It has to go up to go down

Tid: 16:00
Vejr: Regnen trommer mod caféens vinduer
Sted: Caféen
Omgivelser: Folk har søgt ly for regnen, så der er godt fyldt op
Dato: 13. september
Årstid: Efterår
Påklædning: Blå og grå stribede leggings, rød tshirt med print og hvid hat

Amira kom drivvåd ind på caféen. Hun skyndte sig at tørre regnen af ansigtet, imens hun bandede lavt over vejret i forks. Støjniveauet var så højt at man knapt kunne høre hvad man selv tænkte. Belejligt sted til private samtaler. Hun smilede lidt over ironien i det. Hun satte sig ved det sidste ledige café bord og stirrede ud af vinduet. Hun havde altid holdt meget af at se på regnen når den faldt *Kiss the rain And the river will flow in you* tænkte hun tørt. "En Cappuchino" Sagde hun hurtigt til den sure servitrice der kom hen til hende. Amira sukkede og lænede sig tilbage i stolen. Tingende var komplicerede for tiden, ikke som før, hvor hun kunne stirre på regnen uden nogle som helst bekymringer... Hvertfald ikke lige så mange som nu!

Shin styrted ind på cafeén da regne faldt udenfor. Han kiggede sig lidt om og satte sig så ved et bord ved vinduet. Han havde aldrig været derinde før og bestilte bare en cola. Da colaen var kommet sad og og drak lidt af den mens han holdt øje med om han kendte nogen af dem dder også sad på cafeén.

Amiras kaffe kom til hendes bord, og hun stirrede eftertænksomt ned i den, før hun rettede blikket op og så søgende rundt i lokalet. Hendes øjne faldt på en nyankommende dreng, vampyr var han ikke, men hun kunne ikke lugte ham blandt så mange andre mennesker, så hun vidste heller ikke om han var varulv. Bare han ikke var.. HUn tog et sip af sin kaffe, uden at fjerne blikket fra drengen.

Shin så hen mod en pige der sad lidt væk fra ham selv. Han så hun også så på ham, så han rejste sig op og tog sin cola med. han gik hen til det bord hun sad ved. "Må jeg sætte mig" spurgte Shin og så på hende med et smil.

HUn sendte ham et stort smil "Slå dig bare ned!" Hun var lettet over lugten af et menneske *Endelig en normal person at snakke med!* tænkte hun. HUn skyndte at trække sin venstre hånd ned under bordet ude af syne, han skulle ikke se det foruroligende knivsår hun havde om håndleddet *Damn til vampyrer!* Tænkte hun irriteret, stadig smilende til den fremmede dreng.

Shin hev stolen ud og satte sig på den. Han tog en slurk af sin cola. "Jeg hedder forresten Shin" sagde han glad og smilte til hende.

Hun grinede dæmpet "og jeg hedder forresten Amira!" præsenterede hun sig, med et drillende hævet øjenbryn. Hun børstede noget hår væk fra øjnene og tog en slurk af sin kaffe "Sikke et vejr hva?" sagde hun med et lille smil

Shin kiggede kort ud af vinduet, men så hurtigt på hende igen. "Ja, men er det ikke altid sådan" spurgte han og smite til hende..

Hun så tænkende ud "Jeg mindes at jeg engang fik et glimt af solen..." sagde hun langsomt, med morskab lysende ud af sine spillende øjne, som søgte hans og fastholdte hans blik.

Han nikkede til hende. Han så også hende i øjene. "Så må vi da håbe der snart kommer sol igen gang til" sagde han og sendte hende et varmt smil.

*Så kunne vampyrerne måske holde sig væk* tænkte hun tørt, men lod ikke irritationen vise i sit ansigt "Jeg synes ikke jeg har set dig før?" sagde hun spørgende "Ny eller asocial?" hun smilede drillende

"bare ny" grinte han. "Jeg er lige flyttet til for et par dage siden" tilføjede han

HUn smilede og strakte sig "Jeg synes godt nok at der er mange der flytter til byen for tiden" sagde hun muntert "Ikke at det gør mig noget, det er så hyggeligt med nye bekendskaber" hun grinede og drak en smule af sin kaffe. Så lænede hun sg tættere ind over bordet så de kunne høre hinanden bedre over larmen.

han så på hende og grinte lidt. "Men det er da også en dejlig by, bortset fra regnen" sagde han "Og hvad sker der lige for at næsten alle mennesker er ligblege. Det er virkeligt uhyggeligt"

HUn smilede og nikkede "Ja dem skal du holde dig fra!" sagde hun formanende "De er nogle ubehagelige typer, som du ikke har lyst til at kende!" hun så lidt frem for sig "Så er det godt at du og jeg ikke er ligblege" sagde hun med et lille grin.

han rynkede lidt på panden. "jeg har ellers snakket med et par stykker de virker alle meget flinke" sagde han og smilte til hende. "Ja, det ser lidt farligt ud når man løber rundt som om man var død" sagde han og blev nødt til at hæve stemmen lidt mere da en mand begyndte at råbe lidt op.

Hun rystede på hovedet "Hold dig fra dem" gentog hun lavt "De får dig altid ud i en masse lortede ting!" hun smilede svagt til ham.

Han bed sig i læben. "Hmm" mumlede han for sig selv "Nårh, men hvor bor du så henne" såurgte han og drak lidt af colaen.

HUn blev rød i hovedet, og stirrede sammenbidt ned i bordet "En lille lejlighed nede i La Push" mumlede hun skamfuldt. Og skævede så op imod ham "Og hvad med dig?" spurgte hun så, med et prøvende smil.

"la Push" Spurgte han og lagde hovedet let på skrå. "Hvad er La Push. Jeg har en lille lejlighed her i Forks" svarede han.

"La Push reservatet...?" forklarede hun "Det er det sted hvor stranden ligger, og et reservat for de indianere der bor heromkring" hun smilede lidt "Du kan kende det på dem der ser levende ud" tilføjede hun i spøg.
"Er det godt at bo der?" spurgte hun så

"Nårh" nikkede han forstående. "Ja det er rigtigt hyggeligt" svarede han. "Men der er mange af de andre elever der har vildt dtore huse" sagde han og rynkede panden igen.

"Det er en rig lille by, folk betaler i dyre domme for de fantastiske natur omgivelser" sagde hun hurtigt og rettede blikket ud af vinduet.

Han nikkede endnu en gang. "Ja her er i hvert faldt grønt. Jeg overvejre at gå en tur i skoven, men har ikke rigtig taget mig sammen til at købe et par sko til det" grinte han.

Hun smilede lidt "Så må du jo gøre det i bare tær" sagde hun drillende og tømte sin kop for alt indhold. Hun vendte blikket mod ham igen "Er det ellers nogle søde mennesker du møder her omkring?"

Han grinte lidt. "jo jeg har da i hvert fald kun mødt i møde kommende mennesker" sagde han og så lidt på hende og derefter ned i bordet.

HUn grinede dæmpet "Er her nogle søde piger?" spurgte hun drillende.

han så på hende med et stort smil "Jeg har da mødt et par stykker" sagde han og blev ved med at se på hende..

Hun grinede og lænede sig nysgerrigt imod ham "Hvem dog?" spurgte hun med et smørret smil

"Hvem tror du" sagde han og smilte igen til hende.. "Du virker da rigtig sød" tilføjede han

HUn hævede et øjenbryn og smilede lidt til ham "Hvilken casanova!" sagde hun drillende "Men gem din charme til en person der etr modtagelig!" sagde hun så og lænede sig tilbage i stolen med foldede arme og et lille grin

han grinte lidt "Så man spiller kostbar" sagde han og lændede sig også tilbage i stolen ligesom hende..

Hun rystede på hovedet "overhovedet ikke! Det er bare..." hun stoppede sig selv. Hvad skulle hun sige? hun troede ikke på kærlighed? Det ville lyde åndsvagt... "Jeg... er ikke sådan lige til..." hun stirrede ned i bordet. Dumt sagt! men hvad skulle hun ellers sige? Jeg er for god til dig? det ville jo være en løgn...

"Hmm"mumlede han og knep øjene sammen. han lænede sig frem igen og drank af glasset endnu en gang.

Hun grinede lidt og den akavede situation "God cola?" spurgte hun med et drillende glimt i øjet.

"jep" svarede han kort. "Vil du smage" spurgte han veligt og skubbede glasset hen mod hende..

Hun grinede "Narj, jeg kunne jo have en farlig virus eller noget!" sagde hun drillende "Behold du bare din cola!" hun smilede varmt til ham

"Nårh så kan du bare være fri" sagde han ironisk og tog den sidste slurk af glasset og satte det fra sig på bordet og så , smilende på hende..

"Bor du her så alene?" spurgte hun ham, med en bekymret rynke i panden.

"Jep" nikkede han. "Jeg er helt alene i verden" jokkede han. "hvad med dig bor du sammen med nogen" spurgte han og så på hende med et stort smil.

"Jeg bor alene, men det er ligemeget, jeg er ehm... 18, men er du gammel nok?" spurgte hun ham bekymret, men kunne ikke lade være med at besvare hans smil.

han nikkede.. "Nej jeg er 17, men har ikke flere tilbage fra min familie så jeg er bleve frigjort for alt det pjat" sagde han med et lille smil..

Hun hævede et spørgende øjenbryn "Pjat?" spurgte hun tørt

Han rystede på hovedet "Glem det.. Det kom til at lyde helt forkert."

//Skal logge skal se mikkel kessler bokse//

Hun grinede "Det vil jeg så.. men kunne denne gang!" hun blinkede til ham


//Heeh stenet ;p///

"Det var godt" sagde han og grinte lidt.

//Fuck det var hurtigt Kessler slog ham ud.. XD//

Hun smilede stort og så ud af vinduet.


//Sorry tiden, vidste ik liii at du var tilbage ;D///

"Hvad laver du så i din fritid" spurgte han og pillede lidt ved glasset foran sig..

//Det er helt i orden.. Er ikke sig for hurtig..//

*Prøver at overleve* tænkte hun tørt, men det ville nok ikke være den smarteste ting at sige "Jeg... spiller guitar... og skriver sange" sagde hun og rettede blikket mod ham "Men jeg er ikke så god... Hvad med dig?"

Han trak på skulderne.. "lige for tiden laver jeg ikke så meget. " sagde han stille "Jo, jeg skrive digte" smilte han stolt.