Nytårsaften i skoven.

Dato :: 31. december(Nyårsaften)
Årstid :: vinter
Dag :: onsdag
Vejr :: koldt, og snevejr.
Sted :: somewhere i skoven
Tid :: 23.17
Omgivelser :: træer, snæ og fyrværkeri(på himlen)

Christabel sad i et af de højeste træer i skoven, og kiggede på det flotte fyrværkeri. Hun havde en vinterjakke på, ruskinds-converse, hjemmeskrikket hue og jeans. Hun sad og nynnede og legede med sit hår. Hun havde næsten lige spist og hendes øjne var derfor, den normale mørkebrune farve. Hun havde taget en flaske blod med, som hun lige havde tappet. Hun skulle jo have et eller andet at drikke når klokken var 12, og siden hun ikke kunne drikke champagne længere, så måtte hun jo tage det hun kunne lide nu?

Claire kom gåene igennem sneen med et lille suk. Hun var iført en hvid kjole der nåede hende til knæene og var ret så løs i det. Hendes øjne var lettere røde og der var en masse nye blodpletter på kjolen. Hun slikkede sig let om munden hvor der rent faktisk var noget blod. Hun kunne dufte en anden vampyr og smilte skævt. Hun så sig lidt omkring, "Hmm.." hun syntes at det duftede velkendt. Måske en smule som Cassie, men alligevel ikke.

Chris kunne lugte en vampyr, og kiggede sig lidt omkring.
"Velkommen til min ydmyge rede", sagde hun og smilede skævt.
Hun lukkede øjnene og ventede på et svar.. Hun håbede at det var en venlig vampyr, for hun var ikke i humør til at være sur.

Hun smilte skævt, "bor du herude da..?" sagde hun roligt og man kunne høre på hendes stemme at hun stadig var sulten. Hun havde lige været i Seattle hvor hun hadve fået et godt bytte. Men alligevel.. hun levede hele sit liv på at være sulten. Hun så sig lidt omkring og så derefter på Christabell igen og kom meget hurtigt op til hende. "Kender du tilfældigvis Cassie..?" spurgte hun stile og så på hende.

Hun smågrinede og sagde; "Cassie er tilfældigvis min søster og ja, jeg bor her", hun bredte armene ud, for ligsom at hentyde til at det var i skoven hun boede.
"Christabel Isadora Bach", sagde hun, med højtidelig stemme og kiggede smilende på den anden vampyr.

"Claire Audrey Santhella Silverfox" præsenterede hun sig selv. "Hvis du kan holde på en hemlighed, tør jeg lige at våge at sige.. at det rent faktisk er mig der gjorde din søster til vampyr.." sagde hun roligt og så sig lidt omkring. Hun undrede sig lidt og skævede over til Christabell, "Hmm.. hvorfor bor du overhovedet herude i skoven..?" spurgte hun og hævede det ene øjenbryn.

"Eh.. efter jeg blev vampyr, flyttede jeg fra min veninde, for jeg vil helst ikke skade hende..", sagde hun og smilede skævt.

"Nånå, så det er dig der har ødelagt min lillesøsters skæbne?", sagde hun for sjov, og roligt, for hun vidste at vampyren forstod hendes joke..

Hun smilte skævt og så på ham. "Prøv at tænk på det.. hun har det sikkert godt nok nu.." mumlede hun. Hun mente det egentlig ikke, hun vidste godt at der var nogen der havde det svært med tørsten. Hun vidste dog ikke så meget om Cassie, og det irriterede hende. Hun vidste godt hvordan Cassie nogen gange havde det, men hun vidste nærmest intet omkring hendes fortid.

"Ja.. men hun er ikke særlig glad for at folk ved vi er søskende..", sagde hun, og smilet forsvandt..
Selvom hun vidste at Cassie altid overeagerede på sådan noget, så var hun lidt ked af det, for hun vidste jo ikke hvornår Cassie var kommet over det..

Hun smilte skævt og kom til at grine en smule af det.
"Så svag.." hviskede hun let og så på Christabel. Hun kunne ikke gøre for at hun var på denne måde. Sådan var hendes liv bare. Hun havde det på den måde at når hun hørte sådan noget, kunne hun ikke lade sine kommentare holdes tilbage. Hun duftede noget og så på hende.. "du.. drikker dyreblod..?" sagde hun lettere koldt.

Chris kiggede på flasken, og derefter på Claire, "Ja?", sagde hun spørgende.. "Og?", hun hadede når folk snakkede koldt til hende, og det gjorde de fleste vampyrer.

Hun fnøs og rystede på hovedet. "Hvorfor overhovedet drikke sådan noget usselt..?" hun så på Christabel. "Så hellere dø.." hun lænede sig op af et træ. "Hvorfor tror du ellers at menneskerne er blevet skabt..?" hun slikkede sig let om munden og grinte lidt ondt, lige til at få gåsehud af. "Det er meningen at man skal æde dem.." hun så lidt op imod kronbladene. "Og især det at høre på deres skrig!" sagde hun og smilte skævt. "Så godt.."

"Nå, men jeg kan altså ikke lide at æde mennesker.. Eller det vil sige; Det kan jeg godt, men ikke dét at dræbe dem", så jeg holder mig for det meste til dyr, men mennesker er som slik, og slik skal man ikke have hverdag.. Ifølge min mor..", sagde hun koldt, men smilte alligevel.