Fri fra skole..

Sted: Caféen
Tid: Ved 1 tiden
Omgivelser: efterhånden mange mennesker
P: et par lyseblå bukser og en sort t-shirt og sine sorte læderjakke
Årstid: sommer
Vejr: overskyet men regner ikke.

Shin havde fået før fri da han havde en fritime den dag. Han gad ikke sidde der hjemme og gik derfor ind på caféen. der var næsten fuldt, men Shin fik fat i det sidste bord. Han satte sig ned og hang jakken over stolryggen. Han satte sin taske ved siden af ham på gulvet. Men inden tog han en lille bog frem og en blyandt. Han sad bare og tegnede lidt, men han var ikke særlig godt til det og lidt efter lukkede han hurtigt bogen. Han havde bare fået noget vand som han en gang i mellem drak noget af.

Dai sad lidt væk, med fødderne oppe på bordet. Hun kørte lidt rundt med sit glas, med blåbær smoothie. Hun havde pjækket, der var ingen grund til at tage i skole, når hun havde det sådan. Hvis hendes lærere var i hendes sted, ville de hellerikke tage i skole. Hun så over på drengen som næsten lige havde sat sig. Hun havde set han på sin skole... Hun var ret sikker.

Shin så ud af vinduet. For en gangs skyld regnede det ikke. og det gjorde Shin i godt humør, men desværre var det ikke så varmt denne dag. Han så sig lidt om og fik øje på en pige der så på ham. Han smilte til hende og lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende kort, stadig med et smil..

Nogle af hendes sorte tåtter faldt ned over hendes øjne, og skjulte hendes blik. Havde han lige set på hende? En lys rødlig farve gled over hendes ansigt, og hun så ned i den bobblende smoothie - altså den bobblede fordi, hun pustede i sugerøret. Hun så på ham igen. Hvad var det for et glimt hun havde set? Glæde? Hun smilede varmt tilbage, og prøvede at lade være med at rødme.

Shin så at pigen smilte til ham, så han smilte endnu en gang til hende. Han tog sin taske og jakke og gik hen til det bord hun sad ved. "Sidder der nogen her" spurgte han venligt da han stod overfor hende. Han så undersøgende på hende. *Pæn* tænkte han kort, men det var en underdrivelse. Shin elskede mystiske piger.

Dai pustede til en tåt af sit hår, imens hun prøvede at finde talens brug. Hun opgav efter tre sekunders tøven, og sendte ham et undskyldene blik, som sagde at han bare kunne sætte sig. Hun tog endnu et genert sug af sit mørke smoothie. Han havde noget pænt hår. Hun trådte sig selv over sine tær med sine lidt højhælede sorte støvler. *Du er for dum, Daiya Cortez* skreg en skinger stemme i hendes hoved.

Shin tog hendes blik for et nej og han satte tasken fra sig og trak stolen ud og satte sig ned. Han lænede sig en smule ind over bordet. "Jeg er Shin" sagde han stille og rakte charmerende sin hånd frem mod hende.

Hun kastede kort med håret, for at få noget af en berusende følelse væk. Hun smilede blidt til ham, og svarede så godt hun kunne, med en sukkersød stemme, men stadig ret genert, og med et præg af mystik, over hendes humør, som stadig var lidt mørkt. "Mit navn er Daiya." Hun smilede lidt chokeret, og tog sig selv i at synke i hans øjne.

Shin trak langsom hånden til sig. "Hyggeligt at møde dig" smilte han og betragtede hende smilende igen. "Men hvad laver du her helt alene" spurgte han og bed sig kort i læben, mens han stadig så på hende.

Et øjeblik havde hun lyst til at kaste sin smoothie i hovedet på ham. *Hvad laver du alene her?? JEG ER INTET BARN!* tænkte hun vredt, men tog en indånding. "Jeg har ikke lyst til at tage i skole." mumlede hun, og bøjede hovedet så hendes sorte hår dækkede hendes ansigt. Hun ville ikke have, at han så hende græde.

Shin så at hun misforstod hvad han mente med hans bemærkning om at være alene. "Jeg mente hvad laver du her alene uden nogen at snakke med er det ikke ensomt" spurgte han venligt. Han så at hun var ked af det og hun dækkede hendes ansigt. Han lagde en hånd under hendes hage og løftede blidt hendes ansigt op så han så hende i øjene "Er du okay" spurgte han stille

Hun var ikke sikker på at det var med vilje at hun åbnede sig sådan over for denne dre... Shin, når hun ikke engang åbnede sig overfor Cecilie. "Min bror er død... Og ved ikke hvad der fik ham til at kradse af, men jeg tror at nogle myrdede ham... Jeg plejer at drikke mig fra ting, men jeg tør ikke at tage på en pub, fordi der er så mange... specielle personer som kan gøre alt muligt..." bussede det bare ud af hende og hendes øjne var en anelse våde. Hun lagde armene om hans hals, og ville have have et kram.

// Ligemeget med bordet og min smoothie.. Okay Daiya?? xD

Shin sprang ned fra sin stol og stod ved siden af hende og lagde armene om hende. "Det er jeg ked af" sagde han stille og aede hende kort over håret for at berolige hende. "Hvorfor tror du nogen myrdede ham" spurgte han roligt

Dai gemte sit hoved i hans hår, men holdt godt nok på tårene. "Han er bare sådan en speciel person! Intet ville få ham ned med nakken, andet end en eller anden sindssyg stærk modstander.. Og jeg ved at han havde mange fjender." Hun klemte hårdere om ham. "Han plejede at rede mig fra dem. Han var en stærk satan, den idiot." Hun sukkede, og løsnede grebet om ham lidt. "Jeg er helt alene. Hans forlovede untaget. Min plejemor og far, og mine pleje søster... Mine rigtige forældre, og mine to brødre.."

Shin kyssede hende i håret også for at beroligene hende. "Det er jeg ked af at høre" svarede han stille. Han var ikke særlig godt til det med at trøste folk. "Men har du tænkt dig at finde ud af hvem" spurgte han. det var et dumt sprøgsmål, men nu var det jo sagt.

"Nej." svarede hun uden nogle tone - tonløst. Hun trak sig til tilbage og lod sine læber løbe over hans kindben. "Jeg vil alligevel snart stoppe med at leve som alle andre." Der var en tone af sarkasme over det.

Shin så hende i øjene og forstod ikke noget. "Hvad mener du med det" spurgte han stille og så ikke fra hendes øjene.

"Ikke noget specielt." svarede hun tonløst og satte sig på stolen igen.

// Ses

Shin trak en stol hen så han sad ved siden af hende. Han så bare på hende med et undersøgende blik. "Håber du i hvert fald ikke mente det du sagde" sagde han bestemt.

//sees xD//

Hun lod tungt sit hoved falde ned på hans skulder. "Det er bare så svært." mumlede hun. "Hvis jeg forsvinder er den eneste som vil huske mig, i et par dage i hvertfald, Cedric's forlovede." Hendes stemme lød lige så tung som hendes humør.

"Jeg vil da huske dig for altid" sagde han blidt og lagde en hånd på hendes kind. "Og du har bare at blive" sagde han bestemt men på en charmende måde..

Hun lagde sin pande på hans, med et suk.
"Mange tak Shin." sagde hun og aede hans næse med sin.

Shin smilte til hende. "Hvis der bliver noget du har lyst til at tale om kan du bare komme hjem til mig. Jeg vil altid hjælpe dig" sagde han med et smil

"Tak Shin." sagde hun varmt, og kyssede ham blidt på kinden.
Hun rejste sig fra stolen og pludrede op i sit hår.
"Men jeg må tage hjem." sagde hun undskyldene med en klang af charme.
"Jeg kan ikke side her hele dagen."
Hun smilede stort og forsvandt ud af døren, med et vink.

// Sorry tiden - jeg skal ind og se talent, og så skal jeg læse. Ses ^^

Shin smilte til hende. "Vi sees vel.. " sagde han stille og vinkede til hende..

//Helt i orden. xD//