Jagt.

Hun lo kort, og fugtede sine læber. "Nej der er ikke noget galt.. ikke det mindste" smilte hun skævt.. "England?" spurgte hun med et grin. "Hvis du vil England så siger vi england. Vi kunne jo også prøve at tage til nogle af de asiatiske lande." sagde hun, da hun pludselig kom i tanke om Japan og Kina." sagde hun med et skævt smil på læben... Hun tog derefter Toms hånd op og kiggede på den. "Den ser fin ud." sagde hun. Han havde åbenbart lagt mærke til hendes blik, som for et øjeblik siden havde hvilet på hans hånd. Da Tom lod sit bandana ryge ned over øjnene og sagde at han var i intetland, så kunne hun ikke lade være med at le. Hun lod sin ene hånd glide hen og holde på hans kindben, mens hun trådte hen og gav ham et blidt kys på munden.
"Nu er du i paradis" sagde hun drilsk, efter hun havde slippet kysset, hvorefter hun forsigtigt kyssede hans mund igen.

Han skar en lille grimasse efter at hun havde sagt det med at han var i paradiset. Han nikkede kort, og gengældte kysset så godt han kunne, da hun havde kysset ham igen, det var lidt svært når han ikke kunne se noget, men han følte sig stadig tryg fordi han havde Daniella ved sig. "Så helst Japan" smilede han, og fugtede let sine læber, inden at han kyssede hende blidt igen. Han prøvede at føre sine hænder ned på hendes hofte, han fik den ene hånd der ned, hvor han mærkede lidt, inden han tog blidt fat, den anden mærkede lidt på hendes ene bryst. "Uhm.. undskyld" sagde han hurtigt og med en stille stemme, da han fandt ud af hvor han rørte, og der lod han sin hånd glide længere ned, og tog blidt fat, så hans hænder var ved hver sin side af hendes hofte.

Hun lo af hans grimasse og rakte tunge, selvom han ikke ville kunne se det. Hun fugtede sine læber. Hun mærkede varmen stige op i sig, da han gengældte kysset. Uff. Han var så sød. Hun lod sit blik følte hans ene hånd som røg ned på hendes hoft, og den anden som ved et uheld endte på. hendes bryst?.. Hun var smadret af grin da han sagde undskyld. Hun knækkede helt sammen, og var nød til at støtte sig op af Tom for at holde sig oppe. Hun lo færdig hvorefter hun kyssede ham på næsen.
"Jamen så siger vi Japan." smilte hun skævt.

Tom bed sig let i underlæben, da hun begyndte at grine, og støtte sig op ad ham. "Was?" spurgte han lidt forvirret, men grinede så lidt selv. Hvis han var menneske på det her tidspunkt, ville han rødme enormt meget! "Goodt at du har forvandlet mig til vampyr" sagde han stille, med et smil. Han rynkede sin næse, efter at hun havde kysset den. "Okay.. deal" tilføjede han med et nik. *Okay* tænkte han, og sukkede lydløst, men nydende. Idet at han førte forsigtigt sine hænder om bag hendes ryg, og ned mod hendes røv, hvor han blidt tog fat, denne her gang gjorde han det rigtigt, han smilede let.

Hun fniste automatisk. Typisk. Det virkede så tøset, på hende. Men på den anden side, så var hun jo også en pige? Hendes blik kørte op og mødte hans blik, da han syntes det var godt at hun havde forvandlet han. Hun sendte ham et skævt smil. "Jeg er glad for at ... tja, at jeg lod dig forvandle. Selvom jeg egentlig bare skulle have holdt mig væk fra dig, fra starten." sagde hun mildt, og udstødte en skræmt fnisen... "Deal." sagde hun med en pande rynken og lo. "Det skal nok blive godt." smilte hun. Hun kunne faktisk godt have brug for at komme lidt væk. Dette sted mindede hende for meget om Claire. Og ærligtalt havde hun ikke lyst til at blive mindet om hende for tiden.

Tom tænkte lidt, over det hun sagde, og trak svagt på skuldrende. "Hvis du havde holdt dig væk fra starten... så var vi ikke sammen den dag i dag?" sagde han stille, og lod sin tunge glide ud at slikke lidt ved sin underlæbe. "Vil du.. hjælpe mig med at få bandanaet på plads igen?" spurgte han nysgerrigt, og fugtede let sine læber, han ville gerne se hende, i stedet for mørke. Han grinede lidt, men stod stille, og holdte stadig sine hænder nede på hendes røv, idet at han ravede lidt på den.

Hun smilte skævt og lo. "Nej. det har du ret i.. Jeg er også glad for at vi er sammen. Men det skulle ikke have været din skæbne. Det var ikke guds plan." smilte hun skævt.. Guds plan var at mennesker skulle være mennesker. Hun misundte faktisk menneskene tit og ofte. Men på den anden side, var hun glad for at hun var vampyr. "Ååååh. Jo. Selvfølgelig." sagde hun forfjamsket og skævede mod hans hænder.. "Tom." sagde hun strengt, hvorefter hun fniste, og daskede hans ene hånd.
Derefter tog hun fat i hver side af hans bandana og løftede den op, så den sad rigtigt. Hun sendte ham et drilsk smil,.

"Av.." sagde han med et grin efter at hun havde dasket hans hånd og tog derefter sin hånd til sig. "Ja?" spurgte han så og lod sin hånd glide ned af sin ene side så den hang der, og hævede det ene bryn, imens at han kiggede på hende, "Hvorfor skulle du slå mig?" spurgte han nysgerrigt, samtidig med at han var lidt forvirret over det, "Jeg kommer aldrig til at forstå kvinder" mumlede han efter at han opdagede hendes smil. Han smilede bare let, og bed sig dernæst i underlæben. "Danke schön" svarede han hentydet til at hun satte hans bandana på plads. Han kunne ikke rigtig finde ud af om hun var sur på ham, eller det omvendte, da hun sagde hans navn på en streng måde, men så derefter, sendte et drilsk smil. Han var virkelig forvirret!

Hun hævede let sit øjenbryn. "Du følger bare ikke med gør du? ´Damn. Du tænker med pikken Tom." sagde hun med et skævt smil og lo. "Lagde du mærke til hvad dine hænder gjorde?" sagde hun og rystede på hovedet. Hun havde ikke noget imod at han gjorde det. Hun var måske bare ikke lige i humøret til det lige nu. Det var derfor hun havde dasket hans hånd væk. Hun sendte ham et kort opmuntrende smil, og fangede hans blik.. "Det var så lidt, lille Tom." sagde hun, og gled sin tunge ud i den ene side af munden, med lukket mund.

"Uhm.. undskyld" sagde han hurtigt og nikkede kort, til at han godt vidste med hvor hans hænder var placeret før og gjorde. "Nej, jeg gør ikke" mumlede han og hævede det ene bryn, imens at han så på hende. "Jeg er ikke lille" tilføjede han med en noget irriteret stemme. "Måske er du stærkere end mig, men jeg er højere end dig" sagde han, og fjernede også sin anden hånd, hvorefter at han gik få skridt tilbage, han kunne ikke forstå at hun opførte sig sådan? Det var som om at hun skubbede ham væk. Han måtte acceptere det, men hun plejede godt at kunne lide det som han gjorde? Han vendte sig om med ryggen mod hende, og begyndte at gå uden at sige noget.

Hun så lidt fornærmet på ham af en eller anden grund.. Hun fugtede sine læber uden at have lyst til at svare. Hun skulle helst ikke sige noget dumt, eller noget dummere end det hun havde sagt ihvert fald. Da han vendte hende ryggen og begyndte at gå så hun en anelse forvirret og fornærmet ud. Han skulle altid være så stolt. "Tom.." mumlede hun en anelse irriteret på ham, men gad ikke flejne totalt ud over det, hvorefter hun gik med hurtige skridt gik hen til ham, og fik ham til at vende sig om.
"Hvad nu?" spurgte hun roligt.. *Ikke bliv uvenner. ikke bliv uvenner* tænkte hun konstant.

"Jeg ved det ikke?" sagde han, og tøvede lidt. "Det er ikke særlig fedt at jeg hele tiden får at vide at jeg tænker med pikken, for det gør jeg ikke!" svarede han irriteret, han vidste godt at hun var fornærmet. "Og du skulle ikke tage at være fornærmet, mere mig der skulle være det, da min eneste fejl .. som jeg ikke troede var en fejl var at rave på din røv!" tilføjede han alvorligt, imens at han kiggede på hende, han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, han havde vildt lyst til at gå igen, men alligevel blev han stående, også fordi han ville se hendes reaktion på det som han havde sagt, han holdte stadig fast på det! Hun havde ingen ret til at være sur på ham, men omvendt!

Hun lod ham tale ud, *Jo du gør så* tænkte hun irriteret inde i sig selv, og forholdte sig rolig, og med munden lukket. Han kunne vidst godt fornemme på hende at hun var blevet ret irriteret og fornærmet. Han havde jo ret i det han sagde, men hun kunne ikke bare sådan give ham ret. For på den måde ville han jo være 'vinderen' og hun 'taberen' . Hun hadede at tabe.. Hun kiggede lidt på ham uden rigtigt at kunne finde ord. hun kunne ikke svare ham? .. Det eneste hun kunne lade komme over sine læber var "Slå mig." , hvilket hun sagde med en rolig stemme og så blød som silke.

Han kiggede bare på hende, uden rigtigt at sige noget i et stykke tid. "Nej jeg vil ikke slå dig" svarede han så, hvorfor skulle han det? Han rystede kort på hovedet, "Jeg slår ikke på piger, medmindre det er dem som slår til først" sagde han stille, fra episoden hvor en pige, nærmest gik til angreb på ham, da han var et menneske. "Jeg ved ikke hvad der er klogt, men det eneste som en tanke strejfer mig er at vi skal have en pause, ved ikke, om vi skal fuldstændig gå fra hinanden, men jeg gider ikke når nogen tror at jeg bare tænker med pikken" tilføjede han surt, han kiggede stadigvæk på hende.

Hun måbede let, og nikkede derefter. Hun fugtede sine læber mens hun kiggede tænkende ned i jorden. Det var selvfølgelig en ide. Men hun syntes bare det var så forvirrende, det hele. Hvis de hver eneste gang skulle holde en pause, pga, at de skændtes eller var uenige, tja hvad var der overhovedet tilbage så? .. alle mennesker i et forhold ville komme op og skændes en gang i mellem. "Jeg tog fejl" indrømmede hun og smilte anstrengt. "Du tænker ikke med pikken." mumlede hun irriteret. Idet hun havde sagt det, så vidste hun at han vandt denne rundte. Men ærligtalt så syntes hun altså at han nogle gange tænkte lidt mere på hvad hans penis ville end hvad hans hjerne ville.

Han lagde sine arme over kors, og grinede lidt derefter. "Jeg ved at du ikke mener det" sagde han, og hævede sit ene bryn. "Godt være at et forhold ikke burde ødelægges af bare pga. skænderier, men det med at jeg kun tænker med pikken, det er noget andet! Det bliver jeg sur over at få at vide!.. Jeg prøvede bare at være romantisk" svarede han irriteret, og kiggede stadig direkte på hende, selvom hun så ned mod jorden, det var han ligeglad med. Han ventede på svar, og ville måske gå efter det. "Hvad er det .. der gør at du synes jeg hele tiden tænker med pikken?" spurgte han stille og bed sig i læben, han kunne virkelig ikke se det, han prøvede jo som sagt bare at være romantisk og en god kæreste?

Hun måbede, og kiggede op på ham. Hun havde overhovedet ikke ment det så slemt. desuden var det meste af hans piktænkeri fortid.. ting hun havde hørt om ham. Hun åbnede munden for at sige noget men lukkede den derefter igen. "Jeg mener det sgu." sagde hun kort og sukkede lydløst.. "Undskyld, Tom. Jeg mente det ikke på den måde." sagde hun og pressede læberne sammen. Hvor følte hun sig dog lille lige nu. Hun var virkelig ked af det hun havde sagt. Hun følte sig virkelig svag. "Sorry." sagde hun med en hovedrysten og kiggede bedene på ham.

Han hævede det ene bryn, og vendte ryggen imod hende igen, "Jeg tror ikke på dig.." mumlede han, og begyndte at gå igen, han vidste nemlig at den situation ville komme igen! Alle troede, specielt fansne at han bare tænkte med pikken, all the time, der var bare det at han var forandret! Med tiden som han også blev ældre, og når han blev det, så indså han mere af hvad der var mest værd end bare at tænke på sex hele tiden. "Vi ses på et andet tidspunkt" sagde han og fugtede let sine læber, imens at han var på vej til at forlade stedet.

Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere på dette. hun var enormt god til at ødelægge alting. Hun stirrede lidt efter sig, og overvejede faktisk at overfalde ham. Hun kunne jo med lethed tvinge ham tilbage, ellers bare holde ham tilbage. Men hun nænnede det ikke. Hun holdte af ham, og hun måtte vel bare lade ham gå hvis han gerne ville gå.. "Tom. Tro på mig." sagde hun lavmælt. Selvom han var et stykke væk, ville han kunne høre det så tydeligt, som om hun stod og hviskede det lige ind i hans øre. "Jeg tager mine ord i mig igen. Jeg mente det ikke. Det gjorde jeg altså ikke." sagde hun blidt, med sin harmoniske og charmerende stemme. Det var ikke helt løgn det hun sagde. For hun fortrød inderligt at hun havde sagt disse ord til ham.

Han stoppede op med at gå, og samlede sine hænder, imens at han studerede jorden, og hørte på hvad hun sagde. "Hvis jeg var menneske nu, var jeg for alvor skredet og rejst ud fra Forks, selvom jeg har lovet dig at jeg ville blive" mumlede han, det som også holdte ham tilbage var hendes stemme, charmerende stemme, som han ikke kunne stå for. Han sukkede lydløst. Som sagt kom han aldrig til at forstå kvinder, idet at han trak svagt på skuldrende, og han vendte sig stille om mod hende, så han kunne se hende, og hun kunne se ham, men derefter vendte han blikket ned mod jorden, og bed sig diskret i underlæben.

Hun kiggede lidt på ham. Typisk ham at rejse hele tiden. Hun hævede let sit øjenbryn og rynkede sin pande. Hun kunne ikke lade være med at smile for sig selv, over at hun havde fået ham til at stoppe op. Hun fugtede let sine læber, hvorefter hun satte sig ned i sneen, og trak knæende op under hagen. "Hvad er det så som holder dig tilbage? Hvorfor er du ikke gået endnu?" spurgte hun silkeblødt og lod sine kolde øjne smile op til ham, hvorefter hun gled en hånd igennem sit lange sorte hår.
Hun priste sig lykkelig for at han ikke var fortsat uden at svare hende. det betød alt i alt noget.

Han rettede sit blik lidt hen på hende. Det spørgsmål var egentlig tæt på at få ham til at forlade stedet.. "Typisk at du ikke kan finde ud af det" mumlede han og vendte dernæst sit blik op mod himlen, og lagde sine arme om sig selv, han begyndte at vrække med sin hofte, "Åh.. åh, sex.. sex, jeg vil have mere" sagde han og lavede falske stønne lyde, imens at han åbnede sin mund, som om at han fik en orgasme. Hey? Han havde lov til at lave sjov, ikke? "Åh, gott!" stønnede han, og lod sin tunge glide ud at røre ved sin underlæbe. "Jeg har stå dreng, og det er pikkens idé!"

Hun var ved at kvæles af grin, men alligevel stirrede hun rriteret på ham, og skjulte det grin.. På den ene siden så det meget morsomt ud. Men alligevel blev hun sur over at han gjorde det, i den situation. Hun vidste ikke om hun skulle grine eller græde i dette øjeblik. Hun kunne ikke græde tårer, men hun kunne heller ikke få sig selv til at le, selvom hun ville ønske at han kunne. Hun slog hånden ned i sneen og sukkede irrirteret. "Typisk!" sagde hun koldt og følte sig faktisk lidt såret. Hun følte han gjorde lidt grin af det hun havde sagt, da han havde sagt det sidste.. Hun havde jo fortrudt det hun sagde, og ønskede hun ikke havde sagt det. "Du skal da også gøre grin med alting." sukkede hun og rejste sig op.. Nu var det faktisk hende som gerne ville gå. Dog ville det ikke løse det hele. "Jeg har jo sagt at jeg fortrød det jeg sagde. Jeg mente det ikke." mumlede hun og vendte sig væk fra ham.

Han stoppede sin kramme leg, og kiggede hen på hende. "Dani..dani..dani" sagde han flere gange, og løb i vampyr fart hen foran hende. "Hør.. jeg blev såret over det med at jeg hele tiden tænker med pikken.. derfor lavede jeg lidt sjov med dit.. jeg gør ikke grin med alting" sagde han, og tog fat i hendes arme, med sine hænder, imens at han kiggede hende i øjnene. "ikke forlad mig.. ich liebe dich" svarede han stille, og håbede virkelig at hun ville forstå det, han gjorde bare gengæld når han blev såret, sådan var det?

Hun lyttede til hvordan han kaldede hendes navn flere gange, men hun ignorerede det og fortsatte med at gå, indtil han kom hen foran hende og fik hende til at stoppe op. Da han tog fast i hendes arme, skævede hun ned på hans hænder, og derefter tilbage til hans ansigt, og lyttede kort til hans ord. "Hvad nu hvis jeg har tænkt mig at rejse væk, og efterlade dig her i forks, i en måneds tid.?" sagde hun køligt og fugtede sine læber. Det havde hun dog ikke i tankerne, men det var ligesom det Tom havde gjort sidste gang han rejste uden at sige noget.. Og han sagde jo tit at han ville forlade forks. Hver eneste gang, skar det i hjertet. "Du vil ikke vide hvordan det føles når du siger du vil forlade forks... Forlade mig." sagde hun ilde til mode og sukkede dybt, inden hun blidt kyssede hans kindben.

"Det må du ikke..du er ikke et fjols som mig" mumlede han, og førte sine arme om hende, og gav hende en krammer, imens at hans hoved lå mod hendes ene skulder. Han lukkede sine øjne lidt, trak hende tæt ind til sig inden at han svarede, "Jeg ved hvordan det føles nu.. undskyld.. du må virkelig undskylde" hvorefter at han sukkede lydløst, efter at han havde lavet den slags kramme leg, var det som om at han var ved at miste hende, og den følelse som han fik var ikke rar, bestemt ikke, da han aldrig ville miste hende. "Jeg vil ikke miste dig" hviskede han mod hendes hals, som han kyssede blidt dernæst.

Da han gav hende et kram, følte hun en underlig følelse. en varme. en følelse af at være elsket. og en følelse af selv at elske. Det var længe siden at hun havde følt det sådan. Sidste gang at hun havde følt sådan, var da hun havde været menneske. Hvilket var meget lang tid siden. Så lang tid siden, at hun næsten havde glemt alt om det. Alt om hvordan det føltes. Det var skønt at føle sådan igen. Og specielt en der var så dejlig som Tom. Lige meget hvor sur, og hvor tit de ville skændes, ville hun altid elske ham. Det var hun sikker på. Han var virkelig noget for sig selv. Hun smilte tilfreds, da hun stod i hans nærvær, og i et knus med ham. "Tom. Jeg er forfærdelig. Men du skal vide.." mumlede hun lykkelig, uden at kunne færdiggøre sætningen. Hun ville til at beskrive de følelser som strømmede igennem hende. Men hun kunne ikke forklare dem, for ham.

Tom hævede det ene bryn, da hun nævnte ordet forfærdelig, og brugte det omtalende til sig selv, hvilket hun ikke var?! "Hvad skal jeg vide?" spurgte han nysgerrigt, og kyssede igen hendes hals blidt. "Du er ikke forfærdelig!" konstaterede han, og krammede hende stadig, han ville på en eller anden måde ikke give slip? Han smilede skævt.

Hun lo blidt med armene om hans hals, hvorefter hun lod deres næser mødes, og gned blidt sin næse mod hans. "Jeg er ufatteligt god til at ødelægge alting, jeg kommer i nærheden af. Du skal være god til at sige fra, hvis der sker noget du ikke vil." sagde hun med et skævt smil. "Og... Hvordan skal jeg beskrive det? Jeg holder af dig.. Meget. Mere end nogen anden for tiden. Jeg vil ikke lade os skille ad. Det tillader jeg ikke.." sagde hun sukkersødt og fugtede sine læber. Hun ville ikke tillade det. specielt ikke efter at hun var den der havde bidt ham. Hun syntes på en eller anden underlig måde, at hun havde rettighed til at bestemme over ham.

Han kiggede hende ind i øjnene, da deres næser mødtes. Han smilede let, imens at hun gned sin næse mod hans. "Du bestemmer.." svarede han stille, og lod sine læber ramme hendes, hvor han kyssede hende blidt. "Når du er træt af mig, sig til .. det er dig som bestemmer" smilede han skævt, men med en alvorlig tone i stemmen. "Jeg vil gøre alt for dig" tilføjede han seriøst, og nikkede kort, inden at han fangede hendes læber igen, kyssede hende dernæst lidenskabeligt, og lidt længere end med et normalt kys.

Hun måbede, og smilte skævt. "Har jeg ikke lige sagt, at jeg ikke lader os skille?" spurgte hun spruttende og fniste, hvorefter hun besvarede hans kys, og lod en finger hvile på hans skulder. "Jeg bliver ikke træt af dig." sagde hun med et skævt smil. Hun kunne slet ikke få nok af ham. hun kunne slet ikke stå for ham. træt af ham? tsh. det virkede umuligt lige nu. En indre glæde strømmede igennem hendes krop. det var helt utroligt, hvad han egentlig gjorde. alt han gjorde i hendes hverdag betød noget.
Men hun savnede nu at høre hans vejrtrækning, og høre hans hjerte slå, bag hans bryst. Det ville hun aldrig få at høre igen.
Hun besvare legende kysset igen, og lod sin tunge glide ind i kysset.

Han kiggede lidt ned på hendes finger, som var på hans skulder, imens at hun gengælde hans kys. "Det er jeg glad for at høre" nåede han lige at sige, inden at hun lod sin tunge glide ind, han kærtegnede blidt hendes tunge med sin, og lukkede sine øjne lidt, han nød det virkelig, også tænkte han nemlig ikke på sex, selvom sex ikke var involveret kunne det sagtens være nydeligt, derfor var han også forandret, med at han ikke mere kun tænkte med pikken, hvorefter at han sendte et sødt smil, og lod hans pande blidt ramme hendes, så de så hinanden i øjnene. "The pain of love is gone, no way, automatic" sagde han stille, hentydet til at han havde fundet den sande kærlighed, også kaldet ægte kærlighed, og det havde han nemlig fået sammen med Daniella.

Hun lo mildt og kiggede ham direkte ind i øjnene, uden at blinke. Hendes øjne der mødte hans, vaklede en smule, men ellers var det bare kun øjenkontakt. Han havde nogle fantastiske øjne, der bare fik en til at smelte. Det var lidt som om at når hun så ham i øjnene, kunne hun stadig mærke at han havde noget menneskeligt over sig. Selvfølgelig var det bare noget hun forestillede sig. Det var nok bare hans personlighed, som ikke havde forandret sig spor. "nicht automatisch." svarede hun ham. Hun havde vidst lært lidt tysk, ved at hører Tokio hotels sange. Hun nussede ham i håret med den ene hånd og smilte kært. Hun bed sig let i læben og tænkte at hun var nok den heldigste pige i hele verden. Hvad var der ved at leve hvis man ikke kunne føle kærlighed? Hun havde aldrig troet at hun ville finde kærlighed som vampyr. Men det var alligevel sket. Men man skulle også tænkte på at man måtte føle smerter, for at elske. Det var prisen for at elske og blive elsket. Hellere miste, og elske, end aldrig noglesinde elske, lød ordsproget. Hvilket passede meget godt. Men til deres store held, så var de vampyrer, og ville derfor leve evigt. Eller næsten evigt. Den eneste måde de kunne blive dræbt på, var at blive flænset og derefter brandt. Daniella havde allerede fundet ud af at når hun ikke ville leve længere, så skulle hendes bedste veninde, Claire, være den som drabte hende. Både fordi at Claire var hendes skaber, og også fordi at Claire var hendes bedste veninde, og en af dem hun stolte mest på.
Og Claire havde lovet hende, at hun gerne ville være den som drabte hende. Og det var et løfte som hun ikke måtte bryde.
Heldigvis var Claire ikke en som brød løfter, men hvis det nu skulle ske at Claire nægtede det, eller døde før hende selv, så ville hun få Tom til det.. Men hun vidste selvfølgelig ikke om Tom ville gå med til det.? Pga. at hun holdte så meget af Tom, som hun gjorde, var han også en af dem der var værdige nok til at dræbe hende. Han havde fået hende til at tro på kærlighed, og at der findes andet end ondskab i verdenen. Hun smilte lykkeligt ved den tanke og gav ham et kys på næsen. "Tom.. Når jeg engang ved dø. Så har min bedste veninde lovet at være den som dræber mig.. Men hvis nu, at hun nægter, eller at hun er død inden at jeg vil dø.. Vil du så ikke være den som skal slå mig ihjel? .. Det er ikke engang sikkert at du er nød til at slå mig ihjel. Men hvis det nu er at Claire ikke gør det, så vil jeg værdsætte at du var den næste som måtte så mig ihjel. I er de eneste som er værdige til at tage mit liv." spurgte hun med et smil på læben. Det ville betyde rigtig meget for hende, hvis han sagde ja. Det var jo kun som en reserve, hvis Claire ikke fik det gjort. Desuden kunne der gå laaaang, lang, lang tid før hun ville dø.

Han hævede let det ene bryn, imens at han kiggede på hende, og lyttede efter på det hun sagde. Han tænkte lidt over det, og han vidste faktisk ikke om han kunne gøre det, hvis det var at han direkte skulle gøre det, og det med at love?.. Han kiggede lidt nedad sig selv. "Ja.. det vil jeg love" sagde han så, og fugtede diskret sine læber, han kunne bare ikke forstå at hun ville have det planlagt, og desuden var det okay at hun havde spurgt Claire først, det var også Claire som kende hende bedst og sådan. Hvorefter at han smilede skævt, "Forresten.. Bill kommer snart tilbage... og undskyld at jeg forbød dig i at du ikke måtte sige hans navn." sagde han stille, og bed sig forsigtigt i underlæben, han kiggede i hendes øjne igen, "Jeg har fået snakket med Bill, da jeg tog et smut til Tyskland.. jeg savnede ham.. og vi fik det opklaret", svarede han med et skævt smil. Det var lidt underligt at lige, men det var sandheden, de var jo også tvillinge brødre? Crying out loud. & Tom havde opført sig underligt, men det.. han var jo bare blevet såret, over det Bill havde gjort, det var nu på plads, og det var både Bill og ham glad for. Han fangede hendes læber, og kyssede hende lidenskabeligt, imens at han lukkede sine øjne lidt, det kunne godt være at hun ville sige noget til det han havde sagt, men han havde bare fået trang til at kysse hende, og have hendes læber mod sine? Han grinede lidt derefter uden at han vidste hvorfor? Eller.. måske, vidste han det godt, det var fordi der var sket så meget godt på det sidste.

Hun fangede legende hans læber med sine, og besvarede hans kys. "Mmmh" sagde hun derefter nydene og fnisede. Hun sendte ham et strålende smil inden hun gav ham et stort knus. Hun var glad for at han ville tage det ansvar at slå hende ihjel, hvis det ikke var Claire som gjorde det. Hun lod en finger strejfe hans underlæbe, hvorefter hun blidt kyssede hans hals.
"Tak, Tom." smilte hun lykkeligt, og lo.. Det var en stor lettelse at han ville gøre det. Hvis at hun altså kunne stole på hans ord.
Det kunne jo godt være at han var en af dem som bare sagde det, uden at ligge handlingen bag sine ord. Dog troede hun ikke på at han var den type. Hun nikkede til det som han havde sagt om Bill og lo.. "Det er ret lang tid siden jeg har set, ham. og snakket med ham. Sidst jeg fik et glimt af ham, var da han og Mizzar, og Claire flygtede." sagde hun med et skævt smil.
Hun blev faktisk glad for at høre at de havde fundet ud af tingene. Hun vidste jo ikke engang hvad der var sket imellem dem?
Hvad der fik dem til at blive uvenner, og Tom til at blive så vred over at høre hans navn. Hun fugtede let sine læber.
"Det kunne være rart at få en sludder med ham igen." sagde hun med et skævt smil. Bill var god at snakke med og en god ven.
"Men han vender altså tilbage til forks? .. Hvorfor det?" spurgte hun med et hævet øjenbryn og et spørgende udtryk.
Hvorfor ville han dog vende tilbage til forks? .. Ville Claire så også vende tilbage til forks?
Måske kunne hun lokke Bill til at sige hvor de var henne. Det var noget hun gerne ville vide. På en måde savnede hun Claire, og frygtede at der var sket hende noget. Men på den anden side var hun blevet meget sur og trist over at Claire havde forladt forks. Dog havde hun været tvunget til at flygte. Ellers kunne hun være død nu.

"Bitte schön" svarede han med et glimt i øjet. Han smilede let, og elskede når folk sagde 'Tak' til ham, han vidste ikke helt hvorfor? Han nød det bare? Selvfølgelig mente han det, med at han ville gøre det hvis det var, men han ville kun gøre det, hvis hun ville dø på et ordentligt og godt grundlag, ellers ville han ikke lade hende dø, overhovedet, hvis det tidspunkt kom. Han kiggede på hende. "Ja, han har i al fald lovet mig det" sagde han og nikkede kort. "Jeg sagde bl.a. også at du savnede ham, .. Bill savner nemlig også dig, fordi han synes du er en god ven" smilede han skævt, og fugtede let sine læber. "Så.. altså.. men han sagde ikke hvornår han kom tilbage.." tilføjede han, med et hævet bryn, så hun ikke skulle forvente at Bill bare kom med det samme, efter at han selv havde sagt at Bill ville vende tilbage til Forks. Han lod sine læber glide imod hendes, hvor han legede lidt med hendes underlæbe, inden at han kyssede hende lidenskabeligt, idet at hans tunge gled ud, som strejfede hendes læbe. Han betragtede hendes øjne, "Hm.. nogen gange, gør du mig blød i knæene" sagde han stille med et grin.

Hun smilte skævt da han sagde Bitte schön, og ville ønske hun forstod det. Hun kunne ikke rigtig forstå hvad han mente, men det gad hun ikke at sige noget om. Hun så bare undskyldene og uforstående på ham, og fniste forsinket. Hun lyttede opmærksomt da han snakkede og Bill, og nikkede til alt hvad han sagde. Savnede Bill hende? Tsh. Det var ikke rigtigt noget hun troede på. Hun sendte ham et skævt smil inden at han kyssede hende. "Blød i knæende? .." smilte hun gentagende og stak drilsk sin tunge ud af munden. "Jamen dog, søde ven." fniste hun og bed sig let fast i hans underlæbe, inden hun slap igen.
"Hmm.. Hvordan kunne du vide at jeg savnede ham? Hvad hvis jeg slet ikke havde savnet ham?" spurgte hun med et skævt smil. Hun havde faktisk ikke tænkt særlig meget på Bill, måtte hun indrømme. Men det var ikke sådan at hun ikke savnede ham. For det gjorde hun. Hun savnede og snakke med ham. Alle deres lange sludre var temmelig hyggelige. Men fra den dag at ham, Mizzar og Claire flygtede, havde hun faktisk kun haft Claire og Tom i hovedet. ingen andre. Hun havde ikke skænket Bill en tanke. Det var først når at Bill blev nævnt at hun kom i tanke om et savn til ham også. "Jeg har faktisk savnet ham en smule, må jeg indrømme. Men det savn blev altså overgået af savnet til Claire, og dengang ... til dig. Det var først når Bill blev nævnt at jeg begyndte at savne ham." mumlede hun og mødte Toms blik.

"Jeg kunne regne ud at du savnede ham.." sagde han stille, og hævede det ene bryn. "Ja.. når jeg siger det, så mener jeg det." smilede han så skævt, hentydet til det han havde sagt med at hun gjorde hans knæ bløde. Han trak dog svagt på skuldrende derefter, "Jeg er bliver bare lidt bange, når Bill kommer tilbage.." svarede han ligeledes med en stille stemme, det måtte han faktisk indrømme, at han var bange, når han kom tilbage. Bill var venner med stort set alle, hvor Tom så havde fjender, hvis man kunne sige det sådan? Han bed sig let i underlæben, og vendte blikket ned mod sig selv, og tænkte lidt, utroligt at det lige påvirkede ham, selvfølgelig var det godt at Bill valgte at komme tilbage til Forks.. men?

Hun hævede let sit øjenbryn af ham da han sagde at han godt kunne regne ud at hun havde savnet ham. Det kunna han da ikke vide noget om. Han havde jo ikke engang set dem snakke sammen før. Men hun gad ikke at rode mere i det så hun smilte skævt. Hun måbede og kiggede lidt på Tom, og fjernede noget hår fra ansigtet med den ene hånd. "Hvorfor er du bekymret for at han kommer tilbage Tom? I er jo tvillinger, og endda nogle ret tætte af slagsen. Hvad er du bange for?" spurgte hun ham med en panderynken og fugtede sine læber. Hun studerede lidt Tom med et opmuntrende smil, og tænkte lidt på hvad fanden der kunne bekymre ham? Han skulle snart se sin bror igen. Det burde da være fantastisk?

Han rettede sit blik op mod hende, "Fordi... da Bill var i Forks.. havde han mange venner.. han havde flere end mig, hvilket han også har når han kommer tilbage.. men altså ... og jeg er bange for at miste dig.. når du kommer til at snakke med ham igen.. jeg.. hm." sagde han stille og tøvede let. "Selvfølgelig, jeg glæder mig også til at se ham" svarede han så og nikkede kort. Han skulle ikke have sagt det her?! Hun ville sikkert blive sur på ham, efter det.

Hun fugtede sine læber og mødte hans blik.. Hun lo nervøst og lagde sine hænder på begge hans kinder hvorefter hun stille førte deres læber sammen, hvorefter hun trak sig tilbage igen med et strengt blik. Hun så lidt på ham og rystede på hovedet, hvorefter hun lo. "Tom for sytten .. Er du en smule jaloux?" sagde hun med et skævt smil. Hun kunne ikke lade være med at le en lille smule. Hvor var han sød. Hun sendte et smil og sagde dernæst; "Tom. Det er dig jeg holder af. Ikke Bill. Okay? . Desuden har Bill og jeg ingen følelser for hinanden. Det burde du da vide.." sagde hun, da hun syntes hun havde fanget pointen. Hun syntes det var lidt morsomt at Tom var kommet på de tanker, for hun så overhovedet ikke Bill på den måde.

Han tænkte lidt over det hun sagde, og han fugtede let sine læber. "Måske er jeg.." sagde han så og nikkede kort. "Det kan jo ændre sig skat.." smilede han skævt, .. han sukkede lydløst, "Okay.. jeg er jaloux..mhmmmm.." brummede han, og hævede det ene bryn, imens at han kiggede på hende. Han kunne ikke rigtig finde ud af om hun var sur på ham, da hendes blik, stort set hele tiden skiftede, så hun lo, derefter et strengt blik, også et smil? Han grinede lidt.

Hun sendte ham et skævt smil. "Det ændre sig ikke. Det lover jeg Tom.. Bill har ikke følelser for mig, og jeg har ikke for ham. Desuden er han jo ikke den type med 200 kærester, vel? Han er den type som vil bruge livet med én eneste. den der er rigtig for ham." sagde hun med et grin. Det lød en smule mærkeligt når hun sagde det på den måde. Men meningen med det hun sagde var faktisk bare at få Tom til at føle sig tryg. Hun ville bestemt ikke have noget kørende med Bill. Specielt ikke når hun havde Tom. "Du må se at komme over at være jaloux... Ellers kan jeg jo aldrig nærme mig andre fyre." sagde hun med et smil.

Han så på hende, og kom lidt til at grine, hvorefter at han rømmede sig. "Undskyld.. det var bare en tanke som strejfede mig.." sagde han, og sende hunde hvalpe blikket, et tegn på at han var ked af det, at det lige ødelage hyggen lidt. Han betragtede hende imens, og havde dårlig samvittighed. Hvis han kunne græde, hvilket han ikke kunne, så ville han lade en tåre glide ned ad hans kind. Han havde jo virkelig fået følelser for hende, og det ville bare knuse hans hjerte, eller.. selvom han ikke havde noget hjerte mere?

Hun så lidt på hans hundehvalpe blik, og lo. Hun sendte ham et blændene smil og fugtede dernæst sine læber. Havde han regnet med at hun ville være sur over det? hun kendte godt følelsen af jalouxi og kunne blive ret bitchy hvis hun blev for jaloux. Hun stirrede lidt på ham hvorefter hun ømt kyssede ham på munden. Hun lod kysset varer lidt. "Tom. Du skal ikke lade sådan nogle tanker strejfe dig. Det kunne aldrig falde mig ind. Det er ikke ret tit jeg bliver forelsket. Og når det endelig sker, så er det noget jeg gerne vil have varer ved. Forstår du? .. Du behøves ikke frygte det med Bill. Det er der ingen grund til." sagde hun og smilte skævt.

Han lukkede sine øjne lidt, da hun kyssede ham, han nød det virkelig, og åbnede derefter sine øjne. Han nikkede kort, hentydet til at han havde forstået det, og han var glad for at få det at vide, og at hun tog det som hun gjorde. Han kiggede hende i øjnene, og fugtede let sine læber. "Uhm.. du aner ikke hvor meget, jeg elsker dig" sagde han med et diskret smil på læberne. Han lod sine læber glide ned mod hendes, og legede lidt med hendes underlæbe, inden at han kyssede hende lidenskabeligt samt lidt heftigt, det varede lidt længe også, hendes blide, kolde og dejlige læber, han stoppede så kysset. "Du må undskylde at den tanke strejfede mig.." mumlede han lavt, og sendte et charmerende smil. "Det vil ikke ske igen" tilføjede han og blinkede dernæst med det ene øje. Han var så glad over at de havde fået talt ud om det, i stedet for at han bare tænkte over det, og blev mere jaloux uden grund. Han elskede hende, og hun elskede ham, det var indforstået, og der ville gå lang tid, virkelig lang tid før at deres forhold blev ødelagt, og det ment fra Toms side af, så var det for evigt, det lød lidt underligt, men han var virkelig plask forelsket i Daniella, intet kunne ødelægge hans forelskelse i hende!

"By the way.. jeg har en gave til dig" sagde han stille og førte sin ene hånd ned i sin bukselomme på sine baggy jeans. Efter at han fik gaven op, som var pakket ind i .. toilet papir.. hallo. Tom kunne ikke pakke gaver ind så godt igen, og han havde ikke lige noget pænt ind paknings papir? Og hvis man ikke havde nogen af delene, blev man nød til at finde på noget andet! Han kiggede lidt på gaven inden han så på hende. "Den er måske ikke.. lige så fint pakket ind.." smilede han diskret, og lod sin tunge glide ud at strejfe sin underlæbe. Han var spændt og lidt nervøs? Idet at han trak svagt på skuldrende, og kiggede på hende. Gaven var en halskæde, med et vedhæng som var angle vinger.

//Gaven :: http://i22.ebayimg.com/07/i/001/60/dc/6bdd_1_sbl.JPG //

Hun lo smilende da de havde slippet det første kys. hun nåede ikke engang at svare ham før at hun blev kysset igen. Men hun anede godt hvor meget han elskede hende. Ihvert fald hvis han elskede hende ligeså højt som hun elskede ham. Hun besvarede hans kys med et smil, og kunne ikke lade være med at le lidt af hvad han sagde. Han undskyldte virkelig meget. Det var virkelig så kært. Hun sendte ham et skævt smil og et anerkendene nik, for at vise at hun accepterede undskyldningen, og forstod hans ord, og vidste meningen i dem. Hun kiggede lidt på ham da han tog en gave der var pakket ind i toilet papir frem. Hun kiggede forsigtigt på gaven og vendte derefter sit blik op på ham og tilbage igen til gaven. Hun rakte let hånden frem og tog fat i gaven, hvorefter hun smilte skævt og mærkede lidt på den.. Hun så tilbage på ham og spurgte; "Hvad er det?" Hendes stemme var nysgerrig og forvirret. Hun havde lidt dårlig samvittighed over at når han nu gav hende en gave, så havde hun intet til ham. Hun ville ønske at han havde sagt det noget før, så hun havde været parat med en gave også. Hun undrede sig også lidt over om hun skulle åbne den.. Men det skulle hun vel? Han ville vel gerne se hendes reaktion.? . Hun rullede legende toilet papiret af den, indtil halskæden var rullet ud. Hun lod sit blik glide ned af vingerne på halskæden, hvorefter hun fugtede sine læber, og tog den i hånden. Hun sendte et sidste blik på den, inden hun vendte blikket på Tom. "Gud, Tom. Hvor er den sød. Det er lige mig." smilede hun silkeblødt hvorefter hun lagde halskæden i hans hånd. "Vil du ikke hjælpe mig med at få den på?" spurgte hun og bed sig let i læben. Hun ville gerne lige have den på før hun takkede.

Han smilede skævt, da han så at hun accepterede hans undskyldning. Hvorefter at han grinede lidt, som hun kiggede frem og tilbage på gaven og ham, han fugtede let sine læber. "Det får du at se" sagde han, inden at hun nåede at åbne den. "Kan du?.." spurgte han nysgerrigt og smilede let, imens at han betragtede hende, han vidste egentlig ikke om det var hende, han synes bare selv den var smuk, og fordi han valgte netop den, var at han synes selv Daniella var en engel. Han nikkede kort, til det hun spurgte om han ville tage den på hende, hvorefter at han gik om bag hendes ryg, imens at han holdt fat i halskæden, og han flyttede forsigtigt hendes hår lidt med sin anden hånd, inden at han førte halskæden om hendes hals, og lukkede den så. Han tog fat i det hår, som han havde flyttet, og lagde det tilbage. "Sådan" smilede han skævt, og gik hen foran hende igen, han blinkede med det ene øje. "Den klær dig, godt" svareden han, og bed sig diskret i underlæben.

hun smilte skævt, og kiggede fremad, mens hun følte hvordan Tom, bag hende, lukkede halskæden. Da den var sat på skævede hun ned på den, og lod den ene hånd glide hen over halskæden. Den var utrolig smuk, efter hendes mening, og den var lige i hendes smag. Hun kærtegnede let halskæden og lod derefter sit blik glide op på Tom igen med et smil, hvorefter hun trak sig ind til ham i et knus. Det var rigtig sødt gjort af ham, syntes hun. Og bare at han have købt den til hende, gjorde hende helt blød om hjertet, og hun kunne ikke lade være med at smile. Hun ville aldrig nogle sinde tage den af igen. Den ville altid minde hende om Tom. Og så kunne hun nærmest gå og have ham med sig i tankerne, hvor end hun var. Hun fugtede let sine læber og trak sig ud af knuset igen. "Ohh.. Tom. Den er helt fantastisk!" sagde hun silkeblødt og smilte charmerende, hvorefter hun igen tog fat om halskæden.

Tom så på hende og smilede let. "Jeg er glad for at du kan lide den" sagde han med et nik. Han blev også glad for knuset, som hun gav ham, hvor han skulle til at gengælde det, men.. han var for langsom. Han betragtede hende længe, og så sig dernæst lidt omkring dem. Omgivelserne hvor de stod. Hvorefter at han gik tæt hen til hende, lod sine læber glide mod hendes, kiggede hende i øjnene inden at han kyssede hende blidt og lidenskabeligt.