Tåget nat

Dai havde en mappe under armen, på sin pelsede hvide jakke, som var ret våd pga. støvregnen. Hendes tågegrå øjne glitrede, men ikke af glæde som de plejdede. Hun var ret ked af det, ligesom vejret. Et falsk smil var på hendes læber, da hun trådte uden om en vandpyt. Hun havde været ovre på skolen, for at hente nogle papire som hun havde glemt. Hun havde ønsket det tusinde af gange - at hun havde husket dem. Hun var inde i en gyde - den vej var den hurtigste hjem. Hun syntes at det var utrolig uhyggeligt lige der.

(WOW! Skrev jeg lige så meget?? xD)

Chris kunne lugte at et menneske var på vej - hun stod inde i gyden, op af muren. Man kunne næsten ikke se hende, pga hendes mørke tøj. Hun holdte øje.
Hun begyndte at kunne se mennesket komme nærmere og snuste lidt. Hun var ikke sulten, men kedede sig.
Hun snerrede højlydt, bare for at skræmme pigen lidt.

Dai stivnede og var stille et stykke tid. "Hallo, er her nogle??" spurgte hun ængsteligt. Hun stod stille, og hun gjorde intet tegn på skræk, end hendes stemme. "For hvis der er, så er der ingen grund til at gemme sig." Hendes sorte hår virvlede lidt i vinden, og hendes tågede øjne søgte i skyggerne. Hun syntes at hun så noget, en skikkelse, men det måtte være noget hun bildte sig ind.

Chris grinede hånligt, og sagde "Måske.. Måske ikke?", og kom smilende frem frem af mørket og stod afslappet foran mennesket.

Dai bed sig, lidt barnligt, i læben. "Jeg er ikke.." Hun tav. Det var nok ikke det allersmarteste at sige lige nu. "Hvad laver du herude... Nogle kunne jo komme tilskade!" Hun valgte ikke at sige hvem, der nok ville gå hjem, med nogle brækkede knogler.

"Hvem?", spurgte hun og smilede. *Ork, jeg brude droppe det her.. jeg er mega dårlig til at være ond* Chris kunne ikke lide at drille mennesker på den måde, men hun havde lovet sig selv at ville prøve.

Dai så tapper ud, men anelse vaklene i et øjeblik. "Miig." peb hun stille. "Jeg er forsvarsløs." mumlede hun, imod sin hånd, som lå over hendes hånd. "Men jeg bliver ikke.. Jeg.. Du gør... ikke..." Hun tav.

Chris løftede det ene øjenbryn og kiggede på pigen *Ved hun hvad jeg er?*
"Snak dansk. jeg forstår det ikke når du siger; jeg.. du.. gør ikke..", sagde hun og smilte.

Dai tog en dyb indåning. "Jeg kan ikke snakke dansk." sagde hun flabet. "Jeg kommer fra det ydre rum." Hun gjorde nogle robot-agtige ryk, med sig hoved, og smilede en anelse flabet. Hun turde ikke at gøre noget mod hende.

Chris blev lidt irriteret.. og kiggede bare ondt på hende, og ventede på hun blev færdig med at lege, og fattede situationens alvor..

Dai stod stille, og stoppede med hendes pjatteri da hun så hendes udtryk. Hun kunne godt gøre hende noget. De var i en gyde, og hun havde sikkert allerede gjort det en gang, den aften. Koldsveden bred ud i hendes håndflader, og hårene rejste sig på hendes ryg. Hun sank, men der kom intet desparat skingert skrig.

Chris studerede pigens udtryk.. Hun så bange ud.. "Hvad er der galt?", spurgte hun, men et lille skært af bekymring i stemmen.

Dai kastede med håret. "Hvorfor tror du der er noget galt.." spurgte hun, en anelse skringer. "Vi står jo ikke i nogle gyde, vel??" Hun så lidt nervøs ud. "Der kan jo komme alle mulige former for mennesker." Hun lød lidt mere skinger.

*Yums, hun lugter godt..* Chris rystede på hovedet for at få tankerne væk.. Pigen så meget bange og nervøs ud..
Chris tog to skridt hen imod hende, og stoppede op, for at læse hendes ansigt for at se om hun blev mere bange..

Dai's ansigt blev af sten, selvom hendes læber dirrede en anelse. "Jeg er ikke helt..." Hun dirrede en smule om sine hænder og gned dem lidt. Hun vendte sig om, og prøvede at komme væk fra hende. Hun gjorde hende alt andet end tryg.

Chris kiggede uroligt på hende *Jeg må virkelig havde gjort hende bange...*
"Hey.. jeg gør ikke noget.. vent..", sagde hun og kiggede sorgmodigt efter hende..

Daiya stoppede med ryggen op af en mur, lidt væk, på den anden side af hjørnet selvfølgelig. Nu skulle hun drikke endnu mere for at glemme det. Det var værst nok med Cedric blev dræbt, af noget hun ikke vist hvad var, men almindelige begyndte også at følge efter hende nu. Hun var tæt på grådens rad, og gled ned på en bænk.

Chris fulgte efter hende.. Det ville sandsynligvis skræmme pigen endnu mere, men hun blev nødt til at vide hvad der var galt..
"Hey, vent!", råbte hun.."Hvad er der galt?.. Undskyld hvis jeg skræmte dig lige før.."

Dai så på hende, og ventede at hun ville gå igen, da hun ikke svarede, men noget fik hende til at virke venlig. Hun havde ikke noget imod dem. "Min bror er død, jeg er alene, og jeg tør ikke at tage på pubberne mere, for at glemme det bag øllerne! Alle jer kan gøre noget ved mig, og jeg må ikke vide det..." Hun holdte sig for sin mund. "Nogle har myrdet Cedric, og personen er også efter mig nu... Jeg er bare så bange.." mumlede hun grådkvalt.

Chris gik prøvende hen til hende.. "Hvem er de? Hvem er det der er efter dig?".. "Åh gud.. hendes bror..", hviskede hun lavt, så lavt at et menneske ikke kunne høre det.. Selvom hun ikke havde nogen sjæl længere, burde Gud passe på menneskene..
*Hvad ska jeg gøre?.. Hun bliver sikker mange, hvis jeg går over og trøster hende, og.. argh*

Chris gik prøvende hen til hende.. "Hvem er de? Hvem er det der er efter dig?".. "Åh gud.. hendes bror..", hviskede hun lavt, så lavt at et menneske ikke kunne høre det.. Selvom hun ikke havde nogen sjæl længere, burde Gud passe på menneskene..
*Hvad ska jeg gøre?.. Hun bliver sikker mange, hvis jeg går over og trøster hende, og.. argh*

//Helt okay.(:' , and I know xD,, godnat ^^//

// Påå ^^

Dai gjorde intet. Hun viste ingen tegn, på noget som helst. Hun var helt tom. Det var ligemeget om hun døde nu. Hun ville faktisk ikke have noget imod det. Ingen ville aligevel savne hende. Den eneste som ville huske hende i et par dage var Cisse. Men hvad skulle hun med Dai? Ingen ting.

Chris gik stille hen til hende, og kiggede hende dybt i øjnene. Pigen var helt tom.. "Hvem er det? Hvad er det der sker?", hun prøvede at snakke roligt, og ikke flashe hendes tænder..

"Ingen vil savne mig." mumlede hun tungt. "Kender du Cisse? I kender tit de andre." fortsatte hun uforståeligt. "Cisse vil måske tænke lidt på mig, når hun skal sove, resten af ugen, men ellers vil ingen kunne huske mig. Folk vil gå forbi Jake, Cedric, og min grav og tænke 'Hvem er det? Dem har jeg aldrig hørt om!'" Dai lød ret deprimeret, men var ikke bange mere.

"Hvad snakker du om?.. Jeg kender ikke Cisse, og hvad mener du med i kender tit de andre?", hun kiggede forvirret på hende, *Hvorfor prøver jeg overhovedet?, Pigen er jo helt lost..*

"Jer." sagde hun bare, uden nogle form for forklaring.

// Når Shin kommer på, skal jeg lige skrive noget til ham, og hvis han havde svaret på det, svaret ja på det, ville jeg have skrevet følgene xD DAI GØR IKKE FØLGENE ENDNU xD

"Jeg kan godt forstå hvorfor ingen må vide noget om jer." mumlede hun let. "Det river mig op indefra. Jeg kan ikke sove om natten, og jeg tror at i hele tiden vil komme til mig, og drække mit blod... Jeg er simpelthen ved at dø..."

Chris spærrede øjnene op, "Hvad ved du om os?", spurgte hun bestemt, men ikke hårdt.

//Huh?, hva snakker du om? xD//

// Dai's skaber er lige ved at slå hovedet i et bord... Hun ville ønske at Shin var på ^^

"Intet." mumlede hun trist. "Men.. Det er hyggeligt at møde dig. Mit navn er Daiya." Hun gav hende ikke sin hånd, og så ikke engang på hende.

"Christabel", sagde hun, og kiggede direkte på hende, *Hvad ved hun?!*
"Hvordan ved du så hvad vi er?"

Hun fnøn anelse men valgte at svare hende.
"Min bror blev det, og jeg er blevet snydt af en, hele mit liv. Han tog mig fra mine forældre, og mine brødre."
Hun så på hende.
"Der er ikke længere noget jeg hellere ville. Men jeg tør ikke.."

"Vil.. Vil du gerne være som os?", spurgte hun med forundring i stemmen.. Chris ville selv have valgt at være menneske, men hun sagde det ikke til Dai, for hun kunne godt se at Dai havde haft et dårlig liv..

"Men jeg er overhovedet ikke klar." hvinede hun skingert, og tog sit om halsen. Hun viste jo ikke om Christabel var en som bare kunne gøre det, hvornår det skulle være. "Jeg det ikke til nogle, bare giv mig nogle dage... Jeg ved jeg ikke må være det. Jeg skal enten være en af jer, eller dø." Hendes stemme var ret skinger.

"Bare rolig, jeg gør det ikke.. men du ved forhåbentlig godt at du skal blive det, siden du ved det her om os?", hun kiggede stadig bestemt på hende.
Chris ville ikke kunne stoppe med at suge, og ville sikkert komme til at dræbe hende.. Men hvis pigen valgte at Chris skulle gøre det, så ville hun godt prøve..

"Jeg ved det godt. Cedric fortalte mig det, da jeg gættede det." Det skremte hende, at hendes elskede bror, sagde sådan nogle ting, kort før han døde... Hun så op på hende. "Kender du Claire? Jeg tror at hun vil have mit blod." Hun så smilende op til hende.

"Jeg kender hende lidt..", hun smilte svag, "Men jeg er helt ny i denne her verden..", hun kiggede op i himmelen, og fik flashback til dengang hun blev forvandlet.. al den smerte..

Dai vred sine hænder, og hendes sort hår lå som en sky om hendes bekymrede ansigt. "Det gør ondt... Ikke?" Hun prøvede at lyde tapper. Hun havde jo nogle valg. To for at det ikke skulle være løgn.

Chris tøvede, "Jo.. Og det er ikke kun når man bliver det.. men også efter.. Dét, at skulle dræbe et lille forsvarsløst dyr, eller et menneske.. det er skrækkeligt..", hun kiggede på hende, og kiggede derefter op i himmelen igen.

Dai var tavs, for hun tænkte. Det lød adeles forfærdeligt. Hun bed sig endnu hårdere i læben, men stoppede da en grusom tanke dannede sig. Hun viste ikke om der gik hul, og hun viste ikke om Chris ville hoppe på hende, hvis hun lugtede hendes blod.

Chris så hvordan Dai så skræmt ud i ansigtet, "..Men der er jo selvfølgelig også gode ting ved det", sagde hun og smilte, "Vi lever evigt, vi har magt, vi løber hurtige, vi er kolde, vi er extrem stærke, og.. eh.. ja", hun smilte stadig, men det blegnede, da hun ikke kunne finde på flere gode ting ved det..

"Tak Christabel." sagde hun og så op, med nogle øjne som smilede, selvom hendes mund ikke gjorde. "Jeg er glad for at have mødt dig. Jeg er ikke længere så bange. Det skal nok gå, det er jeg sikker på." Hun så ned i fliserne igen, og tænkte lidt på, om det måske i virkeligheden var rigtigt.

Chris smilede taknemmeligt, "Det er jeg glad for at høre.. Men husk, at alting ikke er som man håber på, og at du kan komme til at ændre dig, både psykisk og fysiks..", men holdte hendes smil, for selvom Dai kiggede i jorden, så ville hun sikkert opfange Chris' smil..

Det gjorde hun, og det virkede meget beroligende på hende, at Chris smilede til hende.
"Hvis nogle ikke gør det af med mig før, så skal du gøre det Chris." sagde hun med en tynd stemme.
Hun rejste sig med et støn.
Hun var øm i ryggen, efter at havde spændt så meget i ryggen.
Hun vendte ryggen til Chris og begyndte at gå.
"Jeg må hellere komme hjem. Der er ingen andre end mig til at gøre rent." sukkede hun.

Chris sank en klump.. Hun måtte hellere øve sig i at holde tilbage med at suge, hvis hun skulle forvandle Dai..

"På gensyn.."

Dai begyndte at løbe.
Hun skulle være heldig, hvis der var nogle taxaer på denne tid.
Hendes sorte støvle klaprede på asfaldten.
Hun smilede og vinkede, da hun drejede ind i et hjørne.

Chris smilede.. Og løftede hånden for at vinke.. men Dai var allerede væk.

// Haha, ja xD THE END //