På stranden om natten...

Hun bevægede sine fingre op til hendes mund, for at sutte på hendes finger...

// Jeg skal også logge, ses Amira og Jake-Makey xD //

// Ö nu føler jeg mig antielsket ;D ej cyya//

jace kom med bølgerne ind helt våd og bevistløs efter kamp med en flænge i armen . ¨han havede bar over krop og
sorte cowboy bukser på der var revet itu

Amira, som var blevet siddende på stenen, lidt efter at de andre var gået, stirrede forskrækket på drengen der kom in med havet. "Oh my fuck!" Mumlede hun og hev ham desperat op af vandet. "HALLO?!" skreg hun fortvivlet og gav ham en lussing. Hun mærkede at han var en varulv. Og stadig i live alt efter kropsvarmen. Hun hev ham ind på land og lagde ham hurtigt i aflåst sideleje, hun anede ikke hvad hun skulle gøre "hallo? hallooo?" blev hun ved med at hviske til den fremmede dreng. "Vågn nu..." hun anede intet om første hjælp, og havde ingen mobil på sig. Hun kunne jo ikke efterlade ham?

"Jace? Jace vågn op, din svagpisser!" råbte hun ham ind i hovedet. Hun kikkede lidt desparat, men hendes udstråling var overaskende rolig. "Jace, please!" hun havde ikke tænkt sig at ringe til hospitalet, det ville få fatale følger. "Hans sår er igang, hvad fanden har du lavet Jace?!"

Jace vågnede og hostede vand op "hvad" han tog sig på såret "av for (Bib)"

Saria klemte om hans arm. "Hvad fanden har du gang i, Jace?! Er du ude på at slå dig selv ihjel? Hvad i heleved har du lavet?!" Hun lo nervøst. "Du var ved at give mig et hjerte slag!"

"jeg var vist oppe og slås " han rejste sig op "heej alle sammen´"

"rolig nu saria"

Hun klemte hårdt om ham, imens hun prøvede at holde tårene væk. "Du er en idiot, Jace!"

"elsker ose dig " siger han saksisk

Nessie stod lige bag grænsen til Varulvenes territorium.
HVor var det fristende bare at gå ind og nakke Emily!
Men det ville jo være kedeligt, ikke?
Nessies øjne lyste ondt i mørket og hun smilede svagt.

//skal logge skal til rollespil ses//

// Ses Jace... //

Saria kunne føle de is kolde stikkene øjne i hendes nakke. Hun drejde langsomt hovedet og stirrede tilbage til hendes egne øjne. "Forsvind igle." knurrede hun koldt. "Du er en milimeter, fra at bryde traktaten.."

Emily løb hurtigere end vinden.
Den nøddebrune ulv spurtede afsted med lynende øjne! NESSIE!
Emily stoppede op bag et træ og klædte sig på efter hun havde forvandlet sig til menneske igen.
Hun gik langsomt over mod Nessie og stod lige forean hende
"Loch Ness uhyret?" Spurgte hun med kold sarkasme og stirrede stift på hende.
"Jeg hører du har BIDT Nicolé?" sagde hun

Nessie lagde hovedet let på skrå og betragtede Emily.
Hun var vokset og havde fået muskler.
Overhovedet ikke den lille splejsede tudeunge hun var da Nessie tog væk fra Forks.
Ness smilede svagt
"Loch Ness uhyret?.." Gentog hun uden spor af munterhed.
"Nårh ja..Det er rigtigt..Jeg 'kom jo til' at dræbe Rosa..Og UPS! hov hvis skyld var det?" NEssie smilede ondt
"Det var den lille hvalp!" hun hvæsede og lagde tilfredst armene over kors.

Sargas kom løbende som ulv efter Emily han skulle finde hende.
Han løb efter hende da han kunne lugte vampyren.
*Må nå hende*

Emily hævede et øjenbryn.
Vreden voksede og hun rystede svagt "Det var ikke MIN skyld Nessie" sagde hun sammenbidt og snerrede.
Hun stirrede hårdt på hende.
"Hvorfor bed du Nicolé!? Hun har jo INTET at gøre med det her! hun er SÅ lille..og så kender hun mig ikke engang!?"
Emilys fortvivlelse vistes tydeligt!

"Nårh den lille pige der kender vores hemmelighed?"
Nessie smilede køligt til Emily.
"Ha! Jeg ville jo bare have hende til at sige noget til dig!? Men Hvad..Man kan da heller ikke regne med mennesker"
NEssie grinede koldt "Jeg jeg morerde mig lidt^^"
Hun trak på skuldrene "Jeg ser du er blevet alfa?" Sagde hun med et køligt grin "Ha! Tåbelig hvalpe..At vælge DIG som leder? Så er man da heller ikek for klog Emily"

"ke..Kender hun til Vampyrer og Varulve..?" Spurgte Emily måbende og rystede det af sig igen!
"Nessie? HUN ER KUN 7 ÅR GAMMEL!!" UDbrød hun irriteret og sukkede "7 år!" Gentog hun mut og betragtede hende koldt.
"De har da været klogere end du var Ness..Meget klogere. Igler kan ikke tænke!" Mumlede hun med himmelvændte øjne

"Emily har en besked fra Duncan"sagde han lavt da han forvandlede sig til et menneske.
Han faldt næsten bag over af udmattelse.

Emily sukkede til Sargas.
"Duncan?" MUmlede hun og mærkede en knude i maven..hvad nu?
Emily sukkede opgivende "Jaa? hvad vil han dog mig?" Spurgte hun og førte automatisk en hånd op på hendes halskæde.
HUn vændte rygge ntil nessie..

NEssie betragtede emily bagfra.
Nu havde hun Chancen..
Emilys fod var lige på 'strejen' mellem La Push og mellem Forks!
Nessie smilede svagt og snerrede kort inden hun hakkede tænderne ind i Emily's fod og derefter satte i løb væk fra hende.
"Denne gang fik jeg dig Emily! Denne gang fik jeg dig" Hylede hun smilende og var væk

//logge//

"Først vil jeg vide hvad han mener med alt dette her"sagde han.
og kiggede på hende med et vredt blik.
Han stirrede lige på hende.

Emily hylede forskrækket.
Hun gispede efter luft..SMERTE!!
Emily kiggede hvæsende efter Nessie "IDIOT!!" Råbte hun efter hende og faldt på knæ.
HUn betragtede blodet der løb ned af hendes ben.."ARGH!"..
Emily kiggede på Sarg..
"Mener med hvad?" Sukkede hun og ignorerede sin fod

Han gik hen til hende og mærkede hendes puls. Han tog nogen blade han havde samlet ind og lagde det over for blødningerne "Det skal nok hjælpe i starten!".
Han råbte"HJÆÆLP!!!!!"

Emily betragtede ham med sammenbidte tænder..
Hunpuffede bladende af og himlede med øjnne
"DÆMP DIG SARG!!" Sagde hun klart og kiggede på ham..HAlvt opgivende..Halvt irriteret.
Hun blev igen rolig..
"Så..Sarg..Hvad ville Duncan sige til mig?"

"Jaja.. Det skal nok gå du skal bare vente"sagde han.
"Jo hans sagde han havde viden du ønskede ovs
At du kan få alt hvad du vil at vide at vide"

"Gentag LANGSOMT!" Sagde Emily
"Jeg fattede jo ikke en brik af det ævl du kom med det Sargas" Mumlede hun og kiggede på ham,
*Hvad mon DUncan ved at jeg gerne vil vide?* tænkte hun kort

"At han har fundet det du ønskede..."sagde han
"Hvad betyder alt dette her?"sagde han.
han kiggede på hende og og bladene og vente dem om på hende.

"Bidet?" spurgte hun og trak på skuldrene
"At jeg atter er i krig med nessie"
Hun bed tænderne sammen pga smeten! "Uf!... Det gør Ondt" pev hun og gispede efter vejret.
"Han har hvad jeg ønsker mig...Det tror jeg ikke han har" sagde hun halvgispende..

Han så på hende"Du skal nok klare dig"sagde han
Han sagde "Ved du hvad han mener om dette her"sagde han
og kiggede ind i hendes øjne.

Emily Betragtede ham uden at sige noget..Hun betragetde de få blade og gispede så..
"sarg...?Hvad skal han bruge mit blod til?" Hvislede hun faretruende og tog de 5 blade..
"Det...Det stod der jo ikke noget om.." mumlede hun

Han tog et af bladene med blod på i hans taske.
"Du skal nok klare dig"
sagde han og tog hans hånd.

Emily snerrede!
"Du gør det bare ikke Sargas!" Hvislede hun faretruende..
Hvis han begyndte at gå ville Emily sagtens kunne stoppe ham..
Men havde hun lyst til at kæmpe med en af signe egne?

"Hvad det har taget 60 år at finde disse blade.. og nu bruger jeg dem på dig så tager jeg fandme også en med hjem"sagde han vredt til hende.
"men det går nok slap af du har ikke kræfter til det"

Emily hævede et øjenbryn
"Sarg? de der blade har jeg set flere steder..jeg vil gerne give dig nogle" Sagde hun irriteret.
"bare jeg få dem med MIT blod på!..Du ved ikke noget sarg"
Frygten vistes i hendes øjne "Du sender mig i døden" sagde hun hæst og betragtede ham

"såå okaay..."sagde han og smed en af bladende hen til såret igen
han kiggede på hende"jeg forlanger en forklarning!"
Han kiggede ærligt på hende

"Forklaring" Mumlede emily og fandt en lighter frem..
Hun tændte ild til bladende der straks brændte.
"Forklaring på hvad?"

"Hvad duncan vil med beskeden!"sage han varmt
Han så på ilden men vendte blikket mod Emily.
Han ventede på en forklarning.

Emily tænkte sig om..
"Pga Medanjonen" Sagde hun med etg skævt smil og betragtede de var me flammer..Hun kunne ikke mærke varman da hun altid var så varm..Bortset fra på ( nu ) 3 steder.
Emily trak på skuldrene "Jeg prøvede at tyde den med ham..Nu vil han tydeligvis bruge mig til et eller andet...Men jeg ANER ikke hvad han skal bruge min pels og mit blod til" hun trak på skuldrene

"Okay"sagde han"Må jeg låne lighteren"sagde han hurtigt.
Han samlede noget hurtigt brænde han tog nogen sten rundt om bålet,
og lagde en tyk gren ind i bålet"jeg skal bruge den nu hvis du vil være rask!"

Emily trak på skuldrene og kastede lighteren til ham.
"Du er da ikke læge eller sådan noget " Smilede hun varmt og kiggede på sit ben.
"Det værste er at man får de forpulede ar! Det er så koldt." Mumlede hun

"Jamen okay så får du måske et dødeligt sår"sagde han
Han kiggede på lightheren og prøvede at tage den.

Emily grinede og skubbede lighteren oveer mod ham.
"Okey så..men det må ikke gøre ondt" sagde hun varmt..
hendes ben føltes følelsesløst ..

Han fik liv i bålet og han lod den brænde.
"Emily der kommer til at gå en halv time mindst før du er helt normal..."
Han så ind i ilden.

"Jeg er normal" Konstaterede hun ærligt.
Hun var normal..men hendes ben gjorde forfærdendelig ondt, hvilket hun lod være med at nævne.
Hun stirrede på de smukke flammer..Roen sænkede sig over hende

Saria sparkede lidt i sandet. "Næste gang jeg ser Nessie, dør hun altså!" hun lød munter, men en anelse vred. Hun satte sig ned ved bålet, selvom hun ikke behøvede varmen. "Jeg tror at medaljonen, din pels, og dit blod, har noget at gøre med medaljonen." hun trak på skuldrene. "Men hvor er den overhovedet?"

Emily kunne ikke holde smilet tilbage.
Snoren rundt om hendes hals blev slabt, og hun løftede medaljonen op foran Saii.
"Hmm...Det var de tegn," Hun pejede på nogle tegn nederst på medaljonen "vi prøvede at tyde".
Emily synes at den velkendte kulde fra metallet manglede på hendes hals, som om den var tabt for altid.