It has to go up to go down

"Ja men derfra hvor jeg kommer fra er det ikke så krævende i idræt.. Vi skule spille lidt boldt og for det meste passe os selv.. Sådan var det i hvert fald i skolen" sagde han og prikkede som hævn hende i siden..

Hun fnisede og flyttede sig lidt "Det er ellers så mandigt at være stærk!" sagde hun drillende og ironisk.

De ord hun sagde minde ham om hans hverdag i det gamle og det gjorde ham lidt trist, men han prøvede ikke at vise det.. "Men jeg så er jeg ikke mandlig.." svarede han tibage og smilte lidt..

"så er det godt at jeg ikke tænker som alle andre" sagde hun lavt med et lille smil.
"Det vigtigste for mig er om der er skruet et ordenligt hovede fast på kroppen." Hun lod sit blik glide ned over hans stadig bare over krop "Selvom det der ikke gøre mig noget" tilføjede hun med et drillende glimt i øjet. Så søgte hun hans øjne, og sendte ham et varmt blik.

Shin havde fuldstændigt glemt alt om han ikke havde sit trøje på.. "Her sidder jeg halv nøgen" grinte han og så ned af sig selv.. Han lo lidt og så så på hende og sendte hende et lille skævt smil..

Hun rynkede brynene "Jah det er meget tiltrækkende og alt det der men... Fryser du ikke?" hun mærkede det røre på sig indeni hende, ved tanken om at han måske skulle blive syg. Få det dårligt. Hun bed sig i læben "For du er altså velkommen til at tage din trøje og sko på igen, du behøver ikke være hulemand resten af livet" hun grinede svagt til ham, men med et bekymret udtryk i ansigtet.

han rystede på hovedet.. "Jeg har det fint.. Jeg kan lide at være hulemand, når det er sammen med dig" sagde han og så på hende.. Han havde ikke skænket kulden en tanke, men kunne godt mærke nu hvor de snakkede om den, at han frys bare en smule..

Hun grinede og rødmede, mod sin vilje, let. *som en lille skolepige* tænkte hun, sur på sig selv, og en smule sur på Shin over at han fik hende til at føle sådan. Hun havde lovet sig selv at hun ville gå igennem livet og dø som hun var født. Alene.
"Skal jeg varme dig?" spurgte hun med et drillende hævet øjenbryn og armene slået ud.

Han kiggede undersøgende på hendes ansigt for at bedømme om hun virkelig mente det. Derefter smilte han og rykkede hlet tæt på hende.. "Jeg troede ikke at du ville tillade sådan noget når vi bare er venner"sagde han med et lille smil om læberne..

Hun smilede lidt og lagde armene tæt om ham. Det føltes rigtigt. Det var svært at benægte hendes føleser når han var der.
"Du ville blive overrasket, hvis du vidste hvad jeg har tilladt folk jeg ikke vidste hvad hed" mumlede hun med hovedet ned i hans hår.

Han lukkede øjene og nyd hendes dejlige duft.. "Hvad mener du" mumlede han stadig med lukket øjn..

Hun var stille et øjeblik. "Det har du ikke lyst til at vide" Sagde hun så, meget lavt. Hun havde slappet for meget af, sænket paraderne, og nu vidste han for meget. Han ville ikke se på hende igen hvis han kendte sandheden.

han smilte kort for sig selv.. "Hvis du ikke har lyst til at fortælle det er det helt i orden" sagde han stille..

//Bliver nødt til at logge men vi sees//

"Det er ikke det!" invendte hun. "Eller... Nej det er ikke det!" gentog hun fast. "Jeg er bare bange for at du ikke vil se mig i øjnene igen, hvis jeg siger det!" sagde hun stille, og følte sig sårbar. Hun holdte ham lidt tættere ind til sig, som om hun var bange for at hvis hun ikke holdte fast, ville han forsvinde.

//Ses <3///

Shin smilte lidt for sig selv.. "Det er hvad du tror" mumlede han stille..

Hun sukkede "Det er hvad jeg ved" rettede hun ham

Han lo lidt og skubbede sig fra hende for at så på hende.. Han havde allermest lyst til bare at blive siddende, men tog sig sammen.. "Amira, lige meget hvad du siger vil jeg ikke kunne få mig selv til at løbe skrigende væk" sagde han smilende, men alligevel meget bestemt..

Amira så ham ind i øjnene, med et alvorligt blik "Hvordan kan du vide det?" spurgte hun lavt.

Han lagde stille sin hånd på hendes kind, "nogen gange må man bare stole på hinanden" sagde han stille og smilte til hende..

Hendes hjerte sprang et slag over da han rørte ved hende, og hun sank en klump
"Jeg har nogle problemer med min far" begyndte hun langsomt "Så sidste år smed han mig ud ad huset" Hun så prøvende på ham, men gav sig så til at stirre ned i jorden. "Jeg er født i en lille by udenfor New York city, så jeg rejste til midtbyen og boede på gaden. Jeg fik næsten aldrig mad... Så en aften, hvor jeg sad på gaden, frysende og sulten..."
Hun stoppede sig selv, ved mindet, noget af det værste der nogensinde havde hændt hende "Kom en mand og spurgte mig, hvor meget jeg var værd" det sidste hviskede hun, næsten uhørligt og hun gav sig til at rode i jorden med en finger
"Det var ikke et tidspunkt hvor jeg tænkte allermest klart" sagde hun lavt, for skræmt til at møde hans blik.
"Jeg fik nogle veninder, som kunne guide mig, give mig et sted og bo... give mig et såkaldt arbejde.." hun rynkede på næsen over ordet "Man skulle tro at jeg hadede dem men... det var dem der fik mig ud af det igen..." hun var musestille, og ventede på at høre skridt forlade hende. Hun hadede at folk vidste hvad hun var. *Havde været* rettede en venlig tanke hende.

//Smutter nu, kommer måske på senere, cyya ///

Han mærkede en klump i halsen.. han vidste ikke hvad han skulle sige men lagde bare armene om hende.. "Det er okay," sagde han fortsat mumlende..

Amira mærkede at hendes øjne sved, men hun kunne ikke begynde at rive op i gamle sår nu.
Så hun lod en enkelt tåre falde, og bed resten i sig. Shin skulle ikke tro at hun ikke kunne klare det.
Hun lænede sig ind mod ham, med en dyb rynke i panden, og øjnene vidt åbne. Hun var bange for, at hvis hun lukkede dem, ville der begynde at tone ubehagelige scenerier frem, som hun ikke havde lyst til at opleve igen.
Hun holdte vejret og ventede på at han skulle sige noget mere, hun ville ikke selv sige noget, hun var bange for at han skulle høre hvor ked af det hun virkelig var.

"Det er okay" gentog han og kyssede hende på panden.
"har du lyst til at få noget at spise" spurgte han og gav hende et lille klem.. han skubbede sig blidt fra hende for at se hendes ansigt.. Han sendte hende et vamrt smilt og kyssede hende på kinden.

Med det samme forsvandt kulden og modløsheden fra hende.
Hun mærkede hvordan hendes hjerte begyndte at slå en smule hurtigere, og hun sank en klump
"Ikke hvis du betaler..." mumlede hun stædigt, imens hun så ned i jorden.
Hun turde ikke møde hans blik, og se hvad hun elskede at se. Ham.

Han lo lidt. "Jeg skal nok lade være med at betale" sagde han lidt opgivende, men med et smil. "jeg skal måske bare lige finde mine sko og trøje" sagde han og lo endnu en gang..

Amira smilede lidt og rejste sig.
Hun forstod ikke hans måde at reagere på. Han burde være frastødt og synes at hun var klam og billig?
Drenge var mærkelige, syntes hun. Man kunne aldrig stole på hvad deres reaktion var!

¨Shin rejste sig også på og gav sig til at lede efter sine sko og trøje. Han fandt det hurtigt og tog både skop og strømper på. Der efter vendte han sig mod Amira og smilte til hende, mens han tog sin trøje på.

Amira så lidt på ham men stirrede så ned i jorden igen. "Jeg stillede mine sko henne ved caféen" mumlede hun og begyndte at gå.

Shin løb op ved siden af hende.. Han gik første stille ved siden af hende og så ned i jorden, men efter lidt tid så han på hende.. "Er du okay" spurgte han forsigtigt og smilte til hende. Han tog fat i hendes hånde og håbede på at hun ville syntes det var i orden..

Hun sukkede lavt "jeg forstår dig ikke..." sagde hun så. Hun stirrede fast ned i jorden.
"Hvad... hvad må du ikke tænke om mig?" hviskede hun

"Vil du virkelig vide hvad jeg tænker om dig" spurgte han og så stadig på hende..

For første gang i lang tid, så hun op og mødte hans blik "Ja." sagde hun beslutsomt.
Nu måtte hun tage hvad hun vidste der måtte komme. Et: Jeg synes du er det klammeste jeg nogensinde har mødt, et farvel og så ville hun aldrig se ham igen. Hun bed sig i læben, men blev ved med t holde øjenkontakten med ham.
Hun ville i det mindste gå ned med sin stolthed i behold.

han så ind i hendes øjn med et smil "Det jeg syntes om dig er 1. du er den sødeste pige jeg har mødt 2. du er gudeskøn." afsluttede han med smil..

Amira fik kuldegysninger, rødmede big time, og rettede sit blik mod jorden.
*Hvorfor. Kan. Han. Ikke. Reagere. Normalt?* tænkte hun. Det var nemmere at forlade folk der ikke brød sig om hende, end dem som holdte af hende. Hun brød sig ikke om at såre nogen.
"Såh.." mumlede hun men stoppede sig selv "Hvis jeg syntes det var okay... Rent hypotetisk set.... At du kyssede mig, ville du så gøre det?" spurgte hun uden at se på ham "Rent hypotetisk" tilføjede hun hurtigt og nervøst.

han smilte og så stadig på hende.. "Så ville jeg gøre det" sagde han med et stort smil..
//skal allerede logge//

Amiras hjerte sprang et slag over og hun sank en klump.
I det samme var de nåede hen til caféen, og Amira trak hurtigt sine sko på, og gik ildrød i hovedet ind på caféen og satte sig ved det bord som de havde siddet ved, inden de tog afsted.



//nddd, når okay såh, sov godt ;D///

Shin fulgte efter ind på caféen og satte sig lige overfor hende med et smil.. Han sad og betragtede hende, lidt efter bestilte han en burger.. "Hvad hvis jeg syntes det er okay at du kysser mig...Rent hypotetisk..." sagde han med et grin og legede med på hendes leg.. "Ville du så gøre det."

Amira stirrede lidt på ham, først skræmt, så en smule flirtende.
"Måske..." sagde hun i et tænkende tonefald, og et muntert glimt i øjet.
Hendes indre skreg JA FOR SATAN! Men hun holdt masken.

Shin var ikke så meget sulten og lændede sig bare tilbage i stolen og sad og betragtede hende med et smil..