En dejlig dag

"Hvad?"spurgte hun og
fik et lidt forvirret blik
og kiggede op på ham

Han trak på skuldrende "Intet" svarede han med et drillende smil.

"Sig det!"sagde hun krævende
og grinede så"Hvis du ikke siger
det så lukker jeg mine øjne
sammen, så du ikke kan se mine
azur blå øjne"sagde hun med
et drillende blik

"Jeg synes du har en pæn krop" sagde han ærligt uden at vise det mindste tegn på generthed.

hun smilede varmt til ham
"Tak"sagde hun og kunne
ike andet end at smile.
hun tog blidt hans hånd og
kærtegnede den imens hun
kiggede på den uden at vide
hvor hun skulle kigge hen

"hvor længe har du været vampyr?" spurgte han pludseligt.

"159 år, hvorfor?"spurgte hun
overrasket og kigged op på ham
"hvad med dig?"spurgte hun
og smilede stille

Han smilede skævt "79 år" sagde han "Men jeg ville bare gerne vide det..."

Hun smilede stille og kiggede
op på himlen. lidt efter begtragtede hun
hans ansigt

"Fortæl mig noget om dig..." Sagde han og strøg hende en gang over ansigtet.

Hun tænkte sig om"
Jeg har aldrig være forelsket
før.Jeg har en lillesøster, jeg
elsker at synge og danse,"sagde hun
med et smil og tænkte noget mere
"Jeg er 'vegetar', jeg har kun bidt
min lillesøster ellers har jeg aldrig
smagt menneske"hun smilede
og tænkte sig stadig lidt om
"mere du vil vide?"spurgte
hun med et smil og kiggede på ham

Han lagde hovedet på skrå og lod den nyerhvervede viden trænge ind og blive gemt i sin hukommelse "Er din lillesøster en vampyr nu?" spurgte han en smule forsigtigt.

Hun nikkede stille"Nu har
jeg fortalt om mig selv,
nu er det din tur"Sagde hun
og smilede

"Jeg er slet ikke færdig med at udforske dine dybder endnu!" udbrød han og prikkede hende grinende i siden "hvor gammel er hun?"

"Nå okay"Sagde hun med et grin
og gjorde et ruk der var hvor hun
blev prikket til"hun var seks år da hun
blev bidt, hun er 159 år ligesom mig"
Sagde hun med et smil og prikkede ham
i maven

Han så overrasket ud "Det er da ulovligt?!" udbrød han forskrækket "Et så lille et barn ville da aldrig kunne styre sig!"

"Hendes sind er heller ikke længere
som et barns! desuden ved volturierne
det godt!"sagde Arya og lukkede stille
øjnene

Han så en smule tænkende ud "urtroligt..." mumlede han så, ude af stand til at forestille sig dette barns fantastiske selvbeherskelse.
Så rettede han igen blikket imod hende "Hvad mener du med at du aldrig har været forelsket?" spurgte han så med en let drillende undertone.

"Jeg mener det jeg siger
at jeg aldrig HAR været forelsket"
Sagde hun med et drilskt
smil"Jeg siger jo ike at jeg ikke
er det nu, eller om jeg er det nu,
det var et objektivt info"Sagde hun
drillende, og vidste ikke helt
og han forstod hvad hun mente ^^

"Det er synd for dig" sagde han stille og strøg hende over kinden "der er ikke noget bedre end at være forelsket... er du det nu?" han smilede til hende og hævede et spørgende øjenbryn.

"Jeg ved jo ikke hvordan
det føles, så jeg tror jeg
har lidt svært ved at svare dig"
Sagde hun let smilende

Han smilede til hende og lagde hovedet på skrå "Du får sommerfugle i maven når han er der, du kan ikke få ham ud af dit hovede, du får kuldegysninger når du tænker på at han rører ved dig og du ønsker altid at han er hos dig" prøvede han at forklare hende.

"Ej det lyder jo helt rart"
sagde hun med et smil
og lukkede øjnene
for at prøve at forstille
sig alt det han sagde ^^

"Det skal du ikke være så sikker på" mumlede han og lænede sit ansigt imod hendes øre og hviskede i det "for når han ikke er der, er det en pine og du kan blive helt vanvittig af savn, du kan ikke koncentrere dig om noget og mister appetiten og har bare lyst til at ligge derhjemme hele dagen og pine digselv med savnet af ham..." han bed hende sommerfuglelet i øret før han trak sig tilbage.

"Jamen så må han hellere blive hos mig
til dommedag"hviskede hun tilbage med
et let smil

"Ellers for han en omgang Arya-bank" tilføjede Matt med et lille grin.

"Nej jeg fanger ham bare"Sagde hun
med et drilskt grin og kiggede op på
hans smukke ansigt ^^

"stakkels ham" svarede han drillende og hev hende i næsen.

Hun grinede og rakte tunge af ham
"det er da ikke syndt for ham hvis han
bliver fanget af mig! det burde da kun
være godt for ham"sagde hun med et smil

Han grinede "Er du nu også sikker på det?" drillede han med morskaben lysende ud af øjnene.

"Ja for jeg er det bedste selskab
man kan få i den her verden"sagde
hun med et drillende smil"Og der er
ingen, og jeg siger dig, ingen der er
sødere eller dejligere end mig"sagde
hun med et blink i øjet

Han smilede og strejfede hendes kind "Ja du er i sandhed en sød og dejlig pige" sagde han varmt.

Hun smilede stille og hendes blik
strejfede igen hans, da det var ved
at blive en vane for hende ^^

Han lo dæmpet.

"Hvad er det der er morsomt?
Spurgte hun og kiggede nysgerrigt
på ham.

"Dig" svarede han med et lille smil "Du er meget morsom"

Hun grinede"Mig? hvorfor dog
det?"spurgte hun og kiggede op
på hvor hendes blik strejfede hans
øjne igen"Aij det blir en vane"peb hun
og holdt sig for øjnene ^^

"Fordi at du er dejlig" svarede han fast og fjernede hendes hænder fra øjnene "Hey smukke" sagde han og smilede drillende.

"Hey dejlige"Sagde hun med et grin
og var lige ved at gøre det samme igen,
så hun skyndte sig at lukke øjnene med
et smil

Han rystede opgivende på hovedet og så i stedet for ud over søen. Her var meget smukt og mindede om hans hjem da han var barn.

"nu skal du fortælle lidt om dig selv!"
sagde hun stille og åbnede øjnene.
hun betragtede ham kort og kiggede
så op på himlen

"Hvad vil du vide?" spurgte han lavt og trak sine ben op under sig med hovedet hvilende på knæet.

"Bare et eller andet"sagde hun
og kiggede på ham

"Jeg hedder Matt" sagde han drillende og prikkede hende i siden.

hun grinede"jeg vil vide mere"
sagde hun og smilede varmt
til ham

Han så tænkende frem for sig "JEg blev født i Iran for 79 år siden, og jeg er jøde" sagde han så med et lettere trist smil.

"hvorfor så trist?"spurgte hun
og kiggede op på himlen
"jeg har tænkt lidt over det, måske
er jeg forelsket"sagde hun og betragtede skyerne

Han undlod at svare på hendes første spørgsmål.
Han smilede istedet over hvad hun sagde "Nånå, hvem er den heldige?" spurgte han lettere drillende.

"tja, jeg har på fornemmelsen af at han sidder
lige der!"Sagde hun med et smil og pegede på
ham. Pludselig lignede hun en der var kommet
i tanke om noget hun længe havde glemt
"Italien!"mumlede hun og kiggede på ham
med et smil"Jeg bliver nødttil at tage til
Italien"Sagde hun med et smil. Hun rejste sig,
tog sit skateboard,"Hyggeligt at møde dig,
Sweetheart"Sagde hun med et smil
og stilte sig hurtigt op på sit skateboard og
rullede hurtigt afsted mod udgangen af skoven^^

Han så efter hende lettere mundlam "Hvad skal du i Italien?" råbte han så efter hende, kun halvt forventende et svar.