Slappe af dag.. ?

Årstid :: Vinter.
Dato :: d. 1. januar.
Tid :: Klokken 15.00?
Omgivelser :: Just little cute, Tom Kaulitz.
Vejr :: Sne, hvor vandet i floden er frosset til is.
Sted :: Lake Washington.

Tom sad nede ved flodens bred, og kiggede udover landskabet, vandet var frosset til is, lidt af en skam, faktisk havde han lyst til en svømmetur. Det kunne så ikke blive til noget, right now. Han fugtede let sine læber, inden at han rejste sig op, og hev op i sine baggy jeans, de var altid for store til ham, sådan var det, han elskede at gå i stort tøj? Hvorefter at hans blik strejfede rundt, og han fik øje på et træ, dernæst kiggede han efter om der var nogen til stede, hvilket der ikke var, så han løb hen til træet i vampyr fart, og hoppede op på en gren, som var noget højt oppe, og gled ned i huk, det var et smuk syn, man fik der oppe, og det var også en af grundene til at han hoppede der op, så kunne han også holde øje med de væsner som dukkede op.

Jordan havde lige været henne i byen og søge om et job. Det var u ikke fordi hun var i penge nød, men hun mente nu det var sundt nok at have et eller andet form for job, så selv kunne tjene "til mad på bordet". Hun havde været inde i samtlige forretninger og de fleste havde ikke brug for flere ansatte. Dog havde de tre af stedderne, lovet hende at ringe tilbage, hvis de fik brug for det. Hun lod et mildt blik glide hen over Lake Washington, og satte kurs mod Cafén, hvor hun ville drikke en kop te, oven på den lange dag. Hendes påkædning var et par stramme lyse jeans der sad perfekt om hende velformede bagdel, samt en pink bluse, hvor hendes barm dannede hun flot of fyldig kavalergang. Uden på bar hun selvfølgelig en varm north face vinterjakke i sort og et par høje stiletter med nitter. Det sorte hår hang løst ned af hendes ryg.

Tom fik øje på en pige, et menneske, som også allerede var på vej til at forlade stedet, hvilket han ikke forstod? Han bed sig let i underlæben, og hoppede ned fra træet, let og elegant, han vidste ikke helt om han skulle følge efter hende, så ville hun også undrer sig over, hvorfor han gjorde det, og hvad skulle han svare til det? Alligevel begyndte han at gå i retningen mod hende, og betragtede hende lidt. Skulle han sige noget? Han rømmede sig. "Eh.. hey", sagde han med en lidt høj stemme, så hun kunne høre ham, han smilede dernæst let.

Jordan gik lidt i sine egne tanker, men hørte tydeligt da nogen talte til hende. Hun vendte sig om og blottede perle hvidt tandsmil, mens hun betragtede ham lidt "Hey stranger?" hilste hun med et drillende glimt i øjet. Det var egentlig pudsigt, hun synes slet ikke at have bemærket ham før? Og han kunne jo ikke bare være kommet ud af den blå luft? - eller kunne han? Hun ført hånden gennem det sorte hår og fugtede de let buttede læber der var dækket af den lysrød løbestift, som egentlig klædte hende super godt. Først nu slog det hende at han kunne være kommet oppe fra skoen af, og så var alt jo som det skulle være.

"Tom Kaulitz" sagde han med et smil, og fugtede let sine læber. "Jeg synes du var ved at forlade stedet .. ret hurtigt?" smilede han skævt, og så på hende imens at han ventede nysgerrigt. Hendes duft.. lugten af et menneske, som tiden gik, fik han mere trang til at bide hende, men han holdt så lav profil som muligt, da han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme.

Hun kiggede lidt på ham med et smil "Hej jeg er Jordan Capmbell, ny i byen" sagde hun med et skævt lidt chamernde smil og betragtede ham, hvorefter hun trak en lok hår væk fra ansigtet "Jah, jeg ville bare ind på Caféen i byen og have en kop te, har lige været inde og søge job så trænger til det" forklarede hun med et varmt glimt i øjet. Han virkede lidt skræmmende, hun viste ikke helt hvorfor, men måske fordi han lagde så meget i at hun ville gå "Vil du med?" forslog hun og begyndte at gå med et vartm smil hen over læberne.

"Er du sikker på at du ikke vil .. nyde naturen?" spurgte han med et charmerende smil, hvis han gik med ind på caféen, og at der nok var fuldt med mennesker, så ville han ikke kunne klare det, lugten af så mange mennesker. Han gik hen til hende. "Søge job? - Du planlægger vist hurtigt for din fremtid?" sagde han og hævede det ene bryn.

Hun stoppede op og fugtede hurtigt læberne. Egentlig var det jo et meget godt tilbud? Men hvorfor ville han mon ikke med på Café? De fleste mennesker ville sige ja, eftersom det næsten altid var hyggeligt på Caféen "Uhm? Tjoo kunne jeg vil godt men.." sagde hun og holdt resten af sætningen inde, eftersom hun ikke ville virke stædig eller lingende "Jo, det vil jeg gerne" svarede hun så med et varmt smil, hvorefter hun vendte sig rigtigt om, gik hen imod ham. Hun smilede sødt ved hans ord "Jah, det er bedst nu opm dage - hele tiden flyver afsted og det er svært at for arbejde allerede nu, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan det vil blive senere" svarede hun og fniste muntert mens hende blik gled hen på ham. Han var egentlig en køn dreng - men ret så bleg?

Han rakte sin ene hånd imod hende, og smilede let. "Lyder godt", sagde han hentydet til at hun ville blive. Han grinede lidt dernæst. "Med tiden vil du finde ud af at du ikke behøver at planlægge dit liv", svarede han med et glimt i øjet. Han lod sin tunge glide ud at strejfe ved sin underlæbe, imens at han kiggede på hende, det var måske ikke så smart at han lige frem rakte sin hånd ud, hvad hvis at hun lagde mærke til at han var ret så kold? Udover det måtte han bare komme med en god undskyldning, hvis det var, det plejede han at være god til.

Hun smilede blidt til ham men, hendes smil falmede en smule da hun mærkede hans ualmindelige kolde hånd. Dog prøvede hun at skjule det ved at blotte tænderne i et varmt smil mens blikket betragtede ham ind imellem. Hvorfor var han så kold? Var han over hovedet så kold? *Ej Jordan! nu tager du dig sammen, det er jo vinter så det er klart han er kold om hænderne, du overreagere bare* tænkte hun og rystede let på hovdet, mens hun lyttede til hvad hans sagde. Dog studsede hun lidt over hvad han mente med det men valgte ikke at tænke vidre over det "Nej, du har nok ret" sagde hun med et venlig tone og trak sit lange sorte hår foran, så det faldt ned over hendes skulder og bølgede flot. Hun sparkede forsigtigt en sten væk fra stien "Hmm? Har du boet her lange tid eller?.." spurgte hun og kiggede kort på ham hvorefter hun slog blikket ned på stien. Det var ved at blive mørkt og skyggerne samlede sig roligt omkring dem, hun gøs let.

Tom så på hende, "Jeg har boet her i lang tid, men der har været nogle perioder hvor jeg tog tilbage til mit hjemland", smilede han skævt, og nikkede kort. "Har du nogensinde prøvet at klatre i træer?", spurgte han nysgerrigt med et lille grin, og var egentlig spændt på hendes svar, han trak hende dernæst lidt tæt ind til sig, imens at han holdte hendes hånd i sin, klemte hendes hånd blidt efter et stykke tid.

Hun nikkede forstående "Okay, kan jeg godt forstå" svarede hun og smilede sødt "På trods af at jeg er glad for at bo her, så savner jeg sommetider min familie i New York" tilføjede hun og bed sig svagt i underlæben for ikek at græde, da tanken om familien, gjorder ondt. Hun blev temmeligt overrasket, over hans spørgsmål og grinede lidt fjollet, eftersom det var et underligt spørgsmål. Men hun blev endnu mere overrasket da han rak hende ind til sig, og hun igen mærkede hans iskolde hånd. Hendes ellers muntre og chamernde smil forsvandt brat og hun kiggede ned "Tom jeg ved det her lyd dumt, men din hånd ....Den er altså virkelig kold..som is" hviskede hun mens hendes hjerte galoperede da ud af. Hun kiggede op på ham og kom i tanke om hans spørgsmål "Og ja jeg har prøvet at klatre.." svage hun svagt og mærkede hun blev helt tør i halsen. Hun kiggede igen op på ham med sine klare blå uskyldige øjne. Der var noget glat, hun var sikker!

Han fugtede let sine læber. "Det var nu ikke for at vende tilbage til familien.. mine forældre er skilt", svarede han og betragtede hende let, hvorefter at han rømmede sig lidt, så hun havde altså fundet ud af det? "Det.. er fordi jeg lige har været i et meget koldt bad.. efter at jeg havde gjort mig klar, så gik jeg udenfor, og jeg har været udenfor i ret lang tid", løj han, men han sagde det ret overbevisende, imens at han så på hende. "Fedt", smilede han, hentydet til at hun havde prøvet at klatre i træer før. Han lod sine læber glide ned mod hendes hals, og kyssede den blidt, han havde virkelig lyst til at bide hende, smage hendes blod. "Hvad ville du sige til at dit liv blev forandret?..", spurgte han stille med en hviskende stemme.

Hun sukkede "Hvor trist.." hviskede hun til det med hans forældre, hvorefter hun lagde hovdet let på skrå og lyttede til hans ord. Hendes øjne gik pludselig fra at være rolige til at være skræmte og da hun slikkede hendes, blev det for meget "Slip mig!" pev hun og prøvede at vride sig fri, men han var utrolig stærk. Hun kiggede op på ham med skræmte øjne og til det næste han sagde "Hvad mener du?!" udbrød hun med et havl kvalt skrig og fik nu vredet sig fri, hvorefter hun begyndte at løbe hen mod byen. *Hvad sker der!? * tænkte hun og en tåre løb ned over hendes kind *Han virkede ellers så sød?*

Han så efter hende, og tøvede lidt, imens at han ikke rigtig vidste om det var klogt at følge efter hende. Så han valgte at blive stående. *Godt klaret, Tom* tænkte han, og slog armene om sig selv, inden at han satte sig ned i huk, og studerede lidt jorden, så kedelig den var, men alligevel spændende, når man ikke vidste hvad man skulle?

Skulle han løbe efter hende, også bare bide hende med det samme? Fordi hvis han løb efter hende, ville han bruge vampyr-fart, og det var ikke lige så smart at gøre, for når hun opdagede det, ville hun også undrer sig over det, blive skræmt, og dermed løbe for livet igen.
Han lukkede sine øjne lidt. *Sød og køn uden på.. men et monster inden i.. når det gælder at have kontakt med mennesker* tænkte han og bed sig diskret i underlæben.

Da Jordan havde løbet i et par minutter, vendte hun sig om og kunne se han ikke fulgte efter hende. Hun var utroligt umattet, efter at være blevet skræmt på den måde og slentrede hen til et træ, hvor hun gled ned af og satte sig, mens hele hendes krop rystede. Hun var helt i chok og selv om hun gerne ville kunne hun ikke rejse sig "Hvad var han?" spurgte hun sig selv og snøftede. Roligt lod hun blikket glide rundt og måtte erkende hun var faret vild.

Han rettede sit blik hen mod hende, og så at hun sad ved et træ, vampyrernes syn var skarpt og bedre end menneskers, derfor kunne han se et godt stykke væk, end med et menneskes syn. Han rejste sig så op, og tøvede let, imens at han begyndte at gå hen til hende, hvad skulle han sige, og gøre? Han vidste bare at han blev nød til at gå hen til hende, han kunne ikke løbe sin vej, eller blive på det samme sted.
"Jordan?.." spurgte han forsigtigt, med et lille skævt smil plantet på sine læber, imens at han gik.

Midt i al hendes fortvivelse hørte hun pludselig hans stemme, ikke så langt der fra "Han kommer!" hviskede hun næsten lydløst, som for at bekæfte sig selv i det hun hørte. Af rædsel krøb hun helt ind mod tråets stamme og rystede. Hvsad ville han med hende? Og hvorfor var han så...død?. Første nu gik det op for hende. Hun havde trods alt hørt rygter om at der vampyre i byen´, men det var fra en gammel fuld mand, så det prallede bare af på hende. Desuden fandtes der jo ikke vampyre? Men nu fik hun mandens ord bekræftet. Tom var en vampyr! hun gispede let ved tanken og trak vejeret hurtigt.

Han kiggede lidt ned mod jorden, da han kunne se hvor meget bange, hun åbenbart var blevet. Han satte sig ned i huk foran hende, og lagde sin ene hånd på hendes skulder. "Jordan.. undskyld.. jeg.." sagde han stille, og sukkede lydløst, hvordan skulle han kunne klare den her?! Han var virkelig på den, fordi mennesker måtte ikke vide noget om vampyrer. "Jeg bliver nød til at.." tøvede han, og førte sin ene hånd op i hendes hår, trak hende dernæst tæt ind til sig, han måtte bide hende, når hun vidste hvad han var. Der var ingen vej udenom. Han kiggede hende lidt i øjnene, inden at han lod, igen sine læber glide ned mod hendes hals, som han kyssede blidt. Hvorefter at hans øjne blev røde, og hans skarpe tænder strejfede hendes hud, idet at han bed sig fast, begyndte han roligt at suge hendes blod.

Jordan rystede, voldsomt da han kom, og hun kiggede op på ham med store bange øjne. Da han kom ned til hende begyndte tårene at strømme, ned af hendes kinder. Hun prøvede at frembringe ord, men uden held. Og da han nærmede hendes hals pev hun som en lille pige og måtte bruge mange kræfter på at få et par ord frem "Jeg ber' dig, vil du ikke nok..Åh gud, vis nåde...Jeg ber'!" hviskede hun gang på gang. Pludselig mærkede hun en smerte i halsen og udstøtte et skrig af smerte, hvorefter hun besvimede.

Han elskede hendes skrig, nærmest noget af det som han ventede på at høre. Selvom hun besvimede, så holdte han hende stadig ind til sig, og han sugede stadig noget af hendes blod, spørgsmålet var om han kunne stoppe igen? Det smagte så godt! Giften strømmede ind i hende, og der varede ikke længe før at forvandlingen ville gå i gang. Han stoppede dernæst med at suge, og trak sine tænder ud, slikkede hende på halsen, af det sted hvor han havde bidt, fordi der var stadig noget blod. Derefter slikkede han sig om munden, fordi han også havde noget blod der. Han smilede skævt, og var tilfreds med hendes reaktion imens ventede han spændt på hvornår hun ville vågne, hendes hjerte som ville gå i stå med at slå, det at hun ville blive bleg i huden, og generelt bare blive smukkere end før. Det var noget ved det positive at blive vampyr, som var et smukkere væsen end mennesket.

Jordan mærkede hvordan giftede trængte ind og hun fik voldsomme kramper. For et kort øjeblik trode hun det var forbi, men så stoppede de og hun åbnede forsigtigt øjnene. Roligt satte hun sig op, og tog sig til hovedet, men gav et kort skrig fra sig da hun så hendes blege arme der før havde været letter brune. Hun Fór en til en vandpyt, og bemærkede slet ike Tom. Hun betragtede sit spejlbilled. Hun var helt bleg, og selvom hun i forvejen var en smuk pige, var hun endnu smukkere end før. På hendes hals var to bid mærker. På trods af det ellers flotte udseende, lvar hun ked af det - men kunne ikke græde som før "Hvorfor?" hviskede hun og så om på Tom. Hun vendte hovedet mod pytten igen og kiggede trist ned.

Tom kiggede lidt nedad sig selv, inden at han rejste sig op og gik hen ved af siden af hende. "Fordi.. du vidste at jeg var en vampyr.. mennesker må ikke gå at tro at vi findes, derfor var jeg nød til det.." svarede han stille, og så på hende. "Du må gerne slå mig, hvis du hader mig for det" sagde han og trak svagt på skuldrende. "Det er derfor jeg er kold i huden.. fordi jeg er vampyr" tilføjede han, og fugtede let sine læber, idet at han kiggede ned i vandpytten.

Hun rejste sig og rystede på hovedet "Det er ligemeget..Jeg slå ikke andre, ligegyldigt hvor forfærdeligt det de har gjort mod mig er.." sagde hun roligt og begyndte at gå. Hun måtte nu traffe et valg: leve i ensomhedens verden eller bede et menneske om at slå hende ihjel - for alvor.

Han så efter hende, og hævede det ene bryn. "Jordan.." sagde han og løb efter hende i vampyr fart, han standsede op lige foran hende, "Ikke gå.. vil du ikke nok blive?" spurgte han forsigtigt, og sendte et charmerende smil. "Jeg kan fortælle om det at være vampyr og lærer dig lidt af det, så du mere vænner dig til det" tilføjede han stille, imens at han kiggede på hende.

Jordan standesede ikke da han stoppede foran hende og gik bare vidre "Nej tak! Jeg tror ikke det bliver nødvindigt!" snerrede hun koldt og knugede knoerne "Desuden, skal du ikke hjem til din vampyr kæreste!?" Spurgte hun vredt med en tavelig tone, uden egentlig at vide om han havde en? Men det havde han nu sikkert.

Tom svarede ikke, og gik få skridt til den ene side, så hun nemmere kunne komme forbi. Hvad skulle han sige eller gøre for den sags skyld? Hvorefter at han så efter hende. *Det gik ikke så godt med dit fangst, hva' Tom?* tænkte han og tøvede. Han troede ellers at hun ville blive glad for at blive forvandlet, selvom det lige skete så hurtigt. Han hoppede så op i et træ som var i nærheden, og satte sig til rette der. Lod sit bandana glide ned i hans øjne, som fik ham til at tænke lidt klart, måske?

Jordan var rasende! og gik med hurtige skridt. *Hvorfor gjorder han det? ja hun var jo godt klar over han var en vampyr og drak blod, men der var jo ingen mening i det? Det ville være anderldes hvis det var fordi han kunne lide hende og gerne ville have hun blev en del af hans verden? Men det var det ikke - han var bare en kold vampyr uden nogen form for føelser!* Hun fnøs let og bed sig svagt i underlæben. *Tænk at hun skulle ende sine dage somn vampyr?!* tanken gjorder hun fik kavlme, men hun sagde ikke noget.

Han rettede sit bandana, og kiggede efter hende, hvorefter at han så hoppede ned, løb med vampyr-fart igen, hen foran hende. "Jordan.. havde du følelser for mig?" spurgte han, og tog fat i hendes arme, egentlig lidt hårdt, da han gerne ville snakke med hende, så hun ikke bare kunne fortsætte med at gå, han kiggede på hende. Hvis hun ville slå ham, måtte hun gerne det, men han ville bare gerne få snakket ud med hende omkring det som var sket.

Hun fugtede læberne og kiggede på ham. Hun ville ikke vride sig fri denne gang, men kiggede på ned. Forsigtigt trak hun på skulderne "Man kan vel ikke have følelser for nogen man ikke kender men ... du er bare noget specielt" hviskede hun roligt "Jeg kunne i hvert fald sagtens få det.." hviskede hun og bed sig svagt i underlæben, hvorefter hun så væk. Det var ikke rart at åbne sig op over for en som lige havde gjort hende fortræd

"Jeg blev bare nød til det.." sagde han forsigtigt. "Jeg ville aldrig skade dig eller for den sags skyld gøre dig fortræd.." svarede han og fugtede sine læber. "Er der nogen måde.. hvor jeg kan gøre det godt igen? Hvad som helst?" spurgte han, imens at han kiggede på hende, og prøvede på at fange hendes blik.

Hun kiggede op på ham med et trist blik "Du kan.. slå mig ihjel - for real" bad hun og bed sig svagt i underlæben.

Tom hævede det ene bryn, "Det vil jeg ikke" sagde han, og bed sig i læben. Han havde virkelig kvajet sig. "Jordan.. du er smuk, jeg.. du.." svarede han langtrukkent, han vrøvlede, og kunne ikke rigtig få nogle få frem. Idet at han trak svagt på skuldrende. "Ville du gerne have forblevet som et menneske?" spurgte han så stille.

Hun grinede sakastisk "Hmm ? JA!" udbrød hun med en vred mine og vred sig fri. Hun ville op til byen, det ville være hendes sikre død - for der var ingen andre udvejen, menneske kunne hun ikke blive igen.

Tom bed sig i læben. "Du kan blive sur.. men du kan åbenbart ikke blive så sur til at slå mig" sagde han og grinede lidt, men tøvede derefter, allerede havde han ødelagt et venskab, og han synes ellers så godt om Jordan.. "En dag vil du takke mig for det" tilføjede han så stille, og kiggede ned i jorden, han var lidt spændt på hendes reaktion på det som han havde sagt.

Hun brød ud i falsk latter, "Det kommer jeg desværre aldrig til!, for om mindre en én time er jeg død" svarede hun og gik målrettet mod byen.

Tom rettede sit blik mod hende. "Det kan du godt glemme alt om" sagde han alvorligt, og rejste sig op, han kom hen foran hende, igen hurtigt, og overfaldt hende. Idet at han satte sig til rette på hendes mave, han tog derefter fat i hendes håndled, strammede lidt til, og gjorde sig tung, så det virkelig var svært for hende at komme fri, det fik hun lov til det der! Bestemt ikke!

På trods af hun var ked af det med at hun var vampyr, havde det da også visse fordele "Det styre på desværre ikke!" snerrede hun og sparkede ham væk fra sig, hvorefter hun løb op mod byen. Hun havde bestemt sig, dette var hendes skæbne.

Han fik lidt af et chok, da hun sparkede ham væk fra sig. Han var begyndt at blive godt vred over det, han ville jo bare hjlæpe, han tog ikke så meget skade af det, så han rejste sig hurtigt op, og tog fat i hendes ene arm, da han indhentede hende, trak hende dernæst tæt ind til sig. "Du er en sød lille kat.." sagde han med et skævt smil, han ville få ballade senere af en anden person, men altså... han ville bare ikke have at Jordan skulle tage livet af sig selv. Overhovedet ikke. Han fangede hendes læber med sine, kiggede hende lidt i øjnene, inden at han kyssede hende blidt. "Jorden.. please.. vil du ikke nok lade være?" spurgte han bedende.

Hun rev sig fri og skubbede ham væk fra sig "Det der hjælper ikke! du troede nok du bare kunne kysse mig og så ville jeg opgive hva? Så ville du bare droppe mig efterfølgende? Men sådan leger jeg ikke!" skreg hun og løb sindygt hurtigt op mod byen. Hun hade at være sådan over for andre, men det var nødvendigt. Desuden gav hun ikke en skid for ham, eftersom han bare udnyttede det, at hun synes om ham.

Tom lod sig falde ned på jorden. Hvorefter at han krummede sig sammen, *Bill..* tænkte han, og havde virkelig brug for at snakke med ham. Tom var kommet i vanskelige problemer, han udnyttede hende ikke, da han var ved at få følelser for hende, men hvad kunne han gøre? Han fugtede let sine læber, og førte sine arme om sig selv, imens at han bare krummede sig mere sammen, så han ikke fyldte så meget på jorden. Hvis han kunne græde, ville han gøre det, men som vampyr kunne man ikke græde. En masse følelser var på spil. Virkelig fedt. Også det at alt nærmest var ved at være slut, han kunne lige så godt rejse hjem til Tyskland, hvor han kom fra.

Jordan var nu meget tæt på byen. Hun kunne høre larmen af mennekser. Den var dog ikke særlig voldsom, men den var der. Hun stillede sig i en gyde og kiggede ud *Thats was it?* tænkte hun og bed sig svagt i underlæben. Alle hendes fremtids drømme var knust. Bare på en enkelt dag, jeg måske en enkelt time. Det var hårdt at tænke på, men hun måtte gøre det, for hun kunne ikke leve som vampyr, uden føelser, uden at kunne græde - uden noget.

"JORDAN..!" råbte han, flere gange, og faktisk helt ude af sig selv. "Gør.. det ikke.." mumlede han, og bed sig hårdt i underlæben. *Flot klaret Tom, virkelig flot klaret!* tænkte han og havde lyst til at smadre noget, men alligevel blev han bare liggende på jorden, og ønskede.. håbede på at hun ville komme til fornuft. Han kunne ikke fatte at hun ville tage livet af sig selv. Hun var smuk, kunne finde en kæreste, hvornår det skulle være, havde en god personlighed, og i det hele taget bare .. en som skulle tage og leve livet. "JORDAN.." råbte han igen, meget højt, så hun hørte det, han ville ikke have at hun skulle dø, det ville være en længsel for ham, og knuse hans hjerte, selvom han ikke havde noget, også ville han hele tiden tænke på det, resten af sit liv.

Jordan gik med tunge skridt hen mod åbningen og da den næste person kom fordi hev hun den ind i gyden og holde ham for munden så han ikke kunne skrige. Det var tydeligt han var bnage eftersom hendes hygtænder var blottet "Hør, Jeg ber' dig, vil du ikke tage en træpæl og spide gennem mit hjerte?" sagde hun og bed sig svagt i underlæben "Jeg gør dig intet, men ønske ikke det her liv - forstår du?". Han nikkede roligt og sukkede tungt. Hun gav slip og han fandt hurtigt en træpæl. Hun satte sig ned på kæenen og han løftede pælen over hovdet..

Tom rejste sig op, hvis hun virkelig havde følelser for ham, ville hun da gøre noget for det, i stedet for at tage live af sig selv? Han skyndte sig i vampyr fart hen til hende og en mand, som .. skulle til at dræbe hende? Han slog hårdt til manden, så han væltede omkuld, det plejede ikke at være ham og slå andre, men i sådan en situation gjorde det.. "Jordan.. vil du ikke nok høre på mig?" spurgte han og gik hen til hende. "Jeg udnytter dig ikke.. ja jeg har en kæreste.. men jeg har ikke prøvet hvor to, kunne lide mig.. hvis du altså.. jeg ved ikke om du kan selvfølgelig.." svarede han stille. "Men..jeg" sagde han og bed sig i læben. "Er ved at få følelser for dig.." tilføjede han.

Jordan mærkede hvor vred hun blev, over at se Tom, men samtidig en smule mere glad "Hvad laver du!?" hvæsede hun og hjalp den stakkels mand på benene, mens hun hørte hvad hans sagde. Hun kiggede koldt på ham "Det er forsent nu, jeg har taget beslutningen and thats life!" hviskede hun og nikkede til manden som igen samlede pælen op.

"Prøver på at få dig til at forstå du ikke skal dræbe dig selv" sagde han og gik hen til manden, "GÅ DIN VEJ, eller jeg dræber dig!" konstaterede han vredt, til manden, imens at han hævede det ene bryn, uden at han fik et svar, tog han fat i mandens ene håndled, og bed sig fast i det, begyndte at suge, men ikke så giften trængte ind, imellem tiden brækkede han håndledet, og manden begyndte at skrige højt af smerte, hvorefter at han smed ham ind mod en mur. "Jordan.. please.." sagde han og slikkede sig dernæst om munden, han gik hen til hende. "Jeg.. ehm.. forhelved.." svarede han og trak svagt på skuldrende. "Jeg .. de følelser.. hvor jeg tænker at jeg ... gerne vil have sex med dig" tilføjede han så, og kiggede ned i jorden, han havde det som om at han .. ejede hende? efter at have bidt hende? underlig følelse, og han ville gøre alt for hende..

Hun nåede ikke at gøre noget, inden Tom slog manden ihjel "NEEJ!!" skreg hun og skubbede Tom med alt sin kræft ind mod muren og fast holdte ham. Godt nok hørte hun hvad han sagde "Forstår du ikke, at jeg ikke vil leve sådan her!?" hvæsede hun og klemte hans skulder "Du har ødelagt mine planer en gang, og nu gør du det sgu igen!?" hvæsede hun og slap ham hvorefter hendes blik gled ud på gaden.

Tom fik noget af et chok, men selve slaget mod muren gjorde ikke nær så ondt, han sad bare stille. "Det har jeg forstået.." svarede han og klynkede lidt, da hun klemte hans skulder. "Fordi.. jeg har en grund til at gøre det" sagde han alvorligt. Hun kunne bare ikke fatte hvorfor at han forhindrede hende i det hele tiden?! Han prøvede på at fange hendes blik, imens kunne han dog mærke en hovedpine på vej.

Hun opgav at gå ud at finde en ny, det ville koste for mange liv. Hun vendte sig om og samlede pælen om "Så, må jeg vel selv gøre det?" sagde hun roligt og holdte den mod sit hjerte. Hendes hænder rystede og hun kiggede roligt på pælen "Jeg kan ikke forstå, hvorfor du gør det her? Du har en du elsker og kunne være ligeglad med mig?" hun kiggede ned på pælen, som var meget spids.