Dejlig snevejr xD

Dato: 1. december
Årstid: Vinter
Dag: Lørdag.
Vejr: Snevejr
Sted: På caféen.
Tid: Ved 15 tiden xD
Omgivelser: Ok mange mennesker

Sam sad ved et bord for sig selv, henne ved vinduet og drak kakao. Der var et halvt stykke chokoladekage foran hende, på en tallerken. Hun sad og betragtede sneen der rolig dalede ned og dækkede gaden, bilerne og menneskerne. Hun havde skjult sig i caféen for ikke at vække for meget opsigt. Det var ikke så smart at være varulv når det sneede. Sneen smeltede bare og man blev ret så våd.
Hun havde siddet der et stykke tid og kigget på de andre i caféen. De fleste havde var kommet for at slippe for sneen.

Dørklokken ringlede smukt, da Luckas kom dryppende, ind af døren. Hans hår klæbede sig til hans ansigt, og han gled sit ansigt, som stadig var varmt som bare heleved. Han nynnede, en glad melodi, og så efter et tomt bord. Dette var ligesom busture. Hvis der ikke var nogle man kendte, skulle man bare sidte sig ned, hvor der var plads. Men nu var det ligesom bare, at han ikke kendte ret mange i Forks... Han smed sig ved det nærmeste bord, hvor der sad en pige. Han så ikke op på hende, mend gned sine hænder, for at komme ind i menneske-rollen.

Sam blev en smule overrasket over at der var en der satte sig ved bordet. Den sidste time havde folk bare gået forbi bordet og sat sig ved de andre. Hun betragtede kort personen der havde sat sig ved bordet og smilede skævt. Hans hår klæbede til ansigtet. Han havde sikkert været uheldig. Man skulle helst gå udenom vandpytter, specielt hvis der kom en bil kørene.
"Hej" Mumlede hun og tog en tår af sin kakao.

"Hej," svarede han fraværende, og rodede i sit hår. Da han rodede lidt for vildt, og kom til at kikke op, så han på pigens ansigt. Han hjerte begyndte at banke lidt hurtigere. "Hej!" sagde han ivrigt. Hun var jo også en varulv! Hvis han havde været i sin anden skikkelse, ville hans hale have logret ^^

Hun lo kort. I det han så på hende kunne hun straks se at han var ulv. Så gav det også mere mening at han var drivvåd. Normale mennesker ville måske have lidt fugtigt hår. "Samantha" Præsenterede hun sig selv. "Men kald mig bare Sam"

"Hyggeligt at møde dig, Sama." sagde han, bare for at drille hende. "Luckas." præssenterede han, og så på hende. hun så lidt fugtig ud, men hun havde været herinde et stykke tid. Og så havde hun noget smukt blondt hår.

Hun rakte for sjov tunge af ham. "I lige måde Luckas" Sagde hun smilende. Hun havde aldrig set ham før i Forks eller i reservatet. Måske var han lige flyttet hertil? Han så ret sjov ud. Hvis han havde været i sin anden skikkelse ville han hel klart se endnu sjovere ud.
"Er du lige flyttet hertil?" Spurgte hun nysgerrigt. Hvis man så bort fra at han var drivvåd, så var han ret pæn, faktisk.

Han fingerede ved sin amulet, om halsen. "Tjo, jeg har nok været her et døgn?" Han smilede skævt, og så på hende igen. "Men jeg har været varulv i 6 år. Og jeg har været alfa, i mit gamle kobbel." Han smilede lidt til hende, af tanken. Tanken om hans lille fætter, som var sådan en sindssyg lille unge. Og så Andrew, som havde snuppet hans alfa post.

Hun så imponeret på ham. Tænk at have været en alfa! Det må have været ret fedt. "Jeg har kun været varulv i et par måneder, så hvordan er det at være alfa?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun havde ikke kendt andre varulve før hun kom hertil. det havde vist sig at der var ret mange. Det var hendes store drøm en dag at blive alfa selvom det var meget usansynligt.

Luckas var ikke overasket over hendes spørgsmål, og han havde et rutineret svar, på det spørgsmål. Mange folk spurgte mig. "Det er som at være leder, som at være præsident, som at kunne tvinge sine venner til at gå direkte i døden." hans svar lød robotagtigt, da han havde sagt precis det samme, rigtig mange gange.

Sam så overrasket på ham. Det var ikke helt det svar hun havde ventet. Det lød som om han ikke havde kunne lid at være en alfa. Det kunne hun ikke rigtig få ind i sit hovede. "Kunne du ikke lade at være alfa?" Spurgte hun og rynkede sine øjenbryn. De fleste, både varulve og vampyre, ville elske at blive alfa. Det gav utrolig meget status.

Han så lidt på hende, ud over hans hænder, som var flettet, foran hans næse. "Har du aldrig snakket om det, med Emily?" spurgte han med en totalt sindssyg alvorlig stemme. Så lænede han sig ind over bordet, med et udtryk som en lille dreng, på juleaften. "Det er totalt fantastisk, men man skal tage alle valgene."

Hun rystede på hovedet. "Nej, faktisk har jeg aldrig snakket med Emily" Indrømmede hun og rødmede lidt. Det var en smule pinligt, men det var sandheden. Hun grinede kort. "Men det er sikkert ikke sjovt at tage alle valgene vel?" Spurgte hun med et skævt smil.

"Det med valgene," Han smilede skævt. "nej, det er ikke rart." Han smilede skævt, og rodede sig i håret. Han kunne godt lide hendes hår ^^

Hun smilede. "Hvad er det for nogen valg man skal tage som alfa?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun studerede ham kort. Han havde et pænt ansigt.

Han smilede lidt sørgmodigt. "Evt. kamp taktikkerne, og sådan nogle vigtige, kedelige ting." Han så på hende igen, med et skævt smil. "Sådan nogle ting.."

Hun nikkede svagt. "Det med valgene må være bagsiden af medaljen" Sagde hun og smilede svagt.

"Bagsiden... Ja, den kolde bagside." mumlede han, med et lidt træt smil. Han var ikke ked af at tale om det, for han talte tit om sådan nogle ting, han havde en god træning i det.

Hun smilede skævt. "Du vil ikke snakke så meget om det, vel?" Spurgte hun og så ham i øjnene. Man kunne høre det lidt på ham i starten af samtalen.

"Nej, hvis du gerne vil vide mere, så er jeg bare din lære. Altså jeg ved det jo, så hvorfor tie? Jeg har så tit snakket om det, hos de andre varulve, i andre kobler." Han rodede sig i håret, og smilede forlegent. Han havde været vidt omkring, og kendte mange ulve. Utroligt at han kunne huske alle de navne..

Hun smilede glad. "Har du været i mange andre kobler?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun havde selv kun været i det der var her i Forks og kunne ikke helt forestille sig at der var mange andre kobler.

"Fire andre, helt precis." sagde han smilede skævt til hende. Det intresserede hende helt sikkert. "Jeg var alfa i det ene." Han rettede sig op i stolen, og tænke på de gode gamle dage. Hans bedste ven... Han skar anisgt. Han forhenværende bedste ven!

"Hvad er der?" Spurgte hun straks han skar ansigt. Måske havde han tænkt på noget ubehageligt eller måske havde han pludselig fået ondt et eller andet sted i kroppen.

Det sidste han ville gøre var at fortælle hende det, så han måtte finde på noget andet. "Jeg tror at en af mine knogler, er knækket.. Eller helet forkert, mener jeg.." Han slog sig i hovedet. Kunne han ikke bare finde på noget fornuftigt, bare for en gangs skyld.

Hun så på ham et stykke tid inden hun svarede bekymret. "Har du så været på hospitalet? De kan nok fortælle hvad der er galt" Sagde hun og smilede opmuntrene. Hun troede på ham, fordi han virkede flink.