage til gyden. Det var hendes eneste håb om at slippe for den smerte hun nu bar på. Da et menneske kom forbi gyden, snuppede hun det og gjorder som sidst. Denne gang var det en ældre herre, men han forstod hende og ville gern hjælpe. Hun satte sig ned foran ham, med brystet fremme og lukkede øjnene. Han stod lidt og kunne ikke få sig selv til at gøre det først.

"Jordan.. hvorfor kan vi ikke være venner?" spurgte han med en højt råbende tone, så hun kunne høre det.
Det var lidt nederen at han skulle være afhængig om liv og død. Han tøvede let, og bed sig nervøst i læben.
Han kunne ikke fatte at hun ville tage sit eget liv.

Hun mærkede hvor angst hun var for netop dette. Endelig fik manden tager mod til sig og inden Jordan nåede at svare Tom, mærkede hun et stærk smerte i ventre bryst. Pælen sad i hendes hjerte. Hun udstøtte et kraftigt skrig og faldt om. Nu var hun igen blevet et menneske - men døende..En tåre gled ned over hendes kind. Hun kunne ikke sige noget, lå bare og mærkede hende vejr trækning blev tungere *Jeg betyder intet for ham, intet...* tænkte hun og lukkede øjnene

Tom rejste sig op hurtigt, og løb i vampyr fart hen til hende, skubbede hårdt til manden, han var ligeglad om han kom til skade, hvorefter at han satte sig ned på sine knæ ved siden af hende, og kiggede på hende, imens at han tog fat i pælen, "Hvorfor.. Jordan? Hvorfor gjorde du det?" spurgte han og tøvede let. Han prøvede at trække pælen ud, forsigtigt. Idet at han lagde sin ene hånd ned til hendes mund, "Begynd at tag noget af mit blod" sagde han, og trak i pælen med sin anden hånd.

Jordan Tom tydeligt. Hun hørte hvad han sagde. Men på trods af hun sikkert havde kræfter nok til at suge hans blod, nægtede hun. Hendes øjne åbnede sig, men kun ganske svagt, hun kiggede bare på ham, mens en bloddræbe gled ned fra hendes mundvign. Han havde holdt hende for nar og hun betyd intet for ham. Den smerte var værre end den i pælen havde gjort hende. Hendes øjne lukkede sig igen.

//jeg logger.. jeg er mega træt, et er lige før jeg falder i søvn på tastaturet.. Oo'//

//Okay, men Jordan er død, just so you know...