Misbrugt og forladt

Tid: 01:25
Sted: En gade i Lyon
Vejr: Mørkt med månen der lyser ned. Det er lunt
Omgivelser: Ingen, gaden er tom
Dato: Søndag d. 20. September - Efterår

Amira sad med benene trukket op under sig og gemt væk.
Hun havde lige løbet meget, så hendes vejrtrækning var hurtig og fuld af gråd, da tårende løb ned ad hendes kinder.
Hun ville jo ikke det her, hun ville hjem, til sin lejlighed til Kate, Daniel, Isa-bella og... *Shin* tænkte hun ulykkeligt.
Hun havde besvær med at få styr på sin vejrtrækning, men hun begyndte langsomt at tage det roligt.
Det her var jo ikke nyt for hende...

Daniel gik lidt rundt i gaderne på Lyun.
Igen var hans mor og storebror på vej på det helt forkert sted, mens Daniel mente det var en anden retning.
Han drejede ned af en af gaderne og fik øje på en.
"Undskyld mig, men er det her vejen til-" han stoppede sig selv og kiggede på hende med et undrende blik.

Amira skævede op til ham. Hun var ude af stand til at gøre noget ved make-up stregerne ned ad kinderne, det itu revne tøj og de blå mærker. "Hvad?" spurgte hun hæst. Det kunne også bare være ligemeget det hele.

"Amira? Hvad er der dog sket for dig?" spurgte han og satte sig på hug foran hende.

"Jeg faldt" mumlede hun dystert. Hun vidste godt at det ville han ikke tro på. Men et eller andet måtte hun jo sige?

"Fra taget?" spurgte han bekymret.

"Nej.." mumlede hun og s¨ned i jorden. "Jeg arbejder bare..." sagde hun så lavt og sank en klump.

"Som stuntkvinde?" spurgte han og kiggede på hende med et lidt undrende blik.
"Jeg har nogle bandager, hvis nu det skulle være" sagde han.

"Årh lad da være Daniel!" vrissede hun irriteret "Du ved jo godt det heler lige om lidt..." og som sagt, så sandt, hendes blå mærker var næsten forsvundet.

"Det ved jeg sq da godt" vrissede han tilbage til hende.
"Du må meget undskylde at jeg tænker på dig" sagde han og kiggede på hende.

"Det er noget man vender sig af med at folk gør når man er en som mig" bed hun ham vredt af.
Hvordan kunne han sige sådan til hende når hun så ud som hun gjorde? Kunne han ikke se hvad hun lige havde været igennem?

"Hvorfor er du så sur på mig?" spurgte han hende vredt og kiggede på hende.

"Du er fuldt efter mig, når jeg prøvede at komme væk! Du har set mig sådan her!" hun rynkede brynene og så ned i skam over at en hun kendte så hende som hun var. En luder.

"Tror du selv på det?" spurgte han hende giftigt.
"Jeg ved jo ikke engang hvor du bor i Forks" sagde han.
"Frankrig er gigantisk og selvom jeg ville kunne lugte dig, så er det lidt svært over så stort et land" Han sagde det så det kunne trænge igennem hendes lag af Idioti.

"hvis det er det du har at sige, tror jeg godt jeg kan få resten af natten til at gå med noget mere fornuftigt" sagde hun hårdt, uden nogen gråd eller selvynk at spore i hendes stemme.

"Så vil jeg da gerne forsvinde hvis jeg ikke har noget for dig at gøre" sagde han og kiggede på hende med vrede dryppende ud af øjne.

"helt ærligt Daniel... Hvad skulle du kunne gøre? Kan du ikke se det? Mit liv er dømt til at mislykkes..." hun sukkede og vendte hovedet væk fra ham da hun mærkede at hendes øjne sved.

"Hvad fanden mener du med det?" Spurgte han stadig vredt.

Amira så lidt på ham "Jeg kan ikke leve med kærlighed, jeg kan ikke leve uden... Jeg flygter når jeg bliver bange og ender med at arbejde i gaderne..." hun sank en klump "Sådan burde ingen leve..." sagde hun stille.

"Så accepter det pg kom tilbage" sagde han og kiggede på hende med et meget såret nlik.

Hun rystede på hovedet "jeg kan ikke vende tilbage... Jeg kunne såre ham!" hun bed sig i læben.
Det hele var bare så skide svært.

//logger//

//Cyya///

"Mener du Shin?... Han er såret over at du bare smutter" sagde han og kiggede stadig lidt surt på hende, mrn med en blanding af sorg.

"For helvede Daniel du ved jo godt hvad jeg mener... Han er så skrøbelig, og hvis jeg en dag mistede kontollen over mig selv..."
Hun skar ansigt "Jeg kan ikke tage tilbage og udsætte ham for det!"

"Så du vil flygte? Ikke prøve at redde ham fra de blege igler?" spurgte han med et tænkende blik.

Det gav et ryk i hende "Er han sammen med dem?" hvæsede hun, pludselig vred og bekymret.

Han nikkede bare, han havde set ham sammen med et par stykker.
"Han har endda været hjemme hos en af dem" sagde han.

Amira fløj op "Hvad?" knurrede hun med lynene øjne.

Han nikkede bare igen.
"Du kan jo ikke rigtig gøre noget herfra... Så, hvem ved, måske griber de chancen nu. Clarie vil sikkert med glæde bide ham" Han sagde det lidt afslappede, mest fordi at han vidste at Amira ville tro på ham....
Det med Clarie var godt nok bare en formodning men ellers var det hele sandt.

"Daniel du bliver nød til at gøre noget!" skingrede Amira hysterisk.
Hverken Shin eller Kate måtte ryge i kløerne på de mordere, det havde hun sagt til dem!

"Jamen jeg kender jo kun kate.... Jeg har kun snakket kort med Shin... Jeg kan ikke holde ham væk fra de igler" sagde han opgivende.
"Men du kan, hvorfor gør du det ikke bare? Du har mere kontrol end mig" sagde han overbevisende.

"Jeg kan ikke tage tilbage!" Svarede hun hidsigt med blodet pumpende rundt i kroppen.
Hun vidste ikke hvad hun ville gøre hvis at der skete noget med Shin?! Han havde altid haft en svaghed for kønne piger, men at det ville gå så vidt? Det kunne hun ikke tillade.

Daniel kiggede opgivende på hende.
"JEG KAN IKKE" sagde han surt.

"Daniel, hjælp mig lige lidt her!" mumlede Amira vredt.

"Hvad vil du ha mig til?" spurgte han.
"At lege skytsengel over Shin og Kate resten af mit liv?" spurgte han igen lidt surt men begyndte at blusse ned...
Hvad lavede han, stod og sloges nærmest med Amira?

"Bare bed dem om at holde sig væk fra dem!" mumlede hun en smule såret.

"Amira... Jeg kender Kate og kan holde hende væk, men forestil dig du ikke kender mig, eller Vampyre og det og jeg så pludselig kommer stormende og siger 'Hold dig fra de hvide'... Du kan selv høre hvor tåbeligt det lyder..." sagde han og kiggede på hende med et lidt blidere blik.

"Sig til Kate at hun skal passe på Shin... Hun er meget fornuftig..." Amira rynkede brynene og lukkede øjnene.
Hvorfor var der så mange problemer nu?

"Okay.... Jeg lover jeg nok skal gøre mit bedste" sagde han lidt træt.

"Daniel..." sukkede hun lettet "Du er den bedste!" hun sank en klump, hvorfor var der noget indeni hende der var knust over ikke at kunne tage tilbage og passe på Shin?

"Det siger de, men jeg kunne ikke engang klare Clarie" mumlede han surt.

"Hvad mener du...?" mumlede hun træt

"Jeg sloges med Clarie for nogle uger siden... Hun fik både slået en ihjel og jeg kunne ikke gøre en skid" sagde han og sparkede surt til en flaske vin i gyden.

"Morder" hvæsede Amira vredt.

"Det er et blidt ord for den dræber" sagde han surt og nikkede lidt for at gi hende ret.

Amira sukkede "jeg kommer tilbage om to uger, der skulle mit arbejde gerne have gjort det af med min åndsvage besættelse af kærlighed" hun rynkede på næsen over ordet.

"Det blir Shin sikkert rigtig glad for at høre" sagde han med et lille smil.

"Når jeg kommer hjem, skal jeg ikke have hverken fysisk eller psykisk kontakt med ham" sagde Amira tørt
"Jeg skal holde øje med at alt går som det skal..."

"Så du kommer tilbage.... Bare for at undgå ham?" spurgte han og hans stemme steg en enkelt tak.