Tanker på vandring

Saria måtte virkelig holde sig selv i snoren, for ikke at gå grasat.
Men hun kunne jo virkelig ikke klare nogle af dem.
Måske Roselinn, for hun var jo bare en almindelig vampyr.
Hun var ked af at se det i øjnene, men vampyrene var stærke.
Men tilsammen var varulvenne, stærkest.
De havde to alfaer, og en omega... Og så hende selv, en ubetydelig varulv,
som intet kunne gøre, mod en alfa vampyr.
Hun skar ansigt, men lod sine mørke øjne glide over Duncan's ansigt.
Hun holdte også godt øje med Claire.
Hun kunne nedlægge hende, med en lille bevægelse.
Hvis hun angreb var hun fortabt..

Hun lagde først nu til Saria og smilte skævt. En lille vareulv..?
Hvor underholdene var det ikke ilge..? Hun fugtede let sine læber og så derefter over imod de andre.
Hvad ville de dog gøre, hvis det var at hun angreb Saria..? Ville de andre komme til hjælp, eller havde de travlt med at snakke med Duncan..? Hun tænkte lidt på det og så lidt over imod Saria igen.

Hendes øjne fulgte ret nervøst alle Claire's bevægelser.
Hun stod stille som en sten, men hun dirrede indeni.
Hendes ansigt var stadigt roligt, men det ville sikkert ikke vare længe...
Hun ville ikke vise hende, at hun så på hende, så hun så lidt nedaf, så hendes hår, dækkede hendes hår.
Hun prøvede at tænke posetivt.
Hun ville ikke være ond mod sig selv.
Hun var hurtig og stærk, og Em ville aldrig lade hende i stikken.

Sargaras gik frem og tilbage mellem vampyrerne...
det var barer et spørgsmåls om tid før nogen ville angribe..
Han havde allerede lagt op til kamp.
men intet held, han ville kæmpe til den bitre ende
til dødens.. til kates hjerte..

Duncan så på dem..
HAn ignorerede de sætninger som kom,
fra disse udyr.. Disse vanskabninger!
Sandt levende affald!
HAn så på dem, Hoppede så op, Knækkede an tyk gren,
og kastede den mod Sar..
Bare for at se, om refleserne var i orden,
eller der kun var pels mellem de dumme øre!
Duncan nikkede til Rosie og Claire..
de var nu gode!

Hun grinte lettere stille, men sørgede for at det egentlig kun var Duncan der kunne høre det.
Det eneste de andre kunne, var vel at se hendes ret så onde smil. Hendes blik flakkede over imod Saria.
Perfekt! Denne vareulv virkede så svag.. virkede ikke så stærk ligesom alle de andre.
Claire vidste godt at man helst skulle tage en på ens egen størrelse. Men dette ville da aldrig nogen sinde blive sjovt?
Medmindre at man kom med noget andet. Derfor overvejede hun rent faktisk at overfalde Saria.
Så ligeså snart at Saria så ned, forsvandt Claire lige pludselig ud i det blå luft.
Hun var selvfølgelig løbet afsted, et eller andet sted. Men PLUDSELIG !! xD Kom hun bag Sarias ryg, hoppede på hende og fik hende meget hurtigt ned på jorden. Hun grinte lettere ondt og fik sine sylespidse negle ned i nakken på Saria.

Sargas så på grenen og greb den med hånden
og kastede den tilbage mod Duncan.
Han så vredt på dem og tog sine hænder
og bevægede dem rundt om hinanden
Han kastede en ægte ild kugle efter Claire.
Han så på dem med et smil.

// Sarg, en ildkugle?? xD

Saria hylede overasket, og forvandlede sig hurtigt.
Hendes form blev anderledes, og hun vred sig ud af Claire's greb, da hun ikke havde fået tag på den nye skikkelse.
Hun hapsede efter hende, og bakkede lidt baglæns.
Pisse til vampyr.
Kunne ikke tage en på sin egen størelse.
Hun havde nogle ret dybe rifter i nakken.
Hendes blå øjne lysede af foragt.
Hun havde aldrig gjort det samme ved Sargas.

Hun undgik meget hurtigt ildkuglen, da hun godt havde mærket at der var noget fare på vej.
Hun så over imod Sargas og smilte skævt, hun grinte lidt af det og gemte sig bag Uldtotten.
Derefter tog hun ordentligt fat i hendes skulder og kastede Uldtotten ret langt væk, hårdt imod et eller andet.
Det var for mørkt til at kunne se hvad det var. Hun hoppede derefter over til Uldtotten igen, denne Saria.

Saria havde lige nået at støde til, så hun ikke slog så hårdt, imod det træ, hun var blevet kastet mod.
Ulven gispede, og spændte alle musklerne til forsvar.
Hun var virkelig bange nu, men hun ville ikke tabe.

"Årh lille lille uldtot.. sikke du stinker!" den første sætning havde hun virkelig lydt sød. Det var som om at hun virkelig havde haft ondt af hende. Men den sidste, var hård og kold. Lige med det samme fandt hun noget frem fra sin kappe, det ville nok være meget overaskende den måde hun kom med det på. En pistol.. hun vidste at det måske ikke helt ville skade vareulven. Men hvis det var mange steder nok, hvilket hun havde nok petroner til.. så ville hun være skadet nok til at Claire kunne gøre noget mere ondt. Noget der blev tilskadegjort fra en vampyr, så det tog længere tid at heale.

Saria syntes at det var rigtig ynkeligt.
En alfa vampyr som brugte, en pistol mod en varulv.
Ulven smilede skævt.
Saria forstod hende ikke.
Claire var et mysterie, men hun var også ligeglad.
Pistolen kunne ikke gøre ret meget ved hende, for kun kunne bare heale sig selv igen.
Det gjorde det jo helt nemt, hvis hun kun brugte den.

* Jeg kommer til at fortryde dette! * tænkte hun og satte tænderne i denne ulækre vareulv !! xD
Sådan noget ville komme til at tage lang tid til heale, da det var gjort af en vampyr. Hun bed igennem og til sidst trak hun så bare til så noget af denne vareulvs kød kom med. Hun spyttede det med det samme væk, det var blevet et stort mærke. Hun grinte muntert og forsvandt lige pludselig , hun gad det ikke længere.

// sorry peep'z , men det er kedeligt når Duniie ik' længere er med !? xD ..
soo out of this .. tråd ? xD //

Arya kom løbende.
Hun havde hørt det hele på vej hjem fra Port Angeles.
Lige så snart hun havde opdaget hvad der var igang
havde hun sprunget ud af bilen og sat kursen i mod flokken.
DA hun var kommet tættere på
var hun holdt op med at trække vejret for at hun ikke
kunne lugte varulvenes fært. Da hun kom frem stod
hun og kiggede forundret på dem alle sammen,
måbende og overrasket. Hun gjorde tegn til
Ulvene at hun intet ondt ville dem...