Forever now..?

Bill gik hen til dem, uden at tøve. Selvfølgelig ville han hjælpe Tom. Han tøvede ikke et øjeblik. Tom ville altid være den bedste for ham, uanset hvordan Tom havde det.!
"Claire, lad ham være!" Sagde han stille til hende, og lagde en hånd på hendes skulder.

Hun holdte et meget fast greb, da hun som sagt var langt stærkere end ham, selvom at det ikke så sådan ud. "KIG PÅ MIG!" skreg hun irriteret. Det kunne godt være at hun havde fyre, men det var ikke sådan at hun kyssede dem.. eller.. måske. Men det var kun når hun skulle få dem til et eller andet. Hun elskede kun Kevin lige på dette tidspunkt, da hun nærmest intet følte imens at hun holdte Tom. Hun kunne ikke føle noget..!? Hun ignorerede fuldstændig Bill.

"Claire for helvede!" Sagde Bill irriteret. "Lad ham nu være! Tænk hvis det var ham der truede med at slette en vigtig del af din hukommelse!"

Tom udstødte et skrig, pga hendes stramme greb. "Hvis du ikke elsker mig.. så slip mig.." mumlede han svagt, og havde med tiden fundet ud af at hun ikke elskede ham. De passede ikke sammen. Det var det som han havde fundet ud af. Hvorefter at han lod sit hoved hænge nedad, som om at han var død, med lukket øjne, han ville bare ikke kigge Claire i øjnene, så enkelt var det?

Hun pustede ud og prøvede at tænke ordentligt. "TOM!" hun rystede hårdt til ham. "Jeg slipper dig ikke!?.. For lige meget hvad elsker jeg dig som min ven!.." hun så på ham. "Og desuden.. kan du ligeså godt indse at jeg ikke vil kunne leve med at du hele tiden tænker på det..!?" hun fugtede let sine læber. "SÅ SE MIG I ØJNENE!" hun ignorerede stadig fuldstændig Bill, hun var ligeglad lige på dette punkt. På dette punkt lignede hun ikke sig selv, fordi at hun var vildt sur. Hendes kontaktlinser blev nærmest væk og der kom den rødlige farve med det samme.

Bill rystede på hovedet, og indså at hans ord ikke nyttede. Claire var som besat. Men han kunne da ikke bare lade det ske?
"Claire." Forsøgte han stille igen. "Hvis Tom vil tænke på det for evigt, så er det vel hans valg? Slip ham nu!"

Tom satte sine hænder på hendes mave, kiggede kort på Bill, det var hans egen skyld det hele, intet kunne han gøre godt igen, en tåre faldt ned fra hans kind, imens at han så rettede sit blik mod Claire, når det kun var at hun elskede ham som ven, så gad han ikke huske hende, det kunne han ikke bære. Så ville han også glemme sine følelser for hende. Greb dernæst fast i hendes trøje, uden at sige noget.

Hun bed sig let i læben, da han endelig så hende i øjnene og hun vidste at blot dette, kunne hun gøre alt ved hans tanker. Og hun var så vred at hun overhovedet ikke tænkte på det hun gjorde. *Du vil glemme dig selv!?.. glemme mig.. glemme dine venner.. glemme hvad du selv er!?.. glemme hvilket liv du havde, glemme din fortid.. glem alt!?*. Dette var blot hendes tanker og hun kunne gøre det. Hun var god til at gøre dette imod nogen andre. Hun havde været så vred at hun overhovedet ikke tænkte på hvordan de fleste endte når de gjorde sådan noget. De endte altid med at være helt for sig selv, hun havde jo også sørget for at han ikke kunne huske hvordan det var at tale. Kunne ikke forstå andre. Hun kunne mærke at tårene kom frem i hendes øjne, hvad havde hun dog gjort!? Hun slap ham og løsnede sig fra hans greb. Hun så kort på Bill og bed sig let i underlæben, før hun gik over imod Caféen igen..

Tom faldt sammen ned mod jorden, efter at hun havde revet sig fri og at han slet ikke kunne huske noget, krummede sig helt sammen, hvor han ikke fyldte så meget på jorden. Hvad skulle der ske med ham efter det?.. Han fandt ud af at han ikke kunne tale, da han prøvede på at sige noget, kunne heller ikke huske noget som helst.. som om at alt bare var forsvundet?