Smerten..

Hun knugede sig ind til hans bryst..
Hun følte sig tryg..
Varm og lykkelig.
Men hun viste at når han slap hende ville sorgen og kulden komme igen og slog hende omkuld.

Han kyssede blidt halsen under hendes øre.
Han gjorde mine til at rejse sig.

Hun rejste sig op uden et ord.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige..

"Vi burde nok tage hjem..." mumlede han stille.
Han havde ikke lyst til at forlade hende, men det blev han nød til..

Hun prøvede at smile.
Men det var svært..
"Ja.." Sagde hun stille. "Men jeg er hjemme.."
Hun smilede svagt.

"Her?" Hans ansigt var kun... roligt?
Han smilede skævt.
"Er du sikker??"

Hun nikkede.
"Lige her." Sagde hun lavt.
Hun gjorde sig forsigtigt fri af ham.
Og sorgen begyndte at prikke.
"Så.. Ses vi?" Hun vinkede en enkelt gang.

//Tager i Loop om lidt ^^//

// Loop? ^^

Han så på hende, med et bekymret smil.
"Du kunne tage med mig hjem?"
Han ville have rødmet, hvis han havde kunnet.
"Jeg har to senge.."

Hun så tænkende på ham..
"Øhm.." Hun så tænkende på skoven.
Så trak hun på skuldrende.
"Tja.." Hun smilede til ham. "Hvorfor ikke."

Han vendte sig om, og begyndte at gå.
Han ville vente på hende.
Måske ville han tage hendes hånd..

Hun gik efter ham, og kom op ved siden af ham.
Hun slentrede roligt ved siden af ham.

Han var ikke hurtig.
Langsom, blid.
Hans hånd rørte forsigtigt hendes.
Han ville se, om hun trak den til sig med det samme.

Hun skævede forsigtigt til ham men gjorde ikke noget..

Hans hvide kolde hånd, lagde sig langsomt om hendes.
Han smilede varmt til hende.
*Det gælder om at være forsigtig..*

Hun kiggede ned på deres hænder.
Det gjorde hun længe inden hun holdte om hans.
Hun kiggede så op og smilede.

Han smilede venligt tilbage.
Hvis nogle mennesker havde set de to gamle vampyrer, ville de have troet at de var kærester..
Men vampyrer ville vide bedere ^^
Han låste sig hurtigt ind i huset, og styrede direkte til soveværelset.
Han smed sig på den ene store seng.
Den anden var lidt mindre.

Hun stod i døren lænet op af dørkarmen og kiggede på ham.
Hun sagde ikke noget..
Hun sagde ikke så meget for tiden.

"Du siger ikke noget." sagde han, som var det taget ud af hendes tanker.
Hans topase øjne på hende.
"Jeg er på en eller anden måde træt? Hvad har jeg fået mit liv til at gå med?
Hvad skal jeg få det til at gå med, nu hvor jeg har fundet dig?"

Hun smilede halvt..
"Jeg kunne jo tage på tværs af verden også kunne du bruge næsten 800 år igen på at finde mig?"
Sagde hun og satte sig på sengekanten af den han lå i.

Han smilede skævt, lidt muntert.
Hans hænder var sprædt ud, som en sneengel.
Han gned sig i panden med den modsatte.
"Hvad så når jeg finder dig igen? Får jeg så et 'godt-gået-kys'?"

"Vil du gerne det?" Smilede hun og kravlede elegant op ved siden af ham.
Hun havde et drillende glimt i øjet, som dengang hun levede, var et menneske.

"Måske," mumlede han muntert.
Hans øjne glødede lidt.
Han så lige op i hendes smukke øjne.
"Men så vil jeg lige se hvad jeg kan få.."
Han så lidt mere krævene op på hende.

Hun løftede et øjenbryn.
Uforstående.
"Øhm..?" Sagde hun forsigtigt.

"Et kys," forklarede han, med sit intense, rolige blik.
"Så meget må du da kunne give mig.. Ikke?"

Hun smilede.
"Tjo.." Sagde hun mens hendes ansigt kom tæt ned til hans, hun stoppede få cm fra og smilede halvt.
Hun lod sin læber lægge sig over hans.

Hans lukkede sig lidt om hendes.
Hans øjne lukkede sig langsomt, sugede øjeblikket til sig.

Så smilede hun og trak sig roligt væk, samtidig med at hendes hår faldt ned over skulderen og kildede hans hud.

Han tog blidt fat i lokken af hendes hår, og trak hende tilbage.
Han tvang blidt hendes læber tilbage.

Hun smilede og kyssede ham tilbage.

Han lagde hænderne om hendes hofter.
Han trykkede blidt noget mere til.

Hun lagde hænderne på hans bryst mens hun lukkede øjnene.

De elektriste stød fløj igennem ham. Han tog det pænt nok.. "Det eneste minde jeg havde," mumlede han åndeløst mod hendes læber, inden han heftigt forlangte mere. "var dit udtryk, da han forvandlede dig.."

Hun gengældte heftigt hans usagte krav.
"Og hvordan var det?" mumlede hun tilbage.

"Du så så.." Hans kys var blevet hede nu. "Jeg fik så ondt i min krop af at se det," Han pressede sig blidt oven på hende.

Han kys fik hende til at skælve.
Hun gengældte dem.
"Det lyder slemt." Mumlede hun.

Han kys svarede for ham. Det var forfærdeligt, at se en ven lide sådan. Hans hænder famlede lidt blidt på hende.

Det fik hende til at holde vejret og skælve.
Hun kyssede ham trøstende ned af halsen.

Elias gispede åndeløst, og kyssede hende blidt ned af halsen.

Det svimlede for hende.
Hendes mund søgte hans.

"Hvad har du lavet, imens vi har været væk?" sukkede han nærmest.

"Alt muligt." Sagde hun og åbnede øjnene.

"Forklar mig det bedste," mumlede han, og flyttede hænderne op til hendes baghoved.

Hun tænkte sig om..
"Jo.." Hun rynkede et bryn. "Da jeg var til bal på slottet i Danmark. ^^" Sagde hun drømmende.
"Det var en fantastisk nat.."

"Hvad var det," mumlede han åndeløst, mellem nogle totalt elektriske kys. "som var så godt?" Hans hænder flyttede sig lidt længere ned.

Hun smilede over hans reagtion på hende.
"Dans!" Grinede hun og lod sin pegefinger glide over hans kind.

Det irriterede ham, at hun trak sig lidt væk.
Han smilede skævt, og lagde hovedet lidt på skrå.
"Aha, jeg har altid kunnet huske at du elskede at danse."

Hun smilede da irretationen stod ud af ham og puttede sig så ind til ham.
"Det gør jeg skam stadig!" Smilede hun.

// Bliver nød til at logge ...

"Skal vi danse?" spurgte han, og forsvandt fra hendes greb.
Med det samme stod han ude på gulvet.

Hun lo og strakte sig inden hun rejste sig og gik hen foran ham.
"Hvis du insistere." Grinede hun.

Han lagde blidt sine arme om hendes liv, og om hendes skuldre.
"Er du klar?" spurgte han drillende.
"Det er meget farligt!"