Smerten :`(

Dato: 11. Oktober
Dag: Fredag
Årstid: Efterår
Vejr: Skyet
Tid: 15.00
Sted: På en stue
Omgivelser: Nogen andre pasienter, nogle læger og Victorias to søstre

Victoria havde haft smerter hele natten så hun ikke kunne sove, hendes storesøster Hayley havde fået hende indlagt, imens Victorias tvillinge søster Rita have støttet hende ud til hospitalet, lægerne kunne ikke helt forklare dem hvad det var men hun skulle operears(hvordan staver man det??), indtilvidre havde Victoria kun fået smertestillende, men hun skulle derind om et par timer, hun lå bare og kiggede op i loftet

Nonec, kom ind rummet, hostene, med en læge efter ham.
"Hr. Firefly, de burde ikke rejse dem." mumlede han.
"Er der noget galt med Vic?" spurgte han, og ignorerede lægen totalt.

Victoria lå og spændte hånden, fordi det gjorde ondt selvom hun lige havde fået smertestillende, men hun ville ikke vise det til sine søstre som sad inde ved hende, hun synes hun hørte en dør blive åbnet, men fortsatte med at se op i loftet og nynnede nogen gange selvom det knækkede over på grund af smerten

Lægen ventede ved døren,
da Nonec, styrede over til Vic.
"Er der noget galt Vic?" spurgte han bekymret.
Han tog hendes hånd og smilede.

Victoria vendte hovedet imod Nonec og smilede svagt på grund af smerten, "hvad laver du her, jeg sagde jo at du ikke skulle bekymre dig" hviskede hun næsten og smilede

"Det gør jeg altså! Lægen siger at du skal operares(Ja, hvordan?)! Passer det?"

Victoria rømmede sig og nikkede stille, "ja de operarer der hvor jeg har ondt og ser om de kan finde noget der ikke skal være der" svarede hun og smilte

"Hvad har du ondt søde?" spurgte han og gned sit blege ansigt, med æremet, på den hvide syge-stue-kjole.
Han hostede svagt. "Jeg indlage mig som du sagde."

Victoria pegede på stedet, "lige her ved ribbende, og det var godt du gjorde det, jeg vil ikke have du besvimer af iltmangel" svarede hun og smilte svagt til ham

Han grinede og pylderede i hendes hår.
"Hr. Firefly!" kaldte lægen utoldmodigt.
"Jeg lover at jeg kommer,
sendere." sagde han og smilede.

Victoria nikkede smilende, da en sygeplejeske kom hen til hende, " Victoria, lægerne er klar nu, så jeg køre dig med nu" sagde sygeplejesken og smilte og tog fat i hangkende på sengen, "vi ses" mumlede hun nervøst til Nonec og blev kørt væk

Han vinkede deprimeret.
Han løb hen til sygeplejesken.
"Pas nu godt på hende, hun kan ikke gøre det selv." drillede han i en alvorlig tone.

Efter 1½ blev Victoria kørt tilbage, hun lå og halvsov for sig selv i sin stue på hospitalet, endelig åbnede hun øjnene og smerterne var endelig væk, så hun sukkede lettet for sig selv

Efter hun havde ligget lidt i sengen, rejste hun sig halvt op og kunne mærke et stød i siden, hun holdte hånden hvor det gjorde ondt og bed tænderne sammen, imens hun prøvede at trække vejert roligt

Nonec, som havde sidtet og ventet i stuen, så på hende.
Han havde næsten ikke krafter til at rejse sig, så han rykkede stolen,
en smule af gangen, så han tilsidst sad forand hendes seng.
"Er du okay, Vic?" spurgte han, meget hæst.

Victoria så på Nonec og smilede, "ja, hvad skete der med dig bagefter" spurgte hun og lagde sig forsigtigt ned igen

"Jeg kunne selfølgelig ikke se hvad der var galt, men han gav mig nogle piller jeg slet ikke kunne tåle..." mumlede han og hostede svagt.
"Måske har jeg slet ikke så lag tid tilbage..."
Han gemte ansigtet i hænderne.

Victoria rejste sig imod sin vilje op af sengen og gik roligt men med smerter hen til Nonec og bøjede sig ned til ham og slog ham blidt oven i hovedet, "sådan noget skal du ikke sige når jeg er her" sagde hun svagt og støttede sig med hånden på sengen

Han klemte så hårdt om hende, som hans smerte tilod, og lo hæst.
Jeg tror at jeg jeg en ret stor bule der nu, så mange gane då slår mig." lo han.

Victoria grinte, men det gjorde ondt så hun grinte stille, "det var ikke engang noget alvoligt, der var galt med mig" sagde hun og smilte svagt til ham

"Hvad er det da?"
han smilede.
"Hvis det havde været alvorligt havde jeg..."
*Jeg kan da ikek sige det til hende!*
Han tav.

"Det var en gammel skade, der var kommet igen da jeg faldt på maven, mit ene ribben var bøjet lidt og havde så trykket på de andre så de sad faktisk i klemme" svarede hun og så på Nonec, "hvad ville du have gjordt?" spurgte hun lidt bagefter og kiggede mærkeligt på Nonec

"Blevet ked at det..." svarede han og smilede til hende.
"Jeg skal vist ikke hjem." mumlede han.

"Det skal jeg heler ikke endnu, de holder mig et par dage for at se om de forbliver hvor de sidder nu" svarede hun og agede Nonec på håret

Han ae'de hendes kind.
"Kender du Madelaine?" spurgte han.

Victoria rystede på hovedet, "nej, men jeg tror jeg har hørt om hende, hvorfor" spurgte hun og holdte smilende hans hånd

"Det har jeg glemt." lo han hæst og
gav hendes et blidt kys på panden.

Victoria sagde ikke noget, hun smilede bare svagt, åbnede munden engang men lukkede den så igen

Han lo.
// Skal spise. Sig det lige til de andre, så er du sød ^^ //