Første dag på caféen?

Hun nikkede, smilende til ham, og vippede sit ene ben atter over det andet, mens hun fortsatte sin stille syngen. Hun elskede bare Bob Marley? Hun forgudede ham nærmest., Selv som vampyr, kunne man vel godt høre musik. Hun vendte ikke blikket op mod dem, men så i stedet op mod et stort ur der hang på væggen overfor sig. Tiden gik langsomt. Utroligt... Langsomt.

"Det ser ud til at du er.. ude på jagt efter blod?", sagde han med en hviskende stemme, så kun hun kunne høre det, hvorefter at han grinede lidt. "Ah.. det er det...", sagde han og trak lidt på skulderne. Idet at han kiggede lidt op mod loftet.

Hun hævede det ene øjenbryn, "kære kære lille Tom.. jeg har lige været ude.. så jeg behøver ikke mere blod i den næste uge" sagde hun med en ligeså lav stemme som han så menneskerne ikke kunne høre det. "Du må altså til at lære at være lidt mere som dét du egentlig er" smilte hun skævt og rystede på hovedet af ham.

Tom rystede kort på hovedet. "Hm, det bestemmer jeg selv..", sagde han lidt svagt, og trak sine hænder op fra bukselommerne. Hvorefter at han satte sig på en stol, ved siden af hende.

Hun så undrende på ham, kunne ikke helt forstå hvorfor han stadig gad at tale med hende. Hun rystede på hovedet af ham, "du har altid været dumdristig.." mumlede hun og så på ham.

"Tak", smilte han skævt, eftersom han godt hørte hvad hun havde sagde. "Jeg tror stadig at du tænker du på mig?", sagde Tom, imens at han kiggede på hende, hvorefter at han fugtede sine læber.

Hun sukkede og rystede på hovedet. "Jeg glemmer meget hurtigt fortiden.. og det burde du også gøre" mumlede hun og så på ham. Hun var meget god til at lyve så det var meget svært at se på hende, at hun rent faktisk ikke mente det.

"Hvorfor?", spurgte han og hævede det ene bryn, imens at han stadig kiggede på hende. "Hm, smagte det blod så godt, det som du næsten lige har fået?", spurgte han stille samtidig drilsk, igen så det kun var hende, som kunne høre det, idet at han trak på skulderne.

Hun sukkede og rystede på hovedet. "Kan du ikke bare glemme det..?" mumlede hun og svarede ikke på hans sidste spørgsmål. Hun så lidt over imod den pige der ventede på Tom, hun kunne allerede mærke at hun ikke var så vild med pigen, selvom at hun var vampyr. "Og desuden, har du det vist fint uden mig.."

Tom fulgte hendes blik, og opdagede at hun kiggede på Arianna. "Hey.. jeg har næsten lige mødt hende?", sagde han svagt, og rystede på hovedet. "Desuden siger du jo selv, at du ikke føler noget for mig mere?", sagde han og lagde sine hænder på bardisken. "& Hvis du virkelig mener at jeg skal glemme det hele, så skal jeg nok gøre det..?", løj Tom og kiggede ned mod bordet, det var også svært at regne ud når det var at han løj, medmindre at man kendte ham rigtig godt, så kunne man selvfølgelig godt finde ud af det, hvornår han gjorde det.

Hun sukkede, "mener du virkelig det..?" mumlede hun og prøvede at holde tårene tilbage. Hun hoppede ned fra barstolen og gik over imod dørne. Det var meget sjældent at hun græd og gad ikke til at gøre det. Hun hadede når andre så hendes svage side. Og hun hadede især når det var en fyr der gjorde det. Det var meget sjældent at sådan noget skete.

Tom rejste sig op og hev lidt op i sine bukser, da de var lidt for store til ham og var ved at falde ned, idet at han løb hen mod døren, og stilte sig foran hende, så hun ikke kunne komme videre. "Claire? - Du gør mig forvirret..?", sagde han, imens at han kiggede på hende. "Jeg løj.. jeg kan ikke glemme det..?", svarede han med et hævet bryn.

Hun så ned på gulvet, han skulle ikke se hendes tåre. "Og hvordan skal jeg overhovedet tro på det!? Du sagde lige at du ville glemme det.. ja det gjorde jeg måske også.. men.." hun fnøs. "Jeg mente det jo ikke!?" udbrød hun irriteret og trist og prøvede at komme forbi ham. Hun var jo også en smule stærkere end ham, da han jo kun var en almindelig vampyr og hun selv var alfa.

Tom flyttede sig så, hun kunne komme videre. "Også vil du flygte?", spurgte han, og nikkede så kort. "Du må tro på det eller ej, men jeg kan ikke glemme det", sagde han letter irriteret, og begyndte så at gå tilbage ind i caféen.

Hun stoppede op og tog en dyb indånding. Hun kunne ikke tro at det var så svært for hende, hun havde altid bedre kunne lide at snakke med drenge, men grunden til at hun havde det svært med Tom, var vel fordi at han var lidt speciel? Hun rystede på hovedet, vendte sig om og slog armene om ham. "Nej.. du må ikke gå.." hviskede hun og skjulte sit ansigt i hans tøj. "Undskyld.."

"Det er okay..", sagde han stille og smilte skævt. "Jeg går ingen steder", svarede han og vendte sit blik mod hende. "Hvorfor ville du holde det skjult og prøve på at glemme det..?", spurgte han lidt nysgerrigt.

"Fordi.. jeg godt kan lide dig.." mumlede hun og ville ikke længere holde det hemligt. "Og det er bare ikke godt.. jeg ved.. at min søster vil have noget imod det" sagde hun stille og havde stadig begravet sit ansigt i hans tøj.

"Hvorfor vil hun det..?", spurgte han lidt undrende, imens at han tænkte. "Vi kan .. holde det skjult?", forslog han, imens at han bed sig i læben, "Jeg kan også.. godt lide dig", svarede Tom stille, "Stadigvæk", tilføjede han med et smil.

"Hvordan kan vi holde det skjult..?" spurgte hun langsomt og så op på ham. Hun så ham i øjnene for at være helt sikker på at han egentlig mente det han sagde.

"Det ved jeg ikke..", sagde han, og trak lidt på skulderne, selvom han havde det svært med at sige, hvad han følte angående kærlighed, så kiggede han ligeledes ind i hendes øjne, og sendte et smil, han mente hvad han havde sagt, fuldt ud.

"Vi kan lade være med at fortælle.. og når hun finder ud af det.. snakke med hende.." smilte hun langsomt og så på ham. Hun kunne føle at hun blev en smule gladere og det var første gang nogen sinde at hun overhovedet havde følt dette for en dreng.

"Ah.., - Men hun burde ikke have noget imod det?", sagde Tom og fugtede sine læber. "Eller er det bare mig?", spurgte han lidt nysgerrigt.

Hun fniste lidt og fugtede også sine læber. "Hun har altid haft noget imod drenge vampyre.." hviskede hun, så det kun var ham der kunne høre det. "Og det har jeg også haft.. men jeg tror at jeg kan vænne mig til det.." mumlede hun og så ham i øjnene.

"Åh..", sagde Tom og nikkede så kort. "Så er jeg med..", smilte han skævt, imens at han kiggede ind i hendes øjne. "Skal vi ikke gå et sted hen, hvor der ikke er mennesker?", spurgte han stille, og synes egentlig det var lidt underligt at spørge om, selvom han havde været vampyr i et godt stykke tid, efterhånden.

"Hvor kunne det være..?" spurgte hun langsomt og så på ham. "Vi kunne gå op på loftet.. eller bag caféen?" hun så lidt på ham.

"Du bestemmer", sagde han lidt stille, og sendte hende et smil. "Tænkte nok at du ikke ville glemme det..", drillede han med et grin.

Hun fniste og trak på skuldrende, "lad os gå op på loftet.." sagde hun stille og gik over imod en stige der førte op på loftet.

Tom så sig lidt omkring, og bed sig i læben, "Okay..", sagde han, og fulgte efter hende dernæst med et skævt smil.

Hun kom op på loftet hvor der også var nogle sækkepuder. Hun satte sig i en af dem med et lille smil og så på ham.

Efter at Tom også var nået op på loftet, satte han sig ligeledes ned i en sækkepude, "Ikke dårligt..", smilte han, hentydet til at man egentlig sad godt i den. Imens at han kiggede på hende, lagde han sit hoved lidt på skrå, og lagde sine hænder på sin mave, som han klappede lidt.

Hun smilte blidt til ham og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kunne godt mærke at hun var håbløst forelsket i ham, men sagde ikke noget. Hun så derefter ned på sine fingre og pillede let ved dem, imens at der var helt stille.

Tom undrede sig lidt over, hvorfor at hun var så stille, som hun var, hvorefter at han rakte sin ene hånd mod hende, imens at han sendte et smil. "Noget galt?", spurgte han stille, da han lidt så ned mod gulvet, men vendte så sit blik tilbage mod hende.

"Nej.. jeg tænkte bare lidt" smilte hun blidt og tog fat i hans hånd. Hun fugtede let sine læber og så ham i øjnene.

"På hvad? - Må jeg få det at vide?", spurgte han lidt nysgerrigt, efter at hun havde taget fat i hans hånd, trak han, hende blidt med over at sidde på hans skød. "Uhm.. du vejer..", drillede han med et smil.

"Du må ikke få det at vide, siden at du snakker sådan til mig!" fniste hun og prøvede at lade som om at hun blev fornærmet over at hans kommentar til hendes vægt.

"Det var bare for sjov", sagde han, og sendte et uskyldigt smil. "Men.. det var lidt hævn fra den dag du bed mig", svarede han med et grin, og så på hende imens. "Come on..", bad han, med et hævet bryn.

"Jamen jeg er bare lidt forvirret.." smilte hun blidt og så på ham. Hun puttede sig ind til ham og lagde hovedet på hans brystkasse og lukkede øjnene, selvom at hun jo ikke kunne falde i søvn. Det var bare hyggeilgt syntes hun.

Tom lagde sine arme omkring hendes mave. "Åh..forvirret.. over hvad?", spurgte han stille, imens at hans blik strejfede lidt rundt i loftet.

"Omkring hvad det er jeg føler for dig.." hviskede hun blidt og havde stadig sine øjne lukket.

Tom så ned på hende. "Hm..", sagde han svagt tænkende, med et svagt smil. "Er der noget jeg kan.. gøre for at bevise hvad jeg .. virkelig føler for dig? - Hvis det er det som du er i tvivl om..?", spurgte han.

"Hvordan har du tænkt dig at overbevise mig om at du føler noget for mig..?" spurgte hun langsomt. Åbnede øjnene og så op på ham med spørgene øjne.

"Det ved jeg ikke.." sagde han stille, og trak lidt på skulderne, selvom han egentlig gerne ville.

"Måske en ting.." hviskede hun blidt og lod hendes læber glide hen over hans.

"Virkelig?.." spurgte han svagt samtidigt nysgerrigt, imens at han smilede skævt imod hendes læber, hvorefter at han lidt forsigtigt kyssede hende blidt.

Hun smilte blidt og holdte kysset. Hun havde taget armene om ham og havde trykket sig varmt og ømt i hans favn. Hun havde blidt lukkede øjne imens at deres læber havde mødt hinanden.

Tom nød både kysset, og det at have hende tæt ind til sig, han havde ligeledes lukket sine øjne, og holdte kysset lidt længere.

Hun lagde hovedet en anelse på sned og gjorde kysset en smule vildere. Hun følte sig vildt tryg sammen med ham, hun vidste ikke hvorfor. Men sådan havde hun det bare. Også da hun tænkte tilbage på dengang at hun havde bidt i ham, der havde hun også følt noget for ham, men havde haft noget svært ved at vise det og var derfor flygtet.

Tom førte sin ene hånd ned på sækkepuden, og fik den til at vælte dem ned at ligge på gulvet, sørgede for at hun lande sig oven på ham. "Ups..", sagde han svagt efterfuldt af et uskyldigt smil. Kyssede blidt hendes læber dernæst.

Hun fniste af det han havde gjort og rystede lidt på hovedet af ham og gengældte det blide kys, men fik dem vendt så hun var nederst og han var ovenpå hende.

Tom lagde sine hænder ned på hver sin side af hendes ansigt, "hvad..?", spurgte han lidt svagt og grinede lidt, imens at han kiggede på hende, hentydet til at hun havde rystet på hovedet.