Første dag på caféen?

Dato - D. 5. August.
Årstid - Sommer.
Dag - Onsdag.
Vejr - Køligt, samtidig med lidt solskinsvejr.
Sted - Ved Caféen?
Tid - Kl. 12.00.
Omgivelser - Tom, og få mennesker.

Tom åbnede døren, ind til caféen, han ville slappe lidt af, da han havde haft det lidt svært med at sove. Eftersom han ikke kunne lade være med at tænke på sin tvillingebror. Det var lang tid siden at han havde set ham, og end da hørt fra ham, siden den dag, hvor de var blevet til vampyre. Efter at han havde lukket døren, gik han hen til en væg, som han stilte sig op ad, selvom han godt vidste at han kunne sidde ned på en stol, han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, idet at hans blik strejfede rundt, efter nysgerrighed, for at se hvem der var tilstede, og hvem der kom ind og ud fra caféen. Tom fugtede sine læber, efter at han havde bidt i sin underlæbe.

Arianna sad ved et bord inde på caféen. Hvad havde hun nu rodet sig ud i? At gå ud, mens metrologerne i fjernsyn havde sagt 'Muligvis lidt solskin hen på formiddagen'. Hun havde siddet indenfor i godt 3 timer nu, uden så meget som at blinke en eneste gang. Hun koncentrerede sig dybt, om ikke at gå hen til manden bag disken. Hun lukkede øjnene, og trak vejret dybt, med et suk. Hvordan kunne sådan en grim gammel grå mand dufte så indbydende.. Fristende.. Hun vendte blikket ned mod sit bord, og bed sig stålhårde læber. Hun begyndte at tromme lidt på bordet med et svagt suk. Hun trak på et bryn, da hendes næse opfangede en anden fært. Hun så sig om. Det duftede umiskendeligt af vampyr.

Tom hørte en lyd, en slags trommende lyd mod et bord, da hans blik vendte sig hen mod bordet, opdagede han at det var en pige, som lavede lyden. Han begyndte at gå hen til hende, og trak sine hænder op fra bukselommerne. Kiggede lidt op mod loftet, imens at han gik, men efter at han nåede hen til hende, kiggede han på hende, med hovedet lagt lidt på skrå.

Hun lod som om hun ikke havde lagt mærke til ham, lige til han stod få meter fra hende, og direkte foran hendes næse. Hun vendte først da sit blik mod ham. Hun syntes det var lidt underligt at han bare kiggede på hende. Det fik hende til at føle sig lidt ukomfortabel, men også .. Interessant? Hun hævede let et bryn, men ikke på en sådan 'Hvad glor du på?' agtig måde, men mere spørgende. Hun bed sig i læben, og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, eftersom hun ingen anelse havde om hvad han skulle til.

"Hvad laver du her?", spurgte Tom nysgerrigt, samtidig venligt, imens at han kiggede på hende, var et lille smil kommet frem på hans læber, idet at han kort kiggede ned mod bordet, og rakte sin ene hånd imod hende, selvom han var vampyr, måtte han jo gerne være høflig ikke? "Tom Kaulitz", sagde han så, og vendte sit blik tilbage mod hende.

Hun sagde ikke noget, men kom bare til at grine, og efter sin egen mening lidt for højt. Hun stak sin hånd frem, og tog hans, som hun klemte lidt om. "Jeg.. Venter på at vejret bliver bedre." Sagde hun med et smil, og nikkede hen mod stolen overfor sig, hentydende til at han kune sætte sig. "Jeg hedder Arianna Lydia Corwin." Tilføjede hun dernæst hurtigt, og indstuderede Tom Kaulitz nøje. Han så ca. lige så gammel ud som hende selv.

Tom klemte ligeledes hendes hånd blidt, og trak så sin hånd til sig. Hvorefter at han tog fat i stolen, og trak den ud, satte sig ned på den dernæst. "Ah.. okay", sagde han, og smilte, imens at han tænkte på at, det var dumt at spørge om, som han havde spurgt om. Ellers vidste han ikke hvad han skulle starte med at sige. "Hm, pænt navn", tilføjede han, imens at han kiggede på hende.

Hun smilede svagt til ham. "Tak. Det er dit også. Undskyld jeg spørger, men er du udenlandsk? For sådan lyder dit navn altså." Sagde hun, mens hendes smil forvandledes til et lettere undskyldende ansigsudtryk. Hun så over mod bartenderen, og bandede indvendigt. Hvorfor havde de aldrig noget blod? Hun havde ganske vist aldrig spurgt, men hun var ret sikker på at det ikke lå på lager for tiden.

"Ah, det er jeg.", svarede Tom, og grinede lidt, "Danke schön", sagde han, med et smil, imens at han var lidt spændt på om hun kunne regne ud hvor han kom fra, efter at have sagt 'Danke schön', og fulgte hendes blik, "Du er tørstig?", spurgte han lidt svagt, samtidig forsigtigt, hentydet til at hun nok ville have blod, da han fornemmede at hun var en vampyr.

Hun udbrød alt for højt, endnu en gang; "Du er tysker! Tyyyysker!" Med et entusiastisk blik i øjnene, mens hun pegede på ham med adskillige pegefingre. Hun kom dernæst til at grine lidt. Hun lænede sig tilbage på stolen. "Undskyld, nogle gange er jeg bare underlig." Sagde hun, og smilede lidt til ham. Hun nikkede svagt til hans næste spørgsmål.

Tom skar en grimasse. "Das ist richtig", sagde han, og fugtede sine læber. "Tænkte det nok", smilede han skævt, efter at hun havde svaret på hans spørgsmål, og lagde sine hænder på bordet. "Du kunne evt. spørge", svarede han drilsk, hentydet med at gå op til disken, for at spørge om det.

"Yeah! Klart." Sagde hun ironisk, og grinte. "Eller.. Vi kunne jo også bare røve et hospital, ikke? Menneskerne der dør jo alligevel." Sagde hun, men dog stille så andre ikke kunne høre hende. Hun smilede kævt til ham. Hun kunne egentlig godt lide denne Tom Kaulitz...

Tom lod sin tunge glide ud og slikke lidt ved sin ene mundvige. "Det var ikke en så tosset idé", sagde han, og klappede lidt i sine hænder, hvorefter at han lod sin ene hånd glide op mod hans hals, og strøg den lidt. "Selvom .. det måske bliver lidt vanskeligt, pga. der er jo nogen som kigger af og til dem", grinte han stille.

"Ja.. Men så må vi jo bare være forsigtige? Hehe, ej jeg vil ikke sidde her og give dig alt for gode idéer." Sagde hun med et smil, og vippede sit ene ben over det andet. Hun kastede et blik mod et par - Mennesker - som sad og var godt i gang med at oversavle hinanden. Hun hævede et bryn. *Klamt klamt klamt.* Tænkte hun for sig selv.

"Jeg kunne ellers godt lide idéen", smilte han, og hævede sit ene bryn, da han undrede sig over hvor hun kiggede hen, idet at han igen fulgte hendes blik. "Åh..", sagde han med et grin. "Savner du at være et menneske?", spurgte han stille med en lidt hviskende stemme, efter at han havde lænet sig lidt hen over mod hende.

Hun rystede svagt på hovedet. "Nej. Jeg hadede det. Jeg havde ikke meget liv dengang. Jeg er lykkelig for at være som jeg er nu. Jeg ser verden i et helt andet lys." Sagde hun, og smilede lidt til ham. "Nej det er bare klamt det der.." Hviskede hun dernæst, med et dybt og irriteret suk.

Tom kunne ikke lade være med at grine lidt. "Synes du virkelig?", drillede han hentydet til med det at hun synes det var klamt at et menneske par oversavlede hinanden. "Hvad synes du så om det, når et vampyr par, gøre noget lignende?", spurgte han lidt nysgerrigt, og stille, så kun hun kunne høre det, med sit hoved lagt lidt skrå, imens at han kiggede på hende.

"Det er jo ikke fordi de er mennesker, men fordi de gør det i al offentlighed. Det er for mig lidt ligegyldigt om man så er vampyr eller menneske, men den slags kan man sgu godt holde for sig selv, vil jeg mene." Sagde hun, og smilede lidt til ham, med følelsen indeni at han hentydede til noget, og hun var ikke et sekund i tvivl om hvad. Hun vippede lidt tilbage på stolen, og lod en finger stryge over træbordets kant.

Tom vendte sit blik op mod loftet. "Ah.. derfor", sagde han med et grin. Specielt da han var menneske, kunne han godt finde på det, men han vidste ikke rigtig, efter at han var blevet vampyr. Så det holdte han på en eller anden måde skjult. Desuden blev han også såret sidst han var sammen med en pige, så?

"Selvfølgelig. Det er da ikke klamt at gøre, du ved, men når man sidder der, mens der er andre til stede.. Det gør man bare ikke!" Sagde hun, og smilede skævt men lidt forlegent til ham. Hun bed sig i kinden, og trak lidt op i mundvigen. "Er du da den type?" Spurgte hun, og nikkede over mod parret, som åbenbart skiltede offentligt omkring deres forhold, som så ud til at tage rod i fysisk nydelse, intet andet.

"Altså..", sagde Tom lidt stille og trak på skulderne. "Jeg må indrømme, at da jeg var menneske, så var jeg måske sådan en slags tybe der henad, men ikke så meget der, som de gør..", smilte han svagt, hentydet til menneske paret. "Dog ved jeg ikke mere, hvad jeg skal tro angående kærlighed og sådan", tilføjede Tom og fugtede sine læber.

"Virkelig? Jeg har aldrig været inde i det der; Aldrig været forelsket, aldrig følt for at blive det. Og aldrig haft noget med en dreng. Men det er også ligegyldigt. Jeg behøver heller ikke rigtig nogen." Sagde hun, med et undskyldende smil. Hvorfor var hun nogle gange så hård? Var det hendes ynkelige parodi på et liv som menneske, der havde gjort hende sådan? Hun havde bestemt ikke været bedre som menneske. Faktisk var hun begyndt at åbne op i overordentlig stor grad, de sidste 19 år.

"Når du siger heller ikke rigtig, angående med at have noget kørende med en. - Så må det betyde at du gerne vil have en, men at du bare ikke har mødt den rigtige endnu!", smilte han, med hovedet lagt lidt på skrå. "Selvom jeg har været en idiot til det med kærlighed, og blevet .. ja.. well, såret? - Så ved jeg en masse om det", sagde Tom med et glimt i øjet.

"Hvis eller når jeg møder ham, skal det nok også komme af sig selv. Men ja.. Måske ville det være fedt med et kærlighedsliv, men det er ikke nødvendigt. Og du? Du skl nok finde dig en pige. Ingen tvivl om det." Sagde hun med et bredere smil end nogensinde før, siden hun mødte ham. Hun følte sig så pokkers hjerteløs nogle gange. Var der mon en grund til det? En ret så indlysende grund.

Tom lænte sig lidt tilbage med stolen, så den stod lidt skævt, idet at han lagde sit ene ben over det andet, imens at han holdte fat i bordet med sin ene hånd, for at han ikke skulle miste balancen. "Vi får at se", sagde Tom og blinkede med det ene øje. Selvom han holdte fat i bordet, kunne han mærke at han snart ville miste balancen. "Omg.. sikke nogle dårlige stole", klagede han stille med et hævet bryn.

Hun hævede et bryn, med et lille grin. "Så skulle du måske lade være med at vippe på dem?" Sagde hun, og tog fat i hans ene hånd og hev ham tilbage igen, så han fik balancen, hvorefter hun slap den igen. "Du fik vel ikke tanken at jeg hentydede til mig selv eller noget? For det gjorde jeg ikke. Det er bare fordi du virker som en fin fyr." Sagde hun med entusiasme i stemmen. Hun så på ham, og kom til at smile en smule drilagtigt, mens hun lænte sig frem og støttede sine albuer i bordpladen, og sin hage på sine knoer.

"Det er sjovt at vippe..", grinte han, imens at han kiggede på hende. "Ah.. - Uhm.. undskyld" sagde han, og nikkede så kort. "Danke schön", tilføjede Tom efter et kort stykke tid, idet at han så sig lidt omkring sig, men vendte sit blik tilbage mod hende.

"Keine probleme. Eller noget i den retning. Jeg stinker altså virkelig til Tysk. Don't blame me. Jeg er langt bedre til engelsk fx. Ting som er mere sproglige, end logiske. Min hjerne kan simpelthen ikke den slags. Fatter slet ikke hvordan du kan udtale alt det underlige.. Grr! Det er bare irriterende at være logik'spasser." Grinede hun, og trak vejret dybt, før hun lukkede øjnene og lagde sig næmest indover bordet. "Jeg er udkørt.." Mumlede hun stille.

Tom kunne ikke lade være med at grine, da hun snakkede med forskellige sprog. "Deutsch, ist nicht so schwer zu lernen", sagde han, og støttede så sine albuer mod bordpladen, og lagde sin hage på sine knoer. "Ikke godt, er der noget jeg kan gøre..?", spurgte han lidt nysgerrigt.

Da han begyndte på tysk, snakkede hun oveni. - Dvs. hun sagde 'Blablabla'. Hun vendte ansigtet op og smilede lidt. Hun trak på skuldrene. "Heeh, nej desværre du. Jeg har ikke sovet i 19 år. Måske er det derfor jeg er smadret?" Foreslog hun grinende. Hun lod sin pegefinger blidt men forsigtigt prikke ham midt på næsen, mens hun smilede stort.

Tom grinede. "Skal jeg lade være med at snakke tysk?", spurgte han, eftersom han godt havde hørt da hun sagde 'Blablabla'. "Åh.. sorry, jeg brugte ikke lige hjernen.. der", sagde han og sendte et uskyldigt smil, idet at han rynkede sin næse lidt, da hun prikkede til hans næse.

Hun nikkede, til begge ting han sagde. "Yeah. Ej, det er nu lidt sjovt. Hvorfor minder det sprog mig altid om de der hunde som altid render rundt med tønder dinglende om halsen?" Spurgte hun, og smilede større da han rynkede på næsen. Hun prikkede ham dernæst endnu en gang med et grin. "Ih, hvornår brugte du sidst din hjerne? Eller.. Hvornår havde du een?" Spurgte hun med et hævet bryn. Det var nu ikke ment dårligt eller stødende på nogen måde. Bare for sjov.

"Det ved jeg ikke hvorfor at det lige gør det", grinte Tom, og rynkede sin næse igen, da hun prikkede på den. "Hvor er du dog sød", sagde han, og hævede det ene bryn. "Udover det, så ser du også godt ud..", smilte han lidt stille, dog sådan at hun også kunne høre det.

Hun smilede smørret, da han sagde hun var sød, velvidende at det var ironisk ment, men dog for sjov. Hun hævede ligesom ham et øjenbryn, men først da han sagde hun så godt ud. "Nej jeg gør ej." Mumlede hun stille. Nej for det var jo en kæmpe løgn. Alle vampyrer, ALLE var overmenneskelligt smukke. og i forhold til det var hun jo en rædsel. Men hvad så. Det var bare ikke lige noget hun havde forventet at høre fra nogen, og da især ikke ham. "Men tak.." Sagde hun, og bed sig i læben, men flyttede ikke et sekund sit blik fra ham. Hun gav sig underligt nok til at kigge på hans hår. Hun kunne faktisk godt lide det. Hun var ret sikker på at han ikke havde lyst til at vide hvad hun kom til at tænke på.

"Bitte schön", sagde Tom, og bed sig i læben. "Jeg mener, så lidt", svarede han hurtigt, da han jo havde lovet og lagde være med at snakke tysk. Idet at han sendte et charmerende smil, mens at han lagde mærke til at hun kiggede på hans hår. "Er der noget forkert med mit hår?", spurgte han drilsk.

Hun rystede på hovedet, med et lille grin, mens hun rakte ud for at røre ved det. "Det er .. Cool. Det er ikke så ofta man ser fyre med den slags frisurer. Og de er for det meste også Afrikanere." Sagde hun smilende. Hans hår virkede lidt filtret, men alligevel blødt, som nok det eneste af ham. Hun undrede sig over hvorfor éns hår ikke blev stålhårdt når man var vampyr. Men hun havde skam intet problem med sit hår som det var..

Tom fugtede sine læber. "Tak", sagde han og smilede let. "Skal vi ikke gå et sted hen, hvor der ikke er mennesker..?", spurgte han lidt forsigtigt, og med en hviskende stemme, idet at han vendte sit blik ned mod sig selv, eftersom han ikke vidste om det var klogt det han havde sagt, selvom de ikke havde snakket og kendt hinanden i så lang tid, så ville han, godt have noget kørende med hende.

"Er det nu også klogt?" Spurgte hun, men smilede nu alligevel til ham. Hun kunne ikke læse tanker, men hun kunne godt forestille sig hvad han mente. "Vi kan fint snakke her, og desuden er det for godt vejr lige nu. Det er sådan set den eneste grund til at jeg har siddet her hele formiddagen, og meget af eftermiddagen også." Sagde hun, og så lidt til siden, mest for at undgå at se hans blik eller reaktion. Hun var, nu hun igen tænkte over det, ret så tørstig.

"Ah, selvfølgelig", sagde Tom, og smilte, idet at han kiggede sig lidt omkring, for at se hvem der var tilstede, han var også ved at blive noget tørstig. Idet at han fugtede sine læber, efter at han lod sin tunge glide ud og slikke lidt ved sin ene mundvige. Hvorefter at han lagde sine hænder på sin mave.

Hun så rundt efter noget interessant, hvilket hun efter nogle få minutter måtte konstatere ikke eksisterede. Hun sukkede, og vendte blikket op mod ham igen. Hun begyndte at klappe lidt på bordet med den ene hånd, mens hun stile begyndte at synge 'No Woman No Cry', af Reggae kongen, Bob Marley. Hun smilede indimellem op mod Tom. Hendes stemme var faktisk ret så køn. En ren sopran.

Claire trådte ind i caféen med stille skridt. Hun gik som sædvanlig meget elegant og så helt perfekt ud. Hun var iført en løs lårkort nederdel, nogle gamacher, kawasakis og en stram top. Det hele var lidt lyst i det. Hendes hår var helt lyst og var som sædvanlig sat i en hestehale på hendes højre side. Hun fik øje på Tom, men sagde ikke noget. Kunne godt huske dengang hun var blevet sulten og overhovedet ikke kendte ham. Og derfor havde hun jo givet sig godt i at bide ham. Hun vidste dog ikke om han ville genkende hende. Men hendes ravklare øjne gav et specielt skær som næsten ingen vampyre havde.

Tom kiggede over mod sin skulder, da han hørte nogle skridt, selvom det ikke kunne høres så meget, kunne han alligevel høre at nogen var trådt ind i caféen. Han bed sig lidt i læben, og fugtede sine læber, da han fik øje på en pige. Der virkede et eller andet bekendt ved hende, men han kunne ikke rigtig finde ud af hvor han skulle have set hende?.. Idet at han vendte sit blik tilbage mod Arianna, og lod som ingenting, kiggede lidt ned mod bordet også, uden at sige noget.

Hun gik over og satte sig ved baren med et stille udtryk i øjnene. Hun smilte lidt skævt over at tænke over det, men sagde ikke noget. Hun bestilte ikke noget, da hun syntes at det var nytteløst at hun spiste noget som helst, da det jo overhovedet ikke smagte af noget. Nogen gange havde hun det fint med at lade som om, men andre gange blev hun bare træt af det smagløse mad som menneskerne kaldte for deres næring. Hendes næring var jo blod, så hun kunne ikke overleve med menneskefodder.

Tom vendte sit blik hen mod pigen igen, da han opdagede at hun var gået op til baren, der var virkelig et eller andet ved hende, som han bare ikke kunne regne ud hvad det egentlig var? Han blev ved at kigge på hende, dog uden at sige noget, imens at han fornemmede at hun ikke var menneskelig, han trak lidt på skulderne, hvorefter at han lukkede sine øjne lidt, så hun ikke skulle opdage at han hele tiden kiggede på hende.

Hun havde godt lagt mærke til at han havde kigget på hende, hun var jo god til at føle sådan noget. Men hun gjorde stadig ingenting, sad bare og så ind i spejlet og over imod Tom som var inde bag selve bardisken. Hun lod sin mund var helt lukket og pillede let ved sit elegante hår.

Tom samlede sine hænder, lige pludselig kunne han godt huske hvor pigen virkede bekendt, det var hende som havde bidt ham og gjort ham til en vampyr..! Han grinede lidt, hvorefter at han lagde sin ene hånd på hans mund, rejste sig op dernæst han fjernede hånden fra hans mund, og begav sig op mod baren, imens puttede han sine hænder ned i hver sin bukselomme.

Hun kunne godt mærke at han nærmede sig og smilte skævt. Hun kunne godt huske hvordan han havde følt for hende, men det var så fjernt for hende nu at hun ikke kunne huske sine egne følelser for ham. Hun så på ham ved spejlet og smilte skævt, sagde ikke noget og fugtede let sine læber og rystede på hovedet.

Arianna så undrende på ham, og kastede et blik tilbage, hvorved hun fik øje på pigen. Nej, heller ikke hun, var et menneske. Hun buskede lidt op i sit lange hår, med et svagt smil. Hun sagde intet, men betragtede blot de to i tavshed.

Tom stilte sig bag hende, efter at han nåede der op, han kiggede tilbage imod Arianna, og sendte et tegn til at han hurtigt ville komme tilbage. Hvorefter at han så vendte sit blik mod pigen, og han vidste egentlig stadigvæk ikke hvad han skulle sige. "Nå.. hvad laver du her?", spurgte han så efter et lille stykke tid.

"Hvad ser det ud til?" spurgte hun med en rolig og elegant stemme og vendte sig om imod ham. Hendes øjne var helt ravklare og det betød at hun ikke var særlig sulten. Derfor havde hun også vovet sig ind på caféen. Hun smilte skævt og så lidt på ham, "det er lang tid siden.." hun lod til at være meget rolig omkring at skulle snakke med ham.