Midt om Natten

Gæst

Tid: Midt om natten
Sted: Resevatets Midtby
Omgivelser: gaderne er tomme
Vejr: Her er mørkt og koldt med frost.
Årstid: Vinter.

Amira sad med et koncentreret ansigtsudtryk lænet op ad en mur, med en tændt cigaret i hånden.
Over hende gav en gadelampe et markant lys til den del af gaden. Hun havde ikke kunne falde i søvn, hendes tanker fyldte for meget. Og når hun koncentrerede sig om sine tanker, blev hun helt svimmel, men det var ikke noget man kunne se, når hun bare sad der og røg.
Det var en dårlig vane hun var kommet ind i igen, men efter at Mini havde givet hende to pakker, havde hun fået tillistet sig nogle flere, på en mere eller mindre legal måde. Hun stirrede frem for sig og lavede en røg ring.
"Det her stinker Amira.." Mumlede hun for sig selv, og væmmedes næsten med sig selv.

Gæst

Moccas skridt lød ned genem gaden, frosten klæbede til ham, men alligevel vidste han ingen tegn på at fryse overhoved, hvis man kiggede nærmere efter ville man se en helt område omkring sig, som var helt clean, men det var mere end det blotte øje kunne skimte.
Egentlig burde han sove, men det faldt ham ikke ind, da natten dufte og lyde havde trukker ham uden for, men også de tanker som langsomt gnavede i hans tanker, havde listet ham ud, vandet havde klukket så mystisk og tiltrækkene.

Han havde fundet et brev i Kates og hans hytte, da han var begyndt at tørre det værste støv af hylderne, og fjerne det affald, nogen ikke havde fået båret ud i nu.
Men brevet havde afbrudt ham, nu ville han bare finde denne Shin og Hayley, og dette kunne ikke gå stærk nok, men først måtte han finde oplysninger, først måtte han se hvem disse personer egentlig var.
Gader i midtbyen virkede øde, og henslægnte, malplaceret, men det var det han elskede ved dette sted. Hans tanker blev revet bort, i det nogle røgskyer, og lugten af røg ramte hans næsebor *fy for* han havde aldrig kunne klare denne lugt, den gav ham kvalme, og det var bestemt ikke blevet bedre efter hans forvandling, for efterhånden lang tid siden.
Personen virkede en smule bekendt, også alligevel ikke. Der var så mange nye mennesker i Lá Push, at han ikke kunne kende dem længere, de der havde været børn, da han tog afsted, var nu voksne, og andre var flyttet.
Alt var så bekendt også alligevel ikke.

Moccas blik dansede over mod pigen på bænken, og pludselig slog det ham hvem pigen var, det var pigen på billedet inde på keminen, hvor Kate havde en masse gamle og nyere fotos stående.
Han rodede hans hoved igennem efter et navn, men intet så ud til at komme op til overfladen

Gæst

I stilheden, i den sovende by, var det nemt for Amira at høre den fremmedes skridt, på lang afstand.
Hun havde ikke ladet sig mærke med det, men nu hvor han var tæt nok på, til at hun ville kunne se ham, skævede hun over til ham, en smule nysgerrigt. Han var varulv, det havde hun hurtigt duftet, men det interesserede hende ikke særlig meget, der var masser af varulve i reservatet. Men hun forstod ikke hvad han bestilte her midt om natten. Her i hendes gade hvor hun bestemte, og hvor ingen skulle komme og larme.
Hun trak den grå strikhue som skjulte det meste af hendes hår godt ned over ørene, tog en sidste indhalering, før hun smed skoddet i en skraldespand der stod nærved.
Hun sagde ikke et ord, men hun vidste at han havde set hende, og hun var sikker på at han også vidste at hun havde set ham.

Gæst

Moccas blik dansede hen over pigen, det irreterede ham vanvittig at han ikke kunne komme i tanke om, hvem den tøs var.
Hans ansigt som i forvejen havde lagt i alvorlige folder, var nu også betænksomt, hvilket fik ham til at se meget ældre ud.
Hans trøje sad tæt ind til kroppen, og joggin bukserne sad løst omkring hans ben. Påklædningen var yderst let efter årstiden at dømme, specielt nu hvor sneen langsomt dalene ned fra den grå himmel.

Mocca mødte pigens ansigt, det var underligt rolig, men også undersøgende, han overvejde om de samme tanker kørte igennem dem begge to, men til sidst opgav han.
Kate havde præcentere ham for så mange den korte periode han havde været hjemme for et halvt års tid siden, da hun planlagde at tage til Frankring med Shin *gad vide om det nogensinde blev til noget*
Mocca nærmede sig hende, hans skridt var rolige og velplaceret, det var tydeligt at han var trænet og vandt til at bevæge sig, hvilket gjorde hans udståling yderst interresandt.
Pludselig ramte en tanke ham, som lynet fra en himmel, det var jo AMira, hvordan fanden kunne han havde glemt det?
Han smålo, og en mild latter lød i den kolde vinternat.
" Amira " han sendte hende et kort nik, han ville ikke nærme sig med mindre hun gav ham udderligere tilladelse.

Gæst

Hun rynkede brynene. Det virkede skummelt for hende, at han kendte hendes navn. Og var det hende han lo af.
"Hvem er du?" spurgte hun, og lød næsten vred, men det var hun ikke det mindste "Og hvorfor kender du mit navn?" Hun havde aldrig set denne mand før og det skræmte hende hvis folk hun ikke kendte, kendte hende.
Hun slap sit tag omkring sine ben og rejste sig. Hun stolede ikke på fremmede, især ikke midt om natten. Hun fik en mærkelig dejavú følese, og hun havde selvfølgelig også prøvet noget lignende dette før.
Men det havde været mænd der ville hende noget helt andet, hun kunne huske hver og en, og ham her var ikke blandt de mange ansigter, som hun hadede så meget.
Hvis folk var kommet forbi, ville de blive forskrækkede over at se en ung pige sidde, kun iført lasede sko, grå lange bukser, grå top med en blå skovmandsskjorte trukket ud over som en cardigan. Hun så utrolig slidt ud, men hun frøs selvfølgelig ikke.

Gæst

Mocca fandt denne situation rimmelig underholdende, da hun ikke kunne huske hvem han var, hvilket jo kunne være en fordel.
Hans blik vandrede rundt i gaden, mens hans søgte efter noget der kunne give ham lidt mere information, men han fandt tilsyneladende ikke noget, der kunne forklare hende agresioner og den frygt der lyste ud af hende.
Mocca blev stående et godt stykke væk, og lænede sig op af den iskold mur, som skillede en af de fornemme huse, fra gaden. Måneslys lagde et dunkelt skær ned over gaden, og fik begge deres ansigter til at ligge i et underligt skær.

På en måde gjorde det ondt at se Amira, mest fordi hun på mange måder mindede om Kate sådan som hun sad der, Kate ville fog aldrig sidde på åbengade, men ville havde sat sig i skoven, og kiggede ud.
Det skramte ham på mange måder, at se hende fik det had til nogle personer til at blusse op, hans ansigt vidste et kort sekund en vrede, hvilket næsten var umuligt at opfange.
Hendes sprøgesmål, havde han bare ventet efter at dømme hende ansigt udtryk, nogen sagde ham, at han ikke burde at tirre hende, men alligevel, noget måtte bryde den lidt tætte stemning.
" Mocca Panettier " han stoppede kort inden han forsatte " Roligt Kate ville sørge for at jeg kom i helvede hvis jeg gjorde dig noget" han stemme var fyldt med sorg, men den var godt skjult bag den muntre og ugennemtrænglige facade.

Gæst

Da han nævnte Kate's navn, slappede hun helt af, men nu skyllede sorgen ind over hendes ansigt.
"Du kender.. Kendte Kate.." hviskede hun og gik lidt tættere på Mocca. At vænne sig til at Kate var død, var ikke det nemmeste for hende. Hun så indgående på ham og bed sig i læben.
Hun havde frosset sit savn til sin bedste veninde fast indeni sig, hvor det bare sad og gnavede. Hun nævnte aldrig Kate, og hun græd aldrig. Istedet stak og rev det indeni hende, hver eneste gang Kate blev nævnt.
Hun var straks blevet rolig omkring fyren, for hvis Kate kunne lide ham, måtte han være god nok.
Hun sank en klump, og bed de tårer i sig, som pludselig sad og sved i hendes øjne. Hvis Kate havde vidst at Amira stadig boede på gaden, ville hun gå amok. Så det var godt at Amira ikke troede på spøgelser, for ellers kunne hun sværge til at der skete nogle rimlig creepy ting på gaden, men kun når Amira var der. Kate ville have hende indenfor, det vidste Amira udemærket, men hun holdte det for sig selv.

Gæst

Som altid bar hans første indtryk succce, Amira begyndte tydeligt at slappe af da Kate blev nævnt, hvilket han også forventede. Hvis man først havde præsteret at komme ind i hendes inderkreds, havde man en ven for livet, derfor led mange et stort tab, hvilket havde sat et spor i mange.
Men i forhold til så mange andre, foretrak Moc at snakke om det, måske fordi han somd en eneste kendte den realle grund til hende død, ingen ville kunne havde holdt hende tilbage.
Men alligevel var smerten stor, og det skar i ham pinte ham, mest fordi han gav sig selv skylden for ikke at havde været der.

Mocca acceptere at hun flyttede sig, og bemærkede for første gang hvor lurvet hun så ud, og en bemærkning Kate havde sagt over ders lange og ekstrem dyre samtaler fik noget til at ringe, og noget sagde ham, at hun ikke havde forstået at Kate personligt ville rejse tilbage fra de døde for at få denne frøken til at flytte indendørs.
Hans blik dansende hen over hende, og stoppede ved det sorg sprængte ansigt, inden han forsigtig rømmede sig " Ja det gjorde jeg" han stoppede op, og lod den triste stilhed overtage gaden.
En gysen gik igennme ham hvilket var yderst sjællend efterhånden, det skete ofte kun, når han fik det dårligt, men denne gysen var anderledes, måske fordi at Kate lige nu ville havde giver ham et ordentlig los og bedt ham om at be Amira om at få fat i en lejlighed, og om at komme videre.
Mocca blundede hen i alle minderne, men han pæne manere tog over få min. igen, hvad lignede det at stå her og glane, det bragte hende ikke tilbage, som Angel så pænt havde sagt til ham den anden aften.
" Amira.. jeg ved det er rimelig direkte, men altså" han stoppede sig selv og lod ordende hænge i den kolde vinternat inden han forsatte " Jeg ville bryde mit løfte til hende hvis jeg ikke spurgte, " sorgen slog som gnister ned i ham, men Angels muntre smil trængte den væk og lod ordede falde igen " Du skal altså indendørs, specielt nu" hans hentydning til vejret var en dårligt argument, da hun jo ikke kunne fryse.

Gæst

Hendes øjenbryn skød i vejret, men hun kunne ikke holde et lille smil tilbage. Hvor var det bare typisk Kate, at tro at hun kunne hjælpe Amira. Man kunne ikke hjælpe hende, for Amira var for stolt til at tage imod hjælp. Men alle kunne efterhånden se at hendes liv blev mere og mere sølle, alle vidste at hun stjal, men ingen sagde noget af medlidenhed over hendes svære situation. Amira hadede medlidenhed.

Hun fik hurtigt gemt smilet væk, for hun syntes ikke at denne dreng kunne komme og beordre hende til noget. Hun havde trods alt højere rang end han, så hun gjorde som hun ville.
"Var det en ordre?" spurgte hun, en smule køligt "Jeg kan alligevel ingen penge.. Og.." Hun bed sig i læben og så væk "Jeg har ikke råd til noget, tror du så at jeg ville bo på gaden?" Hendes stemme lød bitter, men hun mærkede at hun selv var blevet mere og mere desperat efter at komme inden døre som dagene skred frem. Et trygt og varmt rum, var kun noget hun fik når hun besøgte sine venner, og det gjorde hun ikke så meget mere.

Gæst

Mocca var udemærket klar over at hun ville blive rasende over dette, og ikke mindst fordi at hele hende atitude udstrålede at hun kunne klare sig selv, denne facade kendte han alt for godt til, på sin hvis havde han den selv. Han hadede hjælp, derfor ville han i modsætning til Kate acceptere dette, selv om han nødig så nogen af Kates venner i denne situation, men hvis hun ikke ville hjælpes kunne han ikke gøre noget.
Mocca gav sig til at kigge på fnugene mens hende anfald af jeg kan selv anfald kom, på mange måder var hende forsvar nedbrudt hvad det angik, han kendte alt for godt denne forklaring, så han kunne ikke gøre andet end at ryste på hovedet.

Hans milde blik var igen over i den alvorlige ende, og de mærkeblå øjne, viste tydeligt hvor han stod i denne sag, og at han syntes hun var fuldstændig latterlig, men den sidste besked overraskede ham betrykkeligt, og han kunne ikke skjule en let hånlig latter, han foldede armene over brystet, og stillede sig endnu mere irreteret op ad den kolde væg, denne tøs overgik da alle i hvad ualmindelig dårlig og ukoretkt opførsel angik.
Vinden blæste ned ad gaden, og fik fnugene til at danse rundt som små diamanter, der dansede i måneskind, dette var et prægtigt syn, og det fik ham til at mindes nogle gamle minder, minderne om den ene jul hvor de faktisk havde været hjemme den 24 december, den dag havde fnugene faldet over hele Lá Push, og havde lagt sig som den mest yndigste dyne over det hele.
Selv stjernerne på himlen var klar i aften, hans blik ledtes mod nordstjernen og et sætning ramte ham, en sætning som han havde fået forklaret tusinde gange, det underede ham at han kunne huske den nu, måske fordi det altid var den bemærkning hun kom med når det hele så sort ud.
* Se på nordstjerne, så længe den skinder er der håb* han lukkede øjenen et kort sekund og mindedes de gamle tider, inden han åbene dem igen, og denne gang havde han et svar i sinde, det var tydeligt, og det var også tydeligt at det ikke ville blive den pæne af slagsen " Amira la´hver med at spille dum, både du og jeg kan se du vil ind, men hvis du ikke vil tage imod, kan jeg ikke gøre en skid, og NEJ jeg ville ikke give nogen ordre, for jeg giver ikke ordre jeg foretrækker at la´ folk handle selv" han sendte hende et sidste gennemborende blik, der til dels mindede om KAtes når hun var gal.

Mocca kiggede sådan på hend i nogle min, inden han med en rysten på skulderne vendte ryggen til og begav sig mod stranden.

Gæst

Amiras ene øjenbryn skød i vejret. Hun brød sig ikke om hans hånlige attitude "Du skal ikke spille overlegen overfor mig!" Sagde hun hidsigt. Han kunne ikke bare gå fra den her samtale!
"Jeg kan jo ikke stjæle en lejlighed vel?! Hvad vil du ha jeg skal gøre?" Hun var rasende, specielt på sig selv. Fordi at hun ikke kunne styre sit eget liv. Få dog et arbejde Amira! sagde folk. Men hvem ville ansætte en snavset pige fra gaden? Ingen. Og det vidste hun, fordi at hun havde været overalt og spørge. Tigget og bedt.
Hun var rasende på ham, fordi at han spillede klog. Han troede at han var noget, fordi at han havde et sted at bo? Hun foldede armene over kors, med et vredt ansigtsudtryk. Han vidste ikke hvordan det var. Hvordan det var at arbejde på gaden, stjæle og bedrage. Hun vidste ikke hvorfor hun gjorde det.

Gæst

Mocca stoppede op over hendes kommentar, egentlig kunne han ikke se, hvorfor han skulle stå at diskutere med den fuldstændig stupline omega, honesly.. kunne han slet ikke forstå hvordan en så snæver synet person kunne ende op som omega, men måske agere hun lidt mere fornuftig i sin anden skikkelse, det var da virkeligt at håbe, ellers så det sort ud for beboerne i forks om omegn.
Mocca stod nu under en af de mange lygtepæle, og hans ansigt så både opgivende, og på sin hvis meget træt ud, det var lige hvad der manglede en diskution, med en der bare ikke kunne åbne øjnene, og hende bemærkninger om at han ikke kendte til det, havde bare gjort ham endnu mere irreteret på denne tøs, der var andre end hende der havde problemer, og at hun valgte at blive siddende i dem, det var virkelig ikke hans problem, han havde prøvet og hun tog ikke imod dem.

Men den kommentar hun kom med til at starte med fik virkelig ham til at blive gal, heldig for hende at han ikke havde været ny, for så stod han ikke på hans ben i nu, han øjne sendte gnister mod hende. " Amira.. et jeg tar ikke imod ordre for dig overhoved, og du skal ikke begynde at spille overlegen, for det praller af" hans stemme var hård, og langt fra behageligt, det var tydeligt at hun havde overtrådt den usynlige grænse der var imellem dem.
" Du beklager dig Amira, men jeg ved at dine venner har prøvet så mange gange, og hvad gør du, lever på gaden " de sidste ord kom ikke over hans læber, men hun vidste udemærket godt hvad han hentydede til " I forhold til andre har du haft muligheder, så kom ikke at sig det, du har venner kæreste, der med glæde ville hjælpe" hans stemme var blevet en smule mindre og hans holdning var ikke nær så irreteret " Og hvis jeg går så går jeg, det er ene og alene min beslutning, jeg tager ikke mod ordre fra andre end Em, det er sådan aftalen er lagt" hans blik gennemborede hende en sidste gang, inden han stoppede op foran banken

Gæst

Hun himlede med øjnene "Fint så gå" sagde hun irriteret. Hun orkede ikke at der skulle stå en flabet og arrogant dreng som troede at han vidste alt.
"Jeg gider sq ikke høre på dit pis.." Hun himlede med øjnene og tændte en cigaret. Hun satte sig op ad muren igen og mærkede en tåre løbe ned over sin kind.
En tåre der løb for Kate, som hun nu savnede mere end nogensinde før.
Amira havde overvejet at flytte ind hos Theo, men af hensyn til hans sikkerhed, ville hun blive væk. Havde Kate stadig levet, var Amira flyttet ind hos hende, men sådan skulle det ikke gå.
Men.. Daniel havde sagt at hun kunne bo hos ham den næste uge.. Det kunne være at hun skulle sige ja.
Hun var ikke sikker. Istedet skulede hun irriteret til Mocca.

Gæst

Mocca kiggede over på Amira, og rystede endnu engang på hovedet, hun stod sikket og nedkaldte alverdens forbannelser over ham, men egentlig sagde det ham ikke en skid.
Personer som Amira, havde han ikke tid til, der var vigtigere og mere krævende ting at tage stilling til, det første var at en lile visit ved Shin, han måtte udholde stanken, han havde et par ord til den dreng, og tja.. så måtte han holde stanker af ham ud i lejlighedem koste hvad det ville.
Mocca stod lænet op af muren til banken et kort stykke tid, mens han observere tøsen, hendes mening om ham lyste ud af hende, men egentlig var det bare de ord han ville bruge om hendes, måske ville han ændre lidt på nogen af dem, blind var et af dem der skulle tilføjes.
Hans øjne strejfede hendes ansigt, og han kunne ikke la' hver med at trække på smilebåndet inden han vendte sig mod gaden ned til stranden, ned til hans hytte, budskabet var feset ind selv om hun ikke ville indrømme det.

Hans mision havde båret frugt, det var det der betød noget. I det mindste havde han fået hende til at tænke, godt nok ville hun ikke vise det, men alligvel det kunne være lige meget.
Mocca slap hende, og begyndte med elegante, og yderst faste og bestemte skridt at bevæge sig ned af gaden, hans øjne var rolig og afslappede, nu var han sikker på hvad han selv ville gøre, det skulle rydes op.

Gæst

Amira stirrede lidt efter ham, egentlig utrolig lettet over at han endelig gik.
Han havde intet sagt, som Kate ikke allerede havde sagt, forskellen i denne sag var bare at Kate havde sagt det fordi hun holdte af Amira, Mocca sagde det fordi at Kate havde givet ham besked på det, og derfor kunne han ikke se hvor Amira kom fra, hvorfor hun opførte sig, og han kunne derfor ikke respektere hende, ligesom at hun ikke kunne respekterer ham.
Hun og Mocca ville aldrig kunne blive særlig gode venner, det kunne hun sagtens se, også under normale forhold ville han sikkert ha gået hende enormt meget på nerverne. Men det kunne hun selvfølgelig ikke bedømme.
Hun slap ham med blikket og mærkede at hun kølede ned. Heldigvis, hun hadede når hun blev vred.
Om Mocca var i Forks for at blive der, eller kun i ærinde for Kate gad Amira egentlig godt at vide. Hun var ikke sikker på at hun gad at skulle håndtere ham også.
*Hvis han er her i ærinde for Kate.. Så skal han sikkert mødes med Shin* Mindet om hendes ekskæreste som nu var vampyr stak hende dybt i hjertet på hende og hun bed sig i læben *Kom tilbage Kate* tænkte hun, og brød nu ud i ægte tårer.

//Out//

» På stranden om natten...
» Skolen om natten
» Går på skolen om natten! x3
» Paris om natten
» skrig i natten

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]