Misbrugt og forladt

"passe på ham" rettede hun ham "men jeg vil ikke risikere hans liv for mine personlige behov" Hun rynkede brynene

"Men det vil han sikkert gerne" sagde han lidt alvorligt og satte sig op af væggen overfor hende.

"Shin ved ikke hvad der er godt for ham!" sagde hun hidsigt og stædigt, og satte sig også ned.

"Nej... Og derfor holder du dig væk fra ham?" spurgte han hende lidt undrende

"Det er det bedste for ham..." mumlede hun

"Og for dig?" spurgte han hende og satte fingerspidserne mod hinanden.

"Det er ligemeget med mig..." sagde hun stille og tørrede noget skidt væk fra panden "Jeg har levet sådan her i et år..."

Kate var taget tilbage til Frankrig til hendes bedstefar begravelse, der var sorte rander under hendes øjne, og hun var ligbleg. Hun havde ikke sovet de sidste nætter, da en masse spekulationer havde faret rundt.
Kate vadene ned af gader og stræder, mest for at holde hendes familie på afstand, det var helt uudholdelig at være i nærheden af dem.
De franske gader har ikke forandret sig det midste, rundt på gader og stræder render ungerne rundt, og en hun gør i det fjerne, unge par står og slændes slagsmål, pusjer rundt om hver eneste hjørne.
To stemmer rammer Kate øre, to meget bekendte, hun drejer rundt på stedet, og der bag hende står Amira og Daniel

Daniel så Kate og stivnede fuldstændig...
Hvor pokker kom hun fra?

Kate kiggede over på Daniel, hvis et blik kunne være forvirende og spørgende, var det præcis hvad hendes var nu. Kate lagde mærke til hans ansigt, som var spørgende og forviret. Han tænkte sikker det samme som hende. Kates blik ramte Amira, det så grådfærdig ud, hva' dælen sad hun her for.
Det to ikke hende længe inden hun stod ved siden af Amira, der var ikke den store velkoms hilsen, men mere et forlangende blik om hvorfor hun sad der helt grådfærdig.

Amira gemte ansigtet i hænderne da hun så Kate.
Hvorfor skulle hun dog også komme?!

Daniel fattede sig da der ikke var nogle anden udvej.
"Hej Kate... Hvad laver du dog her?" spurgte han i et tonefald der kunne lyde afslappede men anspændt.

Amira så op og mødte Daniels blik "Hvad ville du gøre i mit sted?" spurgte hun stille

"Forblive ven med personen og beskytte sådan" sagde han selvsikkert.

Hun sukkede og så ned i jorden. Hvad lavede hun her i gaderne? her h´ørte hun ikke til... Hun hørte til hjemme i Forks sammen med sine venner, og prøve at stable et normalt liv på benene.

"Vil du med? DEt er altid plads på hotellet?" spurgte Daniel da han havde rejst sig op.

Amira rejste sig tøvende "Det er vel bedre end at sove på gaden..." sagde hun prøvende.

"Hør Amira... Jeg rejser i morgen, så hvis du vil tidligere hjem" staretede han prøvende selvom han kendte svaret.

Hun så eftertænksomt på ham "Det tænker jeg over i nat" sagde hun så.

Han trak på skuldrene, det havde han også regnet med.
Han drejede hen af højre gade.

Hun fuglte hurtigt efter ham, holdte sig tæt op ad ham, og stirrede ned i gaden, ignorerede de lange blikke der kom fra mænd de gik forbi. Mænd hun havde været sammen med... Hun kneb øjnene sammen og tog Daniels hånd.

"Hvorfor kigger alle på dig?" spurgte han og klemte selv lidt om hendes hånd.

"Har du lagt mærke til hvordan jeg ser ud, og at jeg har arbejdet som luder de sidste tre dage?" mumlede hun rød i hovedet og gjorde et udfald med hånden mod de korte shorts og den iturevne nedringede top.

"Nåårh" mumlede han bare.
De var nået frem til et rimelig fint hotel.
Der var et billede af hans mor på en af plakaterne ude foran. Hun smilte mens hun holdte en bog.
Daniel kiggede ikke engang hen mod billedet, men direkte hen til døråbneren.
Bonsoir... Taisez-vous, s'il vous plaît" sagde han flydende.
Manden kastede et enkelt blik på Amira før han lukkede op.

Amira undgik portnerens blik. "Er din mor forfatter?" mumlede hun nysgerrigt.

"Ja... Det meste af det er Kærligheds pladder, men hun har også skrevet en Psykologi bog som nærmest alle Unier bruger" sagde han og nikkede til damen bag disken og gik så hen i elevatoren.
"Hun skal holde sin sidste forelæsning i morgen og så tager vi hjem" sagde han lidt træt.

"Vent lige..." hun så op på ham "Er hun... her?" Amira sank en klump og sendte ham et nervøst blik.

"Nej... Hun er hos en eller anden Elsker hun har haft i en million år eller noget" grinte han og trykkede på knappen.
"Og storebror er på Natklub og flirter løs" sagde han med et skævt smil.

"godt..." sagde hun lettet "Jeg vil bare helst... ikke ses sådan her" hun så på ham for at se om han havde forstået det.

"Forståligt" svarede han bare og *KLING* lyden kom da de nåede etagen.
Det var en af de der luksus suite gange.
"Mit værelse er lidt mindre end mor og Brors, men ellers er det okay" sagde han og åbnede en dør med nøglekortet.

Amira himlede med øjnene "Jeg er sikker på at det er størrere end min lejelighed" sagde hun tørt.

Han åbnede døren ind til et åbent, lækkert og ren luksus suite.
Der var billeder, lange gardiner og alt mulig pynt alle vegne.
Daniel kiggede en enkelt gang ud af det store vindue, før han smuttede ind på et af værelserne.

"Det her er så vildt!" udbrød AMira målløst, og fulgte hurtigt efter ham.

"Syntes du?" spurgte han inden han smed sig i den store himmelseng der var stilt inde på værelset.
Han kiggede lidt undrende i loftet før han satte sig op. "Jeg er sulten... Vil du have noget?" spurgte han hende venligt.

"Har du noget brød?" spurgte hun håbefuldt, pludselig med sulten lysende ud ad øjnene.

"Nej... Imod Hotellet, men vi har fået gratis roomservice... Såååå Hvad vil du have" grinte han bare og tog telefon røret.

"Jamen... hvad har i så?" spurgte hun stille.

Han smed et lille menukort hen til hende.
"Vælg selv" smilte han bare.

"Er der virkelig ikke noget normalt på den her menu?" spurgte Amira med rynkede bryn.
"Så ehm... en salat?" sagde hun prøvende.

Han tastede et nummer ind på telefonen og ventede lidt indtil den blev taget.
"Bonne soirée ... J'aurai salade et la glace a fait monter ici" sagde han smilende i telefonen.
Han fortalte hurtigt hvilken etage og lagde på.
"De er her vel om lidt" sagde han og grinte lidt.

"Fantastisk... Jeg har næsten ikke fået noget mad" Sagde hun lettet og slog sig ned i en sofa.
"Hvordan går det med Isa-Bella?" spurgte hun

"Det går helt vildt fantastisk" sagde han og smilte bare.

//Hvis jeg logger lige pludselig så sory//

"Fortæl mere!" sagde hun med et lille smil, nysgerrigt og lokkende.

"Hvorfor vil piger altid pumpe en for oplysninger når man har en kæreste?" spurgte han hende lidt forvirret over at alle piger tænkte sådan

"Fordi at jeg interessrer mig for dig" Sagde A´mira alvorligt "og jeg vil have at hun passer på dig, som var du det pure guld og diamanter!"

"Selvfølgelig passer Isa på mig..." sagde han som var det en selvfølge.

AMira nikkede anerkendene "Andet havde h´jeg heller ikke forventet" sagde hun strengt.

"Og hvis jeg havde sagt noget andet?" spurgte han med et lidt hævede øjenbryn.

Amira trak på skuldrene "Så havde hun ikke været god nok til dig" sagde hun ligegyldigt. Det var jo ikke aktuelt.