Varmen??

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: midnat
Sted: Skoven
Vejr: mega tyk tåge men man kan lige skimte fuldmånen
Årstid: IRL
Omgivelser: Det sædvanlige træ, men ellers ingen andre.
Påklædning : se avatar (-vinger)

Cassie sad på en ret stor træstub ved siden af hendes træ, hun havde benene helt ind til sig selv og slået armene omkring dem. Hun smilte lidt sødt, hun følte en underlig varme. Var det normalt? Hun så sig omkring, måske var han her? Måske ledte han efter hende?

Shin gik med hænderne i lommen igennem, skoven.. Han nynnede lidt stille da han troede han var alene..

Cassie fornæmmede en velkendt duft, men hun kunne ikke helt huske hvem det var. Hun så sig bare omkring, men selvom at hun var en vampyr var det stadig svært at se for den tykke tåge der var.

Shin kunne ikke rigtig se noget i tågen og satte sig bare ned i gæsset selvom det var lidt fugtigt..

Cassie rejste sig pludselig op, nu kunne hun huske duften. Det var jo Shin!!
Hun gik lidt rundt mellem træerne, helt lydløst og elegant. Hun fløj nærmest hen over jorden, det var svært at høre hende for et normalt menneske. Hun fik pludselig øje på en skikkelse.

Shin kunne ikke se eller høre nogen.. SÅ han sad bare og ventede på at tågen ville lette.. men det gjorde den vil ikke..

Hun var nu helt bag ham, og kunne tydeligt se at det var Shin. Hun satte sig stille ned ved siden af ham, "Hej!" hendes stemme havde den sædvanlige blide og charmerende tone.

Shin blev forskrækket og så på hende.. "Heej" sagde han lidt efter..

Hun så ned og sad så i den stilling hun havde siddet i før, "undskyld jeg sådan bare...løb" hun smilte venligt. Hun havde stadig den underlige trng til at bide ham.

Han bed sig i læben.. "Det gør ikke noget" sagde han stille..

Hun stoppede med at trække vejret, og håbede på at det ville hjælpe på hendes tørst.

"Hvorfor løb du" spurgte han stille..

Hun trak på skuldrene, "Ehm...skulle nå noget" løj hun.

"Og du er sikker på at du ikke bare ville væk fra mig" spurgte han og så på hende..

Hun rystede hurtigt på hoved, "Nej, nej, det var ikke derfor!". Hun sukkede, og så så over ud i tågen.

"Okaay" nikkede han og bed sig i læben..

Hun så undrende på ham, "du tror ikke på mig?". Hendes stemme var lidt koldere nu.

"Jojo" sagde han og så på hende igen.. "hvorfor skulle jeg ikke det"

"ved ikke" hun smilte lidt, hun var kommet i tanke om hendes lidt besynderlige idé med om hun kunne smage ham ved et kys. Hun så lidt på ham, men så derefter væk igen.

"Kan du se noget i tågen" spurgte han og prøvede men uden held..

Hun så på ham "Nej...kan du?" hun vidste det var et dumt spørgsmål da han var et menneske, men det var da også lidt dumt at stille hende det når han også troede hun var et menneske.

"Nej" svarede han og rystede på hovedet..

Hun sukkede, men sprang så op. "Jeg keder mig" hendes stemme lød helt sød og barnlig nu, hun var ikke helt vandt til at have evigt liv og det. Hun mente stadig at man skulle nå så meget ud af livet som muligt.

"Hvad har du lyst til at lave" spurgte han og så på hende..

Hun tænke sig om og slog let med sin pegefinger på panden, "det ved jeg faktisk ikke...Hvad vil du?" Hendes stemme var stadig barnlig og sød selvom hun var 16.

Bill var på jagt i skoven, da han lugtede en vampyr og et menneske. Han snerrede, og fulgte lugten. Han var så sulten.

Cassie kunne pludselig lugte en anden vampyr, hun så nærvøst omkring. Måske var det den mystiske pige for så ville hun nemlig have nogle svar.

"Vi kan prøve at se om vi kan finde vejen tilbage det bliver nok svært" lo hanog rejste sig op..

Hun rystede hurtigt på hoved, "jeg forlader aldrig skoven på det her tudspunkt" Hun ville helst ikke ind i forks når hun var hypper. Hun kunne komme til at angribe nogle.

Bill trådte frem fra et træ, og kiggede tomt på dem.
"Godaften!"
//er det ikke aften?"

Shin så på drengen. "Godaften" sagde han og nikkede til ham

//skal lige spise er snart tilbage..//

Cassie så over mod den fremmede, "Hej" smilte hun venligt. Det var det smil hun altid brugte.

//det er rent faktisk på en måde nat XD//

Bill bed tænderne sammen, og overvejede at bide drengen. Men det var nok for risikabelt?

Han smilede til vampyrpigen.

Cassie så på den fremmede vampyr, hun håbede på at han ikke var sulten. For hun ville virkelig ikke have at han afslørede dem for dette menneske.

Han sendte vampyrpigen et blik, som han håbede hun forstod. Blikket sagde:"Jeg er sulten! Distrahér mig, inden jeg går amok!"

//skal desværre logge nu.. men vi skrives bare en anden dag (://

Cassie forstod straks hans blik og stillede sig imellem de to, "navn?" spurgte hun nærvøst. Hun var parat til at angribe ham hvis han gjorde noget.

//Hmm jah vi ses nok xD//

Shin smilt lidt og så sig omkrign, men kunne ikke se noget..

Cassie smilte og gik så over til Shin igen, "kan vi ikke gå en tur?" hun var lidt nærvøs over hans skrøbelighed.

"Jo"nikkede han "det kan vi godt"

Hun smilte lettet, måske kunne hun godt klare at styre sig over til hans hus. Hvis han altså gad, Hun smilte sødt til ham. Hun skulle jo være lidt forsigtig med hvad hun sagde.

"Hvor skal vi gå hen" spurgte han og så sig om da han stadig ikke rigtigt kunne se noget..

"Lad os prøve at finde tilbage som du foreslog..." hun bed sig let i læben, "men hvis jeg bliver underlig så lad være med at blive sur...eller bange" det sidste hviskede hun. HUn ville helst ikke gøre skade på folk bevidst.

"Skal jeg prøve at lade være med" lo han

Hun var lettet over at han fandt det så morsomt, det var bedre end at udspørge hende om hvorfor. Hun tog ham i hånden og gik over mod en eller anden retning som hun troede var mod forks.

Han smilte og fulgte stille efter hende.. "Er du sikker på at vi skal i den retnign" spurgte han og kiggede bagud, men kunne ikke se noget..

Hun stoppede op og så sig omkring, "næ " hun smilte sødt til ham. "kan du huske vejen?".

han lo blidt.. "Overhovedet ikk" indrømmede han og grinte lidt af dem..

Hun grinte også, hun boede jo sådan set i skoven også kunne hun ikke engang finde ud. Hvis hun bare vidste hvor hendes træ var, så vidste hun hvilken retning de skulle gå.

"Hvilken retning syntes du vi skal gå" spurgte han og så på hende med et stort smil..