Kedelig dag ..

Mizzar lukkede stille øjnene og sukkede..
Hun ville aldrig give op...
Han bed sig selv i læben og det killede lidt fordi at hans hud var så hård..

Kathleen kunne se på ham at der var noget galt, men hun vidste allerede
hvad der var galt uden at spørge. Hun smilte over ham og
fik revet sit blik væk fra hendes øjne.

Mizzar grinte og fjernede hans hovedet så de ikke rørte hinanden..

Kathleen gnubbede sin pande som var blevet helt kold af Mizzars kolde og hårde hud. Hun så på ham og smilte muntert.

Mizzar åbnede stille øjnene og smilte charmerende..

Kathleen så på Mizzars charmerende smil og smilte drømmende tilbage.

" hva tænker du på?" spurgte han tøvende og smilte stadig..

Hun så på hans smil og rystede på hovedet "Ikk rigtig noget" mumlede
hun og kunne ikke få øjnene væk. Man kunne ikke sige at Mizzar
var helt grim.

Mizzar smilte og havde en lille anelse om hva hun tænkte.
Han kiggede ud på søen hvor en masse fisk svømmede...

Kathleen rev sit blik væk fra ham og så ud over søen og strøg sine fingre gennem sit hår.

izzar grint elidt og kiggede end på Kat igen, med et lille muntert smil på læben.

Kathleen blev ved med at se væk og blev ved med at stryge sine fingre gennem håret så hun ikke tænkte på at se på ham.

" har jeg gjort dig sur?" spurgte han tøvende..
Hans blik var fast frosset på hendes ryg..

Hun rystede på hovedet "Nejh da" sagde hun, men blev dog alligevel
ved med at se væk. Hun vidste næsten at når hun vendte sig
om, gjorde han et eller andet uimodståeligt, og så ville hun sidde der
og stirre på ham.

" jo jeg gjorde" mumlede han bestemt og grinte lidt.
" det må du undskylde " sagde han og prikkede hende
lidt i ryggen..

Kathleen greb hurtigt fat i Mizzars finger og så ham ind i øjnene "Nejh du gjorde ikk" sagde hun og smilte meget svagt til ham. Hun blev ved med at holde fat i hans finger.

Mizzar kiggede hende også i øjnene.
" du fangede min finger" mumlede han dramatisk og kiggede på hende med hævedet øjenbryn... xD

"Det gjorde jeg" sagde hun og smilte skævt og gav ikke slip på hans finger. Hun blev ved med at se ind i hans øjne med sine egne isblå øjne.

Mizzar studerede hendes isblå øjne, med et lille smil.
" du har pæne øjne" sagde han og smilte muntert til hende.
Han bøjede stille sin finger og prøvedet at komme fri fra hendes hånd,
Han kunne sagtens havde gjort det men han lod som om at han ikke kunne..

Kathleen tvang sig selv til ikke at rødme og gav langsomt slip på hans finger "Tak" mumlede hun og så ned i jorden inden hun begyndte at stirre på ham.

Mizzars kløede sig let på armen, der hvor hans tattovering sad.
Han kiggede lidt rundt og så kiggede han på Kat igen..

Kathleen så lidt ned i jorden og skævede så op på Mizzar og smilte svagt.

" er der noget galt?" spurgte han bekymret.
Hendes lugt ramte ham i et oar sekunder, så han holdte vejret..
Den søde duft af blod?!

Kathleen rystede på hovedet "Nope" sagde hun.
Da hun hørte at han ikke trak vejret, så hun oss lidt
bekymret ud "Er du okai?" spurgte hun og lagde en hånd
let på hans skulder.

Mizzar kiggede lidt forvirret på hende og huskede så at han holdte vejret.
" det er ikke noget galt" skynde han sig at sige.
Lugten var ikke så stærk mere, så han begyndte at trække vejret igen.
Han smilte svagt til Kat..

*Underligt...* tænkte hun og så så ud over søen og begyndte at tænke igen.

" jeg skulle måske gå nu" sagde han bestemt og rejste sig.
Vis han ikke var der ville hun nok ikke kunne finde svaret..
Han begyndte at gå stille hen mod vejen, hvor hans bil stod.

Kathleen så over på ham. Hun rejste sig hurtigt op og løb over foran ham "Nejh.. Bliv her" bedte hun. Hun ville ikke rigtig have at han gik. Kathleen kunne godt li hans selskab.

Mizzar kiggede på hendes ansigt og smilte lidt.
Han sukkede tumgt og gik tilbage til træet og satte sig.
" okay, jeg bliver" mumlede han og smilte lidt tøvende til hende.

Kathleen så på ham "Hmm.. Altså hvis du virkelig ikke vil være her må du gerne gå.. Jeg vil ikke tvinge dig" mumlede hun og gik tilbage til træet og satte sig og så på ham.

Han smilte lidt til Kat.
" det er nu mere fordi at du hele tiden prøver, når jeg siger at jeg er almendelig." sukkede han og smilte svagt...

Hun så på ham og grinte lavmælt "Tjaah.. Du kunne jo sige hvad det er der er galt med dig.. Jeg er ikke en komplet idiot. Jeg kan godt se at du ikke er helt normal" sagde hun og så ventende på ham.

Mizzar sukkede lidt.
" vis jeg fortæller dig det, bliver det værst for dig selv" mumlede han..
Han ville ikke sige det til hende, fordi at så endte det med at han skulle forvandle hende..

"Så slemt kan det squ da heller ikk være" sagde hun og grinte muntert. Hun vidste ingenting omkring vampyre og forvandlinger. Hun smilte opmuntrende og så ventende på ham.

" er du sikker?" spurgte han ulykkeligt..
Han var bange for at komme til at dræbe hende vis han skulle forvandle hende...

// skal jeg forvandle dig eller lade være ??//

//Det kan du vel godt. Er lidt ligeglad xD//

Kathleen nikkede og smilte triumferende da hun endelig fik ham til at sige hvad der var galt med ham.

Mizzar kiggede lidt rumdt og sukkede så..
" men du må ikke hade mig efter det her" mumlede han..

// okai xD skulle lige være sikker ^^//

"Hvorfor skulle jeg dog det?" spurgte hun forvirret og kunne ikke rigtig se nogen grund til at hade Mizzar efter hun havde fået at vide hvad der var galt.

" undskyld" mumlede han stille..
Han tog hende i et lidt hårdt greb og satte sine læber på hendes hals..
Det var svært for ham at styre sig, men han prøvedet..
Han slikkede hende lidt på halsen og satte stille sine tænder i hendes hals..
Hendes blod var varmt og smagte skønt. Han prøvedet at gøre det så blidt som muligt..
Han holdte hende så hun ikke kunne slå ham eller sparke ham..
Giften flod langsomt ind i hende.
Han tig sine tænder ud af halsen på hende og kiggede ulykkeligt på hende..
" lig' helt stille" mumlede han og lagde hende ned på jorden.
Giften var ved at gøre hende til en vampyr..

Kathleen havde spilet øjnene helt op da hun kunne mærke hans tænder i hendes hals. Da hun kunne mærke smerterne, begyndte hun at skrige. Det føltes som om at hun brændte. Det var et smertefuldt skrig som gav et højt ekko. Hun vred sig og ville have smerterne til at holde op.

Mizzar skyndte sig at tøre blodet væk fra hans læbe..
" undskyld undskyld" blev han ved med at mumle...
Han tog hendes hånd og holdte hende fast så hun ikke gjorde noget forkert...
" du er ved at blive en vampyr" forklarede han og håbedet at hun ville tilgive ham..
Han vidste godt at hun nok ikke svarede ham, men han forklarede hende bare hans hemmelighed..

Hun blev ved med at skrige et skingert og smertefuldt skrig. Tåre gled ned over hendes kinder og hun kunne kun høre det som Mizzar sagde som en lavmælt stemme.

Mizzar fjernede hurtigt tårene fra hendes kinder og aede hende stille på kinden..
" jeg er vampyr, og der findes også varulve" sagde han tøvende.
Han kunne ikke bærer at se hende i smerter, men han ville ikke forlade hende her..

Hun pressede tænderne sammen for at hendes skrig ikke skulle komme ud. Det lykkedes næsten. Der kom stadig nogle smertefyldte sukken og stønnen. Hun havde det elendigt og hulkede lavmælt. Hendes blik var oppe på Mizzar.

" undskyld " sagde han og kiggede hende i øjnene..
" Er smerten ved at være væk?" mumlede han og kiggede ulykkeligt på hende.
Han kunne ikke holde ud at se hende i smerter, og det væreste var at det var ham
der havde fået hende til at føle smerten..

Hun ville have svaret ham, men var bange for at det kun ville være skrig som ville undslippe hendes læber. Hun så ham ind i øjnene og rystede på hovedet. Hun kunne ikke mærke noget normalt ved sin krop. Hun kunne kun mærke den brændende fornemmelse.

Mizzar nikkede stift og vidste ikke helt hvad han skulle gøre.
Han kunne dog mærke at hun var ved at blive kold og hård.
*Mon hendes hjerte er ved at stoppe?* tænkte han og sukkede lidt.
Han tog hurtig sit hovedet ned til hendes bryst og lyttede lidt.
Hendes hjerte var blevet langsommere...
" det går fint indtil videre" mumlede han og kom i tanke om noget
" Kan du høre noget langt væk?" spurgte han, han ville være sikker på at det gik godt..

Kathleen så lidt på ham og lyttede så. Lydene var blevet utrolig klarere. Hun kunne høre biler. Hun nikkede, men sagde intet. Hun blev ved med at presse sine tænder mod hinanden. Hun kunne langsomt mærke smerten aftage sig. Hendes hænder og fødder var blevet fri fra den brændende smerte.

Mizzar sukkede lid lette ud, men var stadig anspændt.
" det er godt" mumlede han stille " snart vil du ikke have flere smerter også må du sige et eller andet til mig"
hans stemme lød bedende og ulykkelig.
Han kiggede på Kathleens læber som hun pressede sammen.
Hun ville sikkert skrige ham op i fjæset når smerten var væk.

Hun trak vejret i korte drag. Hun kunne mærke sit hjerte slå langsommer og langsommere. Hun havde et bange blik op på Mizzar og kunne mærke smerten aftage sig mer og mer.