Byens Park

Dato :: 17 August
Årstid :: Sommer
Dag :: Lørdag
Vejr :: Varmt, overskyet og torden i vente
Sted :: Inde i byens midte, lille park
Tid :: 18:oo
Omgivelser :: En masse fremmede


Madelaine sad inde i forks lille søde park, duften af blomster var stor og fyldig. Hun sad på græsset under et træ og holde øje med folk, selv samme morgen havde hun været ude for byen og jaget sørget for hun ikke var tørstig ellers kunne hun slet ikke sidde sammen med alle de duftende mennesker. Selvom nogle duftede virkelig fristende så holde hun sig godt væk fra folk, hun ville heller ikke afsløre sig selv for alle da hun ville miste muligheden for at bo her og hende og hendes søster var tvunget til at flytte til et andet sted.

Nicolai lallede muntert ned af en sti , på vej ned mod parken . Han havde ikke været hjemme siden skolen sluttede, og havde derfor stadig skoletasken over den ene skulder. Imens han gik skævede han lidt op mod himlen. *Gad vide om det bliver torden*. Han sukkede lavt, og drejede om et hjørne og var derved gået ind i parken.

En lille brise gik gennem Madelaines hår. hendes røde hår dansede let i vinden, hun var meget smuk og vinden i hendes hår gjorde hende næsten magisk, hendes rosa hud var anderledes til andre vampyrer der bare var ligbleg, hun vidste ikke hvorfor hun havde denne rosa hud og ikke hvide, men sådan var hun bare. Når man så på hende når hun skjulte hvad hun var ville man aldrig tro hun var en vampyr.

Nicolai åndede tungt ud, og satte kursen mod en bænk længere fremme. Han burde få læst lidt lektier, og han kunne ligeså godt gøre det nu, hvor der ikke rigtigt var nogen til at forstyrrer ham. Da han nåede bænken, smed han tasken fra sig på jorden, og så sig lidt omkring. Han blik landede på en smuk pige, som sad et par meter fra ham. Han betragtede hende fascineret i et godt stykke tid. "GOSH, hvorfor er alle pigerne bare så flotte!", mumlede han lavt for sig selv, og slog sig derefter ned på bænken.

Madelaines hørelse var rigtig god som vampyr, men hendes sanser var lidt bedre end de fleste da hun var Alfa Vampyr. Hun kunne ikke lade vær med at fnise lidt af det han sagde, hun så på ham med hendes brune øjne, som var kontaktlinser, normalt var hendes øjne blod røde så det var det eneste der afslørede hende, foruden tænderne.

Han skævede hurtigt til hende, og trak derefter sin biologibog op af tasken. Han sukkede lavt og slog derefter op på den første side, og begyndte at læse.

Hun så på ham noget tid, det så ud til han var den nye elev der var startet over i skolen, hun havde dog ikke lagt så meget mærke til noget de sidste par dage. Hun rejste sig op, med let hed og elegance. Hun gik stille og let over til hende, hendes hår dansede lystigt om hende mens hun nærmede sig drengen. Hun så på ham og spurgte "er du den nye dreng?"

Nicolai så op fra bogen, og lige ind i øjnene på den flotte pige, som han havde betragtet tidligere. Han kunne ikke lade være med at rødme og smile lidt flovt. "Ehm, jo det er jeg", svarede han hurtigt og kløede sig lidt i nakken. "Det var min første dag i dag"

Hun smilede skævt, uden at vise sine tænder da hun vidste de var meget tydelig vampyr tænder. Hun så på bænken og spurgte "må man sætte sig ned?" hun så på ham igen og lo lidt, hun synes det var komisk han rødmede, ikke for at være ond eller noget, men hun kunne ikke selv rødme så det gjorde hendes liv lidt ens.

Nicolai nikkede og rykkede sig en smule, så der blev bedere plads til hende. "Year, selvfølgelig!", svarede han og sendte hende et hurtigt, skævt smil.

Hun smilede hurtigt og satte sig ned, hun skævede ned i hans bog og sukkede "biologi!" hun så på ham, biologi var ikke just hendes yndlings fag, hun havde været igennem det så mange gange hun kunne det i søvne og baglæns på samme tid.

"Yup!", svarede han og nikkede. Han sukkede lidt og skar ansigt. "Ikke ligefrem mit bedste fag". Han trak på skulderne og smilte. "Jeg hedder forresten Nicolai"

"tja er nu enlig god til alle fag, men gider ikke biologi, det er rigtig kedeligt!" sagde hun og lavede et falsk gab. Hun smilede og sagde "Madelaine Audrey Santhella Voltera Silverfox!" hun var vant til at give sin lange præsentation.

Charlaine kom gående ind i parken, og så ligefrem for sig med et stift blik. Hun bar en hvid kjole der gik til ca. knæerne og hendes sorte hår hang løst. Hun lod et uskyldigt og venligt smil dukke op på sine læber, og sørgede for kun at se lige frem. *vampyrer... Hvad skal de gøre godt for?* Tænkte Charlaine med kort himmelvendte øjne. Hendes sorte hår dansede let i vinden.

"Ehhm", mumlede han langsomt og så på hende. "Er det okay, at jeg bare kalcer dig Madelaine?". Han smilte og drejede sig lidt, så han bedre kunne betragte hende.

//skal lige noget... Kommer igen xD (Tager højest 1 time... //

"ja self, det er også mit fornavn, resten er mine mellemnavn og efternavne!" sagde hun og grinede lidt. Hun rynkede lidt på næsen da hun kunne lugte en varulv var kommet ind på området, det stank forfærdeligt efter hendes mening.

"Jamen så er det jo perfekt", svarede han med et let smil og nikkede. Hurtigt skævede han ned mod sine lektier og tænkte sig kort om. Biologi kunne vente til senere. Han klappede bogen sammen, og smed den hurtigt ned i tasken igen.

Hun smilede lidt og fulgte hans bevægelser da han pakkede sine ting sammen "nåeh dine kammerater så være søde ved dig?" spurgte hun. Hun havde slet ikke været opmærksom i de sidste par dage. måske på grund af hendes tørst og hende ufrivillige tanken på at hun ikke måtte bide nogle

Han nikkede og smilte. "Yup. Har snakket med en pige der hed Claire og en dreng som vidst nok hed Kevin eller noget". Han smilte igen og trak på skulderne. "De virker ganske søde"

"Claire det er min søster!" sagde hun med et smil. Hun kendte godt Kevin, eller havde set ham én gang. hun brød sig enlig ikke så meget om mandelige vampyrer ganske forståeligt hvis man kendte til hendes forvandling. Men menneske drenge havde hun ikke så meget imod, da hun vidste de ikke var farlige for hende.

Han smilte skævt og så på hende. "Fedt, er der så andre i jeres familie, som jeg endnu ikke har mødt?", spurgte han og lænede sig tilbage. Måske var Kevin hendes bror? Han rystede lidt på hovedet af sig selv og smilte igen.

Hun trak sig tilbage og så ned og sagde "nej, Claire og jeg er de eneste der er her!!" hun rystede på hovedet og tænkte over det der skete så mange år siden.

Han rynkede panden og betragtede hende. Det gik langsomt op for ham, at han havde sagt noget forkert. "Ehm, undskyld hvis jeg trådte i det" sagede han hurtigt og smilte unskyldende.

Hun så op og rystede på hovedet "nej det er ok, bare gamle dårlige minder!" hun så på ham og sukkede. hun bed sig i læben mens hun ikke kunne få fortiden væk

Han smilte usikkert og nikkede lidt. *Flot Nicolai!* tænkte han surt for sig selv og skævede derefter til hende.

"mine forældre... de... blev myrdet!" sagde hun og så ned i jorden. Hun havde det ikke godt med at snakke om dette, selvom det var så mange år siden var det det dybeste ar hun havde i sit hjerte

//Tilbage xD//

Charlaine holdt sig helt neutral, på trods af den tykke lugt af vampyr. Hun standsede ved en bænk højest 2 meter fra vampyren og mennesket, og satte sig roligt på den. Hvor lugtede vampyrer dog dårligt! Hun undslap et lavmælt fnys, og rystede så på hovedet.

"Det er jeg altså ked af at hører!", svarede han ærligt og så på hende. "Er det lang tid siden ? - Eller skete det her for nyligt?". Han betragtede hende opmærksomt, imens han pillede lidt ved kanten af bænken.

"det skete for nogle år siden, Claire og jeg var også i stor farer, jeg var selv tæt på at blive dræbt med dem, men på en eller anden måde fik jeg ham overtalt til at lade mig gå, sammen med min søster!" sagde hun og rynkede på brynene, hun havde det svært med at dele sin fortid med folk, og det var endnu svære med et menneske, da man ikke kunne sige hele sandheden.

"Vildt!", svarede han forbløffet. "Utroligt de lod jer gå, når i kunne gå til politiet bagefter og melde dem!".

"han!" sagde hun rettende på ham. "vi kunne ikke melde det, du ved ikke hvad han ville gøre ved os hvis vi gjorde!" sagde hun og gøs en smugle

"Jamen mon ikke politiet ville give jer en helt ny identitet?", foreslog han og rynkede panden lidt.

Charlaine lyttede tavst til dem. Hun himlede med øjnene, og så væk fra dem. Hendes blik var tænkende og tomt, mens hun roligt og svagt nynnede.

"det ville ikke hjælpe, tro mig, men det er fortid nu, vil helst undlade det emne!" sagde hun lidt halv stift og så på ham

Kevin kom langsomt skatende langs parkens stiger på sit board
Han var på vej hjem af

Han krympede sig lidt under hendes blik, uden helt at vide hvorfor. "Skal jeg nok", svarede han og nikkede. Hun lagde hovedet lidt tilbage, og gav sig til at betragte himlen. Han burde egentlig se at komme hjem, inden det begyndte at tordne. Alligevel kunne han ikke få sig selv til at rejse sig.

Kevin skatet bare igennem parken & kom snart ud af sigte

Hun fugtede let sine læber og så på ham, prøvede at komme ind på et andet emne "men hvorfor er du så flyttet hertil?" spurgte hun og så let på ham.

Isha kom gående ned af gaden, hun var på vej hjem, men ville hellere lave noget andet, hun havde ikke rigtig lavet noget der var spænende, så hun gik i sine egne tanker og fik så længere henne øje på Nicolai og Madeline der sad på en bænk, vampyr lugten ramte hendes næse hårdt, men hun gik stadig selvom den hang tungt på hende

Charlaine rejste sig i en hurtigt bevægelse fra den bænk hun havde siddet på, da hun mærkede luften fik en ny lugt i sig - En artsfælle, en varulv! Hun så sig omkring, for at finde ud af, hvor den anden varulv var

"Mine forældre mener det er det helt perfekte sted at bo", svarede han med et smil og trak på skulderne og kastede et blik omkring sig. Han fik øje på Isha og vinkede hende smilende over.

Isha så Nicolai vinke til hende og smilede imens hun vinkede tilbage til ham, hun så sig lige over vejen først, så hun ikke skulle lave en scene hvis der nu kom en bil og hun undveg den, da hun kom over til ham så hun først på Madeline, men så tilbage på Nicolai "hey igen" sagde Isha og smilede, hun fik også færten af en anden Varulv, men det var svært at lugte når vampyr lugten også var i hendes næse

Madelaine fik øje på Isha og skulede koldt til hende, hun ønskede IKKE hun kom over. Ikke efter sidste episode. Hun så på Nicolai igen og sagde "hvorfor?" hun var nysgerrig som altid.

Charlaine fuldte færten af varulven, og nåede frem til der, hvor mennesket, vampyren også var. Hun fremtvang et smil til varulven og mennesket, og så kun kort på vampyren.

"Hey", hilste han med et skævt smil og så derefter igen på Madelaine igen. "Tja, vi boede i storbyen før, og min mor ville gerne tage den mere med ro. Så hun forslog at vi flyttede hertil"

"okay, jeg boede engang i en af nabobyerne men flyttede hertil efter,.. ja !" sagde hun og håbede han forstod hvad hun mente, hun så koldt på Isha og den anden pige, hun kunne ikke klare når der var varulve, beskidte ildelugtende varulve i nærheden, og slet ikke så tæt.

Charlaine ignorerede lugten fra vampyren så godt hun kunne, og så så rundt på dem. "Hey" hilste hun roligt, og så stortset ikke på vampyren. Hun hadede de væsener!

Isha så den anden ulv og smilede til hende, men så, så på Nicolai igen "Nå hvad foretager du dig så i parken?" spurgte hun ham, og smilede hendes skæve smil til ham, hun så kun et øjeblik på Madeline men så heller ikke mere

"farvel!" sagde hun til pigen hun ikke kendte og så koldt på Isha, det var også meget vel ment til hende, underforstået,. Hun så på Nicolai og mumlede noget uhørligt.