Kedelig dag ..

Mizar grinte lidt,
da han lagde mærke til at hendes hår strittede lidt.
" du ved godt dit hår stritter lidt ikk??" spurgte han og smilte,
så man kunne se hans hvide tænder..

Kathleen så op på hans hvide tænder og nikkede "Havde en anelse" mumlede hun og lod alle sine fingre gå gennem hele håret så det sad nogenlunde ordentligt.

Mizzar grinte lidt og kiggede ud på søen.
Han vidste ikke helt hva han skulle sige.
han kiggede bare ud på søen, med et lille smil..

Kathleen så på Mizzar med et sødt smil og lagde hovedet let på skrå og tænkte. Hun ville simpelthen så gerne vide hvad det var han gemte for hende.

Mizar grinte og
havde det som om at Kathleen kiggede på ham..
Han vendte blikket mod hende,
med et lille smil på læben.
" er der noget du vil spørge om?"
spurgte han og grinte stille..

Kathleen så på Mizzar med et mistænktsomt blik
"Hmm.. Der er noget du gemmer for mig" sagde hun
med en stemme som passede til hendes øjne
".. Og jeg skal nok finde ud af det" sagde hun nærmest
lovende.

" jeg ville ønske du lod være" mumlede han og kiggede ud på søen.
Vis hun fandt ud af det, blev det værst for hende selv.
Han vendte blikket mod Kat og smilte lidt.

Kathleen trak på skuldrene "Du kan ikk rigtig stoppe mig" sagde hun og smilte skævt til ham. Hun strøg sit hår væk fra sit ansigt så man kunne se hendes øjne ordentligt.

Mizzar fik en tænkende udtryk i ansigtet..
" det kan jeg faktisk " mumlede han og grinte drilsk.
Han havde den perfekte måde at stoppe hende på.
Han kiggede på hende med et drillende blik i øjet..

Kathleen så op i Mizzars øjne med et mistænktsomt blik "Hva vil du så gøre?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

" det ved man aldrig " grinte han og trak stille på skuldrene..
Han kiggede på hende og smilte uskyldigt.

Kathleen så på Mizzar "Skal nok finde ud af det" mumlede hun mer til sig selv end til ham. Hun vendte langsomt ryggen tænkende til ham.

" må jeg ikke se dit ansigt eller hvad?" spurgte han og spillede ked af det.
Han prikkede hende stille på skulderen også på ryggen.
I dag var han i stort drille humør..

Kathleen viftede Mizzar drillende væk "Ssssh!.. Tænker!" sagde hun muntert og satte en finger tænkende sin underlæbe og blev ved med at have ryggen mod ham.

'" det er stille når du tænker" mumlede han trist og prikkede hende igen.
Han kiggede drillende på hende og grinte så.
" og jeg kan ikke lide stilhed" Mumlede han, selvom han levede med stilheden hadede han den inderligt.
Han rodede hende blidt i håret og håbedet at hun ville lave en eller andet voldsom reagtion.

Kathleen greb ud efter Mizzars hånd og vendte sig om mod ham "La vær med deeeet" mumlede hun og skød underlæben barnligt frem.

" hvorfor det ?" spurgte han drilsk og prikkede hende hurtigt med den anden hånd.
Han skyndte síg at trække, den hånd hun ikke havde taget, tilbage.
Et lille smil bredte sig på hans læber.

"Fordi jeg si'r det" sagde hun og vendte ryggen fornærmet til ham. Hun lagde sine arme over kors og så ned i jorden og skød underlæben frem.

" du må ikke være sur på lille mig" mumlede han barnligt og smilte undskyldende.
Det var jo hans huør, hun skulle skyde skylden på..
" jeg ville bare drille lidt" grinte han stille og kiggede på hendes ryg.

Kathleen vendte sig om mod ham igen og smilte muntert "Gør ikk noget Mizzar" sagde hun og lagde armene om ham og gav ham et varmt kram. Hun kunne mærke hvor kold han var, men gjorde sit bedste for at ignorere det. Han var oss ret hård, men ignorerede oss det.

Mizzar blev overrakset over krammet og grinte lidt.
Han slikkede sig lidt om munden * hun duftede så godt !?*
Men han styrede sig og rystede den tanke ud af hovedet.

Kathleen smilte svagt og blev ved med at kramme ham. Hun havde sit øre mod hans brystkasse og syntes der manglede en lyd. Hans hjerte? Det bankede ikke? Hun gjorde sit bedste for at ligne at hun ikke havde opdaget noget og trak sig langsomt væk fra ham.

Mizzar smilte svagt da hun trak sig væk fra ham.
havde hun lagt mærke til at han var kold og hård?
Han smilte lidt og grinte så.
* gad vide hvorfor hun ikke er bange ?*
Han kiggede nysgerrigt på hende og han havde et glimt i øjet.

Kathleen så ned i jorden så han ikke opdagede hendes tænkende og lidt usikkert blik. Hun prøvede at finde en forklaring på disse ting. Kold og stenhård hud? Ingen hjerte der bankede i brystet på ham? *Hmmmm....* tænkte hun tænkende og blev ved med at se ned i jorden.

" hvad er der så spændende ved jorden ?" mumlede han og grinte lidt.
gad vide hvorfor hun ikke ville kigge på ham ?
Han havde en masse spørgsmål som bare ventede på et svar, men han ville vente med at spørge.

"Ikk noget" sagde hun hurtigt og så op på Mizzar og gjorde sit bedste for at få sit ansigt til at blive ulæselig.

Mizzar så mistænktsomt på hende, men smilte så lidt.
Hun ville aldrig kunne finde ud af det, medmindre hun selv blev en, blev forvandlet eller fik det fortalt af en eller anden.
Han kiggede stille rundt og satte sig ned.

Kathleens blik forlod ham aldrig og hun tænkte så det knagede *Hva er det?! Tænk nu..... Han har ikke nogen hjerterytme.. Han er kold og hård. Hans hud begynder at lyse i solen.. Tænk, tænk, tænk!* tænkte hun og var lige på randen til at finde ud af det. Hun havde det på tungen. Det var i hendes hoved. Langt inde.

Mizzar kunne se at hun ikke ville give op.
" du giver aldrig op" sukkede han og kiggede på hende med mørke og lidt sure øjne, han søjne havde været lyse og fulde af glæde.
DEt var ikke det at han var sur, men han ville ikke havde at hun fandt ud af det.
Han kiggede ned på hende og ventede på et ordenligt svar.

Kathleen så op på Mizzar og rystede på hovedet "Nejh.. Det gør jeg ikk" sagde hun og kunne ikke li de sure øjne, men hun blev ved med at tænke over hvad han gemte for hende.

Han kiggede ned på hende og sendte hende nogle bestemte øjne.
" du finder altså aldrig ud af det, fordi at jeg er et menneske" sagde han alvorligt og bestemt.
Det lød virkelig som om at han talte sandt.
Han kiggede på hende og hans læber var en lige streg.
Hun var en stædig tøs.

"Hvis du var et menneske skulle det da ikke gøre det helt store hvis jeg tænker lidt omkring de underlige ting der er ved dig" sagde Kathleen og lagde armene over kors og ville ikke blive påvirket af Mizzars tonefald.

Han trak opgivende på skuldrene og satte sig ned.
Blikket var frosset fast til søen,
hans ansigt var hårdt og man kunne ikke så hvad han tænkte på
eller hans følelser.

Kathleen så på Mizzar og rystede på hovedet af ham "Du er squ utrolig" mumlede hun lavmælt og så så væk fra ham.

" jep der er jeg !" sagde han og grinte lidt.
Hans hårde maske var blevet erstattet af en glad og livlig maske.. xD
Han kiggede på Kat og smilte uskyldigt.
" undskyld, jeg har bare en lorte dag i dag " mumlede han og rodede hende blidt i håret.

Hun grinte og viftede hans hånd væk "Gør ikk noget... Men jeg skal nok finde ud af det.." mumlede hun muntert og tænkte.

" jaja" sukked han opgivende og satte sig ned og kiggede muntert på Kat,,

Kathleen så på Mizzar og satte sig ned ved siden af ham.

Mizzar grinte og kiggede på Kat.
" hvorfor er du så opsat på at finde ud af om jeg er anderledes?" spurgte han og kiggede på hende.

Hun trak på skuldrene "Det ved jeg ikke. Jeg vil bare gerne vide hva det er at du gemmer for mig" sagde hun og så på ham og smilte svagt.

" jeg skuler en masse ting" sagde han dramatisk og grinte.

Kathleen så på Mizzar og lod sit ansigt gå tæt op til hans "Og jeg skal nok finde ud af disse ting" hviskede hun og smilte til ham.

" det bliver svært" hviskede han og satte sin pande til hendes.

"Intet er svært for mig" hviskede hun og så ham ind i hans røde øjne.

" ikke en eneste ting?" spurgte han mistænksomt og smilte uimodståeligt..

Kathleen så Mizzars uimodståelige smil ".. Nejh.. Ikk en eneste ting" hviskede hun drømmende.

" det tror jeg ikke helt på" hviskede han mistænksomt og smile til hende.
Det måtte da være en ting der var svært for hende...?

Kathleen smilte tilbage og trak langsomt på skuldrene "Det er dit problem.." mumlede hun og blev ved med at se ind i hans øjne.

Mizzar grinte stille og kiggede hende ligeledes ind i øjnene...
Han kom til at tænke på om hun havde glemt at deres pander, fordi at det havd han selv glemt.
Men han rykkede ikke sit hovedet..

Kathleen havde fuldstændig glemt hvor tætte de to var på hinanden.
Hun blev ved med at kigge ind i hans øjne og der var et eller andet
ved hans øjne som satte igang med hendes tanker hvad det var han
gemte for hende.